Af bronzealderens Glidebaner på de Bornholmske skrideklipper, er der 8 (1-8 på kortet herunder) en er usikker med meget kort glidebane (7 på kortet herunder). Ordet skrideklippe skrives og udtales på bornholmsk “skriklippa” og glidebane hedder “skribâna” jævnfør ordet “skrisko” som er det bornholmske ord for skøjter på dansk (J. C. Espersens Bornholmsk ordbog, udgivet første gang 1908
Herover vises lokaliteter med skrideklipper/skriklipper: 1)Hammeren i Sandvig. 2)Kæmpegård i Aaker sogn. 3)Klint i Aaker sogn. 4)Hallegård i Østermarie sogn. 5)Troldbakke i Paradisbakkerne i Ibsker sogn. 6)Slamrebjerg i Bodilsker sogn. 7)Brødløse (Brøløsa) i Bodilsker sogn. 8) St. Gadegård i Vestermarie sogn.
Skridebanerne på de bornholmske skrideklipper, er et mysterium, vi ved ikke engang hvor gamle de er, men fordi der ofte er skåltegn på klipperne hvor glidebanerne findes, er de muligvis fra bronzealderen. Et par af banerne har været i brug i nyere tid, hvor pigerne kurede ned ad klippen siddende på en flad sten, disse flade stene finder man stadig nogle steder neden for klippen, hvor de er efterladt. Nogle ældre personer fra Aaker egnen, berettede omkring år 1990-erne, at da de var børn, var det kun pigerne der brugte glidebanerne, medens drengene så på. At det var pigerne der i nyere tid kurede ned ad banen, kan være et levn fra oldtiden, hvor det var et frugtbarhedsrituel for kvinder, og i bronzealderen var det formodentlig et frugtbarheds-retal kun udført af kvinderne.
Skåltegnet er et frugtbarhedstegn der ofte knyttes til kvinderne. På et helleristningsfeltet, Fossum i Bohus Län i Sverige, findes et motiv af en kvinde med hestehal og med et skåltegn anbragt mellem benene, som derved viser at det er en frugtbar kvinde som vises på klippefladen. Mændene blev altid fremvist deres frugtbarhed på helleristningerne, ved at fremstå med et erigeret lem, I bronzealderens religiøse/kultiske kultur fremstår skåltegnet som et frugtbarheds tegn for kvinder, medens en fallos fremstod som et frugtbarhedstegn for mænd.
Skrideklippen på Hammeren i Allinge
(nr 1 på kortet)
Skridebanen på hammeren er lang og stejl som ses i forhold til den siddende personen øvers for skridebanen.
Skrideklippen ved Kæmpebro i Aaker
(nr 2 på kortet)
Kæmpebro Skrideklippen har været benyttet i nyere tid, ved det første besøg omkring 1995. lå der nogle sandstensfliser under et tyndt lag muld ved klippens fod, fliserne var slidt på den en side, forårsaget af, at fliserne var blevet brugt som sæde under rutsjeturen ned ad skridebanen.
Tæt på skridebanen, er en række skåltegn placeret på række i en aflang udhugning, vist herunder.
Skåltegnene er meget forvitrede, som skyldes 3000 års påvirkning af regn, sne og is.
Herover ses skridebanen overhældt mad vand som tydeligvis angiver banens forløb. læg mærke at glidebanen strejfer den nederste del af rækken med skåltegn.
Skrideklippen på Klint i Aaker
(nr. 3 på kortet)
Skrideklippen på Klint syd for Aakirkeby , er den mest kendte og som stadig benyttes af børn og under tiden også af voksne.
På den store vandreblok ved glidebanen er der placeret få forvitrede skåltegn og et delvis ødelagt ringtegn, som kan være vanskelige at se, men når solen står i sydøst om sommeren, dannes der skygger i fordybninger som afslører deres oprindelige udseende.
Vandreblokken ligger tæt op ad den skrå klippeflade med skridebanen. På blokkens vestlige side ses skåltegnene og det delvis ødelagte ringtegn, som ses herunder på et nærbillede.
Ca. 75 meter nord for skrideklippen, ligger en anden vandreblok omkranset af flere mindre stene. Vandreblokken kaldes Kyllingehønen og på nordsiden er der også nogle få forvitrede skåltegn.Kyllingehønen ses her fra vest.
Nordsiden med 7 skåltegn ses her på den nederste spids af Kyllingehønen
Skåltegnene ses som nogle flade fordybninger der fremtræder glattere en den omkringliggende klippeflade.
Skrideklippen på Hallegård i Østermarie
(Nr 4 på kortet)
Hallegård skrideklippen har en af de længst og stejleste skridebaner. Der er mange skåltegn indhugget langs skridebanen og på en strækning rutsjer man hen over slangefigurer bestående af en flere tynde pigmatitgange.
