– Mogens Jensen, Bornholm

Blotstenen i Østerlars

Blotstenen/Blodstenen

Østerlars

I en skov ca. 1 km sydvest for Østerlars by, ligger der i kanten af en oldtidsager en stor sten. Nogle ældre mennesker kaldte i  1950erne stenen for Blodstenen. En af dem fortalte en skrøne om, at i gamle dage var en landevejsrøver blevet halshugget  på denne sten, og at der ved fuldmåne kl. 24 strømmede blod ud af stenens revne(deraf navnet), hvor øksen havde ramt stenen.

Herover ses Blotstenen fra nord. Stenen ligger i en dyrkningsterrasse fra oldtide, formodentlig stenalderen eller bronzealderen.

Jeg tror, at navnet Blodstenen i virkeligheden er Blotstenen, som refererer til, at stenen er en offersten fra oldtiden, hvor man blotede/ofrede til guderne. Her tænker jeg især på de naturguder der blev dyrket i bronzealderen og jernalderen. Stenen ligger i ager-systemer/ dyrknings-terrasser fra oldtiden, og der har man formodentlig ofret dyr og muligvis også mennesker på stenen, for at få gode afgrøder på de omkringliggende marker. Historien om en røvers henrettels, stammer sikkert fra en erindring i lokalområdet om, at man havde blotet til guderne på stenen, og gradvis er navnet i kristen tid blevet ændret til Blodstenen.

En ældre dame fortalte omkring 1960, at hun også i sine unge dage omkring 1920 havde hørt om en sten med dette navn i området, men hun kendte ikke historien om røveren. Ingen andre kan bekræfte historien, selv om jeg har spurgt flere ældre lokalfolk.

 

Herover ses Blotstenen fra Øst. En figur af form som langt V med et skåltegn i hver ende samt 2 skåltegn under, er placeret på stenens østlige side.

Som dreng (1954-62) da jeg færdedes i skoven, så jeg at der var runde fordybninger på stenen. Senere som voksen blev jeg klar over, at det var skåltegn/helleristninger. Ligeledes lagde jeg mærke til, at der altid var hår og fjer samt knogler fra smådyr på stenen, det var rester fra rovfuglenes bytte, der brugte stenen som fouragerings-plads, hvad rovfuglene stadig gør. Da jeg registrerede stenen 2010, bemærkede jeg, at der, som tidligere omtalt, lå mange fjer og hår på stenen, og med disse rester fra ædegildet ligner stenen faktisk en offersten.

På stenen som ses herover i fugleperspektiv, er registrerede over 80 skåltegn. Revnen hvor blodet skulle flyde frem ved fuldmåne, ses til venstre i billedet, men der kommer selvsagt intet blod frem ved fuldmåne, konstateret ved selvsyn.

Med så mange skåltegn, som er frugtbarheds-mærker, samt stenens placering i oldtidens ager-systemer, er det ikke utænkeligt, at den er en offersten hvor man ofrede til naturens kræfter/guder for at få frugtbarhed til omkringliggende marker. Det kan godt være, at en mand i oldtiden, der var dømt for røveri, måtte bøde med livet og blev ofret/halshugget på stenen.

Blotstenen ligger i en privat skov og der er kun adgang med ejerens tilladelse.

På Bornholm, er der flere stene der har navn der hentyder, at stenene er offerstene. I Rønne ved Onsbæk (Odins Bæk) ligger en sten i et oldtids agersystem. Den har mange skåltegn på overfladen og dens navn er Offersten, som antyder at den er en blotsten fra oldtiden. I Paradisbakkerne ligger ligeledes en sten med mange skåltegn, den hedder Altersten eller Albasten. Også denne sten kan have haft funktion som en offersten.

Både i Åkirkeby og i Nexø ligger der en sten, med et mærkeligt navn. Navnet er Fandens keglebane og der er mange skåltegn på dem begge. Der fortælles, at for omkring 100 år boede der en gammel kone i Nexø, når hun havde kærnet smør, kom hun noget af smørret i Fandens keglebanes skåltegn. Dette gjorde hun for at smørret ikke skulle blive harsk, altså et offer til de ukendte kræfter som hun ikke selv kunne beherske. I dag kalder vi det overtro, men for hende var det vigtigt at udføre handlingen. Sikkert en gammel vane, der var gået i arv fra mor til datter i generationer.

 

Mogens F. Jensen