Borgehoved også kaldet BorgvoldBorgen og Bobbeborg

på herredsgrænsen mellem Rø og Østerlars sogne.

Bronzealderens hellig heste offerplads og jernalder tilflugtsborg på Bornholm

Tilflugtsborgen/bygdeborgen Borgehoved er beliggende på Nordre- og Østre herredsgrænse, som også er sognegrænse mellem Rø og Østerlars . Borgen ligger på et næs, hvor Nørre- og Søndre Borgedal mødes, og på det højeste rejser klippeknuden sig 25 m over borgedalene, med 15 meter stejle klippeskrænter, der gør, at borgen er vanskelig at indtage fra nordøst og sydøst. Mod vest findes et stendige, der er resterne af en 270 m lang vold, som afgrænser den østlige del af klippeknuden. Sydvest for volden er et areal, der nødvendigvis må have været inddraget som forborg, hvor kvæget kunne samles i ufredstid, når tilsejlende ransmænd huserede og plyndrede landet.

Hidtil har man antaget, at stedet fungerede som tilflugtsborg/bygdeborg i jernalderen for Østerlars og Rø sogn. Bornholms befolkning i jernalderen anslås til omkring 6-8.000 indbyggere, hvoraf den mandlige arbejdsduelige del samlet har været på 1.500-2.000 mand. Rø og Østerlars bygder har, med deres 60-80 boel=gårde, maksimum kunnet stille med 200-260 mand til byggeriet af Borgehoved, disse var også våbenføre mænd.

Bygdeborgen er aldrig undersøgt arkæologisk, en datering er derfor vanskelig, men, ud fra andre lignende anlæg i Nordeuropa, skønner jeg, at den er fra før romersk jernalder 400 f.Kr. eller ældre. På borgens areal er der er fundet helleristninger (skåltegn m.m.), som antages at være fra bronzealderen eller bondestenalderen 4.000-500 f.Kr., som kan antyde, at stedet allerede da (omkring 1200 f.Kr) var taget i anvendelse som befæstet anlæg. I bronzealderen stod år 1250 f.Kr. et stort slag 60 km syd for Rügen ved en flodovergang ved Tollense i nuværende Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland. Invasions hæren på omkring 2000-3000 mand, kom fra det nuværende Sydtyskland og Tjekkiet og ved en bro over Tollensedalen, blev de standset af en forsvars hær på omkring 2000-3000 mand. Blandt datidens mandlige befolkning, var ca. 10-15% egnede som krigere i så store slag som Tollenseslaget. Herskeren har i god tid været informeret om den igangværende invation og var forberedt med en anselig hær så stor, at han ikke har kunnet mønstre den lokalt, men var nødsaget til, at hente egnede krigere fra allierede fyrster nord, øst og vest for Tollense. Egne beregninger ud fra ernærings-kvadratkilometer viser, at herskeren har hentet krigere så langt væk som fra nuværende Lübeck og Gdansk og formodentlig også fra Bornholm og Skåne. Det må have været en velanset konge, der har hersket over Tollense området, siden han har kunnet samle 2-3000 våbenføre mænd fra så stort et geografisk område. Hjemvendt fra slaget, har sikkert påvirket hjemstavnen, de har hjembragt krigsbytte og fortællinger fra slaget, der sikkert har sat tanker i gang hos de lokale fyrster. Det var en urolig tid, og det kan derfor ikke udelukkes, at bygdeborgen mellem Rø og Østerlars sogn blev opført på baggrund af beretningerne om krigshandlinger fra Tollensee og borgen kan derfor lige så vel være fra bronzealderen år 1250 f.Kr. som fra jernalderen 1000 år senere.

Borgehoved, bornholmsoldtid.dk DTK-4cmKORT(trykt 1977-1992)Kortet herover er udarbejdet ved hjælp af GPS målinger jeg udførte 2009. Som vist i signaturforklaringen er stenvolden markeret med en fed rød linje, skrænterne er markeret med en rød takket linje. Et palisade- hegn, egnet til at indelukke dyr, der formodentlig var etableret som et ekstra værn, der fulgt de ubeskyttede skrænter borgen rundt. Borgen har haft adskillige kilder hvoraf de 2 er markeret. Nørre- og Søndre Borgedal var i oldtiden vådområder, der var vanskelige at passere. Hulveje, hvoraf formodentlig nogle er fra oldtiden, er markeret med brun dobbeltlinje. Der er 2 adgangsveje ad disse hulveje til borgen, henholdsvis i nord og i syd, et par steder er der moderne passager igennem stenvolden, stenene ses tydeligvis kastet til siden så nyere tids køretøjer kan passere. Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977-1992).

