Egnen omkring Vellens Å-Skrædderbakkevejen i Nylars er rig på bopladser, kultpladser og helleristninger fra stenalderen og bronzealderen samt ældre Jernalder.
På kortet herover ses pladserne markeret. Rødt er “Hjorteskoven ved Vellens-Å”, som er en boplads/samlingsplads fra sen tragtbægerkultur. Orange er “Skrædderbakken”, som er en sen dolketid- tidlig bronzealder boplads. Blåt er “Roels Dal”, som er en sakral kultplads med røser, stenlægninger og stenringe fra bronzealder og ældre jernalder. Grønt er et bautastens område. Rød pil en jættestue og rød prik er en helleristning. Herunder beskrives fund fra pladserne.
Afsnit 1 =Hjorteskoven,
Afsnit 2 =Skrædderbakke,
Afsnit 3 =Helleristningerne på Skrædderbakke
Afsnit 4 =Jættestuen Hyldebrandsgård
Afsnit 5 =Gravhøje, gravrøser, stenanlæg og bautastene i Roels Dal
_____________________________________________________________________________________
Afsnit 1 = Hjorteskoven ved Vellensåen
Før 1960 var Hjorteskoven et skovklædt bakkedrag, som havde ligget uberørt hen siden stenalderen, kun anvendt til skovdyrkning og hugst. Derfor var der ingen, som kendte til, at der på stedet var en boplads fra den sene tragtbægerkultur i stenalderen (3000-2700 f.Kr.).
Fra omkring midten af 1960-erne, blev der udvinde grus fra bakken, så skoven blev fældet, hvorefter grusgravningen blev påbegyndt uden, at Bornholms Museum var inddraget, som det ellers i nutiden altid sker i sådanne sager. Kort efter grusgravningen var begyndt, opdagede nogle lokale fritidsarkæologer, at der fra grusgravens skrænter faldt keramik ned og disse årvågne personer opsamlede keramikken.
Fritidsarkæolog Finn Pedersen har samlet en del keramik fra bakkedraget, og har illustreret hvordan Hjorteskoven så ud før og efter grusgravningen, samt markeret nogle fundsteder.
Keramikken består af skår, dels fra ornamenterede lerskiver, og dels fra både små og store ornamenterede krukker, nogle med overordentlig smuk ornamentering.
I nutiden er grusgraven den nu vandfyldt Hjortesø. På kortet herover vises med røde stjerner, hvor keramikken er fundet, som der vises foto af herunder. Den røde firkant markerer hvor man uofficielt kan parkere et par biler, hvis man vil gå en tur i Roels Dal.
Af lerskiver med ornamentik er der fundet 11 skår fra 9 lerskiver. Den slags lerskiver, der ofte er på størrelse med en kagetallerken, findes for det meste på sen tragtbægerkulturs sakrale samlingspladser, som der findes 3 af på Bornholm, henholdsvis Bøgeholm i sydlige Ekkodal, Vasegård syd for Aakirkeby og Rispebjerg i Pedersker, samt et eksemplar i Smedegade, Klemensker.
Lerskiverne fra Vasegård, Rispebjerg og Bøgeholm, er for det meste udsmykket med solornamentik, medens 5 af Hjorteskovens lerskiver, er udsmykket med V-formede figurer, 4 lerskiver med solornamentik.
Bøgeholm-lerskiven, som ses herover var nylavet og brudt i flere dele, hvorefter skårene var ofret i et stolpehul, den har solornamentik, og som alle andre lerskiver har den to huller placeret lidt forskudt for centrum (læs også menuen “Bøgeholm en sen tragtbæger samlingsplads”). De to huller og lerskivernes anvendelse er ukendt og bliver stadig debatteret, men de fleste hælder til den anskuelse, at de har været bageplader, hvorpå en slags brød blev bagt til hellig handling, hvor forsamlingen spiste sammen.
Hjorteskovens stenalder-lerskiver fra den sene tragtbægerkultur
Lerskive 1
Lerskive 1 er fra omkring 2900 f.Kr. og dekoreret med V-formede figurer og små pindtryk-mærker langs skivens kant. Almindeligvis er der to huller tæt ved skivens centrum, men den del af lerskiven er ikke fundet.
Lerskive 2
Lerskive 3 har en mere grov dekoration med solornamentik som er yngst fra omkring 2800 f.Kr. Nogle lerskiver er mere sjusket lavet, og dette ses også på lerskiver fra de andre Bornholmske pladser fra 2800-2700 f.kr.
