– Mogens Jensen, Bornholm

Blotstenen i Østerlars

Blotstenen/Blodstenen

Østerlars

I en skov, ca. 1 km sydvest for Østerlars by, ligger der i kanten af en oldtidsager en stor sten. Nogle ældre mennesker kaldte i  1950erne stenen for Blodstenen. En af dem, en ældre herre, fortalte en skrøne om, at i gamle dage var en landevejsrøver blevet halshugget  på denne sten, og at der ved fuldmåne kl. 24 strømmede blod ud af den revne, hvor øksen havde ramt stenen-deraf navnet.

Herover ses Blotstenen fra nord. Stenen ligger i en dyrkningsterrasse fra oldtiden, formodentlig sten- eller bronzealderen.

Jeg tror at det oprindelige navn er Blotstenen, som refererer til, at stenen er en offersten fra oldtiden, hvor man blotede/ofrede til guderne. Her tænker jeg især på Vanerne, de naturguder der blev dyrket i bronze- og jernalderen. Stenen ligger i ager-systemer/ dyrknings-terrasser fra oldtiden, og dengang har man formodentlig ofret dyr og muligvis også mennesker på stenen, for at få gode afgrøder på de omkringliggende marker. Historien om en røvers henrettels, stammer sikkert fra en erindring i lokalområdet om, at man havde blotet til guderne på stenen, og i nyere tid er navnet  blevet ændret til Blodstenen.

En ældre dame, fortalte omkring 1960, at hun også i sine unge dage omkring 1920 havde hørt om stenen, men at hun kendte den som Blotstenen. Hun kendte ikke historien om røveren og ingen andre kan bekræfte historien, selv om jeg har spurgt flere ældre lokale folk.

 

Herover ses Blotstenen fra Øst. En figur af form som et langt V med et skåltegn i hver ende, samt 2 skåltegn under, er placeret på stenens østlige side.

Jeg færdedes i skoven som dreng (1954-62), og så, at der var runde fordybninger på stenen og ofte var der fjer, hår og fugleknogler på stenen. Som voksen blev jeg klar over, at det var skåltegn/helleristninger der var indhugget i stenen, ligeledes lagde jeg mærke til, at der i også nu var hår og fjer samt knogler fra smådyr på stenen. Årsagen til dyreresterne skyldes at rovfuglene bruger stenen som fouragerings-plads. Da jeg registrerede stenen 2010, bemærkede jeg, at stenen (med rester af fjer, hår og knogler fra rovfuglenes  ædegilde) faktisk lignede en offersten.

På stenen, som ses herover i fugleperspektiv, er registreret over 80 skåltegn. Revnen hvor blodet skulle flyde frem ved fuldmåne, ses til venstre i billedet, men der kommer selvsagt intet blod frem ved fuldmåne, det er konstateret ved selvsyn.

Med så mange skåltegn, som er frugtbarheds-mærker, samt stenens placering i oldtidens ager-systemer, er det ikke utænkeligt, at den er en offersten hvor man ofrede til naturens kræfter/guder for at få frugtbarhed til omkringliggende marker. Det er muligt, at en mand der i oldtiden var dømt for røveri, måtte bøde med livet og blev ofret/halshugget på stenen, og henrettelsen blev husket i lokalsamfundet.

Blotstenen ligger i en privat skov og der er kun adgang med ejerens tilladelse.

På Bornholm, er der flere stene, der har navne der hentyder, at stenene er offerstene. I Rønne ved Onsbæk (Odins Bæk) ligger en sten i et oldtids agersystem, med mange skåltegn og dens navn er Offersten, som antyder, at den er en blotsten fra oldtiden. I Paradisbakkerne ligger ligeledes en sten med mange skåltegn, den hedder Altersten eller Albasten, denne sten kan også have haft funktion som en offersten.

Både i Aakirkeby og i Nexø ligger der en sten, med et mærkeligt navn. Navnet er Fandens Keglebane og begge har mange skåltegn. Der fortælles, at for omkring 100 år siden boede der en gammel kone i Nexø, når hun havde kærnet smør, kom hun noget af smørret i Fandens keglebanes skåltegn. Dette gjorde hun for, at smørret ikke skulle blive harskt, altså et offer til de ukendte kræfter, som hun ikke selv kunne beherske. I dag kalder vi det overtro, men for hende var det vigtigt at udføre handlingen. Sikkert en gammel skik, gået i arv fra mor til datter igennem generationer.

 

Mogens F. Jensen