Borgehoveds bronzealder anlæg

Nyere undersøgelser af anlæggene på Borgehoved viser, at de er opført efter nogle forsvarsprincipper, der ikke er kendt fra andre steder i Norden, muligvis er der dog et enkelt i Sverige. I Spanien, Frankrig, Irland, Skotland og England findes der adskillige anlæg af denne type og som internationalt kaldes Chevaux de Frice og Château de Frice, som er franske ord, som på dansk kan oversættes til hestebarriere og borgbarriere/stenbarriere. Disse anlæg er kendt fra tiden mellem 300 f.Kr. til 100 e.Kr., men nyere forskning i Spanien og Irland har vist, at Chevaux de Frise/hestebarieren blev anlagt før 1200 f.Kr. i bronzealderen og, at anlæggene ikke var forsvarsværker, men et indhegnet sakralt/helligt område, hvor rituelle handlinger blev udført. Derfor antager jeg, at Borgehoveds ældste del, Chevaux de Frice, er fra ældre bronzealder 1800-1100 f.Kr., og dermed Bornholms ældste stenanlæg, som er illustreret herunder. I Irland kaldes det Bac Capall, og på skotsk gælisk Bacadh aeich, som ligeledes betyder hestebarriere.På Borgehoved i Rø findes Chevaux de Frise/hestebarrieren kun i de sydlige sidste 50 meter af den 270 meter lange stenbarriere, som ses til højre i illustrationen.På luftfotoet ses herover fra syd til nord med Chevaux de Frise/hestebarrieren nederst (røde pile), som er nærmest  og mod syd. Øverst den lange stenbarriere/ Château de Frise (gule pile), som er fjernest og mod nord. (Udsnit af kort Google Earth).

 

 

Herover ses et foto af Chevaux de Frise, som findes i den sydlige del af anlægget og antages, at være fra ældre bronzealder. Stene er spredt ud over det skrånende terræn, som gør det til en barriere for heste og kvæg såvel som mennesker.

Den lange nordlige sten vold af Borgehoved, som ses til venstre på før viste illustrationen, og fotoet herunder, kaldes Château de Frice. I Irland kaldes kaldes tilsvarende anlæg Dun Cloch, som betyder fæstning af sten.På fotoet herover af Château de Frice, ses resterne af stenvolden, som formodentlig er fra ældre jernalder.

Denne nordlige del af barrieren består af en række opstablede sten, som spærrer adgangen til borgpladsen. Mange meter lange stenbunker, er tilsvarende kendt som Château de Frise  i Spanien, Portugal, Irland og Skotland,  (fæstnings frise) og fungerer som en stenvolds-barriere. Nogle af disse steder ses stenvolden etableret mange hundrede år senere en bronzealderens Chevaux de Frise og de største stene er netop hentet i Chevaux de Frise anlægget, og brugt til etablering af jernalderens stenvold få meter bagved. Dette ses flere steder i Spanien og Irland, men også på Borgehoved, hvor der næsten ingen større sten ses foran stenvolden. Volden antages derfor at være delvis opført i jernalderen af sten hentet fra bronzealders hestebarriere. Kun den sydlige del, Chevaux de Frise-hestebarrieren, er der bevaret 50 meter af til nutiden.

At den ældste del af anlægget er fra bronzealderen kan bekræftes af, at der på adskillige klippepartier findes mange helleristninger fra bronzealderen. På det højeste klippeparti midt på pladsen findes adskillige skåltegn, samt en 20 cm flad udhugget offerskål med afløbsrende, tilsvarende offerskåle findes også på en af Frennegårds klipper syd for Svaneke.

En 20 cm stor udhugget flade med en afløbsrende tolkes som værende en offerskål, hvor eksempelvis blod fra dyr og muligvis også mennesker blev hældt i fordybningen.

På de fleste klipper beliggende på hovedpladsen, er der få skåltegn. Uden for stenbarrieren mod vest ses også mange skåltegn, som endnu ikke er registreret.
På på en stor klippe i stenbarrieren  (Château de Frice) ses denne skåltegns-figurer.

På de fleste klipper er der enkelte skåltegn, men andre steder er skåltegnene arrangeret på række, ofte er de placeret i diabasgange, som består af blødere sten materialer, som ses herover.
På en stor klippe ved hestebarrieren ( Chevaux de Frice) findes 2 skåltegn og denne for nutidens menneskes uforståelig figur.

Hvor klipperne står stejlt over Borgedal, er en sliberende placeret øverst på klippeplateauet. På Bornholm findes sliberender også andre stede, som ved Vasegård i Aaker sogn, ved Rispegjerg nord for borgen i Pedersker sogn og i Gyldensåen i Østermarie sogn (en sten med 5 sliberender), desuden findes der adskillige korte sliberender på Sorthat helleristnings-sandstensklippen. På Sjælland i Dyrehaven nord for København, finde der en sten med en sliberende og i Sverige på Skansen i Stokholm er der mange stene med sliberender.

