Borgehoved også kaldet Borgvold, Borgen og Bobbeborg.

Bronzealderens sakrale helligplads og jernalder tilflugtsborg på Bornholm

Tilflugtsborgen/bygdeborgen Borgehoved er beliggende på Nordre og Østre herredsgrænse, som også er Rø og Østerlars sognegrænse. Borgen ligger hvor Nørre og Søndre Borgedal løber sammen på et næs, der på det højeste rejser sig 25 m over borgedalene, med 15 meter stejle klippeskrænter, der gør at borgen er vanskelig at indtage fra nordvest og øst. Mod vest og syd findes et stendige, der er resterne af en 270 m lang vold, som afgrænser den østlige del af klippeknuden. Sydvest for volden er et areal, der nødvendigvis må have været inddraget som forborg, hvor kvæget kunne samles i ufredstid, når ransmænd fra søen huserede og plyndrede landet.

Hedtil har man antaget at stedet har været tilflugtsborg/bygdeborg i jernalderen for Østerlars og Rø sogn. Bornholms befolkning i jernalderen anslås til omkring 6-8.000 individer, hvoraf den mandlige arbejdsduelige del samlet har været på 1.500-2.000 mand, Rø og Østerlars bygder har med deres 60-80 boel=gårde, maksimum kunnet stille med 200-260 mand til byggeriet af borgehoved, samt som våbenføre mænd.

Bygdeborgen er aldrig undersøgt arkæologisk, en datering er derfor vanskelig, men ud fra andre steder i Nordeuropa, hvor lignende anlæg er dateret, skønner jeg at den er fra før romersk jernalder 400 f.Kr. eller ældre. På borgens areal er der er fundet skåltegn (helleristninger) fra bronzealderen eller bondestenalderen 4.000-500 f.Kr., som kan antyde at stedet allerede da var taget i anvendelse som befæstet anlæg. I bronzealderen omkring 1200 f.Kr. stod et stort slag 60 km syd for Rügen ved en flodovergang ved Tollensee i nuværende Mecklenburg-Vorpommern. Invasionen hæren på omkring 2000-3000 mand, kom fra det nuværende Sydtyskland og Tjekkiet og ved en bro over Tollensee dalen, blev de standset af en forsvars hær på omkring 2000-3000 mand. Blandt den mandlige befolkning i datiden, var ca. 10-15% egnede som krigere i stor slag som Tollensee slaget. Herskeren har i god tid været informeret om invationen og var forberedt med en anselig hær, en hær som han ikke har kunnet mønstre lokalt, men har været nødsagen til, at hente egnede krigere fra allierede fyrster vest nord og øst for Tollensse. Egne beregner ud fra ernærings kvadratkilomter, viser at herskeren har hentet krigere så langt væk som fra nuværende Lybæk og Gedansk og formodentlig også fra Bornholm samt Skåne. Det må have været en stor konge der har hersket over Tollensee området, siden han har kunnet samle en hær fra så stort et område. Efter slaget har det sikkert påvirket lokalområderne hvor krigerne kom fra, de har hjembragt stort bytte fra slaget og fortællinger fra slaget, har sikkert sat tanker i gang hos de lokale fyrster. Det var en urolig tid og det kan derfor ikke udelukkes, at bygdeborgen mellem Rø og Østerlars sogn er opført på baggrund af beretningerne om krigshandlinger fra Tollensee og borgen kan derfor lige så godt være fra bronzealderen år 1250 f.Kr. som fra jernalderen 1000 år senere.

Borgehoved, bornholmsoldtid.dk DTK-4cmKORT(trykt 1977-1992)Kortet herover er udarbejdet ved hjælp af GPS målinger jeg udførte 2009. Som vist i signaturforklaringen er stenvolden markeret med en fed rød linje, skrænterne er markeret med en rød takket linje. Et palisade-hegn, til at indhegne dyr og som brystværn, har formodentlig været etableret som et ekstra værn, der fulgt de ubeskyttede skrænter borgen rundt. Borgen har 3-4 kilder hvoraf de 2 er angivet. Nørre og Søndre Borgedal var i oldtiden vådområder, der var vanskelige at krydse. Hulveje, hvoraf formodentlig nogle er fra oldtiden, er markeret med brun linje. Der er 2 adgangsveje til borgen, henholdsvis i nord og i syd, et par steder er der moderne passager igennem stenvolden, stenene et tydeligvis kastet til siden for at nyere tids køretøjer kan passere. Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977-1992).

