Egnen omkring Vellensåen-Skrædderbakkevejen i Nylars, er rig på bopladser, kultpladser og helleristninger fra stenalderen og bronzealderen.
På kortet herover ses pladserne markeret. Rødt er “Hjorteskoven ved Vellensåen”, som er en boplads/samlingsplads fra sen tragtbægerkultur. Orange er “Skrædderbakken”, som er en sen dolketid- tidlig bronzealder boplads. Blåt er “Roelsdal”, som er en sakral kultplads med røser, stenlægninger og stenringe fra sten- og bronzealder. Grønt er et bautastens område. Rød pil en jættestue og rød prik er en helleristning. Herunder beskrives pladserne med fund.
Herunder beskrives lokaliteterne i henholdsvis afsnit 1 =Hjorteskoven, afsnit 2 =Skrædderbakke,
Afsnit 1 Hjorteskoven ved Vellensåen
Før 1970 var Hjorteskoven et skovbeklædt bakkedrag, som havde ligget uberørt hen siden stenalderen, kun anvendt til skovbeplantning og hugst. Derfor var der ingen som kendte til, at der på stedet var en boplads fra den sene tragtbægerkultur i stenalderen (3000-2700 f.Kr.).
Omkring midten af 1970-erne, blev der givet tilladelse til at udvinde grus fra bakken, og skoven blev fældet, hvorefter grusgravningen blev påbegyndt uden, at Bornholms Museum var inddraget, som det ellers i nutiden altid sker i sådanne sager. Kort efter grusgravningen var begyndt, opdagede nogle lokale fritidsarkæologer, at der fra grusgravens skrænter faldt keramik ned og disse personer opsamlede keramikken.
Fritidsarkæolog Finn Pedersen, som har samlet en del keramik fra stedet, har illustreret bakkedraget hvordan Hjorteskoven så ud før og efter grusgravningen, og nogle fundsteder er markeret.
Keramikken var skår, dels fra ornamenterede lerskiver, og dels fra både små og store ornamenterede krukker, nogle med overordentlig smuk ornamentering.
I nutiden er grusgraven en sø. På kortet herover vises med røde stjerner hvor keramikken er fundet, som der vises foto af herunder. Den røde firkant er et sted hvor man uofficielt kan holde medet et par biler hvis man vil gå en tur i Roels Dal.
Af lerskiverne med ornamentik er der fundet 11 skår fra 9 lerskiver. Den slags lerskiver, der ofte er på størrelse med en kagetallerken, findes for det meste på sene tragtbægerkulturs sakrale samlingspladser, som der findes 3 af på Bornholm, henholdsvis Bøgeholm i sydlige Ekkodal, Vasegård syd for Aakirkeby og Rispebjerg i Pedersker.
Lerskiverne fra Vasegård, Rispebjerg og Bøgeholm, er for det meste udsmykket med solornamentik, medens Hjorteskovens lerskiver for de fleste, er udsmykket med V-formede figurer, 4 lerskiver har dog solornamentik.
Bøgeholm-lerskiven, som ses herover var nylavet og brudt i flere dele, hvorefter skåren var ofret i et stolpehul, den har solornamentik og som alle andre lerskiver har den to huller placeret lidt forskudt for centrum (læs også menuen “Bøgeholm en sen tragtbæger samlingsplads”). De to huller og lerskivernes anvendelse er ukendt og bliver stadig debatteret, men de fleste hælder til den anskuelse, at de har været bageplader hvorpå en slags brød blev bagt til hellig handling hvor forsamlingen spiste sammen.
Hjorteskovens stenalder-lerskiver fra den sene tragtbægerkultur
Lerskive 1
Lerskive 1, er dekoreret med V-formede figurer og små pindtryk-mærker langs skivens kant. Normalt er der to huller tæt ved skivens centrum, men den del af lerskiven er ikke fundet.
Lerskive 2
Lerskine 2 er meget smukt formet med smukke V-formede detaljer. erskives del med hullerne mangler også
På lerskive 2 er kanten også dekoreret, her med pindstik-mærker
Lerskive 3
Lerskive 3 har en mere grov dekoration med solornamentik. Nogle lerskive er mere sjusket lavet, og dette ses også på lerskiver fra de andre Bornholmske pladser
Lerskive 4
Lerskive 4 hører til de velformede lerskiver med V-formede figurer og pindstik mærker
På fotoet herover ses lerskive 4, hvor to linjer har dekoreret skivens kant
Lerskive 5
Lerskive 5 er med simpel solornamentik, skåret er fra skivens centrum
Lerskive 6
Lerskive 6 er med en lidt sjusket solornamentik fra centrum af skiven. i øverste højre hjørne er der antydning af V-formede figurer
Lerskive 7
Lerskive 7 er med smukke V-formede figurer, til venstre ses en rest af det ene af de to huller der normalt findes på skiverne
Lerskive 8
Lerskive 8 Har fine V-formede figurer og er med en linje langs randen
Lerskive 9
Lerskive 9 er med solornamentik, centrum ses nederst og skivens kant øverst. Denne lerskive ligner mest lerskiven fra Bøgeholm
Hjorteskovens stenalder-keramik fra den sene tragtbægerkultur
Hjorteskovens keramik er af god kvalitet med usædvanlig flot ornamentik, som ikke ofte ses på Bornholm. Herunder er en billedserie af skår fra fler typer kar, krukker og tragtbægre.