Lerskive 3
Lerskive 4 hører til de fint dekorerede lerskiver med V-formede figurer og pindstik mærker fra ca. 3000 f.Kr.
På fotoet herover ses lerskive 4, hvor to linjer har dekoreret skivens kant
Lerskive 4
Lerskive 5 er fra ca 2800 f.Kr. og med simpel solornamentik, skåret er fra skivens midte.
Lerskive 5
Lerskive 6 er med en lidt sjusket solornamentik fra midte af skiven. I øverste højre hjørne anes en V-formet figurer, og dette skår kan være fra omkring 2900-2800 f.Kr.
Lerskive 6
Lerskive 7 er med smuk V-formet figur, til venstre ses en rest af det ene af de to huller, der normalt findes på skiverne
Lerskive 7
Lerskive 8 fra omkring 3100 f.Kr., har en fin V-formet figur og er med en markeringslinje langs randen
Lerskive 8
Lerskive 8 fra 2700, er med solornamentik, midten af skiven ses nederst og skivens kant øverst. Denne lerskive ligner mest lerskiven fra Bøgeholm fra samme tidsrum.
Hjorteskovens stenalder-keramik fra den sene tragtbægerkultur
Hjorteskovens keramik er af god kvalitet med usædvanlig flot ornamentik, som sjældent ses på Bornholm. Herunder er en billedserie af skår fra fler typer kar, krukker og tragtbægre.
Potteskår 1
Potteskåret herover stammer fra et lerkar der har været 15-17 cm højt, og med en diameter på ca 16-17 cm. Skårets ornamenter er lavet ved hjælp af pind-tryk, der følger karrets øverste rand, hvorunder klase-lignende pind-tryk ses ned langs siden. Skåret er tyndt med let indadbøjet kant. Herunder er en illustration af karret med skårets placering, udført af finderen Finn Pedersen.
Potteskår 2
Dette brudstykke af et stort kar, formodentlig et offerkar, har været omkring 12-14 cm. højt, og havde en diameter på 19-20 cm. Karret er rigt ornamenteret med aftryk af den bølgede skalrand fra en hjertemusling. Finn Petersen har udfærdiget en tegning af hans fund visende skåret indsat i karrets rand.
Potteskår 3
I den grubekeramiske periode (3100-2900 f.Kr.) i den sene tragtbægerkultur, blev der fremstillet potter med indstemplede runde gruber 2-3 cm under randens overside, til tider ses flere rækker med gruber under pottens rand. Herunder ses en potte fra den grubekeramiske periode illustreret af Finn Pedersen
Potteskår 4
Følgende 2 randskår, er eksempler på den smukke ornamentik og varierede randudformning, som ses mange af karrene.
Potteskår 5
Randskåret her er meget rigt ornamenteret med aftryk ved hjælp af små stykker kammuslinger, dissemå have været indført fra Øresund som det nærmeste sted de forekommer. Herunder ses indersiden af karrets rand, der også var udsmykket med samme ornamentik
potteskår 6
Potteskåret herover og illustrationen herunder, er et typisk eksempl på tragtbægerkulturens keramik. Potterne havde tragtformet facon med bred midte og en række pindtryk langs skuldren, som er krukkens midter-bræmme .
Illustrationen er udført af fritidsarkæolog Finn Pedersen
Potteskår 7
Potteskåret herover er fra et skulderkar som svarer til illustration ovenfor
Potteskår 8
Flere skår kan ofte sættes sammen, som det ses herover. Disse keramik skår har hørt til et bredt kar, hvor de har siddet midt på karret. Ornamentikken er antageligvis fremstillet med en tilskåret fugleknogle. Herunder ses karret illustreret og nederst med skårenes placering i karret. tegning af Finn Pedersen.
Potteskår 9
Mange randskår har ornamentik på randens overkant, eksemplaret herover er udsmykket med pindtryk.
Potteskår 10
Herover et nærbillede af et ornamenteret skår. Mønstret er udført med tandformet værktøj eller en skal af hjertemuslinge.
