– Mogens Jensen, Bornholm

Lilleborg i Almindingen

Lilleborg, kongens borg på Bornholm.

 Middelalderborgen/ ridderborgen i Almindingen på Bornholm.

Herover ses et luftfoto fra nordøst, af middelalderborgen Lilleborg i Almindingen. Ladegårdsbanken ses nærmest. Centralborgen ses som en ruin midt på klippen. Mellem ladegårdsbanken og centralborgen ses en jordvold med en voldgrav foran. Adgangen til ridderborgens ladegårdsbanke skete i middelalderen fra sydøst, som ses til venstre i billedet, hvor der i dag er en sti som fører hen over ladegårdsbanken. Da vandstanden blev sænket i begyndelse af 1800-tallet, blev der på dette sted fundet stolperester fra en middelalderbro, formodentlig den eneste adgang til borgen. Adgangen fra parkerings pladsen og op til borgenbanken, som ses til højre i billedet, er anlagt i nyere tid af skovridder Rømer i 1811 da han hentede sten fra foden af stentårnet, stenene skulle bruges til afløbsrender fra søen.  I middelalderen var borgbanken ved opstemning omgivet af vand og mose.

Lilleborg i Alminding ligger på en 16 meter høj klippe, der i tidlig middelalder, 1160, var omgivet af tre søer, Pølsekedlen i syd, Borresø i vest og Knappedam nordøst for borgen, ved opdæmning hævedes vandstanden til et samlet vandspejl, der fungerede som voldgrav. Lilleborg, med vestlige forborg, centralborgen i midten, der nu er ruin, og østlige ladegårdsbanken, målte tilsammen 256×91 meter med grundplan som en venstrefod. Totalt omgivet af vand og mose, var klippeborgen også en vandborg (se luftfotoet ovenfor og LIDAR-højdekortet herunder).

Centralborgen (herunder på LIDAR-kortet markeret med mørkegrøn farve), ligger i midten af borgbanken og er oprindeligt konstrueret som en ringmursborg uden det sener tilføjede tårn i øst. Indgangs-porthuset er placeret i det sydøstlige hjørne af ringmuren, hvor der er stejle klippeskrænter ned til søen Pølsekjedlen. Nordøst-muren blev Sener flyttet 2 meter mod nordøstlig og samtidig bliver det kvadratiske beskyttelsestårn bygget ved indgangen til porthuset. Langs indersiden af sydmuren, har der været et palatie/beboelseshus (1 på LIDAR-kortet herunder) og et kvadratisk fodmuret hus, muligvis et køkken, har ligget op til indersiden af nordmuren (se kortet herunder).

Herover ses et LIDAR højdekort af Lilleborg omgivet af vand som det formodentlig har set ud omkring 1258. Signaturforklaringen viser de synlige og samt de formodede anlæg, som omtales i teksten ovenfor og herunder. Kort: DHM-2007/Terræn(1,6m Grid).

Fra pølsekedlens vandspejl til Pallatiets  sokkel i syd, er der en 10 meter stejl klippe, hvor en flankemur fra søbredden til Palatiets ydermur (10 på LIDAR kortet), sikrer at borgen ikke kan omgås af en eventuel fjende.

Herover ses resterne af den sydlige flanke mur. Oprindeligt gik den fra søen Pølsekjedlen, som ses til venstre i billedet, og op til borgens murværk ved palatiet, som ses øverst til højre.

Fra Borresøen til nordmurens sokkel, er der en 12 meter høj skrænt, også her er der en flankemur fra murkronen til søbreden (11 på LIDAR kortet). Flankemurene har formodentlig også haft funktionen som beskyttede borgens besætning mod pileskud, når de hentedes vand i søen.

Forborgen mod vest har i den vestlige hjørne en lille jordhøj med en fordybning i midten, højen har formodentlig haft et trætårn (2 på LIDAR kortet), som beskyttede dette sårbare hjørne. Fra jordhøjen går der en jordvold langs nordskrænten mod nordøst til ringmuren, rød linje (3 på LIDAR kortet). I den sydlige del af forborgen er der en kvadratisk fordybning hvor der har stået en bygning formodentlig af træ (4 på LIDAR kortet), og her har nødvendigvis været en palisade, som beskyttede den sydlige del af forborgen.

Herover ses Lilleborgs vestlige forborg med jordhøjen, som ses til venstre i billedet, hvor der formodentlig har stået et trætårn.

30 meter nordøst for Centralborgens tårn er der opkastet en jordvold (markeret mørkgrøn på LIDAR kortet) hvor der på det højeste sted er en kvadratisk flade, her har der antageligvis stået et tårn med en port(rød kvadrat-5 på LIDAR kortet), en vindebro (markeret lysegrønt) har været adgangsvej over en voldgrav (markeret gråt), som endnu ses foran volden.

Øst for centralborgen og jordvolden findes ladegårdsbanken (12 på LIDAR kortet) hvorpå der er svage spor af 4-5 magasin eller værkstedsbygninger. Langs den sydlige skrænt er der et 35 meter langt kampestens-fondament der drejer skarpt mod nord, en kvadratisk rest af et porthus findes hvor muren knækker (8-rød linje på LIDAR kortet). Fundamentet har formodentlig sikret en palisade mod udskridning og porthuset har beskyttet den bro som førte ind til ladegårdsbankens fra sydøst (9-lysegrøn linje på LIDAR kortet). Broens pæle blev, da vandspejlet blev sænket i 1800-tallet, fundet i søens bund

Herover på et foto taget mod nordvest, ses til højre adgangsvejen til Lilleborgs ladegårdsbanke, middelalder broen til ladegårdsbanken gik umiddelbart til højre for vejen, hvor der da vandspejlet blev sænket af skovridder Rømers arbejdere omkring 1836,blev fundet stolper i søbunden fra en bro. Øverst til højre ses den store jordvold, hvor der formodentlig har stået et trætårn med port og vindebro, der gav adgang til arealet øst for centralborgens flanketårn og østmur. Flanketårnet ses midt i billedet og ruinerne af  palatiet/beboelsen ses til venstre øverst på klippen.

 

Yderst mod øst på ladegårdsbankens spids, har jeg iagttaget en lille forhøjning, som kan have haft et trætårn (7- lyseblåt kvadrat på LIDAR kortet). Tårnet har bevogtet det 40 meter smalle stræde mellem ladegårdsbanken og Knappedams søbred i øst, her er der rester af en dæmningsvej (13-mørkgrøn på LIDARkortet), den kan udmærket stamme fra tiden hvor borgen blev opført og de 3 søer blev inddæmmet til en samlet sø, rester af den samme dæmning findes formodentlig under landevejen ( 14 på LIDAR kortet).

Herover ses Lilleborgs Østlige ladegårdsbanke med jordhøjen til venstre, hvor der formodentlig har stået et trætårn. Knappedam ses til højre, tilgroet med siv.

Alle lyseblå linjer på LIDAR kortet angiver hvor der nødvendigvis må have været en form for forsvarsværker, formodentlig af form som palisader.

.

Herover ses den gamle dæmningsvej øst for Knappedam, som formodentlig stammer fra middelalderen.

Centralborgens måler i grundplan 71 meter V-Ø og 42 meter S-N og er dermed større end Hammershus centralborg der måler 52×32 meter, Lilleborg var i forhold til Hammershus i tidlig middelalder den store borg, og langt den stærkeste.  Hammershus var på den tid endnu ikke etableret som en stenborg, men var formodentlig en mindre palisadeborg opført i 1111 e. Kr. af ærkebiskop Asser (Jørgensen Bornholms historie). I forhold til Gamleborg, der ligger 800 meter sydligere og som den afløste i 1149 eller 1159, hvad stadig diskuteres, var Lilleborg 10 gange mindre. På Lilleborgs centralborgen har der langs sydmuren stået et beboelseshus-palatium, og et porthus i det sydøstlige hjørne ved palatiet, var hovedindgangen.

Fotoet herover taget mod sydvest fra flanketårnet, viser porthuset med Palatiet i baggrunden højt beliggende over søen Pølsekjedlen.

Midt på centralborgens gårdsplads, er der et simpelt solur. Herover ses uret opmalet ved middagstid, den ujævne buede linje er naturlig, kun den lille tvær streg er udhugget og som på fotoet viser pindens skygge kl. 12.

Herover ses mod vest Lilleborgs porthus, til venstre anes murværket til palatiet.

Ved nordmurens inderside stod et hus bestående af træ eller bindingsværk og en bygning lå vest for palatiet. Et flanketårn indbygget i øst ringmuren, står ved adgangsvejen til centralborgens port.

Herover ses Lilleborgs flanketårn. Adgangsvejen til centralborgens porthus går venstre om tårnet.

Øst for centralborgen, har man været nød til passere føromtalte jordvold med et porttårn af træ med tilhørende træbro, der førte over en tør voldgrav.

Adgangen til borgens ladegårdsbanken gik via en træbro, der forbandt borgbanken med den sydøstlige søbred (se grøn 9 på LIDAR kortet ovenfor). I nutiden er borgen en ruin hvis murrester har en gennemsnitlig højde på 1.5 m, tårnets højde er dog 3-4 m.