Potteskår 1
Potteskåret herover af et lerkar, har været 15-17 cm højt, diameteren ca 16-17 cm. Skårets ornamentik-mønster er lavet ved hjælp af pind-tryk der følger øverst langs karets rand hvorunder klase lignende pind-tryk ned langs siden. Skåret er tyndt med let indadbøjet kant. Herunder er en illustration af karet med skårets placering, udført af finderen Finn Pedersen.
Potteskår 2
Dette brudstykke af et stort kar, formodentlig et offerkar, har været omkring 12-14 cm. højt, og med en diameter på ca 19-20 cm. Karet er rigt ornamenteret med aftryk af hjertemuslings bølgede skalrand. Finderen Finn Petersen har udfærdiget en tegning af karet, hvor skårets placeringen er vist.
Potteskår 3
I den grubekeramiske periode i den sene tragtbægerkultur, blev der fremstillet potter med indstemplede runde gruber ca. 2-3 cm under randens yderside, til tider er der flere rækker med gruber under pottens rand. Herunder er en potte fra den grubekeramiske periode vist med en illustration af Finn Pedersen
Potteskår 4
Følgende randskår, er to eksempler på den smukke og varierede kantudformning, som mange kar har været udformet med.
Potteskår 5
Randskåret her er meget rigt ornamenteret med indtryk ved hjælp af små stykker kammuslinger, som må have været indført fra Øresund som det nærmeste sted der dengang havde den slags muslinger. Herunder ses indersiden af karets rand, der også var udsmykket med samme ornamentik
potteskår 6
Potteskårene herover og under illustrationen, er typiske eksempler på tragtbægerkulturens keramik. Potterne havde tragtformet facon og er bredest på midten og med en række pindtryk mønstre langs skuldren, som denne midter-bræmme krukken havde
Illustrationen er udført af fritidsarkæolog Finn Pedersen
Potteskår 7
Potteskåret herover er fra et skulderkar som en illustration er vist ovenfor
Potteskår 8
Fler brudstykker fra kar, kan ofte sættes sammen, som det ses herover. Disse keramik skår har hørt til et bredt kar hvor de har siddet midt på karet. Ornamentikken er antageligvis fremstillet med en overskåren fugleknogle. Herunder ses karet illustreret og nederst med skårenes placering i karet. tegning af Finn Pedersen.
Potteskår 9
Mange randskår har ornamentik på randen, eksemplaret herover er udsmykket med pindtryk mærker
Potteskår 10
Herover et nærbillede af et skår med ornamentik. Mønstret er udført med tandformet værktøj eller en hjertemuslingeskal
Potteskår 11
Her ses et mindre skår med v-formet ornamentik og stikmærker
Potteskår 12
Herover ses en hank der har siddet i et stort kar
Potteskår 13
Få skår med zigzag mønstre er fundet i grusgraven
Potteskår 14
Nogle få skår er udstyret med ornamentik der ligner Fuchsberg-stil der dog adskiller sig fra de her viste skår ved, at Funchsberg-stilen stribede ornamenterne danner v-former der peger opad og dateres til omkring 3600 f.Kr. De herover viste skårs striber følger hinanden som jernbanelinjer og er placeret lodret på karet, dateret fra jættestuetid 3400-3300 f.Kr.
Potteskår 15
Herover ses 2 potteskår med ornamentik lig det ovenfor, dog er linjerne ikke lige-stribede men skrå-stribede
Potteskår 16
Potteskår med en usædvanlighed ornamentik
Potteskår 17
ZigZag mønstre og lodrette striber er trykket ind i karets rand, også randens kant er smykket med striber.
Ornamentikkens Variationen på hjorteskovens keramik, gør det muligt, at datere bosættelsens tidsrum på pladsen. Den ældste keramik er fra 3400 f. Kr. og den yngste fra 2700 f.Kr. og dette betyder, at pladsen dels har været en boplads og dels en samlingsplads i 700 år. Stedet har formodentlig været en fyrstes residens og samtidig fyrstens religiøse samlingsplads, som var normalt på denne tid, hvor fyrsten både var den verdslige høvding og religiøse præst der ledede offerhandlingerne, derfor er der fund fra store flot ornamenterede offerskåle.