Potteskår 11
Her ses et mindre skår med v-formet ornamentik og stikmærker
Potteskår 12
Herover ses en hank der har siddet i et stort kar
Potteskår 13
Enkelte skår med zigzag-mønstre er fundet i grusgraven
Potteskår 14
Nogle enkelte skår er udstyret med ornamentik der ligner Fuchsberg-stil, der dog adskiller sig fra de her viste skår ved, at Funchsberg-stilens stribede ornamenter danner v-former, der peger opad og stilen dateres til omkring 3600 f.Kr. De herover viste skårs striber følger hinanden som jernbanelinjer og er placeret lodret på karet med lige tværstriber mellem linjerne, dateret fra jættestuetid 3400-3300 f.Kr.
Potteskår 15
Herover ses 2 potteskår med ornamentik lig det ovenfor, dog er linjemønstret mellem linjerne ikke lige men skrå-stribede.
Potteskår 16
Potteskår med en usædvanlig ornamentik
Potteskår 17
ZigZag-mønstre og lodrette striber er trykket ind i karrets rand, også randens overkant er udsmykket med striber.
Potteskår 18
Potteskår 18 er meget sirligt dekoreret med smukke V-formede detaljer, som er ældst fra omkring 3100-3000 f. Kr.
På potteskår 18 er kanten også dekoreret, her med pindstik-mærker.
Ornamentikkens variationen på hjorteskovens keramik gør det muligt, at datere bosættelsen på pladsen. Den ældste keramik er fra 3400 f.Kr. og den yngste fra 2700 f.Kr. og dette betyder, at pladsen dels har været en boplads og dels en samlingsplads i 700 år. Stedet har formodentlig været en fyrstes residens og samtidig fyrstens religiøse samlingsplads. i datiden var fyrsten både den verdslige høvding samt religiøse præst, der ledede offerhandlingerne, derfor ses der fund fra store flot ornamenterede offerskåle.
Omkring 2700 f.Kr., bliver pladsen brat forladt, dette sker samtidig med, at et krigerisk folk gjorde sit indtog i Norden. Folket der indvandrede var Yamnayafolket som var indoeuropæere og kom fra nord for Sortehavet. De medbragte stridsøkser, det indoeuropæiske sprog og en virus der dræbte og svækkede en stor del af vores oprindelige befolkning under en epidemi (læs mere under menuen “Stridsøksekulturen, Bådøksekulturen”). Den mandlige befolkning, der havde overlevet epidemien blev dræbt af invandrerne, medens kvinderne blev overtaget af erobrerne. Samtidig med at de gamle fyrsteslægter derved ikke længere eksisterede, forsvandt også det tidligere kultiske samfund, der var knyttet til de store samlingspladser, som fandtes over det meste Norden (eksempelvis Sarup på Fyn og på Bornholm Vasegård, Rispebjerg, Bøgeholm og Hjorteskoven). En ny æra var indledt med stridsøksetiden og ved Vellenså opstod en ny kultplads nærved Roels Dal som var i brug fra slutningen af stenalderen 1900 f.Kr. over Bronzealderen til begyndelsen af jernalderen 300 f.Kr.
——————————————————————————————————————————————————————————————
Afsnit 2 = Skrædderbakke
Sen dolktid og tidlig bronzealderboplads 1900-1700 f.Kr.
Ejeren af jordlodden, vist på kortet med rød afgrænsning, fandt i tiden 1955-1971 flere flintredskaber og en skiferøkse, som blev indleveret til Bornholms Museum. Herunder vises redskaberne. På kortet herover er blå punkter helleristninger, den til venstre er beliggende ved Skrædderbakkevejens vejkrumning, den til højre er i nutiden forsvundet, begge helleristninger beskrives i afsnit 3.
Skiferøksen
De fleste artefakter, der blev fundet på pladsen, var flintredskaber fra sen dolktid og tidlig bronzealder 1900- 1700 f.Kr.. Men imellem var en mere sjælden genstand nemlig en halv skiferøkse, som blev indleveret til Bornholms Museum omkring 1970 og indskrevet som værende en skolæstøkse fra sen ærtebølletid, som var i slutningen af jægerstenalderen 4300-4000 f.Kr. Imidlertid har senere studier af øksen vist, at den er fra sen dolktid og dermed samtidig med de andre fund fra bopladsen. Øksen må derfor være fremstillet på Bornholm, og er en sjælden og skrøbelig genstand, der ikke var anvendelig som værktøj, og som formodentlig blev anvendt til rituelle handlinger.
Desværre var øksen knækket allerede i stenalderen, sikkert til stor ærgrelse for den datidige ejer.
