Egnen omkring Bag Å og Muleby Å i Muleby – sorthat og Levka, som ligger i Nyker og Klemensker sogne, er rig på bopladser fra den ældste del af jægerstenalder. Der er gjort to fund fra Brumme-kulturen (11.800-10.500 f.Kr.) langs Bag Å . De første regulære bosættelser er fra Maglemose-kulturen (9.000-6.000 f.Kr.), som er rigt repræsenteret især langs Bag Å`s breder.
På kortet over Muleby ses Bag Å og Muleby Å øverst, der mellem Muleby og havet i vest, løber sammen til en å som løber igennem Smaragdsøen før den munder ud i Østersøen på vestkysten, nederst ses Blykobbe Å med Prins Christians Kilde. Maglemose bopladserne har navn efter de pågældende ejendomme eller områder de ligger på og som har numrene:
1) Marienlyst bopladsen ligger i den nordvestlige del af Muleby, som fra gammel tid hedder Kongensmark.
2) Ålyst, 3) Søborg, og 6) Baggård nr.1, ligger nord for Bag Å.
7) baggård nr.2 ligger øst for Bag Å.
5) ligger i den nordlige del af Muleby, som hedder Skejlamark.
8) Muleby syd, ligger op til Muleby Å.
10) ligger op til Prins Christians Kilde og Blykobbe Å.
Resten 4) Søborg NV og 9) Smaragdsøen., og dem uden nr. er ikke direkte knyttet til å løbene og uden nævneværdig mængde fund.
Røde stjerner markerer løsfund, eksempelvis 13) hvor en grønstensøkse fra maglemosetiden er fundet.
Sorte stjernerne 2) og 11) er fund af stikler fra den palæolitiske Brommekultur 11.800-10.500 e. Kr.
12) er ærtebølle bopladser 5.400-4000 f.Kr.
Søerne markeret 0) var søer i oldtiden, men er i nutiden drænet, og de 3 store søer ved havet Smaragdsøen, Pyritsøen og Safirsøen er opstået efter grusgravning i 1900-tallet.
Blå punkter er kilder og som det ses på kortet er der mange langs Bag Å skrænterne, det forklarer hvorfor Bornholms største maglemose bopladser, 2) Ålyst og 3) Søborg netop findes der, vandforsyning har til alle tider været en livs nødvendighed.
Bopladserne historik med nummererede kapitler 1) – 2) – 3) osv, beskrives herunder med kort og billeder.
De ældste fundgenstande
Under udgravningen i årene 2000-2010 af maglemosebopladsen Ålyst, 2) på kortet, ledet af arkæologerne Claudio Cacetti, Lasse Sørensen og Finn Ole Nielsen Bornholms Museum, blev 3 stk. 13.000 år gamle stikler fra brummekulturen fundet, de blev gjort i en søgegrøft, hvis forløb var fra ådalens nordlige skrænt, i retning mod syd og Bag Å`s bred.
Stiklerne, se 2) sort stjerne på kortet, er en slags universalværktøj fungerende både som kniv, høvl og bor. Fundet er et enkelfund, mistet under en vandring eller jagt, og er ikke knyttet til en boplads. Foto Lasse Sørensen.
Stiklen herover er fundet som løsfund af Pernille Finne ved Smaragdsøen, se 11) sort stjerne på kortet, Foto M.F.Jensen.
.Herover ses en tegning af stiklens 4 sider
Fund fra brommekulturen på Bornholm er sparsomt, kun 7 stikler, 4 harpunspidser af ben og et stort elg-gevir, samt få andre flint genstande er fundet forskellige steder på øen.
År 2020 blev der fundet en boplads fra 9.300-9100 f.Kr. på Blykulle ved Læsåen, Sydbornholm. Denne boplads er 1,000 år senere end brommekulturen, og må ind til videre betragtes, som værende boplads for de første beboere på Bornholm. (læs beskrivelse af de første bornholmske indvandrere i denne hjemmeside, menuen: palæolitikum-old/gammel stenalder/Efteristidens jægerkulturer
Maglemose kulturen 9.000-6.000 f.Kr
De første bopladsfund.
