Bygdeborgen/tilflugtsborgen/vikingeborgen i Almindingen på Bornholm.

S

Gamleborg, Almindingen. bornholmsoldtid.dk IMG_1675N

Herover ses vikingetids borgen Gamleborg med Ekkodalen til venstre og Skovriddergården øverst. Til højre ses en dyb sprækkedal, der effektivt beskytter borgens volde mod angreb kommende fra vestlig retning. Nordporten ses nederst.

Herover ses mod nord den dybe sprækkedal vest for Gamleborg. Dalen er en hindring der effektivt beskytter borgen mod angreb fra vest.

 

Gamleborg i Almindingen på Bornholm, er 250 m lang og 150 m bred og er højt beliggende på en klippeknude, der rejser sig 25 m over Ekkodalen. Mod øst knejser øverst en lav jordvold 20 m over Ekkodalens bund, mod vest er skrænterne ned til en sprækkedals bund 10-15 m. Mod nord er der anlagt en mægtig 10-14 m høj  jordvold, den afspærrer det nordlige terræn op mod voldens yderside, hvor terrænet stiger jævn op mod borgen. I nordvolden findes en port og foran udenfor porten, ses svage forhøjninger, som er rester af en lave beskyttelsesvolde, formet som halvcirkler, anlagt så man ikke kan angribe direkte ind mod porten. En sydvold er anlagt, så den afspærrer det sydlige jævnt stigende terræn mod borgen, I volden findes 2 porte der giver adgang til borgen. Den østlige af borgens porte mod syd er fra vikingetidens begyndelse, og blev tilmuret da den vestlige sydport, der ligger 10 m fra den gamle port, senere blev opført.

.

Gamleborg, Almindingen. bornholmsoldtid.dk IMG_6600Herover ses Gamleborgs vestlige sydport, bygget af kalkstens kvadrer og kløvede kampesten.

Som det ses på fotoet ovenfor, er den vestlige sydport fint konstrueret af kalkstens kvadrer fra Limensgade, der findes 9 km syd for Gamleborg, samt af kløvede kampesten alt lagt i mørtel, den blev opført i forbindelse med at syd-og vestvolden blev moderniseret med en kampestensmur, ligeledes lagt i mørtel, formodentlig omkring 1140 – 1150 e.Kr.. Terrænet foran sydporten var beskyttet af flere lave volde og barrikader, som stadig anes som svage forhøjninger i terrænet. Ca. 100 m vest for vikingeborgen er et højdedrag med stejle sider mod en nord-sydgående dal. Højdedraget ligger højere end borgen, hvilket er uhensigtsmæssigt, da en belejrende fjende herfra kan holde øje med aktiviteterne inde i borgen. Af strategiske hensyn, må dette højdedrag nødvendigvis have været inddraget i forsvaret, 2 steder er der iagttaget korte forløb i terrænet, af noget, der kan være rester af volde. Flere dæmninger er konstateret omkring Gamleborg, der har opstemmet vand og skabt en række søer nordvest – nord – og øst for borgen, derved har borgen foruden at være en klippeborg også delvis været en vandborg. På LIDAR-højdekortet herunder, er markeret volde og hulveje, til borgen og opstemmede søer.

Gamleborg.. bornholmsoldtid.dk DHM-2007-Terræn(1,6 GRID)Herover ses et LIDAR højdekort med vikingeborgen Gamleborg og dens omkringliggende mulige forsvarsværker. DTK/4-cmKORT(trykt 1977-1992).

.

Herover ses vest og sydmuren med sydport, som den ser ud i nutiden.

.

Gamleborg-Lilleborg, bornholmsoldtid.dk DHM-2007-Terræn(1,6 GRID)

Herover ses et LIDAR højdekort over Gamleborg og Lilleborg beliggende i det kuperede terræn som Almindingen er. Hulveje er markeret med sorte linjer, ikke alle hulveje er markeret, de udeladte kan ses som svage striber, bemærk  at næsten alle hulvejene svinger mod øst og har retning mod Gamleborg og Lilleborg. Disse veje er tvangsveje, som bønderne benyttede, da de kørte tvangskørsel til borgene med brændsel, fødevarer og andre forsyninger i middelalderen. Nogle af hulvejene har sikkert været benyttet op til for 200 år siden, indtil skovridder Rømer lukkede Almindingen, så bønderne ikke længere kunne drive deres kvæg til græsning i Almindingen. DTK/4-cmKORT(trykt 1977-1992).

