Bronzealderens skrideklipper på Bornholm

Af bronzealderens Glidebaner på de Bornholmske skrideklipper, er der 11 (1-11 på kortet herunder). Ordet skrideklippe skrives og udtales på bornholmsk “skriklippa” og glidebane hedder “skribâna” jævnfør ordet “skrisko” som er det bornholmske ord for skøjter på dansk (J. C. Espersens Bornholmsk ordbog, udgivet første gang 1908

Herover vises lokaliteter med skrideklipper (skriklipper på bornholmsk) hvorpå der findes glidebaner/skridebaner (skribâner på bornholmsk): 1)Hammeren i Sandvig. 2)Kæmpelund i Vestermarie sogn. 3)Klint i Aaker sogn. 4)Hallegård i Østermarie sogn. 5)Troldbakke i Paradisbakkerne i Ibsker sogn. 6)Slamrebjerg i Bodilsker sogn. 7)Brødløsehuse (Brøløsahuse på bornholmsk) i Bodilsker sogn. 8) St. Gadegård i Vestermarie sogn. 9)Stålegård i Aaker sogn. 10)Kærgård i Vestermarie sogn. 11)Horsaklippen i Horsalund i Vestermarie sogn.

Skridebanerne på de bornholmske skrideklipper, er et mysterium, vi ved ikke engang hvor gamle de er, men fordi der ofte er skåltegn på klipperne hvor glidebanerne findes, er de muligvis fra bronzealderen. Et par af banerne har været i brug i nyere tid, hvor pigerne kurede ned ad klippen siddende på en flad sten, disse flade stene finder man stadig nogle steder neden for klippen, hvor de er efterladt. Nogle ældre personer fra Aaker egnen, berettede omkring år 1990-erne, at da de var børn, var det kun pigerne der brugte glidebanerne, medens drengene så på. At det var pigerne der i nyere tid kurede ned ad banen, kan være et levn fra oldtiden, hvor det var et frugtbarhedsrituel for kvinder, og i bronzealderen var det formodentlig et frugtbarheds-retal kun udført af kvinderne.

Flere af de bornholmske skridebaner, har retning mod solens opgang eller nedgang på nogle af oldtidens helligdage, eksempelvis sommersolhverv, jævndøgn, 2. november, og vintersolhverv. Derved kan skridebanerne knyttes til helleristningerne som var en del af bronzealderens kultiske relegioner, en slags shamanistisk frugtbarheds religion med solen som den vigtigste guddom, fulgt af vand/kildeguden, slangeguden, hjorteguden m.fl. der styrer årets gang og naturens frugtbarhed, som menneskerne var afhængige af. Det antages , at denne shamanistiske natur religion allerede opstod i stenalderen, og i sin grundform fortaber sig langt tilbage i tid, til de første Homo Sapiens menneske, der indvandrede til Europa for 50.000 år siden.

Skåltegnet er et frugtbarhedstegn der ofte knyttes til kvinderne. På et helleristningsfeltet, Fossum i Bohus Län i Sverige, findes et motiv af en kvinde med hestehal og med et skåltegn anbragt mellem benene, som derved viser at det er en frugtbar kvinde som vises på klippefladen. Mændene blev altid fremvist deres frugtbarhed på helleristningerne, ved at fremstå med et erigeret lem, I bronzealderens religiøse/kultiske kultur fremstår skåltegnet som et frugtbarheds tegn for kvinder, medens en fallos fremstod som et frugtbarhedstegn for mænd.

Skrideklippen på Hammeren i Allinge

(nr 1 på kortet)

Skridebanen på hammeren, som jeg fandt år 2003, er lang og stejl som ses i forhold til den siddende personen øvers på skrideklippen.

Herover ses første foto af skrideklippen, som den forefandtes år 2003. Tæt op ad Skrideklippen ses resterne efter stenbrydning fra årene omkring 1920-40 og klippen var formentlig kendt i datiden. Man har friholdt skridebanen for sprængning, muligvis fordi børnene stadig brugte klippen som rutsjebane, og nogle stenhuggere har hugget deres initialer ind i klippe, hvor der også er skåltegn fra bronzealderen.

Stenhuggernes indhuggede initialer og skåltegn fra bronzealderen er herover vist optrukket med kridt opløst i vand.