 Lilleborg set fra syd med søen Pølsekjedlen foran.

 

Arkæologiske udgravninger på Lilleborg

Holzförste/skovridder Rømer var den første der gravede på Lilleborg. I 1811 hentede han sten fra foden af tårnet, stenene skulle bruges til afløbsrender fra søen. I 1815 begyndte han en udgravning, som blev genoptaget 1820. Efter udgravningerne skrev Rømer en beretning, ¨Om røverborgene i Almindingens skov¨, og fundene blev indleveret til Oldsags Samlingen nuværende Nationalmuseet.

Peter Hauberg foretog i årene 1887 og 1923 udgravninger-og restaurering af Lilleborg. I 1911 udgav han en artikel om borgen i Bornholms Samling. Under udgravningerne blev der fundet ornamenteret keramik og pilespidser fra bondestenalderen 3.000 f. Kr. til bondestenalderens slutning 1.700 f. Kr. Et brandlag bedømte han at stamme fra borgens indtagelse år 1259 og ment at borgen var nedbrændt.

Herover ses en plantegning udført af Hauberg.

Herover ses tegninger af noget ornamenteret keramik fra Haubergs udgravninger i årene 1987-1920. Kun 3 af dem kan med sikkerhed påvises hvor de er fundet, vist med en rød linje til fundstedet, resten er fundet hvor der er rød skravering. Fundene er fra den sene tragtbægerkultur 3.300-2.700 f. Kr. Nr 1 har et såkaldt lynlås-ornamentik fra 3.200-3.100 f. Kr., medens numrene 12, 13, 16, 19 og 20 er fra den grubekeramiske periode 3.000-2.700 f. Kr, i den sene tragtbægerkultur.

Herover ses tegninger af flint fra den grubekeramiske periode, karakteristisk ved de lange lige fint tilhuggede pilespidser.  Pilespidserne her kan dateres til mellem3.000-2700, hvor pilespids 1-5 og 2 er ældst medens 8-6 og 7 er yngst.

Fund af pilespidser, 6-8, og brudte flintdolke, 1-4 og 9, samt keramik, 10, fra dolktiden 2.350-1.700 f. Kr., fundene viser, at helt til overgangen mellem stenalderen og bronzealderen, var Lilleborg pladsen beboet. Fundstederne er markeret med en rød linje til stedet.

I arene 1954-1957 foretog Olaf Olsen udgravninger samt oprydning af jorddynger efterladt af Hauberg og Hans Rømers udgravninger. Foto, fundliste og beskrivelse af anlægget foreligger om Lilleborg.

Herover ses ornamenteret keramik fra Oluf Olsens undersøgelser i årene 1954-1957 af jorddyngerne som P Hauberg havde efterladt. Keramikken er fra den sene tragtbægerkultur 3.300-2700 f. Kr. Kun 9 stykker kan med sikkerhed angives et fundsted, vist ved en rød linje, resten er fundet hvor der er markeret med rød skravering. Nr 18 er et typisk grubekeramisk skår 3.000-2-700 e. Kr.

I forbindelse med Kulturstyrelsens restaurering af Lilleborgs mure i årene 2009-2011, foretog Bornholms Museum en udgravninger langs ringmurens sydlige yderside, samt indersiden af den østlige mur nord for beskyttelsestårnet. Arkæolog Michael Thorsen stod for udgravningerne, hvorunder han fandt palisade rester og flere skafttunge pilespidser af flint fra den sene tragtbægerkultur (3000-2700 f.Kr.), også kaldet grubekeramisk kultur i bondestenalderen. Et brandlag dateret til Sen romersk – tidlig germansk jernalder (310 – 550 e. Kr.) stammede fra en anden men nedbrændt palisade, som Michael Thorsen formoder, har været en befæstet bebyggelse eller tilflugtsborg i jernalderen. Brandlaget er formodentlig det samme brandlag som Hauberg har iagttaget, men fejltolket til 1259 e. Kr., og det må derfor antages, at middelalderborgen ikke blev nedbrændt ved indtagelsen, men nedrevet. Mickael Thorsens iagttagelser har omskrevet den hidtidige historie om Lilleborg, nu ved man at klippeknuden har været beboet med en mulig palisade-befæstning i stenalderen og en i jernalderen, stedet har formodentlig været benyttet som en tilflugtsborg og jernalderens palisade muligvis nedbrændt under en kamphandling. Da middelalderens Lilleborg blev bygget, kan stedet lokalt have været kendt som en gammel forsvars-lokalitet.

Allerede ved de ældste udgravninger, blev der fundet rester af munkesten, stumper af vinduesglas og søjlerester af limsten, hentet i limstens-brudene på Sydbornholm. Vinduesglassene og søjlerne har siddet i vindues-åbningerne i beboelsen/palatiet og viser, at borgen har været et dyrt byggeri, som kun en konge har haft midler til at opføre.

Langs sydmurens yderside over søen Pølsekjedlen, blev der fundet adskillige pilespidser af jern fra armbrøst-bolte (krydsbue-pile) samt andet udstyr der fortæller, at der er skudt mod muren, formodentlig fra Pølsekjedlens sydlige bred da borgen blev indtaget år 1259 e. Kr..

268 mønter er fundet på Lilleborg, 9 er romerske denarer og er formodentlig efterladt i jernalderen, hvor der har været en befæstet bosættelse. Resten, 259 mønter er alle fra tidlig middelalder 1146-1286.

2 mønter fra Knud 3. (5.) 1146-1157.

Disse to mønter er ikke nødvendigvis et bevis for aktivitet i dette tidsrum, men kan være tabt efter 1157 hvor Valdemar 1. bliver konge. Det er muligt, at Knud 3.(5.) efter at den tyske kong Frederik Barbarosas mægling, har været i besiddelse af Rønne-Vestre herred i 1152- 1157.

6 mønter fra Valdemar 1. den Store 1157-1182.

Formodentlig er det kong Valdemar der opfører Lilleborgs centrale ringborg, og efter antagelse opfører han et par år senere også Hammershus centrale ringmur.

35 mønter fra Knud 4. (6.) 1182-1202.

13 mønter fra Valdemar 2. sejer 1202-1241.

40 mønter fra Erik Plovpenning 1241-1250.

Formodentlig bliver Lilleborgs flanketårn i den tid opført, placeret i øst muren ved indgangen.

1 mønt fra Abel 1250-1252.

69 mønter fra Christoffer 1. 1252-1259.

Lilleborg indtages og rives ned.

78 mønter fra Erik Klipping 1259-1286.

Ser man på møntfundene er der 2 mønter fra kong knud 3 (5.). og 6 mønter fra Valdemar 1. den Stores tid, jeg antager, at disse mønter stammer fra borgens opførelse under Valdemar 1. Store år 1159, og ikke år 1149 af Svend Grathe, som nogle antager (ingen mønter med præg fra Svend Grathe er fundet på Lilleborg, hvorimod 2 mønter fra Knud 3.(5.) er fundet, muligvis fordi han var den der påbegyndte byggeriet i 1152 E. Kr.). I hele Valdemartidens 74 år (1157-1241), var der på Lilleborg megen aktivt, hvad kan aflæses af 54 møntfund. Jeg antager at Lilleborg blev opført under Valdemar 1. den Store.

Erik Plovpennings 9 års regeringstid (1241-1250) afspejles af 40 møntfund, som skyldes en stigende aktivitet på borgen. Under striden mellem kongen og ærkebiskop Jacob Erlandsen, antager jeg, at kongen har fundet det nødvendigt, at forstærke Lilleborg med en ny mur i nordøst samt et beskyttelsestårn ved centralborgens indgang. Dette er formodentlig sket i et våbenkapløbe med Ærkebiskoppens Hammershus, hvor Manteltårns nederste murværk af kampesten formodentlig samtidig opføres.

69 møntfund fra Christoffer 1.s tid (1252-1259) afspejler striden mellem kong Christoffer og ærkebiskop Jacob Erlandsen, som endte med at Lilleborg blev indtaget af Rygenfyrst Jarimir og Jacob Erlandsens broder Anders Erlandsen.

78 mønter fra Erik Klippings tid (1259-1286) fortæller at Lilleborg lokaliteten ikke lå forladt hen efter erobringen, men at der stadig var aktivitet på stedet, formodentlig har Jacob Erlandsens broder Anders Erlandsen der sad på Hammershus, ladet borgens teglsten/munkesten samt tømmer fjernet og genanvendt på Hammershus, især teglsten var et dyrt materiale, der ofte er blevet genanvendt.

Det antages at mønterne fra Erik Klippings tid afspejler at borgen blev generobret år 1265 og at kongen høvedsmand sad på borgen i 11 år og at borgen først blev revet ned under Erik Klippings tid (Finn Ole Nielsen, Museumsinspektør Bornholms Museum). Det også kan være Ærkebiskop Jens Grand 1289-1303, der så sent som i 1289, har været ansvarlig for borgens nedrivning, men intet skrevet er fundet om des angående.

Lilleborg set mod syd. Ladegårdsbanken ses til venstre, centralborgen i midten og den vestlige forborg til højre.

.