Skridebanen på Hallegård skrideklippen er meget lang og stejl, løg mærke til pigmatitgangen nederst på klippen der har form som en snoet slange. øverst til venstre ses en række skåltegn.
Klippen er meget stejl og det er vanskeligt at stå fast på den stejle skridebane. i baggrunden renses klippen for mos og lav.
Slangerne på Hallegård skrideklippen, skrider hen over når man tager turen ned ad banen. Slangen var et helligt dyr med mange mytiske og kraftfulde egenskaber, der i mange kulturer blev brugt i kultiske handlinger, som et frugtbarhedssymbol. Formodentlig er klippen valgt som frugtbarheds skridebane, fordi der i forvejen var slanger på klippen, og troet det var et tegn fra slangeguden om at hellige klippen.
Over 30 skåltegn er indhugget i klippen langs skridebanen. Skåltegnet er et frugtbarheds mærke knyttet til kvinder, kærligheds gudinden Fraja og Moder Jord gudinden som hedder Nerthus.
Skrideklippen på Troldbakke i Paradisbakkerne
(nr 5 på kortet)
Skrideklippen på Troldbakke har det bornholmske navn “Skriklippa”. Stede er i den sydlige del af Paradisbakerne.
Skridebanen der er 5-6 meter lang og stejl, er her vist kun delvis afrenset. Den våde spejlblanke skridebane lyser i solens modlys som skyldes, at børn for 50 år siden stadig rutsjede ned ad skridebanen, som har retning mod øst og solens opgang ved jævndøgn.
Thea tager turen ned ad den glatte bane på et bræt. i oldtiden brugte man stenfliser, som der er fundet ved foden af glidebanen. Ved siden af glidebanen er der 10 skåltegn og en forbindelseslinje mellem to skåltegn, som ses nederst til højre på fotoet herover, som er taget fra startstedet på skridebanen. Skåltegnet, som er indhugget i bronzealderen, er et frugtbarheds-mærke knyttet til kvinders frugtbarhed. Flere af de andre bornholmske skrideklipper har også indhugget skåltegn, derfor tolkes skrideklippernes skrdebaner for at være benyttet til fatalitets rituelle handlinger af oldtidens kvinder. Skåltegnene kaldet ofte i nutiden Freja mærker efter frugtbarheds-gudinden Freja.
På toppen af klippen få meter over skridebanen, er der også nogle få skåltegn, som ses nederst til højre på fotoet herunderSkåltegnene ligger på linje med retning mod øst. I bronzealderen hvor man havde megen kvæg til at holde trævæksten i ave, har man formodentlig ved forår-og efterårs jævndøgn kunnet se solen stå op i forlængelse af skåltegnene .
Herover ses et nærbillede af skåltegnene på linje. de runde skåltegn er yngst og er hugget ind over ældre skåltegn, der så er blevet reduceret til trekantede skåltegn. Hvor mange år der er mellem de ældste og yngste skåltegn kan man ikke sig noget om, men der kan udmærket være mange hundrede år imellem, fra 1800-500 f.kr i bronzealderen.
Skrideklippen på Slamrebjerg i Bodilsker
(nr 6 på kortet)
Skridebanen på Slamrebjerg er en af de længste. den ligger i en privat skov og der er ikke adgang uden ejernes tilladelse.
Ved siden af skridebanen springer en kilde ud af klippen og løber ud i en lille bæk for neden af skrideklippen. Kilder betragtedes i oldtiden som hellige steder, hvor vandet flød ud til menneskerne fra Moder Jord som hed Nerthus/Nerthe/Herte og Erthe, og som betyder Jord. Klippen er formodentlig valgt til frugtbarheds skridebane fordi der var en kildes udspring op til klippen.
Skrideklippen i Brødløse i Bodilsker
(nr 7 på kortet)
Klippen er meget lille og skridebanen der kun eren meter lang og ikke slidt blank som andre skridebaner på Bornholm. Antageligvis er den ikke gammel, muligvis fra nyere tid.
Skrideklippen på St. Gadegård i Vestermarie
(nr 8 på kortet)Skrideklippen er renset og besigtiget af grundejeren Jesper Holm, Arkæolog Finn Ole Nielsen og Marianne Nattestad. Skridebanen er kort, kun lidt over 2 meter og ses ud for Jesper Holms højre støvle.Hele klippen ses herover, skridebanen ses nederst til venstre.
Langs med skridebanen er skåltegn indhugget i klippen. På klippens vandrette fladen oven for glidebanen er der indhugget over 25 skåltegn.
Skrideklippen ligger på privat mark og der er ikke adgang uden ejerens tilladelse.
M.F.Jensen