Øverst til højre for skridebanen, ses initialernes placering. Med vand på skridebanen, ses tydeligt banens retning. Når man rutsjer ned ad banen, har man først retning mod solens opgang i horisonten den 1.-2. november, som i oldtiden var nytår. og som flere helleristningsskibe også har retning mod, derefter svinger banen mod solens opgang ved forår og efterår jævndøgn, som også er mærkedage, somflere helleristningsskibe på Bornholm har retning mod.

Skrideklippen i Kæmpelund i Vestermarie

(nr 2 på kortet)

Kæmpelund Skrideklippen har været benyttet i nyere tid, ved det første besøg omkring 1995. lå der nogle sandstensfliser under et tyndt lag muld ved klippens fod, fliserne var slidt på den en side, forårsaget af, at fliserne var blevet brugt som sæde under rutsjeturen ned ad skridebanen.

Tæt på skridebanen, er en række skåltegn placeret på række i en aflang udhugning, vist herunder.

Skåltegnene er meget forvitrede, som skyldes 3000 års påvirkning af regn, sne og is.

Herover ses skridebanen overhældt mad vand som tydeligvis angiver banens forløb. læg mærke at glidebanen strejfer den nederste del af rækken med skåltegn.

Skrideklippen på Klint i Aaker

(nr. 3 på kortet)

Skrideklippen på Klint syd for Aakirkeby , er den mest kendte og som stadig benyttes af børn og under tiden også af voksne.

På den store vandreblok ved glidebanen er der placeret få forvitrede skåltegn og et delvis ødelagt ringtegn, som kan være vanskelige at se, men når solen står i sydøst om sommeren, dannes der skygger i fordybninger som afslører deres oprindelige udseende.

Vandreblokken ligger tæt op ad den skrå klippeflade med skridebanen. På blokkens vestlige side ses skåltegnene og det delvis ødelagte ringtegn, som ses herunder på et nærbillede.

Ca. 75 meter nord for skrideklippen, ligger en anden vandreblok omkranset af flere mindre stene. Vandreblokken kaldes Kyllingehønen og på nordsiden er der også nogle få forvitrede skåltegn.Kyllingehønen ses her fra vest.

Nordsiden med 7 skåltegn ses her på den nederste spids af Kyllingehønen

Skåltegnene ses som nogle flade fordybninger der fremtræder glattere en den omkringliggende klippeflade.

Skrideklippen på Hallegård i Østermarie

(Nr 4 på kortet)

Hallegård skrideklippen har en af de længst og stejleste skridebaner. Der er mange skåltegn indhugget langs skridebanen og på en strækning rutsjer man hen over slangefigurer bestående af en flere tynde pigmatitgange.

Skridebanen på Hallegård skrideklippen er meget lang og stejl, løg mærke til pigmatitgangen nederst på klippen der har form som en snoet slange. øverst til venstre ses en række skåltegn.

Klippen er meget stejl og det er vanskeligt at stå fast på den stejle skridebane. i baggrunden renses klippen for mos og lav.

Slangerne på Hallegård skrideklippen, skrider hen over når man tager turen ned ad banen. Slangen var et helligt dyr med mange mytiske og kraftfulde egenskaber, der i mange kulturer blev brugt i kultiske handlinger, som et frugtbarhedssymbol. Formodentlig er klippen valgt som frugtbarheds skridebane, fordi der i forvejen var slanger på klippen, og troet det var et tegn fra slangeguden om at hellige klippen.

Over 30 skåltegn er indhugget i klippen langs skridebanen. Skåltegnet er et frugtbarheds mærke knyttet til kvinder, kærligheds gudinden Fraja og Moder Jord gudinden som hedder Nerthus.

Skrideklippen på Troldbakke i Paradisbakkerne

(nr 5 på kortet)

Skrideklippen på Troldbakke har det bornholmske navn “Skriklippa”. Stede er i den sydlige del af Paradisbakerne.

Skridebanen der er 5-6 meter lang og stejl, er her vist kun delvis afrenset. Den våde spejlblanke skridebane lyser i solens modlys som skyldes, at børn for 50 år siden stadig rutsjede ned ad skridebanen, som har retning mod øst og solens opgang ved jævndøgn.

