Tidligt i middelalderen (1130-1270) blev de 15 bornholmske sognekirker opført. Knytlingesagaen fortæller at Bornholm år 1080 havde 14 kirker. I nutiden har Bornholm 15 landkirker, den ekstra kirke er Ny kirke, der blev bygget i løbet af 1200-tallet. Svend Estridsen der regerede fra 1047-1076, reformerede kirkevæsenet i Danmark og indførte de 8 bispestole. Formodentlig er det under ham, at kirkebyggeriet rigtigt tog fart på Bornholm.

9 af de bornholmske kirker er opført med kirkeskib, kor og apsis mod øst og et solidt tårn i vest, hvoraf 5 er bredere end kirkeskibet, 2 har samme brede, 2 er smallere, og derudover findes 2 kirker helt uden det vestlige tårn. I den gamle danske landsdel Skåne, findes der også kirker med et bredt vestligt forsvarstårn, eksempelvis kirkeruinen i Balkåkra, der har samme forsvarspræg som de bornholmske kirketårn. I det øvrige Danmark er kirketårn smallere end kirkeskibet.Herover ses Balkåkra kirketårn

Fire bornholmske kirker skiller sig ud fra de andre: Sankt Laurentius Kirke i  Østerlars, Sankt Nicolaus Kirke i Nylars, Sankt Olaf Kirke i  Olsker, Alle Helgens Kirke i Nyker, disse er opført som rundkirker.

Fordi Bornholm ligger langt fra øvrigt land midt i Østersøen, har bornholmerne altid været henvist selv til at forsvare sig og sine værdier mod sørøvere, der gik i land på Bornholms kyster, og derfor blev de bornholmske kirker bygget med forsvar for øje. De 9 massive fæstningsprægede firkantede kirketårne samt de 4 rundkirker med et lige så fæstningspræget bygningsform, har formodentlig først og fremmest været beregnet på at opbevare og forsvare kirketiende. Tiendet  blev hovedsageligt erlagt i naturalier (smør, honning, korn, saltet flæsk og fisk, brændsel, mjød og øl m.m. Kun i nødstilfælde, når til eksempelt vendiske sørøvere hærgede Bornholms kyster, kunne menigheden, degnen og præsten søge tilflugt i kirkebygningen. Indvendigt i dørkarmene er der oftest huller, hvori en bom kunne sættes og derved spærre adgangen til kirkerummet og sognets folk, medens forsvarerne sammen med standspersoner, eksempelvis biskoppen og kongens gælker (regnskabsmand) og den lokale høvedsmand, tog ophold i de øverste stokværke.

Formålet med de massive kirketårne, har formodentlig også været, at forsvare det opbevarede kirketiende mod bornholmernes forsøg på at rane det indleverede tiendeskat tilbage. I mange retstekster hører man bornholmernes klagesang over de afgifter og tiende man blev pålagt, og som skulle leveres ved kirkerne eller på Hammershus.

Aakirke i Aaker sogn

Viet til Johannes Døberen

Kirken er blandt de ældste på Bornholm, antageligt bygget i tidsrummet 1130-1150. I middelalderen fungerede kirken som Bornholms domkirke direkte underlagt ærkebiskoppen i Lund.

Kirkens massive tårn har stor lighed med de franske borgtårne kaldet Donjon og de engelske ditto kalder Keep, som formodentlig har været forbillede for bygmesteren. Kirketårnet, der er bredere end kirkeskibet, har over kirkerummet 3 stokværk med buehvælvinger, og er Bornholms største og sværeste firkantede kirketårn.

Kirketårnets takkede gavle, som er magen til manteltårnt på Hammershus, er opført af lybækkerne da de havde Bornholm som pant i årene 1525-75.

Kirken er velbygget og har stået 850 år uden at få tilført støttepiller, som ellers ses på flere andre Bornholmske kirker, der var opført og vedligeholdt ringere end Aakirke. Alt tyder derfor på at det er ærkebiskoppen (Eskild 1138-77), som sammen med de lokale kirkepatroner, har finansieret byggeriet af Aakirke i Aaker sogn.

 

 

 

 Alle Helgens Kirke i Ny Kirke sognI Nyker sogn på Vestbornholm, ligger den mindste og yngste af øens rundkirker. Kirkens byggeår er uvist, men det antages, at den blev opført omkring år 1200 i romansk stil.

En gammel dør mellem våbenhuset og kirkerummet, blev år 1836 fjernet og et sognerådsmedlem, Nolius Lyngberg, som havde været med til at udskifte døren, oplyste i året 1897 at “Døren mellem våbenhuset og kirkerummet bestod af to sammennaglet egetræsplanker, forsynet med svære, men simple, indad lukkede jernbeslag forbundet med bom og to bomhuller i væggen, så døren kunne stænges indefra kirkerummet. Denne dør bar foroven en bjælke, hvorpå der stod “Ny Kirke der fordum kaldes Allehelgens Kirke er opført 1286”.