Borgehoveds bronzealder anlæg

Nyere undersøgelser af anlæggene på Borgehoved viser at de er opført efter nogle forsvars principper der ikke er kendt andre steder i Norden, muligvis er der et i Sverige. I Spanien, Frankrig, Irland, Skotland og England, findes der adskillige anlæg af denne type og som på fransk kaldes Chevaux de Frice og Château de Frice, som på dansk kan oversættes til heste barriere og Borg barriere. Disse anlæg er kendt fra tiden mellem 300 f.Kr. til 400 e.Kr. men nyere forskning i Spanien og Irland har vist, at Chevaux de Frise blev anlagt før 1200 f.Kr. i bronzealderen og, at anlæggene ikke var et forsvarsværker, men at det indhegnede et sakralt/helligt område, hvor rituelle handlinger blev udført. Derfor antager jeg, at Borgehoveds ældste del, Chevaux de Frice, er fra omkring ældre bronzealderen 1800-1100 f.Kr., og er Bornholms ældste stenanlæg, som ses på illustrationen herunder. I Irland kaldes det Bac Capall, og på skotsk gælisk Bacadh aeich, som ligeledes betyder heste barriere.På Borgehoved i Rø findes Chevaux de Frise/Heste barrieren kun i den sydlige sidste tredjedel, som ses til højre i illustrationen

Herover ses et foto af Chevaux de Frise, som findes i den sydlige del af anlægget og antages at være fra ældre bronzealder, stenen er spredt ud over det skrånende terræn, som gør det til en barriere for heste og kvæg såvel som mennesker.

Den lange nordlige sten vold af Borrehoved, som ses til venstre på illustrationen overfor, kaldes Château de Frice og som i Irland hedder Dun Cloch som betyder fæstning af sten.På fotoet herover af Château de Frice, ses resterne af stenvolden, som formodentlig er fra ældre jenalder.

Denne nordlige del af barrieren består af en række opstablede sten som spærrer adgangen til borgpladsen. Den slags lange mange meter lange stenbunker, er også kendt i Spanien, Portugal, Irland og Skotland, som kaldes Château de Frise som betyder fæstnings frise og fungerer som en stenvolds-barriere. Nogle steder er stenvolden etableret mange hundrede år senere en bronzealderens Chevaux de Frise og de største stene er netop hentet i Chevaux de Frise anlægget, og brugt til etablering af jernalderens stenvold få meter bagved. Dette ses flere steder i Spanien og Irland, men også på Borgehoved, hvor der næsten ingen større sten er efterladt foran stenvolden, som derfor delvis er opført i jernalderen af sten fra bronzealder anlægget. Kun den sydlige del af Chevaux de Frise-stenbarrieren er bevaret til nutiden.

At den ældste del af anlægget er fra bronzealderen kan bekræftes af, at der findes mange helleristnings-skåltegn fra bronzealderen, som hovedsageligt findes på det højeste klippeparti midt på pladsen.  Et par andre steder findes der få skåltegn, blandt andet på en klippe i stenvolden.

Foto af helleristningerne indsættes snarest

En Chevaux de Frise er velegnet til at holde kvæg og heste ude fra den sakrale plads, deraf nutidens franske navn Chevaux de Frise (heste frise (barriere)). Men måske var det omvendt, at man i stedet holdt udsøgte hellige heste inde på det hellige område, fordi man dengang i ældre bronzealder 1700-1100 f.Kr. troede, at det var den hvide hest Skinfaxe der trak solen om dagen, og den sorte hest Hrimfaxe der trak månen om natten over himlen. I Yngre bronzealder 1100-400 f.Kr. skete et religiøst skifte i Norden, hvor troen på solhesten blev afløst af solskibet der sejlet over himlen med solen om dagen, og at natskibet transporterede solen under jorden om natten mod solopgang i østlige horisont. Borgehoved kan så have været en særlig hellig offerplads, hvor rituelle handlinger blev udført knyttet til hellige heste i ældre bronzealder, hvor man ofrede heste til solgudens ære ved, at styrte dyrene i døden ud over skrænten og ned i borgedalen. I Ekkodalen på Bornholm findes der nogle høj klippeskrænter der hedder Styrtebakkerne, hvor der er tilknyttet et sagn der fortæller, at man i gamle dage ofrede heste ved at styrte dem ud over klipperne. Går man langs Prinsessestien fra Gudhjem mod Helligdomsklipperne, kommer først til klippepartiet Røverborgen og kort efter til nogle bautastene som hedder Hestestenene. Til disse bautasten er der ligeledes knyttet et sagn om, at stedet i oldtiden blev benyttet som offerplads, hvor heste blev styrtet ud over skrænten ned i havstokken. Syd for Svaneke på Bornholms østkyst, er der i Grisby en klippeformation der hedder Hestekleven, hvor det samme sagn fortæller om at heste offer blev praktiseret ved styrt ud fra klippen..

