– Mogens Jensen, Bornholm

Mesolitikum-Jægerstenalder-Ældre stenalder.

Misolitikum (græsk: mesos=mellem/midterste og litikum=stenalder) også kaldet Jægerstenalder og Ældre stenalder, opdeles i 3 perioder: Maglemosekulturen, Kongemosekulturen og Ertebøllekulturen, som herunder omtales separat.

Maglemosekulturen 9.000-6.000 f.Kr

Bornholms kystlinie 7.500-7.000 f.Kr. bornholmsoldtid.dkI begyndelsen af Maglemosekulturen 9.000 f.Kr. var Bornholm ved en landtange landfast med det nuværende nordlige Tyskland. Omkring 8.000 f.Kr. efter optøning af isbræen og trykket på landmassen forsvandt, var landhævningen i stegning, samtidig vedblev isbræen der lå over Midtsverige med at tø, med vandstands-stigning til følge. Omkring 7.500 f.Kr. medførte landhævningen og vandstands-stigningen, at Østersøen igen blev en ferskvandssø med afløb igennem Storebælt, et afløb der kaldes Daneelven. Bornholm blev endeligt adskildt fra fastlandet og var blevet en aflang ø den første ø i det senere danske ørige. Omkring 7.000 f.Kr. havde Bornholm næsten fået sin nuværende størrelse men med et øhav syd for Bornholm med gode fiskemuligheder (se kortet herover, grøn linje er 20 meter under nuværende vandstand, som var kystenlinje for Bornholm, Skåne og Nordtyskland 7.500 f.Kr. Brun linje er 10 meter under nuværende vandstand, som var Bornholms kystlinie 7.000 f.Kr. ).  

Vandstands-stigningen fortsatte og kulminerede under Ertebøllekulturen, hvor vandstanden lå 5 meter over nuværende vandstand (se kortet under Ertebøllekulturen nederst på siden).

.

 Den stigende temperatur i Maglemosetiden, ændrede landskabet. Tundraen forsvandt og skoven overtog gradvis landskabet, træsorter som pil, birk, fyr, bævreasp og røn voksede spredt i en åben skov med mange småsøer, dannet af dødishuller fra istiden. Skovbunden var dækket af mange græsser og urter som tiltrak et mangfoldigt dyreliv. Rensdyrene var stadig at se, men omkring 8.000 f.Kr. var de forsvundet.

Før Bornholm omkring 7.500 f.Kr. blev isoleret fra fastlandet, modtog øen en indvandring af nye vækster og dyr. Hassel, eg og elm trivedes i de åbne skove, det samme gjorde dyr som bison og vildhest som dog hurtigt forsvandt fra de nordiske egne. Elsdyr, kronhjort, urokse, vildsvin, bæver, bjørn og ulv var almindelige dyr i landskabet. Af fugle var de træk og standfugle som ses i dag.

.

Maglemosekulturen er opkaldt efter Maglemosen=storemose på Vestsjælland, hvor de første fund blev gjordt. På Bornholm er der fundet mange bopladser fra Maglemosekulturen. Herunder vises et kort med bopladserne.

maglemosekultur, bornholmsoldtid.dkPå kortet herover er maglemose-kulturens grupper opdelt med henholdsvis gul, grøn, blå og rød markering. Skove og byer er anvist på kortet som det ser ud i nutiden. I Maglemose-tiden var hele øen dækket af skov, datidens søer er påført for at anskuliggøre, hvor bopladserne lå, ofte op ad søer, som ikke findes i dag. Bopladsen, der blev benyttet i den længste i tid og med størst fundmateriale, er Ålyst og Søborg bopladserne ved Bagå, beliggende mellem Rønne og Hasle. Ålyst-Søborgpladsen har været beboet af skiftende omvandrende jægergrupper i hele Maglemose-tiden, ca. 2.500 år ialt. Jeg tolker Ålyst-Søborg som en samlingsplads, hvor grupperne, med års mellemrum, mødtes for at udveksle erfaring samt knytte venskaber f.eks. ved giftemål.

Maglemosekulturen strakte sig geografisk fra den Baltiske kyst til Irland og fra Polen -Tysklands Østersøkyst til Skåne, Halland, Blekings og sydlige Norge. Da jeg i 2005 var til en kongres i Irland, så jeg på Dublin Museum en stammekano fra Maglemose-tiden, den var 18 x 2 meter og den havde 2 ildsteder ombord. Formodentlig har Maglemose-mennesker fra Skåne benyttet lignende havgående kanoer og besøgt samlingspladsen ved Muleby-Bagå, eller datidens bornholmere har taget turen modsat. Denne formodning skyldes at mikrolitterne, små flækker af flint (der blev brugt til pilespidser og som var datidens højteknologi), var ensartet for hele kulturområdet, når stilarten ændrede sig, skete det samtidig i hele kulturområdet. Hvis Bornholm var isoleret, ville jægerne upåvirket have udviklet deres egen selvstændige stil. Det er imidlertid ikke tilfældet, øens befolkning fulgte med i udviklingen på lige fod med det øvrige Nordeuropa. Bornholms befolkning var dengang ikke flere en 150-500 mennesker og hvis de var isoleret fra den omkringliggende Maglemosekultur, ville der have været fare for indavl. Tallet 150-500 personer kommer jeg frem til ved at beregne ernærings-kvadratkilometeren af øen, der dengang var dækket af skov. En person, der ernærede sig som samler og jæger, krævede ca. 3-4 kvadratkilometer, ganget op med kvadratkilometerne giver det 150 mennesker. Kortet ovenfor viser fund fra Melsted-gruppen (grøn markering), hvor gruppe efter få måneders ophold på en plads, var nødt til at skifte område da jagttrykket på dyrene samt fortærede bær, rødder og nødder gjorde en flytning nødvendig.

