Knægten 2 helleristningen, Olsker.
Knægten 2 findes 2 km sydvest for Allinge på en mark syd for hovedvejen Allinge-Hasle. Der kan parkeres ved vejen (pas på ved udstigning, der kan være stærk trafik). Følg en markvej til en låge (luk lågen igen, der går hammershusfår på arealet), gå ca. 100 meter til højre ind på græsmarken, helleristningen findes på en lille klippeflade (se kortet herover). Der er offentlig adgang til hele området. Syd for helleristningen er et seværdigt landskab, der for hundrede år siden var et stenbrydningsområde med mange små private stenbrydningslodder Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977-1992) .
.
Herover ses det lille helleristningsfelt med et noget anderledes skib end man oftest ser på Bornholm. Skibet har bulstævn, der ender i en højt svungen stævn med et dyre hoved, tolkes som et hestehoved, til højre har skibet en høj stævn med et ubestemmeligt dyre hoved. En lille jolle med samme type bulstævn som skibet ses nederst i billedet og et skib bestående af en enkel fure ses øverst i billedet.
.
I nordisk sammenhæng er skibe med snabler og dyrehoveder ikke usædvanlige. Herunder ses en tegning af skibet fra Koppartorp i Østsverige, skibet svarer til skibet fra Knægten.
.
På bronze genstande fra samme periode, ses skibe med tilsvarende udseende som skibet fra Knægten. Herunder ses en tegning af en ragekniv, bronzealdermandens barberkniv, hvor en tydelig parallel til både skibet fra Knægten men også Koppartorpskibet kan ses.
.
Herover ses Ragekniven fra Fællesskoven, Horns Herred. Tegning af M. F. Jensen, efter foto Nationalmuseet.
.
Står solen lavt og giver skyggevirkning, kan skibene tydelig ses. Herover er billedet taget en sen eftermiddag i november.
.
Fra 31. oktober til 6. november kan man se skibet sejle væk fra stedet for solens nedgang (bagskibet er nærmest solen). Den 2. november hed Samhein i oldtidens keltiske verden og var nytår. Natten til 2. november tog man afsked med dem, der var døde i løbet af året og de levende startede et nyt år følgende morgenen. Skibet på billedet herover er et natskib og et dødeskib, der sejler med de døde under jorden, fra vest til øst, til genfødsel, nøjagtig som solen dør om aftenen ved solnedgang og genfødes om morgenen, ved solopgang i øst. Menneskene i bronzealderen troede formodentlig, lig de gamle egyptere, at man blev genfødt til et nyt liv efter døden. De var soltilbedere og troede alt havde liv selv sten, jord og vand havde en guddom, en slags sjæl/ånd, for eksempel havde vand sine tre vandnymfer og stene sine dværge, som man måtte tage hensyn til. Alting havde et liv, noget et kort, andet et langt- men alt ville dø en dag, for at kunne genopstå i en ny udgave og fuldende livets cyklus.
Den 1. december 2020 udgav jeg bogen “helleristninger som solkalendere i bronzealderen”, som udkom via William Dams Forlag i Rønne.
Bogen omhandler helleristningernes billedmotiver på de bornholmske klippeflader, hvor Helleristningerne på Knægten beskrives. Den nyeste forskning med vægt på den astronomiske kalendertori er baseret på mange års iagttagelser, der her er dokumenteret med foto samt opmålinger af helleristningernes retninger.
For bronzealderens mennesker var observationer af solopgange og solnedgange, samt stjerner og månens bevægelser, af stor betydning. Disse er rigt beskrevet og tydeliggjort i denne bog ved fotografier, skemaer, tegninger og kort.
Mange helleristninger ligger højt i landskabet i naturskønne omgivelser og med udsigt ud over Østersøen, og bogen kan derfor også benyttes som en turguide til helleristningerne. Især når solen står op eller går ned, er det en særlig smuk oplevelse at se hvordan skygger dannes i helleristningernes fordybninger, som således tydeliggøres.
.
