Egnen omkring Bag Å og Muleby Å i Muleby – sorthat, som ligger i Nyker og Klemensker sogne, er rig på bopladser fra den ældste del af jægerstenalder. Der er gjort to fund fra Brumme-kulturen (11.800-10.500 f.Kr.) langs Bag Å . De første regulære bosættelser er fra Maglemose-kulturen (9.000-6.000 f.Kr.), som er rigt repræsenteret især langs Bag Å`s breder.
På kortet over Muleby ses Bag Å og Muleby Å øverst, der løber sammen til en å mellem Muleby og havet i vest, hvor den løber igennem Smaragdsøen før den munder ud i Østersøen på vestkysten og nederst ses Blykobbe Å med Prins Christians Kilde. Maglemose bopladserne har navn efter de pågældende ejendomme eller områder de ligger på og som har numrene:
1) Marienlyst bopladsen ligger i den nordvestlige del af Muleby, som fra gammel tid hedder Kongensmark.
2) Ålyst, 3) Søborg, og 6) Baggård nr.1, ligger nord for Bag Å.
7) baggård nr.2 ligger øst for Bag Å.
5) ligger i den nordlige del af Muleby, som hedder Skejlamark.
8) Muleby syd, ligger op til Muleby Å.
10) ligger op til Prins Christians Kilde og Blykobbe Å.
Resten 4) Søborg NV og 9) Smaragdsøen., og dem uden nr. er ikke direkte knyttet til å løbene og uden nævneværdig mængde fund.
Røde stjerner markerer løsfund, eksempelvis 13) hvor en grønstensøkse fra maglemosetiden er fundet.
Sorte stjernerne 2) og 11) er fund af stikler fra den palæolitiske Brommekultur 11.800-10.500 f. Kr.
12) er ærtebølle bopladser 5.400-4000 f.Kr.
Søerne markeret 0) var søer i oldtiden, men er i nutiden drænet, og de 3 store søer ved havet Smaragdsøen, Pyritsøen og Safirsøen er opstået efter grusgravning i 1900-tallet.
Blå punkter er kilder og som det ses på kortet er der mange langs Bag Å skrænterne, det forklarer hvorfor Bornholms største maglemose bopladser, 2) Ålyst og 3) Søborg netop findes der, vandforsyning har til alle tider været en livs nødvendighed.
Bopladserne historik med nummererede kapitler 1) – 2) – 3) osv, beskrives herunder med kort og billeder.
De ældste fundgenstande
Under udgravningen i årene 2000-2010 af maglemosebopladsen Ålyst, 2) på kortet, ledet af arkæologerne Claudio Cacetti, Lasse Sørensen og Finn Ole Nielsen Bornholms Museum, blev 3 stk. 13.000 år gamle stikler fra brummekulturen fundet, de blev gjort i en søgegrøft, hvis forløb var fra ådalens nordlige skrænt, i retning mod syd og Bag Å`s bred.
Stiklerne, se 2) sort stjerne på kortet, er en slags universalværktøj fungerende både som kniv, høvl og bor. Fundet er et enkelfund, mistet under en vandring eller jagt, og er ikke knyttet til en boplads. Foto Lasse Sørensen.
Stiklen herover er fundet som løsfund af Pernille Finne ved Smaragdsøen, se 11) sort stjerne på kortet, Foto M.F.Jensen.
.Herover ses en tegning af stiklens 4 sider
Fund fra brommekulturen på Bornholm er sparsomt, kun 7 stikler, 4 harpunspidser af ben og et stort elg-gevir, samt få andre flint genstande er fundet forskellige steder på øen.
År 2020 blev der fundet en boplads fra 9.300-9100 f.Kr. på Blykulle ved Læsåen, Sydbornholm. Denne boplads er 1,000 år senere end brommekulturen, og må ind til videre betragtes, som værende boplads for de første beboere på Bornholm. (læs beskrivelse af de første bornholmske indvandrere i denne hjemmeside, menuen: palæolitikum-old/gammel stenalder/Efteristidens jægerkulturer
Maglemose kulturen 9.000-6.000 f.Kr
De første bopladsfund.
