Af bronzealderens skrideklipper, Glidebaner på Bornholmske klipper, er der 6 (1-6 på kortet herunder) og en som er usikkert med meget kort skridebane (7 på kortet herunder). På bornholmsk skrives og udtales ordet “skriklippa” jævnfør ordet “skrisko” som er det bornholmske ord skøjter på dansk (J. C. Espersens Bornholmsk ordbog, udgivet første gang 1908)

Herover vises lokaliteter med skrideklipper/skriklipper. 1)Hammeren i Sandvig, 2)Kæmpegård i Aaker sogn, 3)Klint i Aaker sogn 4)Hallegård i Østermarie sogn, 5)Troldbakke i Paradisbakkerne i Ibsker sogn, 6)Slamrebjerg i Bodilsker sogn, 7)Brødløse (Brøløsa) i Bodilsker sogn.

Glidebanerne på de bornholmske skriklipper er et mysterium, vi ved ikke engang hvor gamle de er, men fordi der ofte er skåltegn på klipperne hvor skridebanerne findes, er de muligvis fra bronzealderen. Et par af banerne har været i brug i nyere tid, hvor pigerne kurede ned ad klippen siddende på en flad sten, disse flade stene finder man stanig nogle steder neden for klippen, hvor de er efterladt. Nogle ældre personer fra Aaker egnen, berettede omkring år 1990-erne, at da de var børn, var det kun pigerne der brugte glidebanerne, medens drengene så på. At det var pigerne der i nyere tid kurede ned ad banen, kan være et levn fra oldtiden, hvor det var et frugtbarhedsrituel for kvinder, og i bronzealderen var det formodentlig et frugtbarheds-retal kun udført af kvinderne.

Skåltegnet er et frugtbarhedstegn der ofte knyttes til kvinderne. På et helleristningsfeltet, Fossum i Bohus Län i Sverige, findes et motiv af en kvinde med hestehal og med et skåltegn anbragt mellem benene, som derved viser at det er en frugtbar kvinde som vises på klippefladen. Mændene blev altid fremvist deres frugtbarhed på helleristningerne, ved at fremstå med et erigeret lem, I bronzealderens religiøse/kultiske kultur fremstår skåltegnet som et frugtbarheds tegn for kvinder, medens en fallos fremstod som et frugtbarhedstegn for mænd.

Skrideklippen på Klint i Aaker

Skrideklippen på Klint syd for Aakirkeby, er den mest kendte og som stadig benyttes af børn og under tiden også af voksne.

På den store vandreblok ved glidebanen er der placeret få forvitrede skåltegn og et delvis ødelagt ringtegn, som kan være vanskelige at se, men når solen står i sydøst om sommeren, dannes der skygger i fordybninger som afslører deres oprindelige udseende.

Vandreblokken ligger tæt op ad den skrå klippeflade med skridebanen. På blokkens vestlige side ses skåltegnene og det delvis ødelagte ringtegn, som  ses herunder på et nærbillede.

Ca. 75 meter nord for skrideklippen, ligger en anden vandreblok omkranset af flere mindre stene. Vandreblokken kaldes Kyllingehønen og på nordsiden er der også nogle få forvitrede skåltegn.Kyllingehønen ses her fra vest.

Nordsiden med 7 skåltegn ses her på den nederste spids af Kyllingehønen

Skåltegnene ses som nogle flade fordybninger der fremtræder glattere en den øvrige omkring liggende klippeflade.

Skrideklippen ved Kæmpebro i Aaker

Kæmpebro Skrideklippen har været benyttet i nyere tid, ved det første besøg omkring 1995. lå der nogle sandstensfliser under et tyndt lag muld ved klippens fod, fliserne var slidt på den en side, forårsaget af, at fliserne var blevet brugt som sæde under rutsjeturen ned ad glidebanen.

Tæt på skridebanen, er en række skåltegn er placeret på række i en aflang udhugning, vist herunder.

Skåltegnene er meget forvitrede, som skyldes 3000 års påvirkning af regn, sne og is.

Herover ses skridebanen overhældt mad vand som tydeligvis angiver banens forløb. læg mærke at glidebanen strejfer den nederste del af rækken med skåltegn.

Skrideklippen på Hammeren i Allinge

Skridebanen på hammeren er lang og stejl som ses i forhold til den siddende personen øvers for skridebanen.

Skrideklippen på Troldbakke i Paradisbakkerne

Skrideklippen på Troldbakke, bliver omtalt med det bornholmske navn “Skriklippa”. Stede er i den sydlige del af Paradisballerne.

Skridebanen der er 5-6 meter lang og stejl, er her vist kun delvis afrenset. Den våde spejlblanke skridebane lyser i solens modlys som skyldes, at børn for 50 år siden stadig rutsjede ned ad skridebanen som har retning mod øst og solens opgang ved jævndøgn.  På toppen af klippen, er der nogle få skåltegn som antages, at være frugtbarhedsmærker knyttet til kvinder, kaldet Freja mærker efter frugtbarheds-gudinden Freja.

Skåltegnene ligger på linje med retning mod øst. I bronzealderen hvor man havde megen kvæg til at holde trævæksten i ave, har man formodentlig kunnet se solen stå op i forlængelse af skåltegnen ved forår-og  efterårs jævndøgn.

 

M.F.Jensen