Herunder følger en tidsskema over Lilleborg i Almindingen. Nutidige arkæologiske fund samt begivenheder i datidens norden samt byggetekniske fremskridt, som kan have haft betydning for Lilleborgs udvikling og skæbne, er kort beskrevet. Ligeledes er konger, biskopper og ærkebiskopper der har hersket over Bornholm, medtaget i tidsskemaet.

Længe før Middelalderborgen i 1159 blev bygget, har der været flere faser med menneskelig aktivitet på stedet.

10.000-4.000 f.Kr. Jægerstenalder: Få og meget forvitrede skåltegn ved tårnets fod kan være fra jægerstenalderen. Begrundelsen er, at forvitringsgraden i skåltegnene er den samme som den omkringliggende klippeflade. Siden istiden sluttede for 14.000 år siden, har forvitringen af klipperne påvirket lige meget inde i skåltegnet såvel som på den øvrige klippeflade. Bronzealderens skåltegn er normalt mindre forvitret end den omkringliggende klippe, og derved ses den kortere forvitringens-tid i skåltegnene.

4.000-1.700 f.Kr. Bondestenalder: De ældste fund fra stenalderen på Lilleborg er ornamenteret keramik fra bondestenalderen 3.300-2.700 f. Kr. Fund af skafttunge pilespidser af flint (se plansen af flint fra Haubergs udgravninger ovenfor) samt en palisade fra stenalderen viser, at Lilleborg lokaliteten i Almindingen allerede for 5.300 år siden 3.300-2.700 f. Kr. var taget i brug, muligvis som en befæstet boplads. Flere steder i Norden har bondestenalderens befolkning anlagt bygdeborge med palisader.

Herover ses fra grubekeramisk periode, en skafttunge pilespidserne nr. 6 og keramik nr. 16 ses i plancherne oven for fra udgravning på Lilleborg. Foto Bornholms Museum.

Under Skov og naturstyrelsens restaurering af murværket i 2009-2011, foretog arkæologen Michael Thorsen, Bornholms Museum udgravninger langs sydmurens jordlag. Langs muren fandt han flere grubekeramiske skafttunge-pilespidser af flint fra den sene tragtbægerkultur (3.300-2700 f.Kr.), ligeledes blev en palisade fundet, der omtrent følger den middelalderlige stenmur, og som dateres til at være fra bondestenalderen ca. 3.000 år f. Kr.. At der har været en træbefæstning på stedet i stenalderen, var ny viden. fund fra Dolketiden i slutningen af stenalderen og overgangen til bronzealderen ca 1.700 f.Kr., viser at klippen har været i brug som boplads i den sene bondestenalder.

900-500 f.Kr. bronzealder:

På fotoet herover ses 8 skåltegn på en klippe midt i borggården, de er formodentlig fra Bronzealderen, men da skåltegn er vanskelige at datere, kan de også være fra bondestenalderen eller jernalderen. Skåltegnet er et meget gammelt symbol, formodentlig anvendt allerede i ældre stenalder som et frugtbarheds symbol af shamaner i kultiske handlinger.

en celt/bronzeøkse er fundet under tørvegravning i Borresøen, den er fra Bronzealderens sidste del ca.900 – 500 f. kr.

300-700 e.Kr. jernalder: 9 romerske mønter er fundet på Lilleborg. Formodentlig har der været en bebyggelse i jernalderen, som til dato ikke er fundet. Et Brandlag som stammer fra overgangen mellem romersk og germansk jernalder, er formodentlig et udslag af ufredstider, hvor en træborg/bebyggelse er blevet afbrændt og arkæolog Michael Thorsen fra Bornholms Museum kunne da han fandt palisaderne, konstatere at brandlaget ikke stammede fra borgens ødelæggelse i 1259. Udgravningerne viste, at der har været boplads med et palisade-forsvar mindst 2 gange i oldtiden, henholdsvis i  stenalderen og jernalderen.

Herover ses 2 romerske dinarer fra Lilleborg. Foto Bornholms Museum. 

1089: Asser/Ascer bliver bisp i Lund, (1089-1104) Fra 1104-37 bliver han ærkebiskop i det første nordiske ærkebispesæde i lund af Hvide slægten, hvad også Absalon var. Han er ingen boglært mand men en bonde, vel at mærke en af de rigeste i landet.

1099: De vesteuropæiske korsriddere under det 1. korstog erobrer Jerusalem. Kontakten med den muslimske verden, får stor betydning for europas fremtidige kultur og borgbyggeri. Den arabiske verden var dengang kulturelt og formgivnings mæssig langt foran europæerne og korsridderne hjembragte denne viden, hvor de efter Mellemøstlig forbillede begyndte at bygge borge af sten i Europa. Efter 30 år nåede dette byggeri Danmark i en simplere og mindre skala.

Ca. 1131: Middelalderens ældste danske borgbyggeri af sten, er Bastrup Stentårn i Nordsjælland, bygget af Frådsten (kildekalksten). Bygherren var formodentlig Ebbe De Bastorp af hvide slægt. Fra samme tid, findes fundamentet af et 8-kantet kampestenstårn på Søborg, også i Nordsjælland. Håndværkerne har ikke været fortrolig med det nye byggemateriale af sten og mørtel og for at sikre tårnet ikke i at skride i den fugtige jord på øen i Søborg sø, indmurede man 2 kvadratiske rammer af egetræsbjælker lagt på kryds over hinanden, hjørnerne af rammerne gik næsten igennem murene og tilsammen danner de den 8-kantede form som tårnet havde, se grundplans tegning herunder.

Herover ses en grundplans tegning af Søborgs 8-kantede tårn. Hvem der byggede tårnet på Søborg er ukendt, men det kan være Ærkebiskop Asser. I 1137 da Eskil, som var Assers brodersøn, blev ærkebiskop, overtog Eskild  tårnet og lod det senere revet ned, for at give plads til en ny ringmurs borg.

Ca.1130-1150: Peders Kirke (muligvis den ældste bevarede stenkirke på Bornholm (Irsk/Anglikansk påvirket byggestil)), Østerlars rundkirke(Østeuropæisk byggestil), Østermarie kirke ruin (Anglikansk påvirket byggestil), Ols rundkirke, Ibs kirke, Åker kirke – hvor tårnet først opføres 100 år senere, bliv alle bygget i dette tidsrum af kampesten eller limsten/kalksten fra Limensgade, alt lagt i mørtel. Adskillige rundkirker der er lig rundkirkerne på Bornholm, findes i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ukraine. De er påvirket af byzantinsk byggestil, med forbillede i datidens Hagia Sofia kirke i Konstantinopel, nu Istanbul, samt gravkirken i Jerusalem, konstrueret som rundkirker. Omkring 1149 bliver Gamleborgs stenmur formodentlig bygget, muligvis opført af de samme bygmestre.

Herover ses 2 rundkirker fra Østeuropa,  Strezelno kirke i Polen til venstre og Znojmo rundkapel i Tjekkoslovakiet til højre, som har umiskendelig lighed med de Bornholmske rundkirker.(foto: Burgen in Europa 1975, Hans-Joachim Mrusek. German Democratic Republic).

1134: Slaget i Fotevig i Vestskåne den 4. juni. Slaget står mellem kong Niels og brodersønnen Erik Emune og for første gang hører man om rytteri anvendt i et slag på dansk jord. 300 tyske lejeryttere, ledet af Erik, den senere kong Erik Lam, afgør udfaldet til Erik Emunes fordel. Kong Niels flygter til Slesvig hvor han myrdes, medens hans søn Magnus den stærke falder i slaget.

Slaget i Fotevig indleder riddertiden i Danmark, og får indflydelse på fremtidig borgbyggeri og dermed at Lilleborg blev bygget 25 år senere. De gamle storborge, som Gamleborg i Almindingen der kunne huse flere hundred fodfolk, holdt endnu en tid, men var forældede og blev gradvis udfaset. Borgene bliver mindre og mere kompakte med beskyttelsestårn og voldgrave, beregnet til at huse en ridders familie med 3 – 20 væbnere til hest og en fast husholdning.

1134: Erik Emune bliver konge, 1134-1137 (Emune=den mindeværdige).

1137: Erik Lam bliver konge, 1137-1146.

Eskild bliver Ærkebisp i Lund, 1137-1177. og dermed også Bornholms biskop. Ærkebisp Asser dør den 5. maj, hans brodersøn Roskilde bispen Eskild overtager embedet.

1140-1150: I den periode forlades den sydfra kommende praksis at bygge enligt stående borgtårne som tilfældet Bastrup stentårn og Søborgs 8-kantede stentårn. I stedet genoptages de af træ gammelkendte ringborges grundplaner, som man var fortrolig med, nu opført som ringmurs-borge af kalksten og kampesten. Gamleborg i Almindingen, hvis vestmur af kampesten lagt i mørtel, formodes at være den ældste ringmurs-borg i Danmark, dog kun med den vestlige del af muren som en kampestensmur. Flere af ringmurs-borgene af sten, beholdte endog grundplanen fra træborgens tid, f. eks. var Skeingeborg´s stenmur i Skåne 8-kantet, et levn fra træborgenes tid, hvor det vil være naturligt hvis borgen var en palisade monteret på lange vandrette bjælker. Først under Valdemar den Store efter 1160, bliver borgtårnet igen indført, nu som en del af ringmurs-borgen, hvor tårnet placeres centralt i borggården, eksempelvis Borgtårnet på Sprogø og Tårnborg ved Korsør. Først omkring 1210 bruges tårnet som flanketårn og beskyttelsestårn, som det ses på Lilleborg, Hammershus og Absalons borg i København, som alle var tidligere ringmurs-borge uden tårne.

