– Mogens Jensen, Bornholm

Hammersholm h2, Allinge

Herover ses helleristnings-feltet Hammersholm h2 set mod nordøst. Klippen ligger højt i landskabet med udsigt over Østersøen i nordøstlig retning. I klart vejr kan Christiansø ses i horisonten.

På fotoet herover, taget med teleobjektiv fra feltet, ses i horisonten øgruppen Ertholmene, hvoraf Christiansø er den største. Ertholmene betyder jordøerne, men af klipper med sparsomt jordlag.  Jeg antager at øgruppen har fået navnet efter Nerthus, en nordgermansk moderjord-gudinde, som, ifølge den romersk forfarer Tacitus, havde ophold på en ø i de Nordiske have (Als, Fyn og Sjælland er af nutidens historikere nævnt som mulige steder, Ertholmene er også en mulighed). Nerthus er gudindens latinske navn, hendes germanske navne har formodentlig været Hertha, Nerte eller Erte. Disse germanske navne er relateret til det germanske ord for jord, som forklarer Nerthus´s navn som gudinde for moderjord. Da Storetårn på Christiansø for 300 år siden blev opført, siges det at være placeret over et solur, som jeg antager i virkeligheden har været et hjulkors fra broncealderen. Hjulkorset var et Nerthus symbol fordi hun, i en firehjulet vogn, blev trukket rundt i landet af hellige okser, og jeg mener derfor, at øgruppen i oldtiden var hendes hellige øer, hvor den bornholmske befolkning sejlede til for, at fejre og tilbede hende.

.

Herover ses helleristnings-feltet i fugleperspektiv. Nord er opad.

Hammersholm h2 feltet har over 75 skåltegn, som er små runde fordybninger på størrelse med en femkrone og 1-5 mm dybe. Af skibe er der 2-3, medens 3 aflange figurer tolkes som værende kvindefigurer med hatte af form som halvcirkler. En halvcirkel der forbinder 2 skåltegn tolkes som en halsring, som jeg formoder symboliserer frugtbarheds-gudinden Frejas halsring Bresingamin, som hun havde arvet efter sin moder Nerthus. Freja hørte til Vaneguderne som var frugtbarhedsguder, der formodentlig var kendt i bondestenalderen og broncealderen. I jernalderen, da Asa-troen kom til Norden blev Freja, broderen Frø, og deres fader Njord overtaget af de krigeriske aser, der ikke selv havde frugtbarhedsguder.

.

Herover ses de  3 formodede kvindefigurer med hatte og små skåltegn illustrerende fødder. Figuren på fotoet til venstre, er fremstillet ved en række skåltegn, de 2 figurer til højre, er på samme måde fremstillet ved skåltegn, men vist her i fuld optrukken figur. At figurerne tolkes som kvinder skyldes, at de har et stort skåltegn i midt, der tolkes som maver og dermed at kvindefigurerne illustreret gravide. Er denne tolkning korrekt, kan klippen være knyttet til frugtbarheds-gudinden Nerthus eller hendes datter Freja, begge frugtbarheds-gudinder. Hos Trakerne, et folk nord for oltidens grækenland, dyrkede kvinderne en stor sten (den trakiske sten) tilhørende frugtbarheds-gudinden Cybeke /Kybele, (Cybele er Freja´s sidestykke, der begge havde en frugtbarhedsring om halsen). Oldgræske forfattere omtaler den Trakiske sten, der havde Cybeles små runde symboler indhugget, formodentlig skåltegn, og kvinderne kunne kun få kontakt med gudinden, når ceremonien var ført an af 3 frugtsommelige kvinder. På Hammersholm h2 er der både skåltegn, 3 kvindefigurer og en halsring, og jeg mener at den klippe har været kvindernes hellige sten relateret til Moderjord og Freja.

Herover ses helleristningen, der tolkes som halsringen Bresingamin. Halsringe fra Bronzealderen er fundet på Bornholm og vises herunder.

Halsringenene til venstre, er fundet i Grisby syd for Svaneke. Ringen til højre er fundet på Hjortebjerg på Hammeren, ca. 1,5 km nord for helleristningen med Bresingamin-ristningen. Ringene er udstillet på Nationalmuset.

.

Herover ses helleristningsskib 1

Herover ses helleristningsskibene 2 og 3. De lodrette streger er spanter, der styrker skibet mod at klappe sammen som en ærtebælg.

Skibe uden mandskab var et andet Nerthus symbol, hun kom ifølge Kelterne i jernalderens Midteuropa sejlende ind fra vest med forårets varme og grøde. Da hun beherskede vind og vejr og derved selv bestemte sejlretningen, behøvede hun ikke mandskab til at ro skibet, det er der heller ikke ristet ind på skibene ovenfor. Helleristnings-feltet har hermed yderligere 3 symboler, der henviser til at klippen er helligdom til gudinderne Nerthus og Freja.

.

Helleristningsskib 1 og den ene formodede kvindefigur er relateret til solopgangen 2. maj, idet de begge har retning mod solens opgang netop denne dag, som det ses på fotoet herover.

Den 2. maj var i oldtiden en af de 8 store helligdage. I datidiens keltiske verdensopfattelse blev dagen kaldt Beltain, hvad den blev kaldt i norden, er uvist. I gamle keltiske landsdele, hvor der stadig tales et keltisk sprog (Irland, Cornwall og Skotland), fejres den hedenske dag stadig.

Herover ses skib 1 ved solopgang den 2. maj. Skibet har retning mod solens opgang. Skibet 1 er et natskib der transporterer solen under jorden til solopgang. På fotoet ses solen efter at den har forlader natskibet i underverdenen og vist sig i horisonten, klar til at stige på dagskibet, som ikke er indristet på denne klippe, men findes på andre klipper i området. Solen fragtes i løbet af dagen af dagskibet over himlen til solnedgang, hvor natskibet venter på solen. Denne verdens-opfattelse var kendt flere steder i Europa, samt i Ægypten.

Herover ses den ene kvindefigur, der har hovedet mod solens opgang.