Herover og under ses øksens to smalsider hvor tydelige sliberiller ses, som er fremkommet under øksens fremstilling
Dolkeskæfte
Dolkeskæftet er fra en knækket flintdolk, dateret fra overgangen yngre dolketid og ældre bronzealderen omkring 1800 f.Kr.
Denne fladhuggede knækkede dolkpids er fra yngre dolktid og ældre bronzealderen 1800 f.Kr.
Dolkskæftet og spidsen er af samme flinttype og med ens tilhugning samt fra samme tid ca. 1800 f.Kr. Derfor kan delene høre sammen, dog mangler mellemstykket af dolken.
Flint flækkedolk
Flintflækken herover er hugget til, så den kunne anvendes som et dolk-blad med skind omvikling af den afbrækkede del til skæfte.
Dolktids pilespids af flint
Pilespidsen er fremstillet ved, at små flade skæl hugges fra emnet kaldet fladhugning, og den er fra perioden yngre dolktid-ældre bronzealder omkring 1900-1700 f.Kr.. Langt de fleste flintdolke og pilespidser er fremstillet med denne teknik af dolktidens flintsmede.
Segl af flint
To flintsegl er fra yngre dolketid-ældre bronzealder. Segl af flint blev indsat i en krum træstok, hvor den fungerede som skæret i et høstredskab. Flintsegl af flint blev anvendt i stenalderen, i bronzealderen anvendte man både flint og bronzesegl, i jernalderen anvendte man jernsegl som høstredskab. Seglet blev afløst af leen engang i sen vikingetid – middelalder, men selv i middelalderen ser man på kirkemalerier og i tegninger i bøger, at seglet stadig var i brug.
Fladhugget flintsegl med høj hvælvet ryg, tilhørende yngre dolktid-ældre bronzealder 1900-1700 f.Kr..
Flintsegl med smal hvælvet ryg med stump afslutning, fra yngre dolktid-ældre bronzealder
Tidlig jættestuetid flintøkse
Nakken af en tyndnakket økse uden slebne smalsider og stump nakke, bredsiden er mindre hvælvet end tidligere tyndnakkede økser.
Økser af denne type findes undertiden i jættestuer og dateres til tidlig jættestuetid 3300 f.Kr.
Knækket dolkespids
Herover ses det yderste af spidsen fra en flintdolk fra dolktiden
Herover ses en samling affaldsflint fra redskabs-produktionen, opsamlet på pladsen.
Bopladsen har kun været beboet i perioden sen dolktid og tidlig bronzealder, ingen fund fra andre tidsperioder er fundet, udover nakken af jættestuetids øksen, som formodentlig er et løst-fund, hvor en uheldig ejer knækkede øksen da han brugte øksen til skovhugst af vinterfoder. Derfor er pladsen formodentlig ikke anvendt i andre tidsperioder og er velegnet til studie plads, fordi den er friholdt af andre perioders efterladenskaber, der kan kan mistolkes tidsmæssigt forkert ved fremtidige udgravninger.
——————————————————————————————————————————————————————-
Afsnit 3 = helleristningerne på Skrædderbakken
Øverst på Skrædderbakken, hvor Skrædderbakkevejen slår et knæk umiddelbart vest for vejen, ligger der en flad klippe/sten med over 60 dybe skåltegn fra sten- til bronzealderen (se kortet herover om Skrædderbakke).
På fotoet herover ses helleristningerne mod nord. Det er muligt, at holde med bil i vejkanten op til helleristningsstenen.
Normalt er helleristningerne almindeligvis ikke opmalet, men vises her opmalet med kridt opløst i vand. De er over 60 skåltegn er meget tydelige og lette at se, omend stenen undertiden er overgroet med lav, mos og alger. Pilen nederst er ikke en helleristning, men en nordpil påført i forbindelse med registrering af helleristningerne
Herover ses helleristningsstenen mod øst tæt på Skrædderbakkevejen. Bag det store træ i hegnet, var der indtil omkring år 1900 en anden helleristningssten midt på marken, som beskrives herunder.
Vellenbygårdstenen på Skrædderbakke
Vellensbygårdstenen blev i 1943 indberettet som værende forsvundet, muligvis sprængt, noget som ofte hændte mange klipper og stene i årene 1910-40.