 

1146: Svend Grathe bliver konge i Skåne og Sjælland. Knud 3. (5). bliver konge i Jylland, 1146-1157.

1146-1157: Bitter uvenskab bryder ud mellem kong Svend Grathe og ærkebisp Eskild. Ærkebispen pågribes og fængsles, ifølge Magna Mathæis bispekrønikke, i et rum over kirkens hvælving i Lunds Domkirke. Historieskriveren Arild Hvitfeld hævder at ærkebispen blev hejst op under hvælvingen i en kurv.

1149: Kongen fortryder fængslingen af den magtfulde ærkebisp og forsoner sig med ham. Kongen overgiver de tre Bornholmske herreder, Hasle-herred, Michling-herred og Hemmings-herred til Lund, som kirkelig ejendom (Nordre-herred, Øster-herred og Sønder-herred). Rødne-herred=Vester-herred forblev i kongens eje. Det er formodentlig i denne periode, at bispevejen anlægges fra ærkebispens træborg Hammershus til Kolde Kilde i Almindingen, hvor den herefter løber sammen med kongevejen der løber videre til Åkirke, hvor ærkebispens hovedkirke ligger. Ærgerligt for ærkebispen, snitter vejen lige det nordøstlige hjørne af kongens vestre-herred/Rødne-herred, hvor Gamleborg ligger og som er kongens magtcenter på Bornholm. Man kan i dag mange steder følge den gamle vej som markvej og kommunevej.

1152: Den tyske konge Frederik Barbarossa mægler i striden mellem Knud 3.(5.) og Svend Grathe, han indsætter Svend som Danmarks konge og forlener Knud med flere landområder spredt i hele landet, Bornholms Vestre-Rønne herred er formodentlig et af forleningerne, hvor Gamleborg ligger. Møntfund med Knud 3.(5) præg er fundet på Lilleborg og kan skyldes, at Knud allerede dette år påbegynder anlæggelse af Lilleborg, som Valdemar 1. den Store færdiggjorde 5 år senere efter at Knud blev dræbt under blodgildet i Roskilde i 1157. Valdemar var 21 i 1152 og får formodentlig Slesvig, som havde været hans faders hertugdømme før 1131.

Herover ses en af 2 mønter med præg af kong Knud 3.(5), fundet på Lilleborg.

1150-1160: Ærkebiskop Eskil lader det 8-kantede tårn på Søborg i Nordsjælland nedbryde, tårnet er formodentlig allerede brøstfældigt på grund af et ringe byggeri, opført omkring 1131-35. Han udvider med en ringmur med afrundede hjørner, et palatium og et rundt kapel med 4 bæresøjler og et mindre hus opføres langs syd og øst-murens indersider. Søborg bliver forbillede for senere ringmurs-borge med afrunde hjørner uden tårn, eksempelvis Lilleborg opført 1159 og ikke mindst Hammershus der efter at Kong Valdemar i 1161 overtager Søborg, formodentlig også påbegynder opførelse af Hammershus, som en kvadratisk ringborg med afrundede hjørner (Jørgensen, Bornholms Historie), som det ses på Søborg og Lilleborg.

Borgen Næs på Visingsø i Sverige bliver på denne tid bygget på sydspidsen af øen. Den er Vestgøters og Østgøternes kongeborg og er for tiden en usædvanlig Borg som består af et massivt rundtårn og 2 firkantede tårne og en ringmur.

1150-1159: Gamleborg i Almindingen opgives og man påbegynder planlægningen af Lilleborg. Gamleborg var utidssvarende skønt den blev moderniseret få årtier tidligere. Tidens militære taktiske krav pegede mere og mere i retning af små mobile slagkraftige rytterstyrker, og Gamleborg var et levn fra vikingetiden hvor man benyttede store hære af fodfolk. (Gamleborg var den store borg, derfor fik den nye borg navnet Lilleborg. I forhold til Hammershus var Lilleborg en stor borg, Hammershus var kun en lille rund palisadeborg med små avlsbygninger bestående af træ og lervæg med stråtag, formodentlig bygget af Ærkebiskop Asser i år 1111 (Jørgensen Bornholms historie).

Historikere og arkæologer er uenige om hvornår Lilleborg blev bygget.  Nogle mener at det var under kong Svend Grathe, da han forligede sig med ærkebiskop Eskild i 1149, hvor han overdrog 3 bornholmske herreder til ærkebispen. Man mener at Kong Svend var nød til at forstærkede sin stilling på Bornholm ved at bygge Lilleborg på grænsen hvor Bornholms 4 herreder mødes, hvad i grunden ikke var nødvendigt, da han allerede var i besiddelse af den stærke borg Gamleborg i Almindingen, der ligger 800 meter syd for Lilleborg. Andre mener at det var Valdemar den store der lod Lilleborgs ringmur bygge. Ud fra møntfund (2 mønter fra Knud 3.(5.) kan det være Knud der påbegyndte byggeriet og 6 mønter fra Valdemar 1.,at det var kong Valdemar der lod Lilleborgs ringmur færdig bygge i 1159. Ingen mønter fra Svend Grathes er fundet på Lilleborg.

1157: Valdemar d. Store bliver konge 1157-1182.

Herover ses en mønt med præg af Valdemar 1. den store, fundet på Lilleborg. Foto Bornholms Museum.

1159: Lilleborg Opføres i Almindingen på en klippe i en sø kaldet Borresø, det er formodentlig kong Valdemar 1. d. Store der er bygherre. Borgen opføres som en ringmurs-borg af kløvede kampesten uden tårn, tårnet ved indgangen i øst, som det ses i dagens ruin, blev først bygget ca. 80 år senere, hvor borgen blev forstærket. Både øst og vest for ringborgen, blev resten af øen forstærket med en palisade med to tårne af træ, henholdsvis på den vestlige forborgs spids og den østlige ladegårdes spids, det vestlige trætårn blev placeret på en lille jordhøj, en jordvold gik fra det vestlige trætårn mod øst langs nordskrænten, hvor volden løb sammen med kampestens ringmuren. Ligeledes var der en jordvold med grav der lå øst for ringborgen og som beskyttede borgen mod angreb fra ladegårdsbanken. Jordvolden havde en palisade og midt på volden stod et stort trætårn med en port og en vindebro over graven, vindebroen gav adgang til ringborgens indgang/port der førte ind i den indre del af borgen.  Adgang til ladegårdsbanken lå i syd, hvor et porthus eller trætårn har beskyttet broen, som der er fundet stolper af i søbunden mellem ladegårdsbanken og den sydlige søbred, (se kortene ovenfor på siden).

 Herover ses en rekonstruktionstegning af Kongeborgen Lilleborg i Almindingen, som den kan have set ud i ca. år 1160 e. Kr. Borgen var da kun en ringmursborg med et lavt palatium/beboelse i et stokværk og uden det senere tilføjede beskyttelsestårn, der først blev bygget omkring 1241. Et vagttårn af træ på den vestlige forborg (til venstre i tegningen), beskyttede den del af klippeknuden. Volden til højre i tegningen der beskyttede centralborgen mod angreb fra ladegårdsbanken, havde formodentlig et trætårn med vindebro over tørgraven foran volden.

Herover ses en grundplans-tegning af Lilleborg omkring 1160 e. Kr. Borgen er uden tårnet ved indgange i øst, det blev formodentlig bygget omkring 1241 e. Kr. (se år 1241)

1160>: Engang i 1160erne, kommer Johanniterordenen til Danmark, de slår sig ned i Antvorskov ved Slagelse. Valdemar d. Store bevilger Johannitterne ret til at inddrive en skat på en penning pr. husstand, som brug for Johanniterne i Antvorskov og til deres ridderes korstog i Mellemøsten. Danmark er det første land, hvor et helt land bliver sat i korstogsskat (Diplomatarium Danicum 1:7.nr.156. og Danmarks Rige Breve).

At Johanitterne i Anvorskov får lov til at inddrive en korstogsskat i Danmark, viser Johannitternes status og at kong Valdemar havde brug for deres hjælpe med, at administrere og transportere forsyninger samt tropper i de kommende korstog mod Venderne, der dengang boede på den nuværende Nordtyske kyst i Østersøen. Det var en uhyre stor sum Johanniterne havde indsamlet og en væsentlig del af de økonomiske midler til Valdemars felttog kom formodentlig fra denne indsamling. Forsyninger fra Bornholm og Skåne og Blekinge er antageligvis delvis transporteret af Johanniterne, eskorteret af deres krigsfolk som dog ikke var riddere (der er ingen oplysninger om, at der nogen sinde har været Johannitriddere eller Tempelriddere i Danmark. Kun Johannitterne har været i Danmark, og kun som en munkeorden). I Middelhavet var Johanniterne kendt som søfarende korsriddere, hvor de transporterede krigsfolk og forsyninger til det hellige land, hvad også Tempelridderne gjorde.

