Bondestenalderens helleristninger der kaldes landbrugs ristninger, er fremstillet for 3.000 år siden. Jægerstenalderens helleristninger er fremstillet for 6.000-10.000 år siden og kaldes jagt ristninger. Landbrugs ristningerne er som oftest placeret på vandrette klippeflader og stene og består af skibe, hjulkors, fodtegn, mennesker, køer, heste og vogne, samt skåltegn der er små runde fordybninger, 4 – 8 cm i diameter og 3 – 5 mm dybe. Jagtristningerne derimod, er oftest placeret på lodrette klippeflader og består hovedsagelig af jagtmotiver med rensdyr, elg, urokse og bjørn, men også havdyr som sæl og hval er repræsenteret på jagtristningerne, eksempelvis i Nordnorge. Jagtristningerne findes for det meste nord for linjen Oslo-Stokholm og disse Norske og Svenske jagtmotiver er endnu ikke fundet i Danmark.
Herover til venstre ses et udsnit af jagtristningerne ved Alta i Nordnorge, hvor der foruden dyr som ren og elg også er mennesker og både. Til højre ses Sagelva ristningen i Nordnorge med 2 rensdyr. Alta ristningerne er hovedsageligt placeret på skrå klippeflader medens Sagelve ristningen er placeret på en skrå næsten lodret flade. Den slags ristninger er ikke påvist på Bornholm, hvor der ellers er mange mulige klippeflader at vælge imellem, muligvis er de der, men vanskelige at finde på grund af, at klipperne er forvitrede og dækket af mos.
Skåltegnene er fremstillet af oldtidens mennesker, hvor de ældste fund der kan dateres, er fra et anlæg på Vasegård Bornholm, dateret fra bondestenalderen 3.000 f. Kr. De yngste blev fremstillet engang i jernalderen og formodentlig blev de lavet så sent som i middelalderen. Antageligvis er nogle skåltegn på Bornholm allerede fremstillet i jægerstenalderen for 10.000 år siden, og på en lodret klippe i Almindingen, der lokalt kaldes Shamanklippen, findes der 4 skåltegn og en snabel-lignende figur. Klippen, samt skåltegnene der er ca 2 mm dybe og flade i bunden, er forvitret i en sådan grad, at klippen samt skåltegnene må antages, at have været udsat for den samme påvirkning af vind og vejr, siden istidens isbræ trak sig fra Bornholm for 14.000 år siden. Dette at skåltegnene er forvitret lige så meget som den omkringliggende klippe, antyder at helleristningerne på dette sted, er fra den ældste del af jægerstenalderen. Skåltegn fra bronzealderen, der modsat kun er påvirket af ca. 3.000 års forvitring, er derfor glattere i bunden end klippefladen omkring skåltegnet.
Herover ses klippen i Almindingen, hvorpå den lodrette flade findes de omtalte forvitrede skåltegn, som er svære at få øje på. Flere steder i Almindingen, hvor der er bopladser fra jægerstenalderen (10.000 år siden), ses der skåltegn på de lodrette klippeflader for det meste vendt mod Vallensgård-Mose, der i oldtiden var Bornholms største sø og dermed et lukrativt fiskevand med omkringliggende jagtområder.
Herover ses lokaliteten lokalt kaldet Shamanpladsen, beliggende i Almindingen vendt mod Vallensgård Mose med en enestående udsigt oven mosen og Sydbornholm. Helleristningerne findes på klipperne til højre på fotoet.
Flere steder i Almindingen på Midtborsholm, findes der skåltegn på lodrette klippeflader. Skåltegnene er meget forvitrede og flade, med en dybde på under 2 mm, det antages derfor, at de er fremstillet engang i begyndelsen af jægerstenalderen for 10.000-6.000 år siden.