– Mogens Jensen, Bornholm

Helleristnings-Information og kort

Bornholms helleristninger.

Herunder præsenteres otte kort, hvorpå der er markeret, hvor på øen de bornholmske helleristninger er fundet. Nogle få helleristninger er fjernet og findes ikke mere fordi de lå i vejen for diverse projekter for hundrede år siden.

I nutiden er helleristningerne fredet og må ikke fjernes eller beskadiges. Besøger man en lokalitet med helleristninger, må man ikke gå ind på helleristningerne, tegne på dem eller lave forsøg med dem. Opdag og Se helleristningerne, tag dit billede og nyd landskabet, de fleste helleristninger ligger i naturskønne omgivelser.

Helleristninger er meget talrige i områderne Allinge–Olsker på Nordbornholm samt i Svaneke–Ibsker på Østbornholm. Nylars og Knudsker på Vestbornholm har også områder, hvor helleristninger er talrige.

På Nordbornholm findes helleristningerne hovedsageligt på flade klipper, der hælder mod havet.

På Sydbornholm findes de udelukkende på større stene, der ligger løst i marken, det skyldes der ingen faste klipper findes i område.

På Midtbornholm findes de ofte på store is transporterede vandreblokke, stene der måler ca. 1½x2x1 meter eller større.

På klippefladerne, som også findes på Midtbornholm i Almindingen, findes helleristningerne ikke så ofte.

Kortene er opdelt i de helleristningsmotiver som findes på det enkelte sted, eksempelvis skåltegn, hjulkors, skibe m.fl.

Skåltegn

skåltegnenes lokaliteter

Skåltegnene er runde skålformede fordybninger hugget ind i klippen, 2–6 cm i diameter og 1–15 mm dybe. Skåltegnene kan findes over hele øen med overvægt på Nord-, Øst- og Sydvestbornholm.

Skåltegnene er de ultimative helleristninger, de hører til de ældste og opstod engang i stenalderen, muligvis helt tilbage til jægerstenalderen år 8.000 f.Kr.. På en lodret klippe i Almindingen findes der 3 skåltegn og en snabel-lignende figur vis forvirtringsgrad er som det omkringliggende klippemateriale, dette antyder, at helleristningerne er fra den ældste del af jægerstenalderen.

Herover ses klippen i Almindingen hvorpå den lodrette flade findes meget forvitrede skåltegn som er svære at få øje på. Flere steder i Almindingen, hvor der er bopladser fra jægerstenalderen (10.000 år siden) ses der skåltegn på de lodrette klippeflader, for det meste med udsigt over Vallensgårdmosen, der i oldtiden var Bornholms største sø, et lukrativt fiskevand med omkring-liggende jagtområder.

Fra 1.700–500 f.Kr. i bronzealderen, havde skåltegnene deres storhedstid og de blev sandsynligvis lavet til op igennem jernalderen og vikingetiden omkring år 1.000 e.Kr.

Skåltegnene tolkes som frugtbarhedsmærker, som også kan have haft beskyttende effekt, de findes ofte på klipper og stene, der omslutter oldtidsmarkerne. De har sandsynligvis skullet beskytte markerne mod ondskab, der kunne ødelægge afgrøderne samt beboerne, der boede inden for det markerede område, som nok blev opfattet som højhelligt. Skåltegnene kaldes også Frejamærker, efter frugtbarheds gudinden Freja, som var en Vanegudinde. Vaneguderne fra før asatroen, blev dyrket i jernalderen, sikkert også tilbage i bronzealderen. Freja blev sammen med Frø, Uller og Njord inddraget som frugtbarhedsguder i asatroen på linje med Odin, Thor m.fl..

detalje 4 uopmalet

Herover ser du fire skåltegn som er ca. 6-10 mm dybe. Ikke alle skåltegn er så tydelige som dem på billedet, nogle er så flade at de kun lige kan anes.

Hjulkors

lokaliteter med hjulkors

Hjulkorset blev anvendt i ældre Bronzealder år 1.700 f.Kr. til sidst i bronzealderen år 500 f.Kr.. Motivet findes på mange bronzegenstande, der kan dateres fra gravfund. I ældre bronzealder fik menneskerne i Norden bronzen fra Tjekkoslovakiet og landene ned mod Sortehavet. I disse sydlige områder bliv hjulkorset meget anvendt og det er nok derfra, motivet når til Norden sammen med bronzegenstandene.

Hjulkorset regnes for et soltegn, men kan også tolkes som et tegn for jorden med de fire verdenshjørner.

DSCN2408

Herover ser du et typisk hjulkors. Nogle hjulkors kan have en ekstra ring uden om hjulkorset. Andre igen kan have en ring af skåltegn omkring hjulkorset og med fire skåltegn mellem egerne.

Ringtegn

lokaliteter med ringtegn

Ringtegnet kommer til Norden samtidig med hjulkorset i ældre bronzealder. Ringen er et tegn for månen. En ring med et skåltegn i centrum er tegnet for solen.