En dag i sommeren 1938 fandt fritidsarkæolog Holger Kapel en mikrolit på en mark nær Muleby Å (ses nr. 8 på kortet). efter dette fund undersøgte han i den følgende tid stedet nærmere og kunne konstatere det var en boplads fra tidlig maglemosetid. De følgende somre undersøgte han områder på begge sider af de to åer Muleby Å og Bag Å. og fik derved kendskab til forskellige bopladser med redskaber af relativ ensartet form. Holger kapel noterede sig 3 bopladser ved Muleby Å (8 på kortet), og 4 bopladser ved Bag Å (1-2-3 og 5 på kortet). Alle bopladserne var på åbne marker da Holger Kapel undersøgte dem, men i nutiden er pladserne 1), 5) og 8) villakvarter, medens pladserne 2) og 3) stadig er åben mark. Pladsen 3) blev , arkæologisk udgravet i årene 2000-2010 af Bornholms Museum, dette skete i forbindelse med, at der skulle etableres en grusgrav på stedet. I 1949 udgav Holger Kapel en artikel i tidskriftet Bornholms Samling bind 32, årgang 1949, her kan man læse en udførlig beretning af fundene og anvendelses tolkning af genstandene.
Holger Kapels fund fra Muleby, boplads 8.
Herunder vises Holger Kapel`s fundlister med tegninger af nogle fund.
Fund fra en boplads, som Holger Kapel kalder Bag Å og som enten er plads 2, 3 eller 5 på kortet.
Tværpile spidserne er ikke fra Maglemosekulturen, men fra Ertebølletiden eller Bondestenalderen-Bronzealder. Spydblad og spydblad er formodentlig fra Bondestenalder- Bronzealder, hvorimod flintskærper er fra Maglekulturen, (se fig. 4 herunder)
Herunder fundtegninger Muleby af Holger Kapel
Bopladserne kan ud fra fundene fastslås til hovedsageligt indeholde redskaber fra Maglemosekulturen, og mindre mængde fra Bondestenalderen 4000-1800 f.Kr. Uddrag af artikel i bind 32, Bornholms Samling 1949 af Holger Kapel.
1) Marienlyst, boplads 1.
Sommeren 1943 opdagede Holger Kapel en ny bopladsen i Muleby`s vestlige del kaldet Kongensmark. Bopladsen kaldte han Bag Å nr. 0, eller Marienlyst efter den nærliggende ejendom, som jorden tilhørte. Bopladsen er markeret nr. 1 på kortet herunder, og i 1943 var jorderne omkring ejendommen Marienlyst landbrugsjord der blev dyrket, men i nutiden er markerne villa kvarter med haver. Herunder ses et kort hvor Marienlyst bopladsens findes midt i bebyggelsen.
bopladsen ses i midten af villakvarteret angivet med rød cirkel og 1 , blå firkant angiver selve ejendommen Marienlyst med bygninger.
I 1958 udgav Holger Kapel en artikel i tidskriftet Bornholms Samling bind 36, årgang 1958, der kan man læse en udførlig beretning af fundene og tolkning af genstandenes anvendelse fra bopladsen.
Holger Kapels fund fra Marienlyst, boplads 1.
Herunder vises Holger Kapel`s fundlister med tegninger af nogle fund.
Kerneøkserne er er næsten alle små og dårlige, af Kristianstadsflint, en undtagelse er den store tværøkse vist i fig.2 herover (citat H.Kapel)
Herunder ses de mest gængse mikrolitter fundet på pladsen, tegnet af H.Kapel.
a) Lancetmikrolit, 7.500-8.000f.Kr. b) Ligebenet trekantmikrolit med høj ryg, 7.500 f.Kr. c) Skæv trekantmikrolit, kaldet Sværborg-mikrolit, 7.400 f.Kr. d) skæv trekantmikrolit, 7.500 f.Kr. e) Ligebenet trekantmikrolit med lav ryg, 7.500 f.Kr. f) Sigment-formet mikrolit, 7.500-8.000 f.Kr.
Kølskrabere er et redskab, som er meget lig de samtidige kernøkser.
Stikler er et redskab, som normalt hører til Brommekulturen (omtalt i begyndelsen af denne side), men i Maglemosekulturen omtales de som stikkel lignende redskaber. Redskabet er velegnet til at høvle en rille i eksempelvis et pileskaft til montering af styrefjer.
