Sorthat helleristningen.
Den glemte helleristning ved Sorthat på Bornholm.
Kysten ved Sorthat, der ligger 3 km. Syd for Hasle på Bornholms vestkyst, består af en 5-6 meter høj kystskrænt. Her og der i skrænten, fremtræder nogle sandstens formationer af en rustrød farve. I denne sandsten, få meter syd for vejen der går ned til Sorthat strand, fandt jeg i sommeren 1994 en helleristning.
Helleristningen havde været dækket af flyvesand siden bronzealderen og kun få skåltegn var synlige, noget af sandet var skredet ned og blotlagt ca. en halv meter af helleristningen. Jeg børstede noget af sandet væk med hænderne og fremdrog yderligere 2 -3 skåltegn, hvoraf det ene skåltegn var meget dybt. Adskillige sliberender, der har form som skibe set fra oven, kom også frem tillige med 2 ringformede figurer, og en figur der ligner en hønsefod.
Jeg stoppede arbejdet og aftalte med Arkæolog Finn Ole Nielsen Bornholms Museum, at grave resten af helleristningen ud en anden dag. Det var vigtigt, at have en dokumentation på, at helleristningen var dækket af flyvesand i oldtiden. Derfor var vi to personer om at frilægge helleristningen. Jeg havde observeret, at de sidste skåltegn, der var kommet frem, var uberørt af vind og vejr, og så ud som om de var lavet i nyere tid.
Udgravningen blev udført en lørdag i oktober 1994. Den del af helleristningen, som kom frem om sommeren, havde jeg dækket med sand. Dette blev fjernet og derefter blev resten af helleristningen til højre på feltet frilagt. Ved den lejlighed, fremkom der to kroglignende figurer samt et hjulkors og et skib med en besætning. Skibet kan også tolkes som værende en hest. Dette er muligvis mere sandsynligt, da hesten hænger sammen med hjulkorset og dermed tilsammen er et symbol på solhesten, der trækker solen over himlen. Det motiv er kendt fra den flotte bronze-solvogn fra Trundholm, der er dateret fra det 14. århundrede f. kr.
Helleristningen er anbragt på en meget porøs sandsten og vil være forvitret væk i løbet af 10 – 20 år.
Under udgravningen, blev det konstateret, at Helleristningerne var blevet dækket af en sandstorm kort efter, at de var hugget ind i klippen, derved blev de var bevaret til i dag. Efter at også Nationalmuseet havde registreret helleristningen, blev det besluttet, at dække klippen til igen. Herved er helleristningen sikret for fremtiden, men det gør også, at den ikke kan vises frem for offentligheden i dag.
Sorthat ristningen er i dag dækket af en meter tykt sandlag.
M. F. Jensen