Vellenbygårdstenen / Skrædderbakkestenen er aldrig fotograferet, og udelukkende takket være lærer Jørgensen i Ibsker Kirkeskole, kan vi i nutiden se skåltegnene i stenen på hans illustration fra omkring 1890-1900, som ses herover.
Stenens placeringen var i Jørgensens tid i et stengærde mellem 2 jordlodder, dette gærde blev formodentlig fjernet i mellemkrigsårene og samtidig blev også helleristningsstenen fjernet.
Afsnit 4 = Jættestuen Hyldebrandsgård
Jættestuen på Hyldebrandsgårds jorder ligger op til og nord for et levende hegn (se øverst på kortet i indledende afsnit, hvor jættestuen er markeret med en rød pil).
Jættestuen set mod nord.
Jættestuen er delvis ødelagt, de fleste bæresten er på deres plads, om end de har forskubbet sig, kun en nedfalden dæksten, som ligger nede i kammeret er tilbage.
På den nedstyrtede dæksten er der et par meget forvitrede skåltegn af den flade type, som er vanskelige at få øje på. Forvitringens omfang af skåltegnene gør, at de vurderes til være ældre end bronzealderen og derfor fra stenalderen, formodentlig fra før jættestuen blev konstrueret.
Der er ikke offentlig adgang til jættestuen.
——————————————————————————————————————————————————————-
Afsnit 5 =Gravhøje, gravrøser, stenanlæg og bautastene i Roels Dal
Hvor Skrædderbakkevejen slår et knæk, i henholdsvis sydlig og østlig retning, går der en markvej mod vest med retning imod Roels Dal. Følger man markvejen mod vest, vil man, mod syd, på venstre side have Hjortesøen, hvor Hjorteskoven tidligere var at finde. Mod nord, på højre side, som er markeret grøn herover, er Roels Dal øst, hvor 2 bautastene står ca. 75 meter inde på marken, der iflg. N. Lund år 1824 kaldtes “Offerbordene”. Bautastenene er fra bronzealderen, og på N. Lunds plantegning fra 1820-24, som ses herunder, er der vist 3 bautastene, hvoraf den nordlige sten i nutiden er forsvundet, som det også er tilfældet med gravrøserne nr. 39-50 på samme mark. Fortsætter man mod vest, vil man mod nord, på højre side, have Roelsø, som i 1970-erne var en grusgrav, her blev ved grusgravning fjernet 4 gravrøser. Fortsætter man forbi Roelsø, kommer man til områderne markeret med blå, som er Roels Dal vest, der beskrives separat herunder.
I årene 1820-24 foretog N. Lund undersøgelser og udførte en plantegning af området, som gengives herover med gravhøje, gravrøser, stenbelægninger og bautastene. Derudover udførte han tegninger af oldtidsanlæggene som gengives herunder, begge er med nummer angivelser. Numrene 36-37-38-39 er gravrøser, som omkring 1970-erne blev bortgravet ved etableringen af grusgraven, der i nutiden er den vandfyldt Roelsø (se LIDAR-terrænkortet herunder).
Tegninger af oldtidsanlæggene i Roels Dal ses herover. Af N. Lund 1820-1824.
På LIDAR-terrænkortet herover ses gravhøjene markeret med stor sort ring, små sorte ringe er gravrøser, røde aflange firkanter er stensætninger, sorte kvadrater er bautastene. Hvide kvadrater viser hvor der i 1820-24 stod bautastene, som nu er forsvundne, hvide ringe er gravrøser der i nutiden er fjernet, eksempelvis hvor den nordlige grusgrav er, som nu er den vandfyldt Roelsø. På den opdyrkede mark øst for Roelsø står der to bautastene, som er markeret med sort firkant, en nu forsvundet bautasten er markeret med hvid firkant, og de hvide ringe som var gravrøser, er bortpløjede engang sidst i 1800-tallet.
Offerbordene
Offerbordene er 2 bautastene fra bronzealderen, en tredje bautasten eksisterer ikke længere. Bautastenene står ca. 75 meter nord for markvejen og henholdsvis 75 og 125 meter øst for Roelsø. nyere tid kaldes bautastenene også Hjortestenene, opkaldt efter Hjorteskoven som førhen lå syd herfor.
Den østlige bautasten
Den østlige bautasten ses herover, med den vestlige bautasten i baggrunden til højre på fotoet. Den østlige bautasten er ca, 155 cm høj.