Gamleborg, bornholmsoldtid.dkDer er foretaget arkæologiske undersøgelser på Gamleborg ledet af arkæolog Ole Klint Jensen. På kortet herover ses er søgegrøfterne markeret, de røde tal henviser til fundlisterne, hvor fundene er gjort. Voldene er markeret med rød linje. Det antages at den ældre sydlige træport fra vikingetidens begyndelse (markeret 3), er afbrændt i forbindelse med en krigshandling, et trækulslag blev fundet i forbindelse med udgravningen. Print gerne et eksemplar og tag det med når du besøger Gamleborg og se hvor fundene er gjort. Kort: Ole Klint Jeensen.

.

Herunder følger en tidsskema over Gamleborg i Almindingen. Nutidige arkæologiske fund samt begivenheder i datidens norden, som kan have haft betydning for Gamleborgs udvikling og skæbne, er kort beskrevet. Ligeledes er konger, biskopper og ærkebiskopper der har hersket over Bornholm, medtaget i tidsskemaet.

3.700-2.700 f.Kr: Fund af keramik og skafttunge pilespidser af flint fra stenalderen viser, at Gamleborg lokaliteten i Almindingen allerede var taget i brug for 5.700 år siden, muligvis som en befæstet boplads eller bygdeborg, hvor de stejle skrænter gav tilstrækkelig beskyttelse. Ingen arkæologiske fund kan bekræfte beboelse på stedet fra stenalderen.

.

Gamleborg,stenalder. bornholmsoldtid.dkHerover ser tegninger af keramik fra 3700 f.Kr. og 2 skafttunge pilespidser fra Grubekeramisk periode 2800 f.Kr. fundet på Gamleborg. Tegning: Ole Klint Jensen. Bornholms Museum,

0-700 e.Kr: Fra romersk-germansk jernalder er der ingen fund der kan bevise, at stedet har været benyttet som en fæstning/bygdeborg. Som jernalder tilflugtsborg, ligger den ellers perfekt og har stor lighed med tilflugtsborgen Gamleborg i Paradisbakkerne som er fra germansk jernalder. Formodentlig har der været en befæstning på stedet fra denne tid og en fremtidig arkæologisk udgravning vil vise om det var tilfældet.

600-1000 e.Kr: Fra slutningen af jernalderen til middelalderens begyndelse, har der været 3-4 byggefaser med mindst 2  byggefaser af træ og muligvis en byggefase af sten lagt i ler, og den sidste byggefase er stenmuren af kampesten lagt i mørtel, som kan ses i vestvolden tillige med nord og sydporten.

800 e.kr: I begyndelsen af vikingetiden får borgen kongestatus og bliver hovedborg for den lokale regerende konge, senere den danske konges hovedborg i slutningen af vikingetiden.

.

Gamleborg Almindingen. bornholmsoldtid.dkHerover ses en rekonstruktions-tegning af vikingeborgen Gamleborg i Almindingen fra omkring 800-1.000 e.Kr. set mod syd. Tegningen viser den massive nordvold med port, stedet havde ikke et naturligt forsvar i form af skrænter og derfor blev en vold bygget af tilført jord og sten, der ved basen er 8-10 m bred og 10-14 m høj, øverst har der været et 2 m højt bolværk af træ med et brystværn på 1,2-1,8 m. Terrænet foran volden har været forstærket med flere palisader og formodentlig også med nedgravede spidse pæle samt tjørnehække, datidens pigtrådsspærring (tjørnehække er ikke medtaget på denne tegning).

Omkr. 890 e. Kr.: Englænderen Wulfstan og normannen Ottar, der nogle år før 890, rejste i Østersøen, hævdede at Bornholm havde sin egen konge.  Endvidere berettes, at Blekinge hørte under Sverige, dette er sikkert en fejl eller uvidenhed fra Wulfstans side. Sverige var dengang ikke samlet i et rige, men bestod af 3 kongeriger: Vester Gøtaland, Øster Gøtaland og Sveavælde, der lå omkring de 3 store indlandssøer Mälaren, Vättern og Vänern. Blekinge hørte derfor snare til Øster Gøtaland, der var et selvstændigt rige, eller under Skåne, der på den tid havde deres egen konge.