.Følgende anlæg med Chevaux de Frice og  Château de Frice i Spanien, Frankrig og de Britiske øer, kan ses på nettet under adresserne som følger:

1) Castro de Castilviejo

2) Castro de los Cogotas

3) Castro de la Mega de Maranda

4) Castro de Guadalajara

5) Dun Aonchasa

6) Castell Henilys

7) Dun Düchathair

8) Carn Alw fort

Jernalderens BorrehovedBorgehoved, bornholmsoldtid.dk IMG_7120Herover ses en del af voldforløbet set mod nord. Volden er i nutiden sammenstyrtet og er kun 1 meter høj.

 

Borgehoved. bornholmsoldtid.dk IMG_7111Herover ses voldafsnittet mod syd til det højeste punkt, hvor syd-indgangen findes.

Borgehoved..Bornholmsoldtid,dkHerover ses en konstruktions-tegning af Bygdeborgen Borgehoved, som er baseret på arkæologiske udgravningsfund andre steder i Nordeuropa, hvor der er fundet stenvolde af tilsvarende type volde som på Borgehoved. Volden har en stenfront uden bindemiddel, som holdes sammen af et bindingsværk, der er forankret inde i jorden bag ved volden. Da tilflugtsborgen blev opgivet, gik træværket i forfald og med tiden styrtede stenvolden sammen. Kun en arkæologisk udgravning vil vise om konstruktionen var af denne type.

At forsvare borgene i jernalderen, var kun den sidste udvej når fjender hærgede landet. Den vigtigste opgave for bygdernes hærstyrker, var at hindre fjenden i at gå i land på kysterne. Hvis det lykkedes angriberne at få fodfæste på kysten, måtte man hindre fjenden i at trænge ind i landet. Mislykkedes dette, kunne man forsøge at lokke fjenden væk fra bygderne, og i en retning hvor forsvarerne kunne lokke dem i en fælde, hvor man havde fordel af terrænet, eksempelvis bag et vandløb eller på en bakke med en hastigt etableret forhugning.

Angrebsveje bornholmsoldtid.dk DTK-4smKORT(trykt1977-1992)Herover ses et kort med angrebsveje som en hærstyrke kunne anvende, markeret med lilla linje. Forsvarerne havde mulighed for, at standse eller sinke fjenden de steder der er markeret med rød linje. Øverst til venstre findes bygdeborgen Storeborg, beliggende op til Spælinge Mose. Tilflugtsborgen Borgehoved ses i midten mellem Borgedalene. De øvrige rød markerede linjer er steder, hvor det er let at etablere et forsvar, eksempelvis i forbindelse med en forhugning, etableret ved at træstammer og grenværk er væltet ind over hinanden. Forhugninger er kendt op i nyere tid, anvendt i moderne krigsførelse. Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977-1992).

.

Borgehoved, bornholmsoldtid.dk DTK-4cmKORT(trykt 1977-1992.Kortet herover viser hvor Borgehoved findes. Stedet ligger mellem Østerlars og Rø, hvor vejen fra Tofte ved Gudhjem til Årsballe krydser vejen fra Østerlars til Rø. Fra dette kryds køres mod Årsballe ca. 700 m, parker ved skovløberhuset. Følg gangstien rundt (den røde stiplede linje) til højdedraget, hvor borgen ligger(blå linje). Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977-1992)