Thea tager turen ned ad den glatte bane på et bræt. i oldtiden brugte man stenfliser, som der er fundet ved foden af glidebanen. Ved siden af glidebanen er der 10 skåltegn og en forbindelseslinje mellem to skåltegn, som ses nederst til højre på fotoet herover, som er taget fra startstedet på skridebanen. Skåltegnet, som er indhugget i bronzealderen, er et frugtbarheds-mærke knyttet til kvinders frugtbarhed. Flere af de andre bornholmske skrideklipper har også indhugget skåltegn, derfor tolkes skrideklippernes skrdebaner for at være benyttet til fatalitets rituelle handlinger af oldtidens kvinder. Skåltegnene kaldet ofte i nutiden Freja mærker efter frugtbarheds-gudinden Freja.

På toppen af klippen få meter over skridebanen, er der også nogle få skåltegn, som ses nederst til højre på fotoet herunderSkåltegnene ligger på linje med retning mod øst. I bronzealderen hvor man havde megen kvæg til at holde trævæksten i ave, har man formodentlig ved forår-og efterårs jævndøgn kunnet se solen stå op i forlængelse af skåltegnene .

Herover ses et nærbillede af skåltegnene på linje. de runde skåltegn er yngst og er hugget ind over ældre skåltegn, der så er blevet reduceret til trekantede skåltegn. Hvor mange år der er mellem de ældste og yngste skåltegn kan man ikke sig noget om, men der kan udmærket være mange hundrede år imellem, fra 1800-500 f.kr i bronzealderen.

Skrideklippen på Slamrebjerg i Bodilsker

(nr 6 på kortet)

Skridebanen på Slamrebjerg er en af de længste. den ligger i en privat skov og der er ikke adgang uden ejernes tilladelse.

Ved siden af skridebanen springer en kilde ud af klippen og løber ud i en lille bæk for neden af skrideklippen. Kilder betragtedes i oldtiden som hellige steder, hvor vandet flød ud til menneskerne fra Moder Jord som hed Nerthus/Nerthe/Herte og Erthe, og som betyder Jord. Klippen er formodentlig valgt til frugtbarheds skridebane fordi der var en kildes udspring op til klippen.

Skrideklippen Brødløsehuse i Bodilsker

(nr 7 på kortet)

Da klippen, omkring 1993-95, blev mig forevist af en lokal mand, var skridebanen kun 2 meter lang. Noget jord dække det nederste stykke af klippen, som når det engang blev fjernet, kunne banen vær noget længere. Afrensning af klippen blev udført foråret 2025 af to fritid arkæologer, som gjorde, at banens fulde længde på 4-5 meter blev synliggjort. Skrideklippen ses herover i retning mod syd. Skridebanen ses som en lys stribe gående til venstre med start fra den store revne til højre i billedet.

Med vand hældt ud øverst på skridebanen, bliver banens forløb synliggjort.

Herover vises banens forløb set den anden vej mod sydøst med udsigt over engene. 7 skåltegn finde øverst på klippen, som ses nederst på fotoet. Til højre for banens start, ses 2 cirkler, som kaldes solmærker, der antages at være fra bronzealderen.Herover ses et nærbillede af solmærkerne (i Tyskland omtales de også som solmærker).

Forsøg har pvist, at solmærkerne er fremstillet ved, at placere en lerring omkring hvor man ønskede et solmærke, derefter er glødende trækul hældt ind i lerringen, med ihærdig pusten til gløderne vil klippen blev glødende, hvorefter der blev der hældt koldt vand på klippen, der skørnedes og sprang i småstykker. Ved denne proces kunne det skørnede stenmateriale fjernes og på denne måde menes disse solmærker blev skabt (et bedre navn til disse mærker vil været ildmærker). Det største solmærke vi har på Bornholm, findes i Olsker, det er ca 1 meter i diameter og med en skarp 1½ cm dyb kant. Minibusser med tyskere er set besøge klippen med solmærket. flere andre lokaliteter har solmærker på klipper, hvor der er helleristninger.

Solmærker må ikke forveksles med istrykmærker, der er halvcirkel aftryk i klippen, som den sidste istids enorme vægt skørnede klipperne og fremkaldte disse halvmåneformede mærker.

På fotoet ses skåltegnene til højre, skridebane i midten og nederst til venstre ses et istryksmærke.