Omkr. 900 e.Kr.: En svensk høvding ved navnet Olaf overtager Hedeby efter en dansk konge ved navnet Helge. på den tid blev der etableret adskillige bosættelser på Bornholm af indvandrere fra området Mälaren ved Stokholm i Sverige. Stednavne som Studeby og Kjelseby i Østerlars sogn, er navne, der afspejler indvandringen. Det kan tænkes at Bornholm en kort årrække, var styret af en Svensk indvandret høvding med sæde på Gamleborg??.

 

945: Ifølge franske kloster-årbøger sejlede Kong Harald Blåtand til Normandiet i Frankrig med en dansk flåde (Harald var ikke konge før 956, muligvis har han kaldt sig søkonge, eller haft status som sin fader Gorm den Gamles medkonge). Normandiets hertug Rollos unge sønnesøn, Richard, er flygtet fra den franske kong Ludvigs varetægt. Harald sejler med flåden til Normandiet for, at håndhæve hans slægtnings, Richards rettigheder. I Bayeux mødes Harald og Ludvig, hvor det kommer til sammenstød og Ludvig må flygte. Harald lader normannerne hylde hans slægtning Richard, hvorefter han befæster hertugdømmets borge og byer, samt påbyder overholdelse af Rollos danske love, derefter vender han hjem (Danmarkshistorien, hvornår skete det. Politikens forlag 1972).

950-990: M. K. Zahrtmann (Bornholmerens historiebog 1934-35) nævner, at Bornholm havde en jarl som hed Vesete (950-990) og som boede på Vesetgård, i dag Vestergård i Vestermarie. Veset er ikke et navn, men en titel der betyder “Den der var i “Viet sat” og dermed hedninge offerpræst i et helliget “Vi” som var en offerplads. Vesete var formodentlig fra 950 til 965 selvstændig konge eller jarl under den skånske konge, fra 965 bliver Bornholm indlemmet i Kong Harald Bløtands danske rig, og Vesete bliver Jarl under kong Harald. Gamleborg der kun ligger 3 km nordøst for Vestergård, har formodentlig været hans befæstede garnison. Veset var gift med Hildegunna, med hvem han havde de berømte sønner: Bue hin Digre (tykke) og Sigurd Kåppa (kappe), der var kendt som Jomsvikinger. Der er ingen beretninger om en forbindelse mellem Gamleborg og disse personer fra vikingetiden, tiden var meget udfarende, så sørøvere har formodentlig ikke turdet nærme sig øen med bornholmske høvdinge som dem. Siden år 900 har  Gamleborg fået lov til at ligge forfalde hen og først med kong Harald Blåtand sker der nybyggeri på Gamleborg.

958: Harald Blåtand bliver konge (958-†986). Omkring denne tid bliver Bornholm uigenkaldeligt underlagt den danske konges magt.

961-65: Kong Harald Blåtand indlemmer Bornholm i sit danske rige, det sker samtidig med at han underlægger sig Skåne, Blekinge, Halland, det nuværende Bohus leen, samt Vestfold og Østfold, der er beliggende i Oslo-fjordens.

I Normandiet har Kong Harald blåtand set og været med til at bygge avancerede befæstede anlæg af træ, og da han bliver konge, efter Gorm den Gamles død, begynder han etableringen af de 6 store ringborge, kaldet trelleborge (fordi de blev bygget af lodret stående planker, der kaldes tralle, ikke at forveksle med trælle, der er slaver). Ringborge af træ kendes også fra det slaviske område, hvor nu Polen og Tyskland ligger og ideen med ringborgene, kan han også have derfra. At ringborgs-konstruktionen kom fra det polsk-tyske område, underbygges af undersøgelser af skeletrester fra krigergrave i  Trelleborg ved Slagelse, som har vist, at de begravede krigere var fra det nuværende polske område. Disse krigere har formodentlig været lejesoldater, der skulle sikre Harald magten overfor eventuelle rebelske danske Jarler, der var meget rige og ofte mere magtfulde end kongen selv.  Etableringen af ringborgene skete ifølge nogle forskere omkring 980 e.Kr., kun 6 år før Haralds død, det mener jeg ikke kan være sandsynligt, snare er det sket kort efter at Haralds begyndte erobringen af Nørrejylland, Fyn, Sjælland og Skåne i årene 960-65. Byggeriet har formodentlig pågået i årene 967-75, hvor han havde behov for at stramme magtgrebet om Danmark. Formodentlig samtidig og af samme grund blev Gamleborg i Almindingen, dengang en ældre tilflugtsborg af træ, forbedret til et nyere tidssvarende træanlæg, og blev indrettet som en kongelig befæstning med fast besætning på 100-200 mand, formodentlig fra Polen. Der diskukuteres til stadighed om det var Harald Blåtand der lod Trelleborgen bygge eller om det var sønnen Svend Tveskæg, der byggede Trelleborgene i forbindelse med planlægning af invasionen af England i 1013 (H. Hellmuth Andersen, Jyllands vold. Wormianum 1977).

