Isbræen der i flere tusind år havde dækket Danmark, begyndte for ca. 17.000 år siden at smeltet , og havde trukket sig tilbage til Midtsverige og Norge. Tiden efter at isen var smeltet bort bliver klimatisk kaldt Ældre Dryas 17.000-11.800. Bølling og Ældre dryas 12.800-ca. 11.000 f.Kr. Allerødtid 11.800-10.700. Yngre Dryas 10.700-9.600. Arkæologisk kaldes perioden Palæolitikum (græsk: Plæo=old/gammel og litikum=stenalder), og varer ved i 8.000 år til ca. 9000 f.Kr. Palæolitikum opdeles i 4 perioder: Hamburgkulturen 13.500-ca. 12.000 f.Kr. Federmesser-jægerne 12.000-ca. 11.200 f.Kr. Brommekulturen 11.800-ca.10.500 f.Kr. Ahrensburgkulturen 10.500-ca. 9.000 f.Kr. og Swidrykulturen i nuværende Polen, litauen, som beskrives særskildt herunder. Palæolitikum afløses af Misolitikum med Maglemose- Kongemose og Ertebøllekulturene.
Hamburgkulturen 13.500-12.000 f.Kr.
Hamburgkulturens mennesker fra Hamburg-området fulgte rensdyrene nordpå mod bræens isrand, der i begyndelsen lå over Midtdanmark, hvor dens udbredelse aftog og tiltog, indtil den i perioden lå i Mellemsverige. På Bornholm har vi ingen fund fra Hamburgkulturen, det er muligt, at de kortvarigt har besøgt øen via landtangen, der udgik fra det nuværende Nordtyskland og Rügen, og som endte ved Bornholms nordkyst, og ragede ud i Østersøen som et forbjerg (se kortet herunder).
.
Det bornholmske landskab så dengang ud som nutidens grønlandske landskab tæt på indlandsisen med sparsom vækst af pionerplanter, mos, lav, lyng, samt dværgpil og dværgbirk- planter, der voksede i det kolde og våde landskab. Planterne forsynede de hårdføre dyr, f.eks. rensdyr og snehare så de kunne klare sig i det ugæstfrie klima med føde. Af rovdyr fandtes ulv, jærv og isbjørn.
Herover ses et foto fra Polarcirklen i Norge. På Bornholm for 14.000 år siden var plantevæksten tilsvarende med lav pil og andre hårdføre planter, der kunne klare sig i undergrundens permafrost (permanent frost i undergrunden).
Bornholms landskab for 14.000 år siden kaldes steppetundra. Kun i den korte sommer, var der tilstrækkelig med føde til, at rensdyr og enkelte andre hårdføre dyr, kunne opholde sig på Bornholm. Fotoet herover er taget i juni måned i Norges polaregne og omtrent sådan, har det bornholmske landskab dengang set ud i sommermånederne. Om vinteren formodes det, at dyrene trak sydpå til varmere egne, men ny forskning antyder, at rensdyrenes bevægemønster var stik modsat. Eftersom vintrene dengang var meget tørre, var der ikke megen sne i Norden, dette gjorde, at rensdyrene havde let ved at finde lav, der hovedsagelig var og stadig er rensdyrenes føde. Det antages derfor blandt nogle forskere, at rensdyrene drog nordpå om vinteren til de bare sletter og om sommeren drog sydpå til tørre egne, modsat tidligere antaget.
Federmesser-jægerne 12.000-ca. 11.500 f. Kr.
I en kortere periode under ældre Dryas, fra omkring 12.000 f.Kr. til omkring 11.500 f.Kr. udvikledes en jægerkultur kaldet Federmesser-jægernes i nuværende nordtyske lavland. Deres pilespidser ligner meget den senere, 3.000 år yngre Maglemosekulturs pilespidser, der kaldes mikrolitter. Fra denne periode er der få fund af Federmesser-bopladser i Sønderjylland, men ingen fund er gjort på Bornholm. I begyndelsen af Federmessertiden var sommeremperaturen sjældent over 10 grader, men da Allerødtiden indtraf omkring 11.800 f. Kr. oplevede Federmesserjægerne i slutningen af perioden, at klimaet blev varmere.
