Jernalderens bygdeborg/tilflugtsborg i Rø.

Storeborg, også kaldet Grønneborg, ligger 3,5 km fra kysten i Rø sogn på grænsen til Rutsker højlyng/udmarken. Lokaliteten er en høj klippeknude beskyttet mod nord, øst og syd af stejle skrænter, der hæver sig 25 m over Spælinge Mose. Vestskrænten er kun 2,5 m høj og beskytter af en lav rest af en vinkelvold bestående af jord og sten samt mod nord, hvor der formodentligt har været en indgang. Vestvolden måler 35 m N-S og nordvolden 15 m Ø-V, borgplateauet måler ca. 75 x 25 m. Voldene formodes at være etableret i begyndelsen af romersk jernalder (0-300 e.Kr.) og antageligvis har volden, der dengang var 1-2 m høj, været beklædt med en palisade og har sandsynligvis yderligere været beskyttet af nedgravede spidse pæle og tjørnekrat anlagt foran volden, datidens pigtrådsspærring. Nylig fundne skåltegn (helleristninger) i borgens nærhed antyder, at anlægget kan være fra bondestenalderen eller bronzealderen. På Lilleborg og Gamleborg i Almindingen er der fund af skafttunge pilespidser, skåltegn og anlæg fra stenalderen 3.000 f.Kr. og fra bronzealderen 1.000 f.Kr. så muligvis vil en arkæologisk udgravning med tilsvarende fund, afsløre, at Storeborg er ældre end hedtil antaget.

Formodentlig har borgen kun været anvendt en enkelt gang som bygdeborg/tilflugtsborg, sandsynligvis i forbindelse med en forestående konflikt med en nabostamme eller et angreb fra havet. Angrebet har sandsynligvis aldrig fundet sted, og borgen er derefter opgivet til fordel for Borgehoved, beliggende på sognegrænsen mellem Rø og Østerlars.

Der er ingen fund fra Storeborg der kan dateres og det er karakteristisk, at tilflugtborgene er uden fund, dette fortæller, at de var ubeboede og kun blev anvendt i kortere tid.

Ved tørvegravning i 1942-44 hvor vandstanden blev sænket i Spælinge Mose, blev der fundet en stenlagt vej, som fra sydøst har ført til Storeborg. Vejen må i oldtiden have ligget under vandspejlet og var en hemmelig adgangsvej for de lokalkendte (Skaarup, 1985 Bornholms militære domicil).

.

Storeborg, kort 1900. bornholmsoldtid.dkHerover ses et kort fra år 1900 med klippeknude hvor Storeborg i Rø findes, på kortet er borgen navngivet Grønneborg. Klippeknuden syd for Spælen på kortet hedder Lilleborg og der er ingen forsvarsværker konstateret, men et vagttårn kan der godt have været. Stedet må ikke forveksles med Lilleborg i Almindingen, der er en middelalder borg. Den ovenfor omtalte hemmelige oldtidsvej, antager jeg har gået fra klippen Lilleborg over mosen til Storeborg, det giver mening at stedet har fået navnet Lilleborg og at en vagtbod med en forskansning af træ har kronet klippen.

.

Storeborg, Rø. bornholmsoldtid.dk IMG_7027

Billedet herover er taget fra klippen Lilleborg mod nord til klippeknuden Storeborg der ses knejsende højt over Spælinge Mose.  Den ovenfor omtalte oldtidsvej, må have gået fra hvor billedet er taget over mosen til Storeborg.

.

Stortborg.. bornholmsoldtid.dkMellem klippeknuden og højdedragene mod vest, blev der i 1912-13 anlagt en jernbane og noget af højdedraget blev gennemgravet hvorved der dannedes en slugt. Jernbanen fulgte sognegrænsen mellem Rø og Rutsker plantage, på kortet herover markeret med lilla farve. Jernbane-strækningen, som nu er nedlagt, er i dag en cykelvej og gangsti.

.

Storeborg. DHM-2007-Terræn-1,6 GRID. bornholmsoldtid.dkPå LIDAR kortet herover, ses Storeborg i Rø som et rødt højdedrag midt i kortet, delvis omgivet af vand, som det formodentlig så ud i oldtiden. Den gule lavning mellem borgen og højdedragene mod vest/venstre, er jernbane-gennemskæringen fra 1913. Tallet 1 er nordvolden der som vinkelvold går sammen med vest volden 2. Tallet 3 angiver en slugt, hvor der løber en bæk, der strømmer ud af en stenpakning på strækningen mellem 3 og den opfyldte del af slugten mærket 5. Bækken har sit udspring ved nordenden af vådområde 4, på kortet fra 1900 kan bækken ses i fulde udstrækning(se øverst på siden). Samlet har slugten og vådområdet beskyttet arealet bagved, mærket 8, 9 og 10, mod angreb fra nord og vest. 6 og 7 er en tør lavning uden synlige tegn på voldgrav eller bolværk. Vestarealet kan kun forsvares effektivt ved at etablere en palisade, der hvor markering 8, 9 og 10 samt at grave en voldgrav markeret 6 og 7. Jeg har undersøgt stederne 6, 7, 8, 9 og 10 og ingen synlige anlægstegn er konstateret. Klippeknuden mærket 10 ligger højt og vil være et velegnet vagtsted. Ved at inddrage vestarealet som forborg, der måler 80 x 100 m øges arealet 5,5 gange, det giver derved mening i at kalde den Storeborg. lokaliteten 11 er Lilleborg som kan have været en vagtbod, ingen nuværende synlige tegn på stedet kan bekræfte at det har været befæstet. Lokaliteterne 12 og 15 er ligeledes velegne som vagtboder. Den brune linje markeret 13, der går fra Storeborg til Lilleborg, er det sted, jeg formoder, den ovenfor omtalte oldtidsvejen ligger, der hvor vejen knækker, ligger der en række stene, som muligvis er lede stene, der viste hvor man skulle ændre retning og undgå druknedøden i mosen, En alternativ retning på vejen er den brune stiplede linje til 12. En fremtidig arkæologisk udgravning vil vise om toldtidsvejen gik som her angivet mellem Lilleborg og Storeborg. Kort: Kortforsyningen. DTK/4-cmKORT(trykt 1977-1992).

.

Storeborg , DTK-4cm KORT-trykt 197-1992. bornholmsoldtid.dkAdgang til borgen kan ske fra parkeringspladsen ved Dammegårdsvej, mellem Klemensker og Rø (se kort herover). Følg cykelstien gennem Kleven i nordøstlig retning mod Rø, 2,3 km. Storeborg findes hvor cykkelstien passerer slugten vest om klippeknuden og Spælinge Mose. Kort: DTK/4cm KORT(trykt 1977-1992.