.

Gamleborg 945-1149 e.Kr. bornholmsoldtid.dk

Herover ses Gamleborgs ældste sydport, konstrueret som en jordvold med en bolværksfront af træ, som den kan have set ud i Harald Blåtands tid. Konstruktionen var kendt i det meste af Europa og byggemåden blev anvendt for Gamleborgs vedkommende til 1149, og i hele Norden til slutningen af middelalderen, hvor trækonstruktionerne blev afløst af stenmure lagt i mørtel. Mindst 2 byggefaser af træ har fundet sted på Gamleborg og de har nok lignet hinanden af udseende. Det ovenfor omtalte trækulslag som arkæolog Ole Klint Jensen fandt stammer fra nedbrændingen af denne eller tidligere træport (se grundplanskort ovenfor på siden, mærket med et rødt 3-tal).

.

987: Svend Tveskæg, konge 987-1014. I Knytlingesagaen-Jomsvikingesagaen omtales et stort slag mellem kong Harald Blåtand og hans søn Svend Tveskæg. slaget skulle ifølge sagaen hav fundet sted ved Bornholm i en stor vig, som formodentlig er Salenebugten,  beliggende vest for Gudhjem. Salenebugten er den eneste store vig på Bornholm og denne bugt har matriklerne 1, som i middelalderen tilhørt kongens gård Lensgård i Østerlars, og 2, som tilhørt ærkebispens gård Vallensgård i Åker sogn, senere tilhørte den kongens lensmand. Kongen har formentlig siden Bornholm kom under den danske konge, haft sin vigtigste havn i Salenebugten og at flåderne mødtes der og udkæmpede slag, siger at Bornholm på dette tidspunkt var en del af kong Haralds danske rige. Udfaldet af slaget var, at da aftenen kom og stoppede slaget, blev flåderne liggende oven for hinanden. Kong Harald gik i land med nogle få mænd og tændte bål på stranden. Harald bøjede sig ned mod ilden for at varme sig, og det formede sig så, at en af kongens fjender Palnetoke, der lige var ankommet fra Britland (England) også var gået i land. Han så kongen stå bøjet over ilden og skød ham en pil i rumpen så odden kom af munden og dræbte ham. Næste morgen overgav kong Haralds mænd sig og hyldede Svend Tveskæg som konge. Harald blev ført til Roskilde hvor han blev gravlagt.

Ifølge Saxo Danmark Krønnike, skulle slaget have stået ved Helgenæs ved Århus. Her berettes at kongen var gået i land for at forrette sin nødtørft og blev skudt i bagen. Hårdt såret bliv han ført til Oderflodens munding, hvor Jumne (Jomsborg) lå og der døde han, hvorefter han førtes til Roskilde og gravlagt. At slaget stod ved Helgenæs, lyder helt usandsynligt fordi det er ulogisk, at transportere en hårdt såret mand tværs gennem Danmark til Oderfloden for at dø der og derefter til Roskilde for gravlæggelse. Havde slaget stået ved Helgenæs ville det være nærmere at bringe ham til hans hjemegn Jellinge i Midtjylland,  hvor han kunne få pleje blandt sine frænder.

Nogle gamle sagn på Bornholm omtaler, at slaget stod i Hanøbugten ved Skånes østkyst hvor Helgeåen har sit udløb i Østersøen og at Svend Tveskæg der tabte slaget, flygtede til Salenebugten på Bornholm. Her blev han indesluttet af Haralds flåde og hvor Harald blev skudt af Palne toke i rumpen.

1013: Angelsaxeren Godebald bliver biskop for Skåne og Bornholm

1014: Harald 2. konge, 1014-1018.