Brommekulturen 11.800-10.600 f. Kr.
En varmeperiode kaldes Allerødtiden der satte ind omkring 11.800-10.700 f.Kr., hvor sommer-temperaturen steg til omkring 14 grader og steppetundraen blev afløst af åben park og skovtundra med træer som birk, røn, bævreasp og pil. På Bornholm og i Syddanmark var klimaet så mildt, at fyrretræet også indvandrede. Rensdyr, ulv og jærv strejfede stadig om på Bornholm, men nye dyr indvandrede med skoven og elg, rådyr, irsk kæmpehjort, elsdyr, bison, bjørn og bæver blev almindelige dyr i landskabet.
Herover ses et foto af park og skovtundra, hvor lavt voksende birk er fremherskende, som det kan have set ud på Bornholm under Brummekulturen. Landskabet præges af mange vandløb og ufremkommelige mosedrag. Fotoet er fra Sameland i Nordnorge i juni måned.
Det var et barskt klima som Brummekulturens mennesker levede i, selv i sommermånederne kunne der falde sne. Fotoet herover er fra Sameland Nordnorge i juni måned.
I den nordnorske parktundra mellem sne og udsprungne birketræer, ligger der to samehytter. Omtrent sådan ville man have set den bornholmske Brummekulturs bosættelser, hvis det havde været muligt at besøge den tid for 13.000 år siden.
Rensdyrene var formodentlig det vigtigste jagtdyr for Brummekulturens jægere. Herover ses en flok fra Sameland i Nordnorge.
Perioden kaldes Brommekulturen opkaldt efter stedet, hvor de første arkæologiske fund blev gjort ved Bromme på Midtsjælland i 1944. På Bornholm viser menneskene sig for første gang, de kom fra det nuværende Nordtyske område ad landtangen, hvor Bornholm udgjorde et forbjerg, der ragede ud i den Baltiske Issø, som dengang udgjorde Østersøen (se kortet under afsnittet om Hamburgkulturen). Bopladserne er fåtallige og formodentlig af kortvarig karakter, men i den senere tid er et par ny pladser fundet, så flere ligger sikkert uopdaget under mulden.
I det øvrige Danmark optræder hunden sammen med menneskene, fund af hundeknogle viser, at de har lighed med grønlandske eller sibiriske racer, men ingen hundeknogler er fundet på Bornholm.
.
På kortet herover vises lokaliteter med de tidligste fund af menneskelig aktivitet på Bornholm, med redskaber af flint og hjortetak fra Brommekulturen. Pladserne knytter sig til søer og vandløb på tørre og grusede bakker. Datidens største sø på Bornholm var Vallensgårdsmosen, og på grund af gode jagtbetingelser har den tiltrukket jægere, hele 3 pladser er fundet i mosens nærhed.
Ved Thoruppegård i Klemensker er der fundet en tværøkse af elsdyrtak, Øverst er et hul til montering af et skaft og neders på øksen er der et hul (kan ikke ses på fotoet) beregnet til montering af en flinteskærpe. Udstillet på Bornholms Museum.
Tegning fra Bornholms Museums udstilling illustrerer hvilken del af elsdyr-takken, øksen er tilvirket af.