På østsiden af den østlige bautasten “Offerbord” er 2 helleristnings skåltegn, der er af den flade type, som kan være vanskelige at se, men man kan med fingren mærke, at de er glatte i bunden.
Den vestlige bautasten
Den vestlige bautasten ses herover med den østlige sten til højre i baggrunden, bautastenen er ca. 165 meter høj.
På sydside af den vestlige bautasten “Offerbord” er der 2 skåltegn, samt nogle meget forvitrede på toppen.
Navnet Offerbordene refererer muligvis til, at man har ment der blev ofret ved bautastenene. Langt de fleste bautastene er rejst uden nogen tilknyttet grav, men de kan være rejst som mindesten over en person, der er død i fremmede egne på en rejse. Ved bautastenen kan de efterladte have ofret mad m.m. til den afdøde i dødsriget, gravlagt langt fra hjemegnen.
Roelsø
Fortsætter man ad markvejen mod vest, passerer man til højre Roelsø, beliggende nord for markvejen. Før grusgraven blev etableret og den nu vandfyldte Roelsø, var der 4 gravrøser på jordstykket med numrene 36-39, der alle blev fjernet uden forudgående arkæologiske undersøgelser.
Roels Dal
Kort efter man har passeret Roelsø, stopper markvejen. Fra dette sted udgår 3 trampestier.
1) Nordlig retning går mod bautastenen Sandborgsten, Sandborg Høj hvor Storhøj og Dommerstenene er og mod Bautarøsen længst mod vest.
2) Vestlig retning går mod Roels Enge, Roels Grav og gravhøjen Flaskehøj, hvor den nu forsvundne bautasten Flaskesten stod ved foden af gravhøjen, men nu forefindes i det stensatte sogneskel der går vest om Flaskehøj.
3) Sydlig retning går mod Roels Lyng hvor bautastenen Rolfsten står og Rolfshøj ligger.
1) Sandborgsten, Storhøj og Dommerstene på Sandborghøj, samt Bautarøsen
Trampestien mod nord drejer efter ca 100 meter brat til venstre mod vest, og kort efter vil man til venstre for stien i sydøstlig retning, se bautastenen “Sandborgsten” 15-20 meter fra stien.
Sandborgsten
Herover er bautastenen “Sandborgsten” vist mod øst.
På Sandborgstenens nordside er der en række forvitrede skåltegn, som dog kan være vanskelige at se.
Storhøj på Sandborghøj
Efter Sandborgstenen fører stien videre mod den lave bakke Sandborghøj, hvor gravhøjen “Storhøj” troner øverst på bakken. Stien går nord om gravhøjen og videre til Bautarøsen 100 meter mod vest.
Storhøj er en gravhøj fra ældre bronzealder og i 1824 var randstenene stadig synlige langs højens fod. På tegningen fra 1824 ses en stor sten foran gravhøjen, den findes ikke mere og er sikker anvendt som grundsten i en bygning. I nutiden er kun få randstene synlige, og toppen tillige med østsiden af højen er bortgravet, formodentlig fordi man har hentet jord anvendt som jordforbedring til marker i nærheden. I slutningen af 1800-tallet var det almindeligt, at folk gravede i gravhøjene efter skatte, som de mente indeholdt guld, også dette kan være årsagen til bortfjernelse af jorden. (Tegning af M.F.Jensen efter tegning af N. Lund 1820-24)
Herover ses “Storhøj” mod øst. Den er en stor gravhøj omsat med stene langs kanten og fra ældre bronzealder.
Dommerstene-tingstedet på Sandborghøj
Dommerstenene, som også kaldes tingstedet, ligger 1½ meter til højre for stien, der går mellem Storhøj og Dommerstenene
Herover ses en tegning af Dommerstenene. Fordi stensætningen bestod af 2 rækker stene med hver 6 stene, samt en midtersten mellem de 2 vestlige stene og derved er åben mod øst, kaldes anlægget også Tingstedet. Man har troet at stenene var sæde for 12 dommere og en overdommer, hvor de sad til doms over bronzealderens mennesker i lokal samfundet. (Tegning af M.F.Jensen efter tegning af N. Lund 1820-24)
I nutiden er der kun 6 stene tilbage af Dommerstenene. Formodentlig kan stenenes placering påvises ved en arkæologisk udgravning og derved restaureres
Umidelbart vest for og østfor Dommerstenene, er der gravrøser, den vestlige er meget synlig, medens den østlige lille røse let forsvinder i vegetationen
Bautarøsen
Fra Storhøj og Dommerstenene går trampestien 100 meter videre over en lille lavning mod et mindre højdedrag, hvor en gravrøse findes og hvorpå der i bronzealderen blev sat en bautasten, som samlet kaldet “Bautarøsen”
Herover ses en tegning af gravrøsen og bautastenen år 1824. Dengang stod bautastenen skråt, i nutiden er den væltet om og ligger ned, som ses på fotoet herunder. (Tegning af M.F.Jensen efter tegning af N. Lund 1820-24).