St Bendts kirke i Ringsted ombygges af Valdemar d. Store og for første gang bliver munkesten/teglsten benyttet i Danmark. St. Bendts kirke er det ældste munkestens byggeri i Danmark, indviet 1170 og erstattede den af Svend Nordman byggede frådstens kirke fra 1080.

Eskil bygger Esrum klosterkirke i teglsten. Byggeriet omtales som første teglstens byggeri i norden (i konkurrence med Ringsted kirke)

1161: Omkring 1161 opstår der en strid mellem kongemagten og kirken, dette skyldes en fejde mellem to paver, Alexander 3 og Victor 4. Kongen er stemt for Victor 4, medens Ærkebisp Eskild holder på Alexander 3. Eskild går i landflygtighed og tager ophold hos sin ven Bernhard i klostret Claivaux i Frankrig og kommer først hjem i 1168. Kong Valdemar besætter Ærkebisbens borg Søborg i Nordsjælland. Absalon forsøger at mægle.

Herover ses en mønt fra Valdemar 1. den Stores tid. På præget ses han med scepter i højre og et kors i venstre hånd, korset kan være et symbol som skulle stedfæste sin ret som kristen fyrste til, at herske over kirkens mænd og dermed ret til at udnævne ærkebisperne, et vigtigt signal i striden med ærkebisp Eskild i årene hvor han var i udlændighed. Foto Bornholms Museum.

Ifølge antagelser skulle Valdemar den store år 1161 have bygget det første Hammershus mod Vendernes anfald (Jørgensen Bornholms Historie). Byggeriet har nok mere været en modernisering, hvor en ringmur af kampesten formentlig har erstattet det i forvejen eksisterende træanlæg bygget af Assers i 1111.

Striden med Eskild varede i 7 år, hvorunder ærkebispen var flygtet til Frankrig. Kongen besatte Ærkebiskop Eskilds besiddelser, blandt andet Søborg i Nordsjælland, og samtidig med Lilleborgs byggeri, skulle kongen ifølge gamle historier have bygget på Hammershus. Det må være centralborgens ringmur der tales om, Lilleborgs og Hammershus centralborgs ringmur har samme grundplan, Lilleborg har porten i sydøst medens Hammershus er spejlvendt med porten i nordøst, desuden er Lilleborg større end Hammershus (se grundplanstegningerne herunder).

Herover ses grundplanstegninger af Lilleborg til venstre og Hammershus til højre, omkring 1161. Læg mærke til at Hammershus indgangsparti er spejlvendt og at Hammershus er mindre end Lilleborg. Begge er orienteret ens i forhold til nord og uden beskyttelsestårnene ved hoved portene.

Det er meget tænkeligt, at beretningen om kongen beslaglæggelse af Hammershus er rigtig, og startede et byggeri på borgen. Af hensyn til de planlagte vendertog og den kongelige politik i Østersøen, kunne kong Valdemar ikke tillade at Bornholm unddrog i sig denne politik, dertil ligger øen for centralt placeret og medens Eskild i syv år er i Frankrig, må Hammershus nødvendigvis være i kongens hænder og byggeriet skal da ses som magasinbyggeri, beregnet til at opmagasinere skatter og fødevarer inddrevet på Bornholm, og som skulle forsyne de planlagte korstog mod Venderne på Rügen i Nordtyskland.

Kongen sikrede sig herved en stærk base (Lilleborg) midt på øen og en på Nordbornholm (Hammershus) beliggende over for Skåne. Hammershus behersker to udmærkede ankerpladser/udskibningshavne, en i Sandvigbugten der ligger i læ for vestenvinden og en i Sænebugten der ligger i læ for østenvinden.

At kong Valdemar lader Hammershus bygge samtidig med Lilleborg, er logisk ifølge korstogsplanerne omtalt ovenfor. Da kongen i 1160 er enerådende over hele øen, er det umiddelbart ikke logisk at placere Lilleborg midt på Bornholm, Efter tidens standard i Danmark var Lilleborg en stor borg og et kostbart bygger, så der har været en særlig grund til at lade den bygge midt på øen og ikke ved havet. Med Hammershus havde kong Valdemar sikret sig de to gode ankerpladser øst og vest for hammer-knuden, så umiddelbart var der ikke nogen grund til, at kongen havde brug for en ekstra borg som Lilleborg, placeret i en udmark som almindingen var og stadig er.

Der er flere årsag til at kongen har villet bevare et magtcenter midt på øen. Overalt i Europa bygger man Borge af Lilleborg typen beregnet til små mobile rytter enheder, der fra borgen kan beherske en befolkning man kunne beskatte. Men der var ingen befolkning i Almindingen bortset fra på Gamleborg, men placeringen var alligevel fornuftig idet man må huske på, at selv om de tre herreder Hasle, Øster og sønder herred der var overdraget Ærkebispen i 1149 som midlertidig var overtaget af Valdemar, viste han, at det kun drejede sig om tid, før de tre herreder måtte leveres tilbage til ærkebiskoppen. Når dette skete var kongen nødsagen til at stadfæste sine kongelige rettigheder over hele Danmark, inklusiv Ærkebispens landsdele og hermed retten til frit at bevæge sig rundt på de tre ærkebispelige Herreder, af den grund ligger Lilleborg ideelt hvor Bornholms 4 herreder støder op til hinanden.

Kongerne i middelalderen var dygtige forretningsfolk, ellers blev deres regeringstid kort. Derfor måtte de have indtægter. At bygge Lilleborg og drive den, kan ikke alene henvises til, at den skulle kontrollere Midtbornholm med bispevejen der gik mellem Hammershus og ærkebispens hovedkirke i Åkirkeby, medmindre kongen krævede vejtold. Ej heller var inddrivning af kongelige afgifter i ærkebispens herreder en forklaring på placeringen af Lilleborg. Kong Valdemar sikrede sig indtægter hvor han kunne og derfor er der en særlig grund til at bygge borg i Almindingen. Formodentlig er den vigtigste indtægtskilde det nærliggende Koldekilde marked som kun lå 1 km fra Lilleborg.

På Lilleborg er der fundet et nøglebeslag (herover). Formodentlig har den siddet på kisten hvor skatterne opbevaredes og nøglen herunder viser sammen med nøglebeslaget at der samledes værdier på borgen som skulle sikres. Foto Bornholms Museum.

Der er fundet adskillige nøgler på Lilleborg, de fleste af Hauberg i årene 1887-1923. Foto Bornholms Museum.

Ved Koldekilde var der formodentlig siden oldtiden et kildemarked, stedet lå midt på øen og de nye veje mellem Hammershus på Nordbornholm og Åkirkeby på Sydbornholm, gjorde adgang til kilden lettere for Bornholms befolkning. Kilden var helsebringende og syge folk blev ført til stedet, samtidig kunne man jo også handle lidt. Disse kildemarkeder som lå spredt over hele landet, var noget middelalderens magthaveres havde interesse i, det gjaldt ærkebispen så vel som kongen. Det var betydelige indtægter der kunne inddrives i form af skatter på sådanne steder og sådanne steder blev der ofte bygget borg for at sikre at skatterne blev betalt. Falsterbo er et eksempel på hvor kongen lod bygge en borg i en udmark, årsagen var sildemarkedet hvor der blev inddrive skat på stedets handel. Almindingen var også en udmark, også her var der en indtægtskilde, Koldekilde markedet, som kunne finansiere den nye borg.

Vægtlodden på fotoet herover fortæller at der blev drevet handel på Lilleborg eller ved Koldekilde, som gav indtægter til borgens drift. Foto Bornholms Museum.

Når Bornholms befolkning flere gange om året handlede på kildemarkedet i Almindingen, er det forståeligt at kongen ville beherske dette marked, særlig ved midsommer hvor markedet var stort. Hvis kongen helt havde opgivet Gamleborg, der sikkert også kontrollerede kildemarkedet før Lilleborg blev bygget, da havde ærkebispen i stedet sat sig på det lukrative kildemarked. Lilleborg var derfor velplaceret i forhold til Koldekilde og det lukrative marked som stedet havde, hvad kong Valdemar naturligvis ønskede at udnytte.

Spillefugle har altid været tiltrukket af markeder hvor mennesker kunne mødes og spille om penge eller naturalier. herover ses to terninger af ben fundet på Lilleborg. Foto Bornholms Museum.

1162: Valdemars teglstensmur i Dannevirke bliver bygget. Valdemar får aldrig set muren færdig, det er hans søn Knud 4. der gør byggeriet færdigt. Anvendelsen af dette nye byggemateriale tages hurtigt i brug rundt om i Danmark. Vordingborg Korsør, Bjernede kirke m. m. På Lilleborg er fundet rester af teglsten. Muligvis er de øverste etager af borgen bygget med mursten = Kongeligt byggeri. Senere er murstenene muligvis genanvendt på Hammershus.