Ved udgravning omkring Vallensgårds Mosen i Åker sogn, blev der fundet en flækkeblok, en skrabe beregnet til at rense skind med og flintafslag, alle udstillet på Bornholms Museum. Flint af denne størrelse og type er- og var ikke tilgængeligt på Bornholm. Den tilgængelige flinttype som man kan finde på Bornholm er små runde flintknolde, 4-7 cm i diameter (sjældent over 10 cm), som på Bornholm kaldes kalve. Disse små flintknolde er for små til, at fremstille Brommekulturens store flintredskaber, så de på foto viste eksemplarer, er tilvirket af medbragt flint som jægerne har fra sydligere egne, muligvis fra Rügens kridtskrænter, der dengang akkurat lige var blevet isfrie. Udover flintkalvene kan man i nutiden finde sparsomt med flint af typen zenon syd for Rønne, og i skrænterne ved Hasle findes ofte brugbart Christianstads-flint, men den type flint blev først tilgængeligt for maglemose-jægerne da Bornholm blev til en ø, og skrænterne blev frilagt takket være havets erosion langs kysterne.
Pilespidsen herover, er et løsfund fra samme plads ved Vallensgårds Mosen. Udstillet på Bornholms Museum.
Fire harpuner blev under tørvegravning fundet i Vallensgårds Mosen. Den dobbelttandede til venstre er ældst, de 3 til højre er yngst og disse har formodentligt indgået i en lyster, en slags ålejern. Udstillet på Bornholms Museum.
Herover ses en stikkel, fundet under en udgravning af en Maglemoseboplads (8.000 f. Kr.) ved Gyldenså på Nordøstbornholm. At stiklen fra Brommekulturen blev fundet på en 3.000 år yngre Maglemose-boplads viser, at stedet også var attraktivt for rensdyrjægerne i Brummekulturen, se afsnittet ovenfor.
I 2016 blev fandt en lokal fritidsarkæolog en palæolitisk stikkel ved Smaragdsøen i Muleby nord for Rønne.
Herover ses Pernille som er den glade finder af det sjældne flinteredskab der blev anvendt som et universalværktøj. Den venstre ende (se fotoet herunder) blev anvendt som kniv og har spor af slitage, den højre ende blev anvendt som høvl, til skrabning og som bor.
Herover ses en tegning af stikkelen fra Smaragdsøen.
To tilsvarende stikkeler samt en mulig knækket zinken fra Brommekulturen ca. 11.000 f.Kr, er tidligere fundet af arkæologerne Lasse Sørensen og Claudio Casati under en udgravning ved Ålyst beliggende 1 kilometer øst for Smaragdsøn.
Herover ses et foto af stiklerne og den knækkede zinken fra Ålyst-bopladsen. Foto: Lasse Sørensen.
En zinken-lignende pren blev i 2017 fundet øst for Øster Bedegadegård i Klemensker på Nordbornholm. Finderen var Arkæolog Finn Ole Nielsen der var heldig at støde på det 12.000 år gamle værktøj, da han krydsede en mark.
Herover ses den zinken-lignende pren fra Øster Bedegadegård. Bemærk den kraftige retoucheringen langs værktøjets kant, som viser at flintehuggeren var omhyggelig med udformningen.
Herover ses en tegning af den zinken-lignende pren fra Øster Bedegadegård i Klemensker.
Ahrensburg- og Swidrykulturerne 10.600-9.000 f.Kr.
I slutningen af Allerødtidens varmeperiode 10.900 f.Kr. indtrådte en kuldeperiode kaldet Yngre Dryas, som varede ved i 1.900 år til omkring 9.000 f.Kr. Sommertemperaturen faldt med 5-8 grader og vintrene blev meget kolde, med store mængder nedbør i form af islag og sne, kulden medførte, at skoven blev udslettet af frosten, så tundraen igen blev det dominerende landskab. Syd for Bornholm i det Nordtyske område, færdedes Ahrensburg- og Swidryjægerne, og i sydlige Danmark i Sønderjylland, på Fyn, Sjælland, Lolland samt i Sydskåne er der fundet bopladser fra Ahrensburgkulturen. På Sydbornholm ved Læsåens udmunding, blev der i 2022 for første gang fundet menneskelige efterladenskaber fra denne tid, som nu kaldes Blykullekulturen og som beskrives herunder.
På kortet herover vises med skravering, hvor der er fundet bopladser fra Yngre Dryas tidens jægerkulturer. Zonhoven pladsen i Belgien og Blykulle på Bornholm, er markeret med et rødt punkt.
