Egnen omkring Bag Å og Muleby Å i Nyker og Klemensker sogne, er rig på bopladser fra ældste del af Jægerstenalder. To steder langs Bag Å er der fundet 2-3 stikler fra Brummekulturen (11.800-10.500 f.Kr.). Stikler var en slags universelværktøj til fremstilling af jagtredskaber m.m. (se fundstederne markeret sorte stjerner 2 og 11 på kortet herunder). De første regulære bosættelser er fra Maglemose-kulturen (9.000-6.000 f.Kr.), som er især findes langs Bag Å og Muleby Å (se markering 1, 2, 3, 5, 6 og 8 på kortet.
På kortet over Muleby ses øverst Bag Å og Muleby Å løbe sammen til en å mellem Muleby og havet i vest, hvorefter den løber igennem Smaragdsøen og derfra udmunder i Østersøen. Nederst ses Blykobbe Å, med Prins Christians Kilde. Maglemosebopladserne har navn efter de pågældende ejendomme eller områder de ligger på, og som har numrene:
1) Marienlyst ligger i den nordvestlige del af Muleby, som fra gammel tid hedder Kongensmark.
2) Ålyst, 3) Søborg, og 6) Baggård A ligger nord for Bag Å.
7) baggård B ligger øst for Bag Å.
5) ligger i det nordlige Muleby, som hedder Skajlamark.
8) Muleby syd, ligger op til Muleby Å.
10) ligger op til Prins Christians Kilde og Blykobbe Å.
Resten 4) Søborg NV og 9) Smaragdsøen., og dem uden nr. er ikke direkte knyttet til åløbene og er uden nævneværdig mængde fund.
Røde stjerner markerer løsfund, eksempelvis 13) hvor en grønstensøkse fra maglemosetiden er fundet.
Sorte stjerner 2) og 11) er fund af de ovenfor beskrevne stikler fra Brommekulturen.
12) er Ærtebøllebopladser 5.400-4000 f.Kr.
Søerne markeret 0) var søer i Oldtiden, men er i nutiden drænet, og de nuværende 3 store søer ved havet Smaragdsøen, Pyritsøen og Safirsøen er opstået efter grusgravning i 1900-tallet.
Blå punkter er kilder, og som det ses på kortet, er der mange langs Bag Å skrænterne. Vandforsyning har til alle tider været en livs nødvendighed, og det forklarer beliggenheden af bornholms største Maglemosebopladser, 2) Ålyst og 3) Søborg netop findes der
Bopladsernes historik med nummererede menuer 1) – 2) – 3) osv, beskrives herunder med kort og billeder.
De ældste fundgenstande
Under Bornholms Museums udgravning i årene 2000-2010 af Maglemosebopladsen Ålyst, 2) på kortet, ledet af arkæologerne Claudio Cacetti, Lasse Sørensen og Finn Ole Nielsen, blev 3 stk. 13.000 år gamle stikler fra Brummekulturen fundet i en søgegrøft, hvis forløb var fra ådalens nordlige skrænt, i retning mod syd og Bagåens bred.
Stiklerne, se 2) sort stjerne på kortet, er en slags universalværktøj fungerende som både kniv, høvl og bor. Stiklerne kan være mistet under en vandring eller jagt, og er ikke knyttet til en boplads. Foto Lasse Sørensen.
Stiklen herover er fundet som løsfund af Pernille Finne ved Smaragdsøen, se 11) sort stjerne på kortet, Foto M.F.Jensen.
.Herover ses en tegning af stiklens 4 sider
Fund fra Brommekulturen på Bornholm er sparsomme, og kun 7 stikler, 4 harpunspidser af ben og et stort uforarbejdet elg-gevir, samt få andre flintgenstande er fundet forskellige steder på øen.
År 2020 blev en boplads fra 9.300-9.100 f.Kr. fundet på Blykulle ved Læsåens munding i Åker sogn. Denne boplads er 1000 år yngre end brommekulturen, og må indtil videre betragtes, som værende boplads for de tidligste beboere på Bornholm. (læs mere om de første bornholmske indvandrere under menuen: palæolitikum-old/gammel stenalder/Efteristidens jægerkulturer
Maglemose kulturen 9.000-6.000 f.Kr
De første bopladsfund.