Absalon bygger Roskilde Domkirke. Han lader den af biskop Nordman byggede frådstens katedral nedrive og erstatte med den nuværende teglstenskirke. Det tager adskillige år at gøre den færdig. Ligeledes påbegyndes også Sorø kirke ligeledes i teglsten.

1167: Absalon bygger borg i Havn (københavn) Esbern Snare bygger Kalundborg (Allike Lundeborg) samt tårnborg v. korsør placeret centralt inden en firkantet ringmur, borgen var en særdeles stærk fæstning tilsvarede lignende anlæg i det tyske kejserrige og i Normandiet. Valdemars søstersøn Knud Prislavsøn bygger Nyborg. Ved Øring Næs bygger Valdemar Vordingborg også Sprogø bliver befæstet, her med et rundt tårn. Flere af disse byggerier er teglstens byggerier. Bjarnede kirkes øverste etage er ligeledes af teglsten, halvfærdig har hvideslægtens bygherre besluttet at anvende dette nye vidunder byggemateriale.

1168: Ærkebiskop Eskild vender hjem fra udlændighed, Pave Alexander 3. sidder nu sikkert på pavestolen. Kong Valdemar giver alle Ærkebispens rettigheder og besiddelser tilbage.  Hammershus og 3 af Bornholms 4 herreder gives ligeledes tilbage. Kongen får ingen grund til utilfredshed med Eskild loyalitet, samarbejdet bliver upåklageligt.

1169: Rygen og Arkona indtages af Valdemar den store og Biskop Absalon. Rygen kommer under Roskilde bispedømme. Her kan Hammershus sammen med Vordingborg, have været en vigtig brik i dette felttog som forsynings baser i Østersø regionen.

1170: En stor skare af kirkelige og verdslige stormænd samles i Ringsted, hvor koret i kirken der blev opført i munkesten, var færdigbygget. Ærkebiskop Eskild forestår indvielsen og samtidig optages Knud Lavard til Sjællands og kongeslægtens skytshelgener. Valdemars mindreårige søn Knud salves og krones til faderens efterfølger.

I 1170 angriber Kurlænderne og Esterne Øland og en tid har de en base på øen. Kurlænderne hjemsøger de sjællandske kyster, hvorvidt Bornholm blev angrebet af Kurerne og Esterne er uvist. Et dansk ledingstog driver dem det samme år ud fra øland. Den danske kong Valdemar den store har øjensynligt betragtet Øland som dansk territorie. Sverige er endnu ikke et samlet rige men delt i tre riger Vestergøtaland, Østergøtaland og Svealand. Småland var et stort ufremkommeligt skovområde beboet af hedninger. Småland skove var en naturligt grænse mellem Danmark og rigerne nord for skoven. Den sydlige del af Småland op til søen Bolmen havde været et dansk grænseland siden vikingetiden.

1177: Absalon bliver Ærkebiskop i Lund, 1177-1201. Eskild nedlægger sit embede.

Bidsler og sporet fundet på Lilleborg, viser at borgen er en ridderborg med en rytter garnison, bestående af 1 ridder, 8 ungriddere bevæbnet med lanse og skjold og samme antal væbnere til hest bevæbnet med armbryst, buer og spyd.

Hestesko og ringbrynje fundet på Lilleborg, viser at nogle krigsfolk var godt udrustet til krig. Foto Bornholms Museum.

.

1182: Knud 4/6. bliver konge, 1182-1202. fra hans regeringstid er der fundet 46 mønter på Lilleborg, hvad kan skyldes en større aktivitet på borgen, formodentlig i forbindelse med krigshandlingerne i det vendiske område i det nuværende Polen og Nordtyskland, hvor Bornholm kan have været en forsyningsbase for den danske hær.

35 mønter med Knud 4.(6.) præg, er fundet på Lilleborg. Ingen ydre fjender truede Bornholm i den tid og aktiviteten har formodentlig været af fredelig karakter, mønterne stammer sikkert fra handel og skatte inddrivelse. Mange bornholmere har sikkert nydt godt af handelen med Korstogene mod Venden på den Nordtyske kyst, som antageligvis blev forsynet delvis fra Bornholm. 

1184: Absalon fører den danske leding flåde mod Venden og ved Stralsund slår han den vendiske flåde og tager 500 skibe, kun 35 skibe undslipper.

1185: Kong Knud fuldbyrder Vendens erobring og hertug Buggislav må hylde den danske konge

1186: Den norske konges bror, Erik Sigurdson, sejler med en flåde til Østersøen hvor han plyndrer kysterne ved Dvinas munding. Derefter kaprer han to saksiske skibe syd for Gotland. Om Bornholm berøres af denne flådes plyndring er der ingen beretninger om.

1187: I julen holder kong Knud 4/6. julegilde i kongsgården i Odense. Her kommer et sendebud fra paven med meddelelse om at muslimerne havde taget Jerusalem. Dette udløste en ny korstogs feber.

1191: Kong Knud fører et korstog mod Finland, hvor et område strategisk beliggende nord for Estland, besættes. D.23. juni observeres en solformørkelse i Danmark.

1201: Anners Sunesen bliver ærkebiskop, 1201-1223.

Tenvægte til spinding af uldtråd (til venstre herover) og et ildstål til at slå ild med (til højre herover), var vigtige hjælpemidler som kvinderne ikke kunne undvære i deres daglige arbejde på Lilleborg i Middelalderen. Foto Bornholms Museum.

Perlerne til venstre har tilhørt kvinderne, kornet til højre var kvindernes gebet, som de malede til mel og bagte brød af, eller de kogte det til grød, som var den mest almindelige spise for Lilleborgs beboere i middelalderen. Foto Bornholms Museum.

.

1202: Valdemar 2. Sejer bliver konge, 1202-41. Ryd-årbøgerne omtaler et korstog mod Finland ledet af Anders Sunesøn Hvide. Der er fundet 13 mønter på Lilleborg fra hans regeringstid.

1203: Øselboerne som havde nær kontakt med Kurlænderne, hærger Danmarks og Sveriges kyster med 16 skibe. Da øselboerne vil afsætte byttet i Visby, overfaldt Albert af Bremen med sin korshær øselboernes skibe og fik et stort bytte. Formodentlig er Bornholm ikke gået fri af øselboernes plyndring selv om der ingen oplysninger er herom.

1218: Bisp Albert af Riga opsøger kong Valdemar og på de tyske Sværdridderes vegne beder han kongen om hjælp til at kristne de hedenske estere.

En knækket lansespids (til venstre) og en dupsko til en lanse (til højre) fundet på Lilleborg, kan være anvendt i en turnering på borgen. I denne tid trænede man heftigt for at dygtiggøre sig til det kommende korstog til Estland, mange ridderes våben såvel som lemmer, har brækket under dyst legen. Foto Bornholms Museum.

1219: Kong Valdemar opbyder en vældig hær og sejler til Estland, det er østersøvældet der tager sin udvidelse i mod Baltikum og Bornholm må nødvendigvis have været inddraget i denne ekspansion. Bornholms kirker og borge har sikkert været oplagrings stationer med fødevarer til invasionsstyrken. Hammershus har givetvis været inddraget i operationerne som forsyningsbase.

Det er tænkeligt at Johanitterne i Anvorskov har været behjælpelig med transport af forsyninger og tropper. En del af forsyningerne fra Bornholm og Skåne og Blekinge og kan være transporteret af Johanniterne, eskorteret af deres krigsfolk. I Middelhavet var Johanniterne kendt som søfarende korsriddere, hvor de transporterede krigsfolk og forsyninger til det hellige land.

Ved Lyndanise står et stort slag mellem danskerne og esterne og under slaget falder et rødt flag med et hvidt kors ned fra himlen (Dannebrog). Det går i begyndelsen dårligt for danskerne og under det tumultagtige slag hvor esterne nåede ind i danskernes lejer, har adskillige telte sikkert væltet eller gået op i luer. Det er tænkeligt at Johanniternes ordensmester fra Antvorskov har været med ved Lyndanise, et af teltene kan være Johanniternes telt med deres banner, et rødt flag med et hvidt kors. Dette flag kan have revet løs og blafret hen over danskerne på slagmarken, en oplevelse der for de trængte danskere opfattes som et under der kom ned fra himlen. I 1130 proklamerede paven at krigen mod de vantro og hedninger skulle føre et rødt banner med et hvidt kors, og mange tyske hjælpetropper havde også år 1219 røde flag med hvidt kors. Johanniterne havde allerede år 1150 i Jerusalem en rød Gonfanon/Standard med et hvidt kors, først i 1259 fik Johannitter-ordenen af paven eneret på det røde flag med hvidt kors.

Ærkebisp Anners Sunesen var med i slaget og Dannebrog kan derfor også stamme fra hans flagprydede telt. Ærkebispens flag var en rød dug med et gult kors, som det ses i nutidens Skånske regionsflag, så det er nærliggende, da det gik dårligst for danskerne, at ærkebispen har haft en finger med i Dannebrogs blafren hen over slagmarken. Under kong hans mislykkede forsøg år 1500 e. Kr. i at undertvinge befolkningen i Ditmarsken, nuværende Holdsten, mistede vi Lyndanis flaget. Ditmarskerne der var sejrherrer, hængte flaget op i Meldorf kirke i Ditmarsken. Hundrede år senere var flaget der stadig hang i kirken falmet og korset var en snavset hvid farve og alle troede at korset oprindeligt havde været hvidt, muligvis var korset oprindeligt gult som Skånes flag, men falmet til en skidenhvid farve.

