– Mogens Jensen, Bornholm

Jættedal jættestuen, Åker.

 

IMG_7650 M.F.JensenJættedal jættestuen set mod vest.

.

IMG_7651M.F.JensenIndgangen til jættestuen

.

Dækstenene har skåltegn på oversiden, runde skålformede fordybninger med en diameter på 30-60 mm. og ca. 0,5 – 5 mm dybe. Der diskuteres til stadighed, om skåltegnene stammer fra bronzealderen, eller om de også kan være fra stenalderen. Hvis skåltegnene er fra bronzealderen, må dækstenene have været frilagt i bronzealderen, modsat må konklusionen være, at de er lavet samtidig med at jættestuen blev anlagt.

Fugleperspektiv nordsten M.F.Jensen

Den nordlige dæksten med 19 skåltegn.

På syd-stenen er der også skåltegn der tolkes som frugtbarheds-mærker eller genfødsels mærker. Mange forskere ser jættestuens form som en livmoder, hvorfra den døde igen genfødes ud af gangen til et nyt liv. Det kan forklare, at der ofte er skåltegn/genfødselsmærker på jættestuerne, de skal hjælpe den døde at blive genfødt.

.

Figur, bæresten 7 i kammer M.F.Jensen

På indersiden af den ene bæresten i kammerets vest væg, findes en kasserolle lignende helleristning, den kan ligne stjernebilledet Karlsvognen. Mere sandsynligt er, at figuren er et dødeskib, der fragter den døde gennem dødsriget til genfødsel.

Noget tyder på at jættestuefolket troede på genfødsel, de så at naturen hver år ved midvinter døde og blev genfødt om foråret i maj, naturligvis måtte det være det samme for menneskerne, at de også blev genfødt. Den tro fortsatte helt op i bronzealderen, hvor man kan se helleristningernes skibe, der sejlede solen over himlen til dens død om aftenen, hvorefter solen atter genopstod om morgenen til en ny dag.

Jættestuen blev udgravet i 1883. Graven var jordfyldt blandet med stene. På bunden lå skeletdele og omkring 100 ravperler af timeglas form (se billede af tilsvarende fund i Hallebrøndshøj). Også 4 skafttunge pilespidser, af den grubekeramiske type blev fundet samt nogle flækker af flint, alt fra omkring 3000 f.kr. Skår fra spandformede lerkar med kryds-ornamentik blev også fundet, de er fra vikingetiden til tidlig middelalder 1000-1100 e.kr. Skårene stammer næppe fra en gravlægning i vikingetiden. Hvorfor karet er efterladt i kammeret af en viking er uforklarligt.

.

jættedal

Jættedal jættestuen findes 3 km. syd for Åkirkeby. Der er adgang til jættestuen, parker ved vejen og følg dalen hen til jættestuen.

M.F.Jensen