En dag i sommeren 1938 fandt fritidsarkæolog Holger Kapel en mikrolit på en mark nær Muleby Å (nr. 8 på kortet). Efterfølgende undersøgte han området nærmere og kunne her konstatere en boplads fra tidlig Maglemosekulturen. De følgende somre blev områder på begge sider af Muleby Å og Bag Å. undersøgt, og han fik derved kendskab til adskillige bopladser med redskaber af relativ ensartet form. Holger kapel noterede sig 3 bopladser ved Muleby Å (8 på kortet), og 4 bopladser ved Bag Å (1, 2, 3 og 5 på kortet). Bopladserne lå dengang på åbne marker, men i nutiden er pladserne 1), 5) og 8) villakvarterer, medens pladserne 2) og 3) stadig er åben mark.
Holger Kapel udgav i 1949 en artikel i tidskriftet Bornholmske Samlinger bind 32, årgang 1949, med en udførlig beretning om fundene og anvendelses tolkning af genstandene. Pladsen 3) blev arkæologisk udgravet i årene 2000-2010 af Bornholms Museum, dette skete i forbindelse med, at der skulle etableres en grusgrav på stedet.
Holger Kapels fund fra Muleby, boplads 8
Herunder vises Holger Kapel`s fundlister med tegninger af nogle fund.
Fund fra en boplads, som Holger Kapel kalder Bag Å og som enten er plads 2, 3 eller 5 på kortet.
Tværpilespidserne er ikke fra Maglemosekulturen, men fra Ertebøllekulturen eller Bondestenalder-Bronzealder. Spydblad er formodentlig fra Bondestenalder- Bronzealder, hvorimod flintskærper er fra Maglekulturen, (se fig. 4 herunder)
Herunder Holger Kapels tegninger af fund fra Muleby boplads 8 
Bopladserne kan ud fra fundene dateres til hovedsageligt at indeholde redskaber fra Maglemosekulturen, og i mindre mængde fra Bondestenalder 4000-1800 f.Kr.
Menu 1) Marienlyst, boplads 1 i Kongensmark , Muleby
Sommeren 1943 opdagede Holger Kapel en ny bopladsen i Muleby`s vestlige del kaldet Kongensmark. Bopladsen kaldte han Bag Å nr. 0, eller Marienlyst efter den nærliggende ejendom, som jorden Hørte under. I 1943 var jorderne omkring ejendommen Marienlyst dyrket landbrugsjord, men i nutiden er området bebygget villakvarter med haver. 
bopladsen ses i midten af villakvarteret markeret med rødt og 1 , blå firkant angiver selve ejendommen Marienlyst med bygninger.
I 1958 udgav Holger Kapel endnu en artikel i tidskriftet Bornholms Samling. I bind 36, årgang 1958, kan man læse en udførlig beretning om hans fund på Marienlyst bopladsen.
Herunder vises Holger Kapel`s fundlister med tegninger af fund fra Marienlyst bopladsen.
Kerneøkserne er er næsten alle små og dårligt udførte emner, af Kristianstadflint, en undtagelse er den viste store tværøkse i fig.2
Herunder ses de mest gængse mikrolitter fundet på pladsen, tegning af Holger Kapel.
a) Lancetmikrolit, 7.500-8.000f.Kr. b) Ligebenet trekantmikrolit med høj ryg, 7.500 f.Kr. c) Skæv trekantmikrolit, kaldet Sværborg-mikrolit, 7.400 f.Kr. d) Skæv trekantmikrolit, 7.500 f.Kr. e) Ligebenet trekantmikrolit med lav ryg, 7.500 f.Kr. f) Sigment-formet mikrolit (mikrolit med buet retouchryg), 7.500-8.000 f.Kr.
Kølskrabere er et redskab, som er fremstillet med samme tilhugnings teknik som de samtidige kernøkser.
Stikkler er et redskab, som normalt hører til Brommekulturen, men fund fra Maglemosekulturen omtales som stikkel lignende redskaber. Redskabet eksempelvis velegnet til at høvle en rille i et pileskaft til montering af styrefjer.
Holger Kapel foreslog, at sigment formede mikrolitter kunne anvendes som fiskekroge. Når fisken slugte mikrolitten med en orm som ogn, ville mikrolitten sætte sig på tværs i fiskens hals med samme virkning som en fiskekrog.
Blokspidser er et redskab med ukendt anvendelse.
Mikrolitter med stejl tilhugget ryg findes også på andre lokaliteter, eksempelvis Loklippen i Almindingen. denne type mikrolitter er ofte nåletynde ca. 1-2 mm brede og mellem 2,5-4 cm lange,og stammer fra den sidste del af Maglemosekulturen 6.800 f.Kr.