Fra  en samling (Collectanea) til Peder Olsens Danmarks historie, der formodentlig er skrevet omkring 1527, omtales det at begivenheden hvor Dannebrog faldt ned fra himlen, fandt sted i året 1208 på et sted kaldes Fellin (Villjandi) i Livland, nuværende Estland. Kilden er antageligvis ældre end 1527 og er nedskrevet af Peder Olsen 300 år efter begivenheden. Der er uvist hvorfra Dannebrog stammer og der er mange muligheder at vælge imellem.

1223: Peter Saxesen bliver ærkebiskop, 1223-1228. Under en jagt på Lyø bliver kong Valdemar og hans søn Valdemar taget til fange af Grev Henrik af Schwerin.

1228: Uffe Thrugotsen bliver ærkebiskop, 1228-1252.

1231: Ærkebisp Uffe skildrer i et brev til paven at der er nød i Danmark med kvægpest og hungersnød. Også den i 1225 store løsesum for kong Valdemars løskøb, tynger Danmark.

Høtyve og arbejdsknive fundet på Lilleborg, var vigtigt værktøj for borgens mandlige besætning. Forsyninger blev formodentlig kørt til borgen som fast afgift af herredets bønner, og en høtyv og en kniv var nødvendig at være i besiddelse af, når høet skulle læsses ind på borgen og dyrene slagtes. Foto Bornholms Museum.

Fiskekrogen til venstre herover er sikkert anvendt i søen af en dreng, imedens har fløjtet med benfløjten i midten. Kammen til højre, er en fin kam, sikkert anvendt af en fin frue i borgens øverste stue, opmuret med moderne munkesten. Fra stuen har hun fra de fine glasruder, kunnet se drengen der fløjtede ved søbredden. Foto Bornholms Museum.

1241: Valdemar sejr dør. Erik 4. Plovpenning bliver konge, 1241-50.

I perioden 1210-1240 kommer kastelsborgene som type til Danmark, den borgtype har været anvendt syd for Danmark siden 1190. Typen er stærkt befæstet med såkaldte tovreller der er små runde tårne åbne bagtil og som følger muren med fast interval (Visby, som dog er noget senere opført). Også hjørnerne bliver befæstet med firkantede tårne, ofte beskyttede de indgangen eller var selve porttårnet, som det kan ses på Lilleborg og Hammershus. Faldgitre i portåbningen er ikke indført endnu, det bliver almindeligt fra omkring 1250-60.

Omkring 1241 bliver Lilleborgs antageligvis udvidet østtårnet ved indgangen samt en nye mur nord for tårnet bliver opført, formodentlig på foranledning af kong Erik plovpennings eller af Cristoffer 1. Det begrunder jeg med, at det var urolige tider, hvor kongen konstant var i strid med ærkebispen, og ærkebispen har formodentlig i takt med Lilleborgs udvidelse, udvidede Hammershus ved at etablere Manteltårnet. Disse byggerier er sikkert sket i et rustnings kapløb mellem kongen og ærkebispen.

 

Herover ses grundplanstegninger af Lilleborg til venstre og Hammershus til højre fra 1241-1259. Begge borge har fået et beskyttelses tårn ved hovedporten og Lilleborgs nordøst mur er flyttet 2 meter mod øst. Bemærk at Hammershus tårn er placeret over den gamle portåbning og at tårnets murværk er tyndere end ringmuren på Hammershus, ligeledes er Lilleborgs tårns murværk kraftigere. Hammershus tårn er muligvis opført flere år senere en Lilleborgs, formodentlig efter 1253 hvor Jacob Erlandsen bliver ærkebiskop og striden blusser op mellem ham og kong Cristoffer. Murerne er sandsynligvis blevet dygtigere og har bygget spinklere mureværk på Hammershus.

 

Herover ses et foto taget fra tårnets mur set mod nord. Den nedbrudte østmur fra borgens opførelse i 1159 ses til venstre og den nye mur opført omkring 1241 ses til højre. Den nye mur har både været tykkere og højere en den gamle mur og har formodentlig haft en vægtergang af træ oven på muren.

På Lilleborg er det en stigende aktivitet på borgen med større møntfund fra kongerne Erik plovpenning og Christoffer 1.

Erik plovpenning 1241-1250, med 40 møntfund,

Christoffer 1. 1250-1259, med 69 møntfund.

Møntfindene afspejler formodentlig aktiviteten, at Lilleborgs store beskyttelsestårn i den østlige mur ved porten etableres tillige med en stærkere mur i øst nord for tårnet, muren erstatter den ældre men svagere østmur fra 1159 der rives ned og genanvendes i den nye mur som dermed rykkes 2 meter mod øst. På Lilleborg er fundet rester af teglsten, muligvis er det på den tid, at øverste etager af borgens palladium bliver udvidet med en etage af mursten. Ved samme lejlighed anvendes der glas i vinduerne i palladium. Pergament eller ben ruder er ellers mest anvendt på denne tid, det at der anvendes glas viser tydelig at det er et kongeligt byggeri og at der ikke er sparet på noget, som ovenfor omtalt må der have været betydelige indtægter knyttet til Lilleborg.Senere efter at borgen var erobret af Jaromar af Rygen i 1259, er de kostbare murstene genanvendt til udvidelsen af Hammershus.

Herover ses en rekonstruktions-tegning af Lilleborg fra omkring 1258, set mod nord. Borgen har ud for indgangen til hovedporten fået et beskyttelsestårn. Palatiet/beboelseshuset har fået en ekstra etage opmuret i teglsten/munkesten og vinduerne er forsynet med glasruder og prydet med søjler i kalksten fra Limensgade på Sydbornholm.  På den lille tegning ses hvordan porten muligvis har haft en vægtergang over indgangen, som var blevet almindeligt i middelalderens begyndelse. Porten har intet faldgitter, det var ikke indført i Danmark da tårnet blev bygget i 1241, hvorimod Manteltårnet på Hammershus har faldgitter, som er blevet monteret under en ombygning af porten med munkesten efter 1259.

Herover ses til venstre en halv munkesten, i midten et stykke rudeglas i blyfatning og til højre glasskår fra udsøgt glas. Disse materialer viser at Lilleborgs ejer var velstillet og havde råd til luksus som mursten, glas i vinduerne og fine importerede drikkeglas, en konge værdigt. Foto Bornholms Museum.

1250: Abel bliver konge, 1250-1252. Fra Abels tid er der kun fundet 1 mønt hvad fortæller at der ikke har været megen aktivitet på Lilleborg. Mønten kan være tabt i Christoffers tid.

Omkring den tid begynder den gotiske byggestil at vinde indpas i Danmark. Stilen er kendetegnet ved spidsbuede vinduer og gavle med takker, ligeledes er det almindeligt at give kirkerne tårne og mange af de romanske kirker forsynes de næste århundrede med kirketårne. Stilen slår først igennem på Bornholm efter 1270-80.

1252: Chrisstoffer 1. bliver konge, 1252-59, død 29. maj 1259.

1253: Jacob Erlandsen bliver ærkebiskop, (1253-1274) Han er af hvideslægt

1259:  Lilleborg ødelægges:  Efter en længere strid Lykkedes det Frue nat, (5. febr.) Kong Christoffer 1. at på gribe ærkebiskop Jacob Erlandsen i Gislaborg ved Landskrona, og føre ham som fange til kongsgården Hagenskov på Fyn. Dette afstedkommer at Rygenfyrst Jaromer sammen med Jacob Erlandsens broder Anders Erlandsen gør landgang på Bornholm og indtager og ødelægger Lilleborg i Almindingen. Dette må have sket engang i marts eller begyndelsen af april måned, for efter togtet til bornholmer, gør Jaromer d. 17 april landgang på Sjællands østkyst og stormer København, som derefter hærges (Jarmers plads og tårn viser hvor Jaromer brød ind i byen med sin hær).

 

 

 

 

 

Herover ses 2 foto af armbryst-boltspidser fundet ved sydmurens yderside. Flere af spidserne er slået flade i spidsen der antyder at de har ramt borgmurens yderside afskudt fra søens Pølsekjedlens sydlige bred. Spidserne stammer formodentlig fra kampene om borgens erobring i 1259. At sende en massiv sværm af pile mod borgen fra sydsiden, var for at skabe forvirring, en taktik der skabte forvirring og bortledte opmærksomheden fra hovedangrebet, som må have sket ved østmuren, hvor en del ituslået krigsudstyr er fundet.Foto Bornholms Museum

.

At kampen har været voldsomme og blodige i middelalderen vidner fundene fra Lilleborg. Herover ses en modbydelig pilespeds og 2 kampøkser der ofte var monteret på et 1,5 m langt skaft. Foto Bornholms Museum.

Fodangler/partisansøm var et vigtigt forsvar i Middelalderen, de kunne hurtigt kastes ud foran murene og porten for at stoppe angriberne når de trådte på dem hvad var temmelig invaliderende. foto Bornholms Museum.