Holger Kapel foreslog, at sigment formede mikrolitter kunne anvendes som fiskekroge. Når fisken slugte mikrolitten med en orm, ville mikrolitten sætte sig på tværs i fiskens hals med samme virkning som en fiskekrog.
Blokspidser er et redskab med ukendt anvendelse.
Mikrolitter med stejl tilhugget ryg findes også på andre lokaliteter, eksempelvis Loklippen i Almindingen. disse mikrolitter er ofte nåletynde ca. 1-2 mm brede og mellem 2,5-4 cm lange og er fra den sidste del af Maglemosekulturen 6.800 f.Kr.
Mikrolitter med sidespids er redskaber med ukendt anvendelse.
Mikrolitter med sidespids er fundet på andre bopladser omkring Muleby Å og Bag Å. Disse redskaber har ofte en skrå tilhugget spids eller en retoucheret spids, som det ses på mikrolitten til højre
Mikrolitter med tilhugget/retouucheret sidekant, kalder Holger Kapel for Zonhoven spidser. Zonhoven kulturen var en jægerkultur 10.000.9.000 f.Kr., 2000 år ældre end Maglemosekulturen og hvis disse Zonhoven folk har besøgt Muleby området, må det være sket samtidig med Blykullekulturen, som netop er fundet på Sydbornholm ved Læsåens munding. Denne kultur eksisterede 9.300-9.100 f.Kr. og det er ikke utænkeligt , at mennesker med kontakt til Zonhoven har været på Bornholm og efterladt Zonhoven lignende flint?.
I mange år, har arkæologerne ikke kunnet stedfæste Marienlyst bopladsen og flere pladser har været i kikkerten uden en beviseligt fastslået lokalitet. Men år 2024 blev jeg kontaktet af Holger Kapels søn, Hans Kapel, som gjorde mig opmærksom på en salgsannonce på en ejendom, som hed Marienlyst, hvor der på gavlen sad et frønnet træskilt med navnet Marienlyst.
Det viste sig at Marienlyst ejendommen, der var til salg, var nabo til en villahave, som jeg år 1997 af ejeren fik forevist flint, som han havde samlet op i sin have. Ejeren gav mig tilladelse til at foretage undersøgelse på grunden og 3 steder på 2×1 meter blev forsøgs-udgravet, som gav flint af samme karagter, som det Holger Kapel havde fundet 54 år tidliger. Fundstedet fra villehaven ligger kun 100-150 meter fra ejendommen Marienlyst og derfor må bopladsen med de nye fund være den samme sted, som Holger Kapel undersøgte i 1943. Bopladsen er dermed fundet, men udstrækningen er endnu usikker, men foreløbigt er to andre villahaver undersøgt, der gav en mindre mængde flint, som viser den formodede udkanten af bopladsen (se 1 På kortet øverst).
Fund fra Bopladsen år 1997.
Herunder ses flint fundet år 1997 i en have, der hørte til Marienlyst da Holger Kapel undersøgte pladsen 1943
Herover ses et udvalg af flintredskaber, enkelte emner vises særskilte herunder.
Mikrolitten herover med en underlig snabelspids er 3 cm. lang.
Mikrolitten herover er 2 cm. lang og kan minde om de af Holger Kapel omtalte Zonhoven spidser?
Disse mikrolitter har bearbejdede rygge og spidser, formålet er ukendt.
Formen på dette stykke flint med ryg retouche kan også mine om et Zonhoven lignende redskab?
herover ses et lille 2 cm. redskab med retouche på 2 sider, der former en stikkel lignende ende, velegnet til at lave riller i pileskafter hvor styrefjerene monteres.
Herover ses to mikrolitter, den tol højre kan forvækslet med Zonhoven spidser, med den er fra Maglemosetiden.
Herover ses mikrolitter med sidespids, disse mikrolitter er special værktøj, brugt som eksempelvis bor og pren.
Herover og- under ses 3 typiske afslagsblokke af kugleflint. fra blokkene blev der slået smalle tynde mikroflækker, som blev bearbejdet med retouchering af den ene langside, så slutresultatet blev en mikrolit. Mikrolitter blev anvendt som spidsen monteret af et pileskaft, hvor 2-4 mikrolitter udgjorde en samlet pilespids. Bue og pil var maglemosemandens foretrukne jagtvåben, som var så kraftigt, at det kunne nedlægge selv store dyr som urokser.
