Maglemose menneskernes smukkeste udsigtsboplads.

Loklippen i Almindingen ligger smukt på et højtliggende plateau med vid udsigt mod syd over Vallensgårdmosen og Sydbornholm, hvor havet anes i horisonten. Stedet er velvalgt af Maglemose-jægerne, langs skrænterne ned til mosen er der på en strækning fund fra flere bopladser ofte nær kildevæld der stadig er aktive. Flere steder er der dyrepassager, der dengang som i nutiden, var steder hvor det var fordelagtigt at vente på dyrene, et af stederne er en mindre grotte, der kaldes Jægergrotten.  I mosen, der dengang var en sø, var der rige muligheder at fiske og jage dyr samt fugle. På en lille ø, kaldet Bøgeholm, der ligger neden for bopladserne 80 meter fra skrænterne, er der fundet pilespidser de såkaldte mikrolitter, hvad indikerer at øen har været anvendt som udgangspunkt for jagt på søen, der er ingen tegn på bosættelse på øen.

Det arkæologiske punkt Loklippen, har fået sit distancerende navn efter den i nærheden beliggende klippevæg Loeklippen, som det kan ses på kort fra 1755. På nutidens kort er klippen nævnt som Loklippen, som er en nytolkning, uagtet navnet Loeklippen ikke har noget som helst med en lo at gøre, som er en landbrugslade. Loe er det gamle bornholmske ord for ild (på dansk lue), skrevet loua i J.C.S. Espersens bornholmske ordbog, men blandt nogle gamle bornholmere fra Akirkeby-Vestermarie egnen, omkring 1960, blev ordet udtalt loa/loe om ild i ovnen (unijn  bornholmsk).

Kulturlaget på Loklippen er ca 40 cm dybt, vist ved en undersøgelse, som samtidig gav et rigt fundmateriale (Finn Ole Nielsen, Bornholms Museum). Efterfølgende er pladsen jævnligt besøgt af undertegnede, hvor materiale, som kommer frem ved slidtage af turisters gang på stedet, bliver indsamlet. I alt 3 kg er opsamlet, heraf 70 mikrolitter, 58 mikroflækker, 4 mikrostikler, 2 blokke, samt andet værktøj. Forarbejdet kvarts er også fundet på Loklippen, men ligesom flinten der er hentet andre steder på Bornholm (flint findes ikke på plateauet), er også kvarts hentet andet sted fra, formodentlig i Olsker eller ved Stammershalle mellem Rø og Tejn, hvor store partier fint kvarts findes. Kvarts som findes på Loklippen er ikke anvendeligt, da den type kvarts splintrer ved slag, som alt kvarts gør det der findes i Almindingen og Vestermarie Plantage.

Herunder vises mikrolitter fundet på Loklippen. Alle datoerne er omtrentlig med en elastik på + – 100-200 år.

Herover ses mikrolitter fra den sidst del af Maglemosetiden omkring 7.000 f. Kr. Dem til venstre er yngst fra ca 6.800 f. Kr.

Herover ses sene Sværdborg-mikrolitter fra omkring 7.400 f.Kr.

Herover ses en skæv trekant-mikrolit fra omkring 7.500 f.Kr

Herover ses ligebenede trekant-mikrolitter fra omkring 7.500 f.Kr.

Herover ses skæve sigmentformede mikrolitter fra 7.500-8.000 f.Kr.

Herover ses sigment-formede mikrolitter fra 7.500-8.000 f.Kr.

Herover ses mikrolitter fra omkring 7.500-8.000 f. Kr.

Atypiske mikrolitter

diverse brændte og ubrændte mikrolitter

36 fragmenter af mikrolitter

Herover ses 4 mikro-stikkeler, som er den rest der fremkommer ved fremstilling af en mikrolit. de kaldes stikkeler fordi de har karakter der er lig stikkeler kendt fra Palæolitikum/Oldstenalderen i Brummekulturen 10.000 f.Kr. Modsat en stikkel i Brummekulturen der var et redskab, en slags universalværktøj, var Maglemose kulturens stikkel affald fra mikrolit fremstillingen.

Herover ses en bunke flintaffald fra produktionen på Loklippen. Det viste, er ca. en 15% af hvad der er opsamlet på overfladen, som er 3×3 meter.