Gamleborg er navnet på et voldsted/borgplads i Paradisbakkerne, beliggende i Ibsker Sogn på herredsgrænsen mellem Østre og Søndre Herred, som også er sognegrænsen mellem Ibsker og Bodilsker sogne.

På kortet herover ses Gamleborgs placering på herreds- og sognegrænsen. Der kan parkeres ved borgen og en sti fører til borgens indgang. Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977-1992).

Indgangen til Gamleborg går gennem et nyere stengærde, den gamle indgang fra jernalderen findes få meter derfra.

Højdedraget, hvorpå borgen ligger, er en klippeknude der rager 22 meter over de omkringliggende marker, enge, vandløb og søer.

Øverst, langs kanten af klippeplateauet, er der anlagt en 390 meter lang vold af jord og sten, der i nutiden er sunket sammen til en højde på gennemsnitlig 1-1½ meter  og en brede på 1½-3 meter (se 2 på illustrationen herover). Mod sydøst brydes 60 meter af volden, hvor en høj klippeknude rejser sig med stejle klippeskrænter mod den østlige dal (se 5 på illustrationen), som gør et angreb umuligt mod denne del af borgen. Indvendigt mellem voldene måler borgpladsen 200×83 meter og udvendigt ved borgens fod 288×125 meter. indgangen findes i borgvoldens sydvestlige hjørne (se 1 på illustrationen). En forvold langs hovedvoldens vestlige fod, beskytter et svagt punkt i forsvaret (se 3 på illustrationen) og inde på pladsen ses en kilde (se 4 på illustrationen).            (Illustrationen er udlånt af Bornholms Museum)

Borgen antages, at være en tilflugtsborg fra Romersk Jernalder ca. 100 e.Kr., men den har været i anvendelse indtil Vikingetiden 1000 e.Kr.. Borgens placering ved en herreds- og sognegrænse er et bevidst valg af datidens befolkning. Herreds- og sogneinddelingen er en gammel militær inddeling, som i begyndelsen af Middelalderen videreføres til verdslig og kirkelig anvendelse. Borgens placering gør, at to herreder/sogne kunne være fælles om opførelsen og vedligeholdelsen af borgen, samt stille krigsmandskab til forsvaret af den, end det enkelte herred/sogn kunne mønstre.På terrænkortet herover ses borgens unikke høje placering i terrænet mellem søer og dale med vandløb. De takkede brune linjer er steder, der nødvendigvis må have været udstyret med bolværk/pælespærringer, der indesluttede forborgen vest, syd og øst for hovedborgen. Inden for disse spærringer, mener Bornholms Museums inspektør Finn Ole Nielsen, at der har været en landsby i Jernalderen.

Borgens arkæologiske historie

Den ældste beretning om Gamleborg i Paradisbakkerne stammer fra en præsteberetning år 1625, heri berettes, at borgen blev forsvaret med håndsten. Dette blev bekræftet ved en arkæologisk undersøgelse i 1948-50, hvor der indenfor voldene blev fundet spredte bunker strandstene beregnet til kasteskyts.

I 1824 besøgte den daværende kronprins Cristian (den senere Cristian 8.) Gamleborg. Han lod voldene gennemgrave flere steder, hvorved det blev påviste, at voldene var opført af jord og sten, derudover blev der fundet en jernod/spydspids, keramik, brændte benstumper og trækul, som antages at være fra brandgrave.

I 1948 foretog arkæologerne Ole Klindt-Jensen og P. Kjærum udgravninger på borgpladsen.

Gamleborgs beskrivelse i nutiden

Herover ses et vold afsnit, som i nutiden er sunket sammen til 1 meters højde. I jernalderen har volden været noget højere, antageligvis op til 2 meter eller mere, med et kampestens fundament og et bolværk eller en palisade kronende øverst.

Udsigten er storslået mod Slamrebjerg fra Kastellet, som borgens højeste punkt kaldes. Her på en strækning 60 meter, hvor der ingen vold er opført, er stedets klippeskrænter så stejle, at man har vurderet strækningen for uindtagelig. 

Udsigten fra Kastellet mod øst over dalen og sydlige del af Paradisbakkerne.

Det her viste voldafsnit ses meget tydeligt, og er et af flere velbevarede voldstrækninger.Vestvoldens højde ses her med en person stående på voldkronen. I oldtiden havde personen formodentlig stået mindst 1-2 meter højere oppe og med et brystværn mod dalen til højre i billedet.

Flere steder ses sokkelsten i resterne af borgens sydvold og vestvold (sidst nævnte herover). De mange sten i voldene kan tolkes, at borgen havde en forstærket stenfront med jord sten bagved og med et brystværn af palisade øverst på voldkronen.

På fotoet herover ses flere sokkelstene. Man fornemmer her, at stenene er løst stablet ovenpå hinanden uden bindemiddel, men kilet sammen. Den slags konstruktioner har med vedligeholdelse, holdt et par hundrede år, men uden vedligeholdelse har den ikke kunnet holde op til nutiden, og er sunket sammen til de jordlignende volde man nu kan se på borgen.I nordvolden ses en længere rest af stenvoldens front. Større og mindre stene er her klinet ind i hinanden som gør, at fronten bliver stabil og stenene ikke glider fra hinanden.

Nordvoldens stenfront består af stene, som er kilet ind i mellem hinanden. Lignende byggemetode kan ses på Christiansø og Frederiksø, hvor voldene ligeledes er bygget uden mørtel med mindre stene indkilet mellem de større stenblokke. I Norge for 400 år siden, var denne oldtids byggemetode stadig kendt, og fordi metoden ikke krævede mørtel der skulle sejles til øerne, hentede den dansk-norske konge  militære håndværkere fra Norge til Christiansø for, at forestå fæstnings-byggeriet med denne metode.

Flere steder på borgen er der spor efter ældre arkæologiske udgravninger, som kan ses på fotoet herover. En fordybning, der ses bagerst i billedet, og tilsvarende i volden til højre, stammer fra udgravninger, der blev udført i 1825 af den daværende kronprins Kristian, eller i 1948-50 af arkæologerne Ole Klindt-Jensen og P. Kjærum.

Herover ses et gennemgravet stykke af volden. At volden mest består af sten, ses tydeligt ved den store mængde frilagte sten, som stadig ligger, hvor de blev efterladt ved udgravningen. Sådanne gennemskæringer med store sten kastet til siden, ses flere steder i borgens voldforløb, hvor Christian 8. for 100 år siden og nyere tids arkæologer for 70 år siden har gravet .

 

M. F. Jensen