Omkring 2700 f. Kr., bliver pladsen brat forladt, dette falder samtidig med, at et krigerisk folk gjorde sit indtog i Norden. Folket der indvandrede var Yamnajafolket som var indoeuropæerne og kom fra nord for Sortehavet de medbragte stridsøkser, det indoeuropæiske sprog og en virus epidemi der dræbt og svækkede en stor del af den oprindelige befolkning (læs også menuen “Stridsøksekulturen, Bådøksekulturen”). De personer af den mandlige befolkning der havde overlevet blev dræbt, medens kvinderne blev overtaget af erobrerne. Samtidig med at de gamle fyrsteslægter ikke længere eksisterede, forsvandt også det tidligere kultiske samfund, der var knyttet til de store samlingspladser, som fandtes over det meste Norden (eksempelvis Sarup på Fyn og Wasegård, Rispebjerg, Bøgeholm og Hjorteskoven). En ny æra var indledt med stridsøksetiden og ved Vellensåen opstod en ny kultplads nærved ved Roels Dal som var i brug fra slutningen af stenalderen 2600 f.Kr. over Bronzealderen til begyndelsen af jernalderen 300 f.Kr.
——————————————————————————————————————————————————————————————
Afsnit 2 Skrædderbakke
Sen ærtebølletid 4300- 4000 f.Kr. og sen dolketid- tidlig bronzealder boplads 1900-1700 f.Kr.
Ejeren af jordlodden, vist på kortet med rød afgrænsning, fandt i tiden 1955-1971 flintredskaber, som blev indleveret til Bornholms Museum. Herunder vises flintredskaberne.
Skolæstøksen
De fleste artefakter der blev fundet på pladsen, var flintredskaber fra sen dolketid- tidlig bronzealder 1900- 1700 f.Kr.. Men en var en noget mere sjælden genstand, nemlig en halv skolæst økse fra sen ærtebølletid, som var i slutningen af jægerstenalderen 4300-4000 f.Kr. 
Øksen er ikke fremstillet på Bornholm, men er fremstillet på Balkan eller i Karpaterne, hvor denne stenart findes. Øksen viser, at Bornholms jæger/fiskersamfund havde forbindelse til de nuværende Nordtyske kyst-er, hvortil øksen er kommet via hånd til hånd rejsende i form af handel eller ægteskabs-alliancer. På samme måde kan øksen også hav været anvendt ved ankomst til Bornholm. Dette fortæller, at Bornholm på ingen måde var isoleret herude i Østersøen i jægerstenalderen, men havde forbindelser, muligvis langt sydpå i Europa.
Desværre var øksen knækket allerede i stenalderen, sikkert til stor ærgrelse for den datidige ejer.
Herover og under ses øksens to smalsider hvor tydelige sliberiller ses, som er fremkommet under fremstillings af øksen
Dolkeskæfte
Dolkeskæftet er fra overgangen yngre dolketid og ældre bronzealderen omkring 1800 f.Kr.
Flint flækkedolk
Flintflækken herover er hugget til så den kunne anvendes som en dolk-blad med skind omvikling til skæfte, i den del som er brækket af
Dolketids flint pilespids
Pilespidsen er fremstillet ved, at små flade skæl hugges fra emnet kaldes fladhugning, og den er fra overgange yngre dolketid-ældre bronzealder omkring 1900-1700 f.Kr.. Langt de fleste flintdolke og pilespidser er fremstillet med denne teknik af dolketidens flintsmede
To dolketids flintsegl fra yngre dolketid-ældre bronzealder
Fladhugget flintsegl med høj hvælvet ryg, tilhørende yngre dolketid-ældre bronzealder 1900-1700 f.Kr.
Flintsegl med smal hvælvet ryg med stump afslutning fra yngre dolketid-ældre bronzealder
Fladhugget knækket spydspids fra yngre dolketid 1900 f.Kr.. Kan også være en dolkspids fra overgangen mellem dolketiden og bronzealderen 1800 F.Kr.
Tidlig jættestuetid flintøkse
Nakken af en tyndnakket økse uden slebne smalsider og stump nakke, bredsiden er mindre hvælvet end tidligere tyndnakkede økser. Økser af denne type findes undertiden i jættestuer og dateres til tiodlig jættestutid 3300 f.Kr.
Knækket dolkspids
Herover ses det yderste af spidsen fra en flintdolk, dolketid
Herover ses en samling flint opsamlet på pladsen
M. F. Jensen