Fig.1 : Sandvig-Dronningeristningen ses herover i fugleperspektiv.
Sandvigristningen blev fundet den 14. oktober 2004 om morgenen af hjemmesidens forfatter. Solen der stod lavt og dannede skygger på klippen, som afslørede hjulkorset ses midt i billedet. Klippen, hvor helleristningerne findes, ligger i skellet mellem to grunde, den ene ejer havde renset klippen, hvor de to skibe til højre i billedet findes. På den anden grund var der krat og et tyndt jordlag, der blev fjernet dagene efter. Da klippen var afrenset, fremkom 16 skibe, en figur med spiraler, en figur vi kalder Klumpfoden, et hjulkors og en ring samt 44 skåltegn. Til venstre for hjulkorset er et solskib, hvor solen er markeret med en ring på en stang. Et andet skib, der også må tolkes som et solskib eller måneskib, har et skåltegn på en stang. Skibet er en simpel stregindhugning i den nederste del af feltet til venstre.
Feltet var det første store helleristningsfelt, der blev fundet i 120 år, og er næsten lige så stort som det i nærheden beliggende Madsebakkefelt, Danmarks største helleristnings felt. Hvad angår antallet af skibe, har Sandvig-ristningen flere end Madsebakkefeltet, medens der på Madsebakke findes flere andre figurer som fodtegn, hjulkors, ringe m.fl. og derved samlet har flest helleristninger.
.
Fig. 2: Herover ses hovedfeltet. Nord er opad på billedet og retningen på de fleste helleristningsskibe er nord. Retningen er ikke nøjagtigt mod nord, men ca. 10° henholdsvis vest og øst for nord. Skibene har formodentligt været orienteret mod bronzealderens nordstjerne, som ikke var nutidens Stella Polaris, men stjernen Koshab i stjernebilledet lillebjørn.
Stjernen Koshab stod i bronzealderen ikke i eksakt nord, men cirklede omkring himlens nordpol med en afvigelse på ca. 10°, netop den samme afvigelse som helleristningsskibene på Sandvigristningen har. Oldtidens Nordstjerne blev mange steder betragtet som en dødsstjerne. I Egypten er stjernen både en døds og genfødselsstjerne og i Norden har man formodentlig haft samme opfattelse. Omkring 15% af helleristningerne har retning mod datidens nordstjerne, det gælder både skibe, fodtegn og hjulkors.
.
Fig. 3: Herover ses solskibet på Sandvigristningen. Et lignende helleristningsskib kaldet Fruestenen fra Svendborg er vist herunder.
.
Fig. 4: Herover ses det lille skib fra Sandvigristningen med et skåltegn oven på en stang, formodentlig endnu et solskib eller måneskib.
.
Fig. 5: Nederste skib på billedet herover er et overgangsskib mellem bronzealderen og jernalderen. Snabelstævnen til højre på skibet er typisk for skibe fra bronzealderen 700 f.Kr. Under skåltegnet ved snabelstævnen, ses imidlertid et ror, som normalt ikke ses på broncealderskibe, men først dukker op i overgangen til jernalderen 500 f.Kr. Skibsstævnen til venstre er typisk jernalder og kendes fra Hjortespringsbåden, dateret 350 f.Kr., fundet i Hjortespring Mose på Als. En kopi af Hjortespringsbåden ses herunder (fig. 6).
Fig. 6: Hjortespringsbåden ligger højt i vandet og er et meget manøvredygtigt skib. Læg mærke til de svungne stævne, som er en reminiscens fra bronzealderens skibe.
.
Fig. 7: På den sydlige del af feltet findes 2 skibe. Skibet øverst på fotoet herover, har en S formet stævn. Herunder ses et helleristningsskib fra Slagsta i Sverige med en lignende S formet stævn (fig. 8).
Fig. 8) Den S formede stævn som skibene har på Sandvig og Slagsta ristningen, findes også på en ragekniv fra bronzealderen (fig. 9).
Fig. 9: Rageknivens skibsstævn er forlænget i en såkaldt krøllet stævn, hvad også ses på et helleristningsskib på feltet Storløkkebakke, syd for Allinge. Tegning: M. F. Jensen, efter foto Nationalmuseet.
.
Fig. 10: Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. studere helleristningerne på Sandvigristningen.
Foto: Niels Holger Larsen, Rønne.
I foråret 2005 besøgte Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. helleristningsfeltet. På billedet herover, fremviser forfatteren af denne hjemmesides helleristningerne for dronningen. Efter besøget er ristningen omtalt som Dronningeristningen, og både Sandvigristningen/Dronningeristningen bliver brugt i flæng, .
Sandvigristningen er ikke offentlig tilgængelig, feltet ligger i private haver og er derfor ikke markeret på kort her i hjemmesiden.
Mogens F. Jensen