– Mogens Jensen, Bornholm

Blåholthuse 1 ristningerne

 Blåholthuse 1 ristningen

Blåholthuse ristningerne blev fundet i 1956. En lokal mand fortalte mig engang, at klippen med helleristningerne i mange år havde været dækket af en bunke sten, opsamlet fra marken. Den forrige ejer viste, at der var noget på klippen, men ønskede ikke det blev kendt. Engang omkring 1954-55 blev stenbunken fjernet og brugt til havne byggeri, efter et par år var klippen regnet ren og helleristningerne blevet igen synlige. I 1956, fortælles det, at en gruppe hjemmeværnsfolk en nat lå på klippen og med en lygte studerede et kort over området. Da lygterne ved et tilfælde fejede hen over klippen, opdagede de, at der dannedes skygger i nogle furer der lignede skibe. Fundet blev derefter almen kendt og registreret på Bornholms Museum. En anden beretning fortæller derimod, at det var en mand, der lugede roer på marken, der opdagede helleristningerne og indberettede fundet. Begge historier kan være sande, det sker ofte, at to uafhængige personer opdager den samme helleristning omtrent samtidig.

UnavngivetBlåholthuse 1, bornholmsoldtid.dk

Helleristningerne findes på en flad klippe, opdelt i to flader af en revne, se billedet herover. På den østlige flade er der en krogformet figur og 3 skåltegn. På den vestlige flade (ca. 2 x 2 meter, hvoraf helleristningsområdet måler 1,36 x 1,85 m) er der 12 synlige skibe samt et par skibe der er meget vanskelige at se,  2 hjulkors, en ring med et skåltegn i centrum, en ring over stævnen af et skib, samt 10 skåltegn. Et af skibene har 2 menneskefigurer på dækket, de er tolket som en lurblæsere. Det sydligste skib har en svungen stævn, der ender i en spiralvolut, se information om spiralvolutter herunder.  

Blåholthuse 1, bornholmsoldtid.dk

Herover ser du et billede af den vestlige flade med skibe og hjulkors.

Blåholthuse kalkering. bornholmsoldtid.dk

Herover ses en kalkering/frotage af helleristningerne. De røde motiver er de i forvejen kendte helleristninger, de grønne er nyere opdagede helleristninger, der kun viser sig ved kalkering.

På mange af Bornholms felter, som i forvejen er kendte og undersøgte af flere eksperter, opdages der ofte nye motiver, dette skyldes, anvendelse af nye metoder, der afslører de svageste helleristninger. Kalkering er en metode, der har afsløret mange nye helleristninger, men den nyeste metode, er 3D-skanning og 3D-fotografering, som kun har været anvendt i kort tid.

.

Blåholthuse 1. bornholmsoldtid,dk IMG_4526

Et af skibene midt i feltet, har to menneskefigurer på dækket, begge noget i hånden der tolkes som værende lurer, store snoede hornformede bronze blæseinstrumenter fra bronzealderen som ofte optræder parvis.

Kalleby T405. bornholmsoldtid.dk IMG_5400

På feltet Kalleby ,T405, Bohuslän i Sverige, findes der også lurblæsere der ligner dem på Blåholthuse, se billedet herover. Lurblæserne fra Kalleby, står ikke på et skib, men et stykke over et skib med et grantræ lignende motiv på dækket. Formodentligt hører skibet og lurblæserne sammen som motiv.

.

Blåholthuse 1, bornholmsoldtid.dk. IMG_4524

 På billedet herover, har det nederste skib en såkaldt spiralvolut over den venstre stævn . Navnet spiralvolut er latinsk der henviser til græske søjlers kapitæler, som findes øverst på søjlerne.

Jonisk kapitæl. bornholmsoldtid.dk

 herover ses en spiralvolut på en Jonisk søjle

.

Åby, Tossene, Bohuslän. bornholmsoldtid.dk jpg

På et skib fra Åby i Sverige, er der også en spiralvolut samt 2 spyd eller sammenklappede spiralvolutter. Bagerst, som er højre side af skibet, er der en mandsfigur.

Åby, Tossene, Sverige. bornholmsoldtid.dk

På et andet skib fra Åby i Sverige findes en mandsfigur der bærer en spiralvolut, se tegningen ovenfor. Det antages at spiralvolutter forestiller en slags baldakin eller parasol, som en hersker kunne stå under. Motiver af en konge stående under en baldakin eller en parasol, er kendt fra både Europas og Mellemøstens oldtid. Herunder ses et relief af Assyrer kong Ashurnasirpal II (883-859 f.Kr.) der står under en parasol i sin stridsvogn. Relieffet er samtidig med Nordens yngre bronzealder, hvor netop skibe med spiralvolutter blev indhugget i klipperne. På relieffet står kong Ashurnasirpal II ikke på et skib men i sin stridsvogn, formodentligt et vigtigt statussymbol for en konge, der herskede over et rige, der ingen kyststrækning havde. For en konge i Norden med lange kyststrækninger, var skibet et tilsvarende vigtigt statussymbol. Kongen lod sig vise frem på sit skib under en parasol/spiralvolut og det er sandsynligvis sådan en scene, bronzealderfolket har vist på helleristningerne.  

Ashurnasirpal II, bornholmsoldtid.dk

Herover ses Ashurnasirpal II af Assyrien. Tegning efter et relief på Britisk Museum, London.

.

Hittitisk heroglyf, bornholmsoldtid.dk

I 2013 besøgte jeg Hittitternes hovedstad Hattusa i Tyrkiet. Hittitterne var et indoeuropæisk folk, der skabte en stormagt fra 1650 – 700 f.kr. altså samtidig med Nordens bronzealder.  Jeg blev præsenteret for en stele med hieroglyffer, hvoraf en var den champignonlignende figur, som ses på tegningen herover. Jeg fik forklaret at den betød >> ham, der står under himlen<<, idet søjlen betød >>ham der står<< og parasollen betød >>under himlen<<. Hieroglyffen optræder altid sammen med en konges navn og markerede at han var beskyttet af himmelguderne.

Jeg formoder at de Nordiske spiralvolutter er tilsvarende parasoller og betyder, at skibet, hvorpå de er fæstet, er et kongeskib eller selveste solgudens skib.

.

Normalt er feltet opmalet som det ses på billedet øverst på denne side, men for tiden, okt. 2015, er malingen slidt af og helleristningerne er meget vanskelige at udpege. Oplev selv at finde helleristningerne på en klippe, Tag et print med og  gør forsøget.

Blåholthuse 1, bornholmsoldtid.dkIMG_4437

Helleristninger, der ikke er opmalet, kan ses ved, at hælde vand ud over klippen og efter et par minutter træder helleristningerne frem, som det ses på billedet herover.

img_6829Den 17 august bleb helleristningerne opmalet. Herover ses Svend og Marianne igang med opmalingen.