Kirkebyggeriet gik formodentlig i stå før den var færdig, men efter en længer pause, blev projektet formodentlig tilendebragt i 1286. Kirken har nok været anvendt til kirkelige handlinger før 1286 i den del, der var færdigbygget, det var almindelig praksis i mange  kirker under opførelse i middelalderen, når der var pengemangel. Kirkehandlingerne blev da hold i den del af kirken der stod færdigbygget i den østlig ende og koret, som almindelgvis først blev bygget. Når man senere havde penge nok til at færdig gøre kirken, har man besluttet ikke, at opføre det sidste og manglende stokværk.Det antages, at kirken havde et fladt skrånende tag, der kunne anvendes som en stridsplatform i tilfælde af krig. På den gennemskårne illustration, er tagkonstruktionen vist med brystværn af træ.

  1. Brystværn langs det flade tag, hvor krigsfolk kunne tage opstilling
  2. Bjælke til støtte af taget, i nutiden er der i murværket rester af bjælkerne
  3. Bjælke til støtte af taget, i nutiden er der i søjlens murværk rester af bjælken. bjælkerne kan også være rester af stilladset fra kirkens opførelse.
  4. Spygat, hvis formål var at lede indtrængende regnvand væk fra loftrummet. Datidens flade tage var ikke altid tætte, og man måtte derfor altid påregne indtrængende regnvand, som ikke var det bedste for de opbevarede naturalier, inddrevet som kirketiende.

Nykirke, som bygningen kaldes i nutiden, blev påbegyndt medens befolkningen endnu erindrede de vendiske sørøveres hærgen. Kirken blev oprindeligt projekteret som en rund fæstnings-kirke lig de øvrige 3 rundkirker, med 2 stokværk over kirkerummet. Imidlertid havde den danske kongemagt under Knud 4. formået, at stoppe de vendiske sørøvere og tilmed erobret store dele af Venden (de nuværende Østersø kyster i Tyskland og Polen). Eftersom faren for sørøverangreb ikke længere truede, blev kirken ikke bygget færdig, og det øverste stokværk udeladt. Stentrappen, som fører fra kirkerummets kor op til første stokværk, er imidlertid videreført til det der skulle have været andet stokværk, ender her brat. Trappen synes dog, at have været brugt til adgang til et fladt tag, som formodentlig har været anvendt som en stridsplatform skærmet af en palisade. På det flade tag kunne krigsfolkene tage opstilling bag palisaden, hvis sørøverne eller halsstarrige og oprørske bornholmske bønder skulle vise sig for, at rane tiendeskatten til sig.

I stokværket over kirkesalen sidder der stadig frønnede bjælker, de sidder dels i midtersøjlen og dels på indersiden af ydermuren.

Bjælkerne stammer formodentlig fra et fladt tag, som de har understøttet. I gulvhøjde, i den laveste ende, er der et spygat for afledning af regnvand, som har trængt igennem det flade tag (se tidligere tegning ovenfor).

Inde i kirken, til venstre for døren når man ankommer fra våbenhuset, ses runer indristet i mørtelen. De er nok lavet af en murersvend, som ville vise at han kendte til datidens runealfabet kaldet FUTHARK.Mange års kalkning har næsten udraderet runerne, som trænger til en restaurering.

Flere andre motiver er indkradset i mørtelen medens den endnu var våd. Om det skete under kirkens opførelse eller senere, er uvist. De findes alle på indersiden af nordvægen i kirkerummet.

Herunder ses tre eksemplarer

På nordvæggen inde i kirkens kor , findes to stene med hjulkors indristet, stenene er indsat i væggen da kirken blev bygget, formodentlig fordi det var nogle hellige symboler fra oldtiden (bronzealderen), som man i folkets overtro, var nødsaget til, at medtage i den nye kristne symbolverden. Derfor er de anbragt så tæt på alteret som den kristne præstestand tillod. Menighed og præst var tilfredse med ordningen, menigheden fik sine gamle symboler med og præsten, der med god vilje kunne opfattede hjulkorset som et kristent symbol, så at befolkningen nu samledes i kirken i stedet for på de gamle hedenske offerlunde.

Herover ses et ældre foto med hjulkorsene, i nutiden er hjulkorsene meget vanskelige at se på grund af gentagne overkalkninger.

Ud for kvindeindgangen er en trædesten af sandsten, på stenen er der i oldtiden indhugget 30 skåltegn, formodentlig i stenalderen/bronzealderen. Det antages, at kirken ligger på en ældre hedensk kultplads, hvor trædestenen med skåltegnene har fungeret som en frugtbarhedssten, som kvinderne gik ind over når de ankom til kultpladsen. Denne formodede rituelle handling blev videreført da stenen placeredes foran kvindedøren-man stolede nok ikke helt på, at kristendommen havde samme magt over menneskenes og markernes frugtbarhed, som den gamle asatro. Ved at placere stenen foran døren, sikrede man sig den kendte frugtbarhed til mennesker og samfund  og derved videreførtes brugen af de gamle symboler i kirkelige ritualer.Herover ses trædestenen med skåltegnene ud for kvindeindgangen. Skåltegnene er delvis nedslidt efter århundreders træden på stenen.