Omkring 7500 f.Kr. var Bornholm en aflang ø der strakte sig sydpå mod den nuværende tyske kyst(se det øverste kort her på ) og et dobbelt så stort område var til rådighed for jægersamfundene. De ca. 1250 kvadratkilometer som det langstrakte Bornholm bestod af, har kunnet rumme en befolkning på mellem 300-400 personer.

undersoeiske-stenalder-bopladser-bornholmsoldtid-dkPå kortet herover er markeret hvor der er fundet flintredskaber og træstubbe fra datidens skove på Østersøens bund fra Maglemosekulturen 7.000 f.Kr. Især øerne og de nuværende kystnære skær, der dengang var land, har været flittigt benyttet til boplads, her markeret med rød farve. Grafik: M. F. Jensen efter Anders Fischer 2001 og Finn Ole Nielsen 1986.

Havfiskeri er ikke medregnet i beregningen, fangst af fisk skalddyr og sæler har naturligvis hævet befolkningstallet, beregning af denne fødekilde er vanskelig da man ikke kender udnytningsgraden, men rigtigt udnuttet kan befolkningen have været på 400-600 personer. Hvis befolkningen dengang kendte til svidje-jagt, som jægersamfund op til nutiden har benyttet sig af, kan befolkningenstallet have været 500-800 personer eller flere. Læs om svedje-jagt på denne hjemmeside >>Mesolitikum-Svedjejagt<<.

.

Kongemose-kulturen i det øvrige Danmark 6400-5400 f.Kr.

Kongemosekulturen på Bornholm 6000-5400 f.Kr.

Kongemosekulturen blev opkaldt efter Kongemosen på Midtsjælland, hvor de første fund blev gjort. Der er aldrig fundet bopladser eller spor af mennesker fra Kongemosekulturen på Bornholm. Modsat det øvrige Danmark, hvor Maglemosekulturen slutter 6.400 f.Kr. og de ældste fund fra Kongemosekulturen er gjort, så er de yngste Maglemose-fund på Bornholm fra 6.000 f.Kr., Maglemosekulturen på Bornholm eksisterede 500 år længere end i det øvrige Danmark. Hvis der findes bopladser fra Kongemosekulturen, formodes det, at kulturen på Bornholm vil være fra 6.000-5.400 f.Kr.

En af 3 teorier der kan være årsagen til de manglende fund fra Kongemosekulturen er:

1) Bopladserne ligger ikke på de steder, hvor de normalt findes i det øvrige Danmark.

De er skjult eller ligger dybt, at de ikke er fremkommet ved normal aktivitet som f.eks. ved pløjning, byggeri m.m.

2) Der har været så få mennesker på Bornholm, at kontakten med omverden er ophørt. Befolkningen er derved uddød ved indavl og Bornholm blev først igen befolket, da Ertebølle-tidens kystnære og sejlende mennesker kom fra Skåne omkring 5400 f.Kr.

3) Bornholms befolkning kom aldrig med i Kongemosekulturen, men fortsatte med Maglemose-kulturens redskaber og livsform, isåfald skyldes det, at kontakten til resten af Norden ophørte i 500 år. Det diskuteres til stadighed mellem forskere om Maglemosekulturen forsvandt ved Kongemose-kulturens begyndelse og nogle forsker er fortaler for, at Maglemosekulturen fortsatte sideløbende med Kongemosekulturen andre at Kongemosekulturen blot var en samtidig videreudvikling af Maglemosekulturen. På Bornholm har befolkningen ikke fundet det nødvendigt at ændrede den gamle livsførelse og først under Ertebølle-kulturens påvirkning, ændredes bornholms befolkning til en kystnær fangerkultur.

.

Ertebøllekulturen, Køkkenmøddingtiden 5.400-3.900 f.Kr. 

Ertebøllekultur, bornholmsoldtid.dk 2 Herover ses et kort over Ertebølle-kulturens bopladser på Bornholm. Den blå linie der går øen rundt, er datidens kystlinje, der lå 5 meter højere end i dag.

Perioden bliver også kaldt Køkkenmødding-tiden fordi de Nordjydske bopladser langs Limfjorden, f.eks. limfjords-pladsen Ertebølle, hvor de første fund blev gjort, indeholdt tykke lag af møddings-affald, bestående af skaller fra østers og muslinger, selv begravede dyr og mennesker er fundet i skaldyngerne. På Bornholm finder man ikke skaldyrsdynger på Ertebølle-kulturens bopladser, det skyldes at Østersøen var og stadig består af brakvand med et lavt saltindhold, derfor fandtes der ikke østers i havet. Menneskene ernærede sig hovedsageligt ved fiskeri og sælfagst samt jagt dels på havfugle og skovens dyr.