– Mogens Jensen, Bornholm

Bronzealderens religiøse verden

Helleristninger er udtryk for religiøse, økonomiske og politiske forestillinger blandt bronzealderens mennesker. De afspejler en søfarts-landbrugs kultur. Helleristningerne er placeret nær de tilknyttede bronzealder agre og med udsigt til det hav, som skibene sejlede på. Billederne fortæller om bronzealderens teknologiske og materielle verden, om kommunikation og menneskenes udfoldelse, om religiøs kult tilknyttet til frugtbarhed og soldyrkning. De almindeligste motiver på Bornholm er skibe, solsymboler, fodtegn, dyr og mennesker.

Bornholmsoldtid.dk IMG_0355

Solens opgang på oldtidens 8 store kultiske helligdage indgik formodentlig i rituelle sammenhænge, hvor solens genfødsel blev hyldet. Herover ses solen i horisonten om morgenen 2. maj, set fra Madsebakke 3, Allinge. Den 2. maj hed i datidens keltiske verden Beltain , formodentlig hed dagen det samme eller et tilsvarende navn i Norden.

Sædvanligvis tolkes figurerne som religiøse symboler. Undertiden danner de kompositioner der kan være uforståelige for os i dag. På Nordbornholm har vi usædvanligt mange helleristninger fra yngre bronzealder 1.000-500 f.Kr. især figurmotiver, medens resten af øen er rigt repræsenteret med skåltegn.

.

bornholmsoldtid.dk IMG_4591

Herover ses helleristnings-skibet på feltet Knægten 2. Skibet sejler bort fra solens nedgang den 2. november og er derfor et natskib der sejler solen gennem dødsriget under jorden til genfødsel næste morgen. Den 2. november hed Samhain i datidens keltiske verden, som var oldtidens nytår i det meste af Europa.

.

Udgravninger foran nogle helleristningsfelter har vist, at der har foregået kultiske rituelle handlinger, hvor fællesspisning er indgået i handlingen. Foran og omkring nogle helleristninger, for eksempel Madsebakke 1 ved Allinge, er der ved udgravning konstateret brolægning samt anlæg af stolperækker, som indhegnede feltet. Uden for indhegningen er der fundet lange ildsteder, hvor der er blevet stegt hele dyr, formodentlig beregnet til fælles spisning i forbindelse med religiøse/kultiske handlinger ved helleristningerne.

.

Gaja+Blåfuglen.

En usædvanlig helleristning blev omkring år 2000 fundet i et stendige på ejendommen Højene beliggende på Højevej i Ibsker. Finderen var ejeren af ejendommen, Jeppe Gitz-Johansen, der under en oprydning i ejendommens stendige, stødte på den usædvanlige helleristning.

Helleristningens-stenen er ca 1 meter høj

Helleristnings-stenen har form som en paddehat, men er formodentlig en fallos, der har indgået i et frugtbarheds ritual i sten eller bronzealderen. Stenen har sikkert oprindeligt haft nogenlunde denne form, men to af bundens siderne ser ud til at være tilhugget, så den fik form som en fallos. Øverst på toppen er placeret et dybt skåltegn og omkring denne er over 50 skåltegn spredt ud over toppen af stenen. Skåltegn tolkes som frugtbarheds-mærker, tilhørende Moder Jord, der går under adskillige navne, Nerthus, Nerthe, Herthe og Erde=jord på tysk er blot nogle af navnene. Også gudinden cybele, på latin kendt som Magna Mater =Store Moder, er knyttes til Moder Jord kulten. Cybele er en Frygisk modergudinde, der blev fejret ved orgiastiske frugtbarheds ritualer, og præsterne i hendes helligdom var eunukker der skar deres penis af som et offer. I Norden overtog kærligheds-gudinden Freja skåltegnet som sit frugtbarheds symbol. Freja skulle ifølge sagaerne være datter af guden Njord, der oprindeligt blot var den mandlige side af gudinden Nerthus, hvor navnet Njord er afledt af navnet Nerthus. Sener blev Njord en selvstændig gudekonge over Vanerne der var Nordiske frugtbarheds-guder.

Herover ses stenen fra oven.

Stenen består af en slags sandsten, hvor toppen af stenen er oversået med skåltegn. Stenen har formodentlig stået i en nærliggende helligdom i nærheden, muligvis på oldtids-byhøjen Sorte Muld, der kun ligger 400 m nordøst for fundstedet. I helligdommen har stenen indgået i forskellige frugtbarheds-handlinger, der skulle sikre folkets frugtbarhed, vækst og rigdom. Stenen antages at stamme fra bondestenalderen til bronzealderen for 6000-1500 år siden, men den kan sagtens have været i anvendelse op til kristendommens indførelse for 1000 år siden.

Stenen kan beses i stenkunst udstillingen Gaje+Blåfuglens åbningstiden, beliggende på Højevej 11 i Ibsker sogn.

 

.