1018: Knud den Store konge, 1018-1035. Kong Knud udkæmper år 1026 et stort søslag, der foregik et stykke op ad Helge-åen på Skånes østkyst, hvor en svensk-norsk invasions-flåde bliver slået. Gamleborg er tilsynsladende upåvirket af denne begivenhed, men nogle nedgravede sølvskatte på Bornholm fra den tid antyder, at der har fundet strandhugst sted på øen.

1018: Angelsakseren Bernhard bliver biskop for Skåne og Bornholm.

1035: Hardeknud, konge 1035-1042.

1042: Magnus den Gode, konge 1042-1047.

1047: Svend 2. Estredsen, konge 1047-1074.

1060: Henrik bliver biskop i Dalby og Bornholm. Dalby kirke opføres i kampesten og Dalby bliver i en kort årrække bispedømme  for Bornholm, herefter blev Dalby i 1065 underlagt Lund bispedømme . Dalby kirke er en af de ældste bevarede stenkirker i Norden, Estrids frådstenskirke (kildekalksten) i Roskilde fra 1028 var den ældste indtil 1040, hvor den blev erstattet af en større frådstenskirke af biskop Norman af Roskilde, og igen erstattet af den nuværende teglstenskirke i 1180 af Absalon. Mellem 1130 – 1150 bliver de første stenmurede kirker indført på Bornholms, Gamleborg bliver først forbedret med en stenmuret vold omkring 1149.

1065: Egino af Lund bliver biskop for hele Skåne og Bornholm.

1072: Rignald bliver biskop i Lund og for Bornholm.

1074: Harald 3. Hen (slibesten), konge, 1074-1080.

1080: Knud den Hellige, konge 1080-1086. År 1082 sejler Knud den Hellige til Bornholm, hvor han afsætter og hænger sin jarl Blod Egil, fordi han havde plyndret og slået besætningen ihjel på et skib tilhørende den norske konge. Blod Egil må nok betegnes som Bornholms sidste viking, og sikkert den sidste hedenske høvding, Egil var formodentlig derfor den rette høvding for bornholmerne, der før hans død fik lejlighed til udøve det gamle erhverv sørøveri og strandhugst. Egil var også den rette mand til at holde Venderne fra døren, og mangen en bornholmer var sikkert ked af, at Kong Knud hængte Blod Egil (Uddrag fra Bornholms Historie 1, J. A. Jørgensen 1900). Tilnavnet Blod havde han fået under et søslag mod 18 vendiske skibe, hvor han blev tørstig og havde drukket vand, blandet med blod, fra skibets bund hvor indtrængende vand havde samler sig (Knytlinga saga). Ingen beretninger omtaler, at Blod Egil boede på Gamleborg, men han må som kongens indsatte høvding/jarl, have været i besiddelse af borgen med sin egen besætning. I nutiden mener arkæologerne at Blod Egil havde sin gård ved Gudhjem.

1086: Oluf hunger, konge 1186-1195.

1089: Asser bliver biskop i Lund og Bornholm

1095: Erik Ejegod konge, 1195-1103.

1099: Det 1.korstog. Jerusalem erobres den 15. juli.

1104: Niels, konge 1104-1134.

1104: Biskop Asser bliver Nordens første ærkebiskop i Lund. En prægtig domkirke opføres i Lund.

1111: Ifølge ældre historiske beskrivelser skulle ærkebiskop Asser af Lund dette år have påbegyndt en befæstning, hvor Hammershus ligge (J. A. Jørgensen, Bornholms historie 1900). Hvis dette er korrekt, har befæstningen formodentlig kun været en mindre palisade ringborg med få huse af bindingsværk eller træ. Det er uvist hvorfor han fik lov til at bygge på kongelig ejendom. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om denne historie i andre kilder. På K. E. S. Kofoeds plan fra 1931 over Hammershus, vises en halvcirkel-vold mod havet i vest, som muligvis er fra Assers tid.

Ca. 1104-1131: Formodentlig bliver Gamleborg i denne periode udbedret med en kampestensmur lagt i ler, den erstatter den ældre jordvold med træfront. Rester af kampestensmuren lagt i ler, kan ses i nordøst-volden. Jeg antager, at nordvolden ligeledes har en kampestensmur lagt i ler, fordi de øverste 2 meter af volden næsten er lodrette, som kan skyldes, at en nu skjult stenmur stadig holder på volden, en arkæologisk udgravning vil kunne vise om antagelsen holder.

.

