– Mogens Jensen, Bornholm

Vasegård jættestuen, Åker.

IMG_2148 foto M.F.Jensen

I langhøjen ved Vasegård ses jættestuen til venstre. Til højre ses et dyssekammer. Da dyssekammeret blev anlagt i dyssetiden, bestod højen kun af en rundhøj, der hvor dyssen fandtes. Efter at jættestuen et par århundrede senere var anlagt, blev højen ændret til en langhøj, muligvis engang i Bronzealderen. Det er uvist, hvorfor langhøjen blev etableret.

.

IMG_7641

Udgangen set fra kammeret. Herfra kan man se månens sydligste fuldmåneopgang ved midsommer.

Ud over at gangen til jættestuen peger mod fuldmåneopgang, peger den også mod centrum af Sarup-anlægget ved Vasegård dateret til 3200 f.Kr. Sarup-anlægget var en samlingsplads fra samme periode som jættestuen. Desuden ligger langhøjen inden for de palisader, der omsluttede Vasegårds-anlægget, som er en senere og noget større samlingsplads fra den sene tragtbægerkultur 2900-2800 f.Kr..

Det er ikke tilfældigt, at jættestuen er placeret dels i nærheden af og samtidig inden for de to samlingspladser. Den har sikkert indgået i stedets rituale handlinger.

På kortet herunder, kan du se hvor langhøjen med jættestuen (blå firkant) og dyssekammeret (blå cirkel) findes. På samme kort er Sarup-anlægget og Vasegårds-anlægget indtegnet. De runde røde cirkler er stolpeanlæg, der muligvis er woodhenge, som kendes fra tilsvarende engelske fund i Sydengland. Cirklerne har jeg observeret på nogle luftfotos, hvor de viser sig som mørke cirkulære mærker i afgrøderne, bestående af 8 eller 10 stolper med en stolpe i midten. Ved udgravninger er nogle af disse anlæg frilagt.

.

Vasegård jættestuen findes 2,5 km. sydvest for Åkirkeby.

Vasegård med sti. kort 1Grafik af M. F. Jensen efter arkæolog Michael Thorsen, Bornholms Museum.

Der er adgang til jættestuen. Parker i dalen nord for Vasegård, følg stien langs åen mod vest til den første bro, kryds åen og følg stien op ad skrænten til marken og til venstre langs skoven til langhøjen. Jættestuen findes i den vestlige ende af højen.

Ser man ud over terrænet hvor Sarup-og Vasegård-anlægget findes, da er der ikke meget at se, men det kan være at arkæologerne har en udgravning i gang, vis hensyn og træd ikke ned i udgravningsfelterne.

M. F. Jensen

Herunder er mere læsning om udgravningerne på Vasegård

http://www.bornholmsmuseum.dk/udforsk/bornholms-historie/arkaeologi/solkulturens-endeligt

http://www.historie-online.dk/nyt/bornmus-soltempel.