Blykullekulturen (9.300-9.100 f.Kr. ?)
(Anslået tidsangivelse, endelig datering er endnu ikke udført)
År 2020, blev der fundet flint på lokaliteten Blykulle (Blykullebakken) vest for Læsåens udmunding ved Boderne. Stenredskaberne blev fundet af fritidskæolog Brian Wellbelove, flinten var bearbejdet på en måde som chefarkæolog Finn Ole Nielsen fra Bornholms Museum ikke tidligere havde set på Bornholm. Flint-afslagene er ofte blå-patineret, som derved antyder, at det er meget gammelt bearbejdet flint. Man anslår, at flinten stammer fra tiden mellem Brommekulturen og Maglemosetiden, omtrent samtidig med Ahrenburgkulturen og Swidrykulturen, som begge fandtes for 12.600-11.000 år siden langs den nuværende Nordtyske Østersøkyst. Formodentlig har menneskene kun benyttet stedet i en kort tid omkring i tidsrummet 9.300-9.100 f.Kr. for 11.200 år siden. Flintredskaberne er dog ikke fra Ahrenburg- eller Swidrykulturen, men fra en anden samtidig kulturs mennesker, der har fremstillet Blykulle-bakkens flintredskaber, og som arkæologerne tolker som en hidtil ukendt/uopdaget mellemkultur, som nu bliver kaldt Blykullekulturen, efter stedet hvor disse fund er gjort.
Kort efter at flintredskaberne blev fundet, gik Bornholms Museum i gang med arkæologiske undersøgelser af pladsen.
Herover soldes flinten fra jorden, en nem opgave med den sandede jord.
Herover ses de første dages fund
Indledningsvis var flere arkæologer skeptiske angående tidsperiode og datering, men efter besigtigelse af flintredskaberne har man givet Nationalmuseets ekspert Lasse Sørensen samt chefarkæolog Finn Ole Nielsen fra Bornholms Museum ret i dateringen, i at materialet er fra en ukendt jægergruppe, som er enestående og unik i dansk sammenhæng.
Foto 1: herover og herunder ses fint forarbejdet flint-spidser med retouche
Foto 2: Her ses blå-patineringen af flint der gør, at man bedømmer fundene til at være 12.000 år gamle
Foto 3
Foto 4: Nogle af flintfragmenterne passer sammen og vises her ført sammen
Foto 5: Herover ses en lang flække med retouche, flækken er antageligvis anvendt som en kniv
Foto 6: dette flintredskab er identisk med Zonhoven flint, som der vises tegninger af sidst på siden
Stenalderekspert og forskningschef Lasse Sørensen, ved Danmarks Oldtid, har nøje gennemgået flintredskaberne fra Blykullebakken og særligt hæftet sig ved fundet af en såkaldt Zonhoven pilespids, som kendes fra en Nordbelgisk plads. Lasse Sørensen udtaler, “at pilespidsen er beviset på eksistensen af indvandringen af en ny ukendt kultur, der kom til Bornholm via landtange der forbandt øen med Nordtyskland for 11.000 år siden”, Og Lasse udtaler videre “da der aldrig før er fundet Zonhoven pilespidser i Danmark, vil der stadigvæk være overvejelser om det er en helt ny kultur, kaldet Blykullekulturen eller blot en Zonhoven-fase”.
Blandt nederlandske arkæologer omtales Zonhoved-fundene som en delperiode af Ahrensburgkulturen.
Fra en artikel “EARLY MESOLITHIC SITES AT ZONHOVEN – MOLENHEIDE ”
forfattet af “Pierre M. VERMEERSCH & Guido CREEMERS”, er her tegninger med Zonhoven flint redskaber, vises herunder
Bemærk at flint-redskaberne 2 og 4 samt pilespidserne 7-13, er identiske med flint fundet på Blykulle, se foto 1, 3 og 6
M. F. Jensen.