Hellristningsskibe

helleristningsskibe lokaliteter

De ældste helleristningsskibe på Bornholm er fra omkring år 1.000 f.Kr.. Nordboerne mister kontakten med Østeuropa omkring den tid, det skyldes at rytterfolk trænger ind østfra i det polske område og som danner en barriere mellem Norden og de østlige bronzeleverandører. Istedet skabes kontakt til Vesteuropa, hvorfra Norden fremefter får bronze og med bronzegenstandene kommer også skibsmotivet. Nordens folk er et sejlende folk, derfor er det naturligt for dem, at skibet hugges ind i klipper, ofte så havet kan ses fra helleristningen. Skibet er i Vesteuropa et motiv knyttet til Moder Jord kulten under navnet Nerthus. Nerthus er en frugtbarhedsgudinde, der om foråret kommer sejlende med varme og vækst til afgrøderne.

Solen har også skibet som motiv, hver morgen stiger solguden på sit skib og sejler over himlen til aftentid, hvor solen begynder sin rejse på sit natskib, under jorden i dødsriget og genfødes næste morgen ved solopgang. Denne myte kendes fra Egypten, hvor faraoerne identificerede sig med solguden og gennemgik efter døden den samme rejse i underverdenen på et skib, for om morgenen at blive genfødt til et nyt liv.

Helleristningsskibenes datering

Herover kan du se helleristningsskibenes omtrentlige datering på Bornholm. Der findes mange mellemformer, som ikke er vist her, men dem kan du se i de underliggende helleristnings hjemmesider.

Fodtegn

lokaliteter med fogtegn

Fodtegnet er en fodformet figur, nogle med tæer andre uden, og er muligvis en fod med en skindsko uden hæl. Fodtegn med en markeret hæl findes ikke på Bornholm, men de kan ses i Skåne.

Fodtegn optræder ofte parvis som det kan ses på Frennegård feltet syd for Svaneke. På feltet Madsebakke 1 er fodtegnene ikke parvise.

Tolkningen af fodtegnet er vanskeligt, muligvis er det guden Njord, guden med de smukke fødder der markeres, han var de rejsendes gud, han styrede skibet igennem bølgerne og på samme måde styrede han ploven gennem jorden. I Sverige viser flere helleristninger en plovmand som styrer et par okser, der trækker en plov, det motiv tolkes som et Njord motiv. Njord er en gammel gud tilhørende Vanerne der var frugtbarhedsguder og det mandlige modstykke til gudinden Nerthus.

IMG_3076

Herover ser du et par fødder med tæer og en enkel sko. Skoen er fremstillet ved prikhugning.

Menneskefigurer

lokaliteter med menneskefigurer

Menneske figurerne har ofte form som en tændstikfigur. Kun figuren på det bortsprængte Madsebakke 10 felt, har en krop og et hoved med næb, armene og benene er tændstikben.

de tre menneskefigurer bornholm

Herover ses tre menneske figurer fra Bornholm, kun de to figurer til højre eksisterer i dag. Til venstre ses troldmanden, som den kaldes, fra feltet Madsebakke 10, Feltet blev bortsprængt i 1885. I midten ses en mandsfigur på et skib fra feltet Blåholthuse 1, feltet ligger nogle få km. sydvest for Allinge. Til højre ses Lille Strandbygård manden fra Nylars på Sydbornholm. Stenen blev for 50 år siden flyttet til Bornholms Museums have i Rønne, hvor den nu kan ses.

Hestemotiver

lokaliteter med hestemotiver

Hestefigurerne består af en enkel fure hugget ind i klippen, men som oftest alligevel tydeligt, at det er en hest der er ristet i klippen. De fineste heste findes på feltet Hammersholm 37, hvor to heste løber efter hinanden, den ene hest har et skåltegn mellem benene og tolkes derfor værende en hoppe.

Flere steder i Sverige ses helleristninger med heste, der trækker et hjulkors efter sig. Disse tolkes som værende solhesten Skinfaxe, der trækker solen over himlen. Myterne fra oldtiden i Norden fortæller, at hesten Skinfaxe trak solen om dagen medens hesten Hrimfaxe trak månen om natten. På Bornholm har vi en hest, der trækker et hjulkors, motivet findes ved Sorthat på Vestbornholm (se siden om Sorthat ristningen andet sted på hjemmesiden).

Ovenfor under skibsristninger, omtaltes at solen sejlede over himlen i et skib, hvorimod her omtales at solen trækkes over himlen af en hest. Forvirret:, ja, men som i dag, hvor samme religion kan have flere fraktioner, med hver sin opfattelse af hvordan religionen skal fortolkes, har der nok også dengang, været flere opfattelser af, hvordan solen bevægede sig over himlen. Nogle troede det var en hest, der trak solen, og andre troede solen sejlede i skib over himlen.

IMG_1364

Herover ser du to heste fra Hammersholm 37 ristningen, den ene til højre tolkes som værende en hoppe. Se også Sorthat ristningen og Hammersholm 1 ristningen.

Glidebaner

lokaliteter med glidebaner

Glidebanerne er et mysterium, vi ved ikke engang hvor gamle de er, men fordi der ofte er skåltegn på klippen, er de muligvis fra bronzealderen. Et par af banerne har været i brug i nyere tid, hvor pigerne kurede ned ad klippen siddende på en flad sten, disse flade stene finder man stadig neden for banen, hvor de er efterladt. Det var antageligvis kun kvinderne/pigerne der brugte glidebanerne, medens mændene/drengene så på. At det var pigerne der i nyere tid kurede ned ad banen, kan være et levn fra oldtiden, hvor det var et frugtbarhedsrituel for kvinder.

M.F.Jensen