En dag i sommeren 1938 fandt fritidsarkæolog Holger Kapel en mikrolit på en mark nær Muleby Å (ses nr. 8 på kortet). efter dette fund undersøgte han i den følgende tid stedet nærmere og kunne konstatere det var en boplads fra tidlig maglemosetid. De følgende somre undersøgte han områder på begge sider af de to åer Muleby Å og Bag Å. og fik derved kendskab til forskellige bopladser med redskaber af relativ ensartet form. Holger kapel noterede sig 3 bopladser ved Muleby Å (8 på kortet), og 4 bopladser ved Bag Å (1-2-3 og 5 på kortet). Alle bopladserne var åbne marker da Holger Kapel undersøgte dem, men i nutiden er pladserne 1-5 og 8 villakvarter, medens pladserne 2) stadig mark. Pladsen 3) blev i forbindelse med etablering af en grusgrav på stedet, udført en arkæologisk udgravning i årene 2000-2010 af Bornholms Museum ledet af arkæologerne Claudio Casetti, Lasse Sørensen og Finn Ole Nielsen. I 1949 udgav Holger Kapel en artikel i tidskriftet Bornholms Samling bind 32, årgang 1949, her kan man læse en udførlig beretning af fundene og anvendelses tolkning af genstandene.
Holger Kapels fund fra Muleby, boplads 8.
Herunder vises Holger Kapel`s fundlister med tegninger af nogle fund.
Fund fra en boplads, som Holger Kapel kalder Bag Å og som enten er plads 2, 3 eller 5 på kortet.
Tværpile spidserne er ikke fra Maglemosetiden, men fra Ertebæølletiden eller bondestenalderen-bronzealder. Spydblad og spydblad er formodentlig fra bondestenalder- bronzealder, hvorimod flintskærper er fra maglemosetid, (se fig. 4 herunder)
Herunder fundtegninger af Holger Kapel
Bopladserne kan ud fra fundene fastslås til hovedsageligt indeholde redskaber fra maglemosetiden, og mindre mængde fra bondestenalderen 4000-1800 f.Kr. Uddrag af artikel i bind 32, Bornholms Samling 1949 af Holger Kapel.
1) Marienlyst, boplads 1.
Sommeren 1943 opdagede Holger Kapel en ny bopladsen i Muleby`s vestlige del kaldet Kongensmark. Bopladsen kaldte han Bag Å nr. 0, eller Marienlyst efter den nærliggende ejendom, som jorden tilhørte. Bopladsen er markeret nr. 1 på kortet herunder, og i 1943 var jorderne omkring ejendommen Marienlyst landbrugsjord der blev dyrket, men i nutiden er markerne villa kvarter med haver. Herunder ses et kort hvor Marienlyst bopladsens findes midt i bebyggelsen.
bopladsen ses i midten af villakvarteret angivet med rød cirkel og 1 , blå firkant angiver selve ejendommen Marienlyst med bygninger.
I 1958 udgav Holger Kapel en artikel i tidskriftet Bornholms Samling bind 36, årgang 1958, der kan man læse en udførlig beretning af fundene og tolkning af genstandenes anvendelse fra bopladsen.
Holger Kapels fund fra Marienlyst, boplads 1.
Herunder vises Holger Kapel`s fundlister med tegninger af nogle fund.
Kerneøkserne er er næsten alle små og dårlige, af Kristianstadsflint, en undtagelse er den store tværøkse vist i fig.2 herover (citat H.Kapel)
Herunder ses de mest gængse mikrolitter fundet på pladsen, tegnet af H.Kapel.
a) Lancetmikrolit, 7.500-8.000f.Kr. b) Ligebenet trekantmikrolit med høj ryg, 7.500 f.Kr. c) Skæv trekantmikrolit, kaldet Sværborg-mikrolit, 7.400 f.Kr. d) skæv trekantmikrolit, 7.500 f.Kr. e) Ligebenet trekantmikrolit med lav ryg, 7.500 f.Kr. f) Sigment-formet mikrolit, 7.500-8.000 f.Kr.
Holger Kapel foreslog, at sigmentformede mikrolitter kunne anvendes som fiskekroge. Når fisken slugte mikrolitten med en orm, ville mikrolitten sætte sig på tværs i fiskens hals med samme virkning som en fiskekrog.