Man har tolket, at sliberender blev brugt til at slibe stenøkser, men ingen nu kendte stenøkser passer i renden, andre mener de var vejvisere, men dette passer ikke med sliberenden på Borgehoved, hvor den viser vej ned over klipperne til dalen. Så det er stadig et åbent spørgsmål hvad funktion var, muligvis har de haft rituel anvendelse?

Tæt på klippefladen med sliberenden er endnu en klippeflade, på den er der indhugget 8 halcirkler, der minder om aftryk af hestehove .

Disse hestehov symboler findes der 12 af på den samme klippeknude, som måler 25 meter i diameter. På resten af Borgehoved højdedraget, der måler 275 x 175 meter, er der ingen hestehovsymboler fundet.

På en klippe nærved findes endnu en halvcirkel figur, der kan tolkes som et stiliseret aftryk af en hestehov.

På en anden klippeflade ses denne hestehovfigur og to skålformede fordybninger, det formodedes, at funktionen har været offerskåle, disse ses herunder.

Denne store fordybning er indhugget af form som en hestehov, men funktionen antages at have været en offerskål.

Tæt ved er et skåltegn placeret inde i et større skåltegn.Her ses et skåltegn og en større halvcirkel formet offerskål, som er indhugget i en istidsskade, forårsaget af isbræens enorme tryk på klippen for 15-25 tusind år siden.

En Chevaux de Frise er velegnet til at holde kvæg og heste ude fra den sakrale plads. Men, også omvendt, at man i stedet kunne holde udsøgte hellige heste inde på det hellige område, fordi man i ældre bronzealder (1700-1100 f.Kr.) troede, at det var den hvide hest Skinfaxe der trak solen om dagen, og den sorte hest Hrimfaxe der trak månen om natten.

For at forstå hvorfor der er opstået en hestekult i slutningen af Nordens bondestenalderen og ældre bronzealder (2500-1100 f.Kr.), må man gå tilbage i tid, til omkring 3500 f.Kr. Områderne nord for Sortehavet og Kaspiske hav på de syd ukrainske og Russiske stepper antages, at være stedet hvor hestekulten opstod  blandt hyrdefolkene og hvor heste for førstegang blev tæmmet/domesticeret.

Domesticering af hesten og Hestens udbredelse i Nordeuropa

De tidligste beviser på Domesticeringen/tæmning af heste, skete på de Ukrainske og Sydrussiske sletter og skyldes en genetisk mutation af en bestemt hestevariant, som gjorde ryggen stærk på dem, så dyrene kunne benyttes til ridning og trækdyr til vogne. Blandt mange hestearter, der dengang var på sletterne, ændrede denne særlige hesteart også karakter og blev mere socialt anlagt, og lod sig derfor tæmme, dette sket omkring 3500 f.Kr. Blot 300 år sener havde de tæmmede heste udkonkurreret de øvrige hestetyper, der efterfølgende uddøde som vildheste, godt hjulpet af menneskene, fordi jagt på storvildt fra hesteryg derved blev nemmere.
3500 f.Kr. drak Yamnaya og Sintashta folket, der boede nord for Sortehavet hoppemælk.

3300 f.Kr. kørte de samme folk i tohjulede stridsvogne.

3000 f.Kr. er heste for første gang bevist blevet redet af Sintashta folket.

2200 f.Kr. breder Sintashta og Yamnaya folket sig ud over Europa. Heste, der rides og trækker tohjulede stridsvogne, er medvirkende til at steppefolkene udbreder hesten i Vesteuropa fra Norden til Spanien. I Norden bliver hele den mandlige befolkning udslettet og kvinderne optages af indvandrerne som hustruer.

I slutningen af stenalderen, var hesten kultisk i fokus Blandt disse nye indvandrerfolk fordi de troede, at det var en hest, der trak solen over himlen, derfor blev hesten hædret, men også ofret til solguden. De kultiske handlinger med hesten i centrum fortsatte ind i tidlig bronzealderen, og først i midten af bronzealderen, ændrede man opfattelse og troede derefter, at solen sejlede over himlen i et skib.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er hestehov formede helleristninger nær ved heste barrieren på Borgehoved plateauet, men det giver mening, at de er formet som sådan fordi det hører sammen med, at Borgehoved i bronzealderen har været et sakralt sted, hvor hellige heste blev holdt og ofret til solgudens ære.

