– Mogens Jensen, Bornholm

Madsebakke 1 helleristningen. Allinge.

Madsebakke1 bornholmsoldtid.dk IMG_3959

Miljøbillede af Madsebakke 1. Hovedfeltet findes foran de to personer på billedet.

Madsebakke 1 er Danmarks største helleristningsfelt som findes nordvest for Allinge by. Det blev fundet i 1884 og modsat helleristningsfelterne Madsebakke 3 fundet i 1884, og Madsebakke 10 fundet i 1893, blev Madsebakke 1 ikke sprunget væk. Granitten på stedet er af en ringe kvalitet og kunne derfor ikke anvendes industrielt.

Helleristningsklippen er en langstrakt flade orienteret nordøst-sydvest. 11 helleristningsskibe er spredt ud over den nordvendte flade, 1 skib har på dækket en buet linje, der bærer en ring. Yderligere findes: 4 buede linjer (muligvis skibe), 5 hjulkors/solkors, 2 ringe med et skåltegn i centrum (umiddelbart over og foran 2 skibe), 4 fodtegn og mange skåltegn. Nordøstlig på klippens findes 1 skib med to højt svungne stævne og en lang, højt forlænget, køl (se et foto af skibet længere nede på siden).

Helbillede, Madsebakke 1. bornholmsoldtid.dk

Herover ses et helbillede af helleristningerne, klik på billedet for bedre billedkvalitet.

.

Madsebakke 1, bornholmsoldtid.dk

Herover ses en tegning af hele feltet. Hovedfeltet ses til højre og det enlige skib som ligger ca. 7 meter nordøst for hovedfeltet, ses til venstre på tegningen.

Helleristningerne blev fredet år 1943. Foreningen Bornholm er ejer af stedet.

IMG_3996

Hovedfeltet på Madsebakke1 ses på billedet herover, opmalet med en afvaskelig kridtopløsning. Helleristningerne er almindeligvis permanent opmalet med rød maling, som vist herunder.

Madsebakke, bornholmsoldtid.dkIMG_4236

 

Madsebakke 1, bornholmsoldtid.dk IMG_4077

Foreningen Bornholms formand Svend Kramp sammen med  fritidsarkæologerne Pernille Finne, Marianne Kaaber og Ivar Nielsen på feltet i færd med den permanente opmaling.

Madsebakke 1 bornholmsoldtid.dk IMG_4009

Et 28 cm stort hjulkors med en kreds af 16 skåltegn og 4 skåltegn mellem egerne, her malet med kridt, tolkes som en kalender. Egerne  menes at repræsentere de fire årstider og skåltegnene omkring hjulet, årets 16 grupper af dage som året antageligvis var opdelt i. Opdelingen skal ikke sammenlignes med årets opdeling med de nutidige 12 måneder, der følger månens faser. I Irland findes kalenderstene, hvor året tilsvarende opdeles i 16 grupper af dage.

Hede, Bohuslän. bornholmsoldtid.dk

Beliggende i Hede, Sverige, er  en helleristning af en mandsfigur bærende et skjold opdelt i to cirkler af skåltegn, Inderste skåltegn er omkranset af 8 skåltegn, derefter en ring efterfulgt af en cirkel af 16 skåltegn. Et andet skjold på samme felt har et skåltegn omsluttet af 8 skåltegn( se tegning herover). Hjulkorset på Madsebakke og skjoldene på Hede har et antal af skåltegn deleligt med 4 formodentligt en opdeling af året i 4 sæsoner. Skjoldene på Hede og hjulkorset på Madsebakke har muligvis været anvendt som kalender.

Hjulkorsene er sandsynligvis fra tidlige bronzealder om end de også anvendes senere i bronzealderen. Skibene kan dateres fra yngre bronzealder 1.100-600 f.Kr., udfra datering af bronze genstande med tilsvarende skibe fra udgravninger.

.

Madsebakke 1. bornholmsoldtid.dk IMG_4292

Skibet på billedet herover tolkes som et billede af et processionsskib, der formodentlig blev båret hen over klippen i bronzealderen. Herunder ses en lille bronzemodel af et skib fra Sardinien, Italien. Ligheden med skibsristningen fra Madsebakke og bronzemodellen fra Sardinien er påfaldende, begge skibe har et stativ, der bærer en cirkel, som formodentligt forestiller solen. 

Bronzeskib Sardinien. bornholmsoldtid.dk

Järastad, Skåne, bornholmsoldtid.dk

På en klippe i Järastad, Skåne, findes et helleristningsskib med et stativ hvor en ring er placeret øverst. Skibet minder om skibet fra Madsebakke 1 og skal formodentlig også tolkes som et processionsskib. 

 .

Madsebakke østskib, bornholmsoldtid.dk

På den østlige del af klippen, ca. 7 meter nordøst for hovedfeltet, findes et enkelt skib, her vist med rød opmaling. Skibet er et af de ældste helleristningsskibe på Bornholm fra omkring år 900 f.Kr.

Madsebakke 1 bornholmsoldtid.dk IMG_4022

Herover ses 2 solskibe opmalet med kridt. Skibet til højre har solen svævende over dækket, i form af en ring med et skåltegn. Til venstre har solen lige forladt skibet på vej mod solnedgang, ligeledes i form af en ring med et skåltegn. Begge skibe sejler mod højre, hvor solen går ned ved midsommer den 22 juni. Sigter man langs skibenes køl mod venstre, vil man kunne se solen stå op ved midvinter den 21 december. Læs mere herom under menuen Bronzealderens solkalender på Bornholm.

Madsebakke 1 vest bornholmsoldtid.dk IMG_4033

Få meter vest for hovedfeltet findes en gruppe skåltegn arrangeret i 2 rækker. På mange felter findes skåltegn arrangeret parvis 4, 5, 7, 8 og 9 i rækker og på fotoet herover ses kombinationen 7 som ofte tolkes som stjernebilledet Plejaderne også kaldes Himlens 7 døtre. Det er ikke ualmindeligt at se skåltegns konstellationer der ligner stjernebilleder, for eksempel ses Karlsvognen og Orion flere steder på nordiske helleristningsfelter. 

.

År 2004 foretog Bornholms Museum udgravninger omkring Madsebakke 1 feltet. Herover ses et luftfoto af udgravningen set mod vest. En række stolper blev funder (rød markering), som var en palisader der gik rundt om feltet, formodentlig med samme funktion som nutidens kirkegårdsdiger. Palisaden har markeret hvor det sakrale område var og hvor præsterne opholdt sig. De blå markeringer er lange ildsteder, hvis funktion tolkes beregnet til rituel spisning af offerdyr .   Helleristningerne er hvor der er markeret med 3 store H.    Et dødehus blev fundet umiddelbart tæt ved helleristningerne, huset var afbrændt over de døde, der lå på et lag af flintskærver.

M.F.Jensen