.

En gammel bispekrønike fortælles der følgende: >>Han(Fyrst Jaromar)drog med Ærkebispens broder Anders Erlandsen til Bornholm og belagde Hammershus slot. Besætningen måtte overgive sig og 200 mand blev fangne af hvilke en del blev henrettet og resten blev med ham fangen bortført til at ransoneres. Ærkebispens broder, Anders Erlandsen, blev tilbage på Bornholm.<<

Pave Urban, der ellers havde holdt med Jacob Erlandsen, skriver til sin stridbare Ærkebisp i norden og bebrejdede hans onde gerninger, særlig det,>> at han havde tilskynnet fyrst Jarromar og sin broder Anders Erlandsen til at foretage sådanne onde gerninger mod kongens folk på Bornholm, ødelægge fæstningen og slottet siden indtage og besidde.<<(Magn. Mathæi Bispekrønike, opbevaret i Bornholmiana, 5. bind (Rigsarkivet)).

I første beretning omtales Hammershus som værende den borg der blev indtaget. Noget tyder på at Kong Christoffer havde erobret Hammershus kort tid efter at Ærkebispen var taget til fange. Det passer godt med at den første beretning omtaler Hammershus som den borg der tages og at Anders Erlandsen bliver tilbage på borgen, medens Jaromar (Jarimir?) drager videre, hvorhen omtales ikke.

I den anden beretning (Pave Urbans) omtales en fæstning og et slot som værende involveret. Det er gammel kendt på Bornholm, at Hammershus altid har været omtal som slottet. Fæstningen som omtales i den sidste beretning må derfor være Lilleborg, dertil drog Jaromar med sine folk og erobre borgen og lagde den øde, medens Anders blev på Slottet med sine folk.

Fra hvilke af borgene de 200 tilfangetagne folk kom fra er usikkert, at alle 200 døde som det ofte påstås, er ikke rigtigt. Som det omtales i første beretning, blev nogen henrettet, medens resten blev frikøbt af slægtninge (ransoneres=løskøbes. Fr. Lat.), det var almindeligt i middelalderen, at spare de værdifulde fanger så man kunne få løsepenge for dem.

Jeg antager, at Jaromar og Anders både erobres Hammershus og Lilleborg.  Hammershus har sikkert hurtigt overgivet sig uden kamp, hvad også står skrevet i den første beretning >>Belagde Hammershus slot<<. Lilleborg har bidt fra sig, den var en kongeborg og dengang stærkere end Hammershus. Høvedsmanden på Lilleborg har kæmpet for sin ære, om han overlevede er uvist, hvis han gjorde, kan han være en af dem der blev sparet for, som der står skrevet,>> bortført til at ransoneres<<.

1259: Erik 5. klipping bliver konge krones juledag 1259, (1259-86).

Fra Erik Klippings tid er der fundet 78 mønter, Disse mønter stammer fra tiden efter Lilleborgs erobring, hvor borgen blev anvendt som byggemarked i forbindelse Hammershus udvidelse. Herover ses 3 eksemplarer, hvoraf den til venstre har klip fra Erik Klippings møntforringelse (deraf tilnavnet Klipping). Erik Klipping begyndte først at klippe i mønterne et par år inde i sin regeringstid, og denne mønt må være tabt på pladsen nogle år efter at borgen var erobret af Rygenfyrsten 1259. Formodentlig er den tabt engang efter at Erik klipping tilbageerobrede Lilleborg i 1265.

1260: Lilleborg bliver ikke helt forladt, i en tid er der aktivitet på borgbanken, Anders Erlandsen sidder på Hammershus og Lilleborg indtil Erik Klipping erobrer Hammershus i 1265 og samtidig kommer Lilleborg igen under kronen. Medens ærkebispen fra 1259 til 1265 har øen, har der formodentlig boet en administrator på Lilleborg eksempelvis en kirkelig embedsmand og netop et spidsovalt signet af bronze, der har tilhørt en gejstlig person, er fundet på Lilleborg. Signetet er prægt med et alter med alterdug, på alteret står en alterkalk og teksten langs kanten lyder “+ sigillum bovonis”,  som sige Boves segl.  Spidsovale segl dateres til den sidste halvdel af 1200 tallet og den eneste person der kan refereres til er Bove fra Lund, en gejstlig person som der foreligger 2 breve dateret til 1256 og 1268, seglet kan have tilhørt ham og formodentlig har han været på Lilleborg i tidsrummet 1259 – 1265 og muligvis har han måtte forlade Bornholm i hast, uden at få sit segl med da Lilleborg faldt for kongens krigsfolk i 1265.

Herover ses Boves segl fundet på Lilleborg. sammen med det forgyldte bogspænde, som formodentlig har siddet på en bibel, antydet det at en prælat fra Lund domkirke har været på Bornholm. Foto: Bornholms Museum.

På Lilleborg er der fundet rester af teglsten, det er muligt at nogle af de yngste øverste etager på Lilleborg har bestået af munkesten, i så fald har Anders og Jacob Erlandsen sikkert hentet det værdifulde byggematerialer på det erobrede Lilleborg og genanvendt det til at udbygge Hammershus. Det kan forklare hvorfor der er fundet Erik Klipping mønter samt et et segl tilhørende en gejstlig fra Lund, fra tiden efter at borgen var erobret, som sikkert skyldes aktiviteten hvor borgruinen blev nedrevet og transporteret til Hammershus. En stor del af de ældste munkestene fra Lilleborg kan derfor sikkert befinde sig på Hammershus i Manteltårnet og Palatiet. Munkesten blev i udstrakt grad genanvendt i middelalderen, Kalø slot ved Århus var f. eks. leverandør til flere herregårde i Jylland samt til palæer i København. Den nederste etage af munkesten på manteltårnet og trappen har størrelse som anvendtes i 1170 – 1190, og som også findes i Dannevirke og Ringsted kirke, begge bygget i 1170-80. Da Hammershus først anvendte munkesten 70 år sener, må stenene nødvendigvis vær hentet fra et ældre byggeri, formodentlig fra Lilleborg. Kirkesalen og en del den indre borggårds tilbygninger må være bygget i tiden medens Jens Grand 1289-1303 var Ærkebiskop, så han kan også have benyttet Lilleborg som byggemarked efter at Bornholm igen kom under Lund bispedømme i 1275.

1265-1275: Kong Erik Klipping indtager Hammershus, og i 11 år sidder en kongelig kommandant på Bornholm, fra 1274 er det rygenfyrst Vitslav Jarmersen, kongens Drost=hærfører, der sidder på Lilleborg.  I 1275 må han gå ind på at give Hammershus tilbage. Adskillige gange indtager kongemagten borgen men altid med samme korte besættelser.

Som før omtalt mener arkæolog Finn Ole Nielsen Bornholms Museum, at mønterne på Lilleborg fra Erik Klippings tid afspejler, at Lilleborg bliver generobret samtidig med Hammershus blev indtaget år 1265, og at Lilleborg først senere blev nedrevet. En teori antager, at det var Erik Klipping der lod Lilleborg nedreve, hvis det er tilfældet, har han tænkt og gjort som den skotske kong Robert Bruce, der under stridighederne med englænderne, nedrev mange af Skotlands datidige borge. Konstant måtte Bruce generobre borgene fra englænderne og omvendt, det var nødvendigt for den engelske konge at kunne anvende dem som besættelsesborge og uden borgene som Bruce lod nedrevet, mistede englænderne grebet om Skotland. Erik klipping var sikkert klar over, at han ikke i længden kunne holde Lilleborg mod de magtfulde Ærkebiskopper i Lund og for at hindre ærkebispen i at sidde på Lilleborg, er det muligt at kongen gjorde som den skotske konge og lod Lilleborg nedrive. Ser man på hvor resterne af murbrokkerne ligger, er det tydeligt, at murene er trykket ud fra indersiden af borggården, alle kampestenene er væltet ud og ligger på ydersiden nedenfor borgen ved søbredderne, et tydeligt tegn at arbejdet var grundigt udført og at der var tid til opgavens løsning.

Det kan også være, at der var Ærkebiskop Jens Grand ,1289-1303, der er ansvarlig for Lilleborgs nedrivning og genanvendt munkesten samt tømmer på Hammershus. At en del af Lilleborg var bygger af teglsten=Munkesten, som det ses af de få munkesten der er fundet på stedet, men der må have været mange flere og disse er formodentlig fjernet og anvendt andre steder, f. eks. på Hammershus.

1273/74: Rønne herred overlades til Rygenfyrsten Vitslav Jarmersen (faderen Jarmer døde i krig år 1261). Vitslav var kong Erik Klippings drost.

1274: Jacob Erlandsen dør på Rygen

Lilleborgs historie som fæstning er til ende og borgen benyttes som byggemarked og rives ned så der kun er en lav mur tilbage, borgen går i glemsel. Ikke før holstfører Rømer henter sten på Lilleborgruinen, bliver der foretaget udgravninger på stedet. Lokalbefolkningen bliver bekendt med borgen som Røverborgen og bliver et turistmål.

M.F.Jensen.