Herover ses gravrøsen mod vest med den i nutiden væltede bautasten på toppen af røsen
På fotoet herover af bautastenens østside, er der 7 meget flade skålformede helleristninger, der blev hugget ind i stenen engang i stenalderen-bronzealderen, og som kaldes skåltegn. Muligvis er nogle skåltegn indhugget i jernalderen, men dette kan ikke afgøres på denne fritliggendesten. Skåltegnene her kan være vanskelige at se, men her på fotoet er de kridt-markeret, men man kan også finde dem med fingren og fornemme at de er glatte i bunden.
Fra Bautarøsen går stien videre mod Roels Enge, men går man i stedet stik mod syd ned i dalen, støder man på trampestien 2), der fører op ad dalskråningerne mod “Roels Grav” og “Flaskehøj” (se LIDAR-terræn kortet øverst).
2) Roels Grav og Flaskehøj
Trampestien mod vest har retning mod Roels Enge, men lidt før man kommer til engen, drejer stien mod sydvest op ad skråningen. Hvor terrænet flader ud findes Rolfs Grav til højre inde i et brombær og tjørnekrat med lavtvoksende træer.
Roels Grav
Herover ses en tegning af “Roels Grav” som den blev skitseret i år 1824 (Tegning: M.F.Jensen 2024, efter N. Lund 1820-24). Den rektangulære stensætning målte N. Lund til 15 meter lang og 4 meter bred, i nutiden er stensætningen tildækket af 200 års jordlag og tilgroning. Stensætningen kan ikke umiddelbart ses, men hjørnestenene fornemmes iblandt væksterne.
Lige nord for Roels Grav er en gravrøse, og en tilsvarende røse findes øst for stensætningen.
Flaskehøj og Flaskestenen
Trampestien fortsætter i et skovkrat landskab til Flaskehøj, som er en stor gravhøj fra ældre bronzealder. Over højens vestlige fod går et stengærde, hvori en stor flad sten ligger som grundsten. Denne sten antages, at være den forsvundne bautasten “Flaskesten”, som på N. Lunds plantegning vises stående ved højens sydlige fod.
Flaskehøj fra ældre bronzealder, er her vist med synlige randstene langs højens fod, som den så ud da N. Lund besøgte og udforskede Roels Dal (Tegning af M.F.Jensen efter tegning af N. Lund 1820-24)
Flaskehøj ses herover mod vest. Til venstre ved foden af gravhøjen er der et hul i jorden, som antages at være, hvor den forsvundne flaskesten har stået, og som nu ligger i stengærdet der antages at være opført mellem 1840-90.
Trampesti 3) Rolfsten og Rolfshøj
Stien mod syd er en skovvej, men efter ca 50 meter, må man følge en dyreveksel (sti) til højre mod vest i retning mod “Rolfsten”, som er en 2 meter høj og markant bautasten.
Rolfsten
Herover ses Roelsten mod mod vest, og herunder mod øst.
Et par meter øst for bautastenen findes en lille gravrøse, og derimellem anes et firkantet anlæg, antageligvis en brolægning.
Rolfshøj
Dyrevekslen fortsætter mod Rolfshøj, hvor den går igennem brombærkrat og underskov der kan være vanskeligt at forcere.
Rolfshøj er den bedst bevarede gravhøj fra ældre bronzealder i Roels Dal. En mindre udgravning i toppen viser dog, at nogen for 150 år siden, har forsøgt sig med skatte gravning efter guld, som der normalt ikke var at finde i bronzealder højene.
Herover ses Rolfshøj mod vest. Højen er anseelig med en kampesten-sætning langs højens fod.
Fortsætter man mod vest i gennem skoven langs skrænterne til Roels Dal, kommer man til trampesti 2), der fører til Roels Grav og Flaskehøj.
M. F. Jensen