Mikrolitter med sidespids er redskaber med ukendt anvendelse.
Mikrolitter med sidespids er fundet på andre bopladser omkring Muleby Å og Bag Å. Disse redskaber har ofte en skrå tilhugget spids eller en retoucheret spids, som det ses på mikrolitten til højre
Mikrolitter med tilhugget/retoucheret sidekant kaldte Holger Kapel for Zonhoven spidser. Zonhoven kulturen var en Belgisk jægerkultur 10.000-9.000 f.Kr., 2000 år ældre end Maglemosekulturen og, hvis disse Zonhoven folk har besøgt Muleby området, må det være sket samtidig med Blykullekulturen, som i 2023 blev fundet på Sydbornholm ved Læsåens munding. Denne kultur eksisterede 9.300-9.100 f.Kr. og det er nok utænkeligt , at mennesker med kontakt til Zonhovenkulturen har været på Bornholm og efterladt Zonhoven lignende flint?.
I mange år, har arkæologerne ikke kunnet stedfæste Marienlyst bopladsen grundet manglende kort oplysninger, og flere pladser har været i kikkerten uden en beviseligt fastslået lokalitet. Men i 2024 blev jeg kontaktet af Holger Kapels søn, Hans Kapel, som gjorde mig opmærksom på en salgsannonce på en ejendom i Muleby, hvor der på gavlen sad et frønnet træskilt med navnet Marienlyst.
Det viste sig, at Marienlyst ejendommen var nabo til en villahave, som jeg i 1997 af ejeren fik forevist flint, som han havde samlet op i sin have og ejeren gav mig tilladelse til at foretage undersøgelse på grunden. 3 steder på 2×1 meter blev forsøgs-udgravet, som gav flint af samme karakter, som det Holger Kapel havde fundet 54 år tidliger. Udgravningsstedet i villehaven ligger kun 100-150 meter fra ejendommen Marienlyst, og derfor må bopladsen med fundene fra 1997 være identisk med stedet som Holger Kapel undersøgte i 1943 og bopladsen er dermed fundet. Udstrækningen er endnu usikker, men foreløbigt er to andre villahaver undersøgt, som oprindelig tilhørte Marienlyst, og disse steder gav mindre mængde flint fund, som viser den formodede udkanten af bopladsen (se 1 På kortet øverst). I maj 2026 er et tredje sted undersøgt, stedet er i baghaven på selve ejendommen Marienlyst, hvor foreløbig 3 steder på hver 1 kvadratmeter er undersøgt i en dybde på ca. 40 cm. Stederne gav stor mængde afslagsflint, 3 mikrolitter og 4 afslagsblokke. Dette flint materiale er af samme karakter som det Holger Kapel og jeg antager stedet sammen med nabogrunden, som jeg undersøgte i 1997 er centrum for bopladsen.
Fund fra Bopladsen år 1997.
Herunder ses flint fra undersøgelserne på mart.nr. hvis jorde oprindelig har hørte til Marienlyst da Holger Kapel undersøgte pladsen 1943
Herover ses et udvalg af flintredskaber, enkelte emner vises særskilte herunder.
Mikrolitten herover er 3cm. lang og har en usædvanlig snabelspids.
Mikrolitten herover er 2 cm lang og kan minde om de omtalte Zonhoven spidser?
Disse mikrolitter har bearbejdede rygge og spidser.
Formen på dette stykke flint med ryg retouche kan også minde om de omtalte Zonhoven lignende redskab?
Et lille 2 cm redskab med retouche på 2 sider, der former en stikkel lignende ende til, at lave riller i pileskafter hvor styrefjerene monteres.
Herover ses to mikrolitter, den til højre kan forvæksles med Zonhoven spidser, med de er fra Malemosetiden.
Mikrolitter med sidespids, disse mikrolitter er special værktøj, brugt som eksempelvis bor og pren.
2 typiske afslagsblokke af kugleflint. fra blokkene blev der slået smalle tynde mikroflækker, som blev bearbejdet med retouchering af den ene langside, så slutresultatet blev en mikrolit. Mikrolitter blev anvendt som spidsen monteret af et pileskaft, hvor 2-4 mikrolitter udgjorde en samlet pilespids. Bue og pil var maglemosemandens foretrukne jagtvåben, som var så kraftigt, at det kunne nedlægge selv store dyr som urokser.
En blok med mange sider, hvor flækker er slået fra, til fremstilling af mikrolitter, ses herover.