Borgehoved også kaldet Borgvold, Borgen og Bobbeborg.
Tilflugtsborgen/bygdeborgen Borgehoved er beliggende på Nordre og Østre herredsgrænse, som også er Rø og Østerlars sognegrænse. Borgen ligger hvor Nørre og Søndre Borgedal løber sammen på et næs, der på det højeste rejser sig 25 m over borgedalene, med 15 meter stejle klippeskrænter, der gør at borgen er vanskelig at indtage fra nordvest og øst. Mod vest og syd findes et sammenstyrtet stendige, der er resterne af en 270 m lang vold, som afgrænser den østlige del af klippeknuden. Sydvest for volden er et areal, der nødvendigvis må have været inddraget som forborg, hvor kvæget kunne samles i ufredstid, når ransmænd fra søen huserede og plyndrede landet.
Stedet har været tilflugtsborg/bygdeborg for Østerlars og Rø sogn med ansvar for byggeri, vedligeholdelse og fælles forsvar af borgen. Det har været en magtfuld organisation, der organiserede byggeriet af tilflugtsborgen. Bornholms befolkning i jernalderen anslås til omkring 6-8.000 individer, hvoraf den mandlige arbejdsduelige del samlet har været på 1.500-2.000 mand, Rø og Østerlars bygder har med deres 60-80 boel=gårde, maksimum kunnet stille med 200-260 mand til byggeriet af borgehoved, samt som våbenføre mænd.
Bygdeborgen er aldrig undersøgt arkæologisk, en datering er derfor vanskelig, men ud fra andre steder i Nordeuropa, hvor lignende anlæg er dateret, skønner jeg at den er fra romersk jernalder 0-400 e.Kr. eller ældre. På borgens areal er der er fundet skåltegn (helleristninger) fra bronzealderen eller bondestenalderen 4.000-500 f.Kr., som kan antyde at stedet allerede da var taget i anvendelse som befæstet anlæg. I bronzealderen omkring 1200 f.Kr. stod et stort slag 60 km syd for Rügen ved en flodovergang ved Tollensee i nuværende Mecklenburg-Vorpommern. Invasionen hæren på omkring 2000-3000 mand, kom fra det nuværende Sydtyskland og Tjekkiet og ved en bro over Tollensee dalen, blev de standset af en forsvars hær på omkring 2000-3000 mand. Blandt den mandlige befolkning i datiden, var ca. 10-15% egnede som krigere i stor slag som Tollensee slaget. Herskeren har i god tid været informeret om invationen og var forberedt med en anselig hær, en hær som han ikke har kunnet mønstre lokalt, men har været nødsagen til, at hente egnede krigere fra allierede fyrster vest nord og øst for Tollensse. Egne beregner ud fra ernærings kvadratkilomter, viser at herskeren har hentet krigere så langt væk som fra nuværende Lybæk og Gedansk og formodentlig også fra Bornholm samt Skåne. Det må have været en stor konge der har hersket over Tollensee området, siden han har kunnet samle en hær fra så stort et område. Efter slaget har det sikkert påvirket lokalområderne hvor krigerne kom fra, de har hjembragt stort bytte fra slaget og fortællinger fra slaget, har sikkert sat tanker i gang hos de lokale fyrster. Det var en urolig tid og det kan derfor ikke udelukkes, at bygdeborgen mellem Rø og Østerlars sogn er opført på baggrund af beretningerne om krigshandlinger fra Tollensee og borgen kan derfor lige så godt være fra bronzealderen år 1250 f.Kr. som fra jernalderen 1000 år senere.
.
Kortet herover er udarbejdet ved hjælp af GPS målinger jeg udførte 2009. Som vist i signaturforklaringen er stenvolden markeret med en fed rød linje, skrænterne er markeret med en rød takket linje. Et palisade-hegn, til at indhegne dyr og som brystværn, har formodentlig været etableret som et ekstra værn, der fulgt de ubeskyttede skrænter borgen rundt. Borgen har 3-4 kilder hvoraf de 2 er angivet. Nørre og Søndre Borgedal var i oldtiden vådområder, der var vanskelige at krydse. Hulveje, hvoraf formodentlig nogle er fra oldtiden, er markeret med brun linje. Der er 2 adgangsveje til borgen, henholdsvis i nord og i syd, et par steder er der moderne passager igennem stenvolden, stenene et tydeligvis kastet til siden for at nyere tids køretøjer kan passere. Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977-1992).
Klik på kortene og billederne for at se dem i stor opløsning.
.
Herover ses en del af voldforløbet set mod nord. Volden er i nutiden sammenstyrtet og er kun 1 meter høj.
Herover ses voldafsnittet mod syd til det højeste punkt, hvor syd-indgangen findes.
.
Herover ses en rekonstruktions-tegning af tilflugtsborgen borgehoved som den kan have set ud i jernalderen. Foran volde var det almindeligt at plante tjørn, som var datidens pigtrådsspærring, desuden kunne der være nedgravet spidse pæle som gav frygtelige skader, hvis man trådte på dem. Der har kun været en byggefase og nogle forskere mener at bygdeborgen aldrig blev fuldført.
Herover ses en konstruktions-tegning af Bygdeborgen Borgehoved, som er baseret på arkæologiske udgravningsfund andre steder i Nordeuropa, hvor der er fundet stenvolde af tilsvarende type volde som på Borgehoved. Volden har en stenfront uden bindemiddel, som holdes sammen af et bindingsværk, der er forankret inde i jorden bag ved volden. Da tilflugtsborgen blev opgivet, gik træværket i forfald og med tiden styrtede stenvolden sammen. Kun en arkæologisk udgravning vil vise om konstruktionen var af denne type.
.
At forsvare borgene, var kun den sidste udvej når fjender hærgede landet. Den vigtigeste opgave for bygdernes hærstyrker, var at hindre fjenden i at gå i land på kysterne. Hvis det lykkedes angriberne at få fodfæste på kysten, måtte man hindre fjenden i at trænge ind i landet. Mislykkedes dette, kunne man forsøge at lokke fjenden væk fra bygderne, og i en retning hvor forsvarerne kunne lokke dem i en fælde, hvor man havde fordel af terrænet, eksempelvis bag et vandløb eller på en bakke med en hastigt etableret forhugning.
Herover ses et kort med angrebsveje som en hærstyrke kunne anvende, markeret med lilla linje. Forsvarerne havde mulighed for, at standse eller sinke fjenden de steder der er markeret med rød linje. Øverst til venstre findes bygdeborgen Storeborg, beliggende op til Spælinge Mose. Tilflugtsborgen Borgehoved ses i midten mellem Borgedalene. De øvrige rød markerede linjer er steder, hvor det er let at etablere et forsvar, eksempelvis i forbindelse med en forhugning, etableret ved at træstammer og grenværk er væltet ind over hinanden. Forhugninger er kendt op i nyere tid, anvendt i moderne krigsførelse. Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977-1992).
.
Kortet herover viser hvor Borgehoved findes. Stedet ligger mellem Østerlars og Rø, hvor vejen fra Tofte ved Gudhjem til Årsballe krydser vejen fra Østerlars til Rø. Fra dette kryds køres mod Årsballe ca. 700 m, parker ved skovløberhuset. Følg gangstien rundt (den røde stiplede linje) til højdedraget, hvor borgen ligger(blå linje). Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977-1992)