Klippeknuden hvor hestehov motiverne findes, ligger øverst på en stejlt klippeskrænt ned til Borgedalen, og det kan antages, at det var her man foretog hesteofringer ved at styrte dem ud over kanten og ned i døden nedenfor klipperne. Borgehoved kan så have været en særlig hellig offerplads, hvor rituelle handlinger knyttet til hellige heste i ældre bronzealder blev udført, hvor man ofrede heste til solgudens ære. I Ekkodalen på Bornholm findes der nogle høj klippeskrænter der hedder Styrtebakkerne, hvor der er tilknyttet et sagn, der fortæller, at man i gamle dage ofrede heste ved, at styrte dem ud over klipperne. Går man langs Prinsessestien fra Gudhjem mod Helligdomsklipperne, kommer man først til klippepartiet Røverborgen og kort derefter nogle bautastene som hedder Hestestenene. Til disse bautasten er der ligeledes knyttet et sagn om, at stedet i oldtiden blev benyttet som offerplads, hvor heste blev styrtet ud over skrænten ned i havstokken. Syd for Svaneke på Bornholms østkyst, er der i Grisby en klippeformation, der hedder Hestekleven, hvor det samme sagn fortæller, at heste offer blev givet ved dyrets styrt fra klippen.

Anlæg med Chevaux de Frice og Château de Frice i Spanien, Frankrig og de Britiske Øer, kan findes i disse links på nettet under adresserne som følger:

Castro de Castilviejo. Castro de los Cogotas. Castro de la Mega de Maranda. Castro de Guadalajara. Dun Aonchasa. Castell Henilys. Dun Düchathair. Carn Alw fort.

Yngre broncealder

I yngre bronzealder (1100-400 f.Kr.) skete et religiøst skifte i Norden, hvor troen på solhesten blev afløst af troen på solskibet, der dagligt sejlede over himlen med solen, og at natskibet transporterede solen under jorden om natten mod solopgang i østlige horisont.

Jernalderens BorgehovedBorgehoved, bornholmsoldtid.dk IMG_7120Herover ses en del af voldforløbet set mod nord. Volden er i nutiden sammenstyrtet og er kun 1 meter højt.

Borgehoved. bornholmsoldtid.dk IMG_7111Herover ses voldafsnittet mod syd til det højeste punkt, hvor syd-indgangen findes.

Borgehoved..Bornholmsoldtid,dkHerover ses en rekonstruktion/illustration, som Bygdeborgen Borgehoved kan have set ud i romersk jernalder (1-400 e.Kr.), som er baseret på arkæologiske udgravningsfund andre steder i Europa, med tilsvarende type volde som på Borgehoved. Volden har en stenfront uden bindemiddel, som holdes sammen af et bindingsværk, der er forankret inde i jorden bagved volden. Da tilflugtsborgen blev opgivet, gik træværket i forfald og med tiden styrtede stenvolden sammen. Kun en arkæologisk udgravning vil kunne vise om konstruktionen var af denne type.

At forsvare borgene i jernalderen, var kun den sidste forsvars mulighed når fjender hærgede landet. Den vigtigste opgave for bygdernes hærstyrker, var at hindre fjenden i at gå i land på kysterne. Hvis det lykkedes angriberne, at få fodfæste på kysten, måtte man hindre fjenden i, at trænge ind i landet. Mislykkedes dette, kunne man forsøge at få fjenden væk fra bygderne og i en retning, hvor forsvarerne kunne lokke dem i en fælde, hvor man havde fordel af terrænet, eksempelvis bag et vandløb eller på en bakke med en hastigt etableret forhugning.

Angrebsveje bornholmsoldtid.dk DTK-4smKORT(trykt1977-1992)Herover ses et kort med angrebsveje som en hærstyrke kunne anvende, markeret med lilla linje. Forsvarerne havde mulighed for, at standse eller forsinke fjenden de steder der er markeret med rød linje. Øverst til venstre findes bygdeborgen Storeborg, beliggende op til Spælinge Mose. Tilflugtsborgen Borgehoved ses i midten mellem Borgedalene. De øvrige røde linjer er steder, hvor det er let, at etablere et forsvar, eksempelvis i forbindelse med en forhugning, etableret ved at træstammer og grenværk er væltet ind over hinanden. Forhugninger er kendt op i nyere tid, anvendt i moderne krigsførelse. Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977-1992).

Borgehoved, bornholmsoldtid.dk DTK-4cmKORT(trykt 1977-1992.Kortet herover viser, hvor Borgehoved ligger, mellem Østerlars og Rø, hvor vejen fra Tofte ved Gudhjem til Årsballe krydser vejen fra Østerlars til Rø. Fra dette kryds køres ca. 700 m mod Årsballe, parker ved skovløberhuset/Flagermusehuset. Følg gangstien rundt (den røde stiplede linje) til højdedraget, hvor borgen ligger (blå linje). Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977-1992)