Gamleborg Bornholmsoldtid.dkHerover ses et vinter-foto af Gamleborgs nordvold, de røde pile angiver, hvor voldens øverste 2 m står næsten lodret, som kan skyldes at en stenmur lagt i ler, stadig holder på jorden. En anden mulighed er, at der bag gevæksterne gemmer sig en kampestensmur lagt i mørtel og er forbundet med nordporten, der er opført af kampesten med mørtel. I den sydlige ende af borgen kan man se et forløb med mur og port, sydporten og vestvoldensom ses der frilagte, synlig for publikum.

1131: Dannevirkes kampestensvold i Slesvig er ligeledes lagt i ler og er ifølge nogle forskere etableret af hertug Knud Lavard (Lavard=brødgiveren), eller af Magnus den Stærke søn af kong Niels. Efter at Magnus myrdede Knud Lavard i Haraldsted i år 1131, istandsætter og bemandede han Dannevirke-volden, for at forhindre en tysk invasion (H. Hellmuth  Andersen. Wormianum, Jyllands vold 1977) ( Saxo Grammaticus, Danmarks Krønike). Det er derfor nærliggende, at samme byggemetode er anvendt samtidig på Gamleborg. Kongevejen mellem Aa Kirke og Gamleborg, formoder jeg anlægges/udbedres i denne tid, vejen er sandsynligvis meget ældre, men bliver nu en hovedvej til borgen og til Kolde Kilde, der siden oldtiden har været en hellig kilde med et givtigt marked, hvorfra der kunne inddrives afgifter, dette forklarer nødvendigheden af en stærk borg i nærheden.

.

Gamleborg, østvold. bornholmsoldtid.dkHerover ses Gamleborgs østvold, der har front mod Ekkodalen og er formodentlig fra vikingetidens sidste del. På fotoet til højre, anes stadig, at volden har haft en kasseformet konstruktion af træ med front af træ eller kampesten. På stedet så jeg engang, da noget af volden var udskredet, en stenpakning lagt i ler,  formodentlig rester af en kampesten mur støttet af en bindingsværks-konstruktion, vist på tegningen til højre. På tegningen af volden fra år 1120-1150, er der ikke vist hvad materiale fronten bestod af, den kan enten have været af træ monteret, vandret (bolværk), eller lodret som et tralle-dige (tral=lodret placeret stolpe) eller af kampesten lagt i ler.

.

Ca.1130-1150: Peders Kirke er muligvis den ældste bevarede stenkirke på Bornholm(irsk/anglikansk påvirket byggestil). Østerlars kirke (rundkirke i østeuropæisk byggestil). Østermarie kirke (Anglikansk påvirket byggestil). Ols kirke. Ibs kirke. Aa kirke, hvor tårnet først opføres 100 år senere. Disse kirker bliv alle bygget i disse år af kampesten eller limsten/kalksten fra Limensgade og lagt i mørtel. Adskillige rundkirker der er lig rundkirkerne på Bornholm findes i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ukraine, alle påvirket af byzantinsk byggestil, med forbillede i Hagia Sofia kirke i Konstantinopel, nu Istanbul, samt gravkirken i Jerusalem, der begge er konstrueret som rundkirker.

1134: Slaget i Fotevig i Vestskåne den 4 juni. Kong Niels har ført en hær imod Erik Emune og for første gang hører man om rytteri anvendt i et slag på dansk jord. Erik Emunes fætter, den senere kong Erik Lam, leder 300 tyske lejeryttere og med dem afgøres udfaldet til  fordel for Erik Emune. Kong Niels flygter til Slesvig hvor han myrdes og hans søn Magnus falder i slaget. Derefter kan Erik Emune lade sig hylde som Danmarke konge.

Erik Emune (Emune=den mindeværdige), konge 1134-1137.

1137: Erik Lam, konge 1137-1146.

1137: Eskil bliver ærkebiskop i Lund og dermed også Bornholms biskop.

1146: Svend Grathe, konge i Skåne og på Sjælland. Knud 3., konge i Jylland 1146-1157.

1146-1157: Bitter uvenskab bryder ud mellem kong Svend Grathe og ærkebisp Eskild. Ifølge Magna Mathæis bispekrønikke, pågribes og fængsles ærkebispen i et rum over Lunds kirkenhvælving i domkirken. Historieskriveren Arild Hvitfeld hævder at ærkebispen blev hejst op under hvælvingen i en kurv.

1149: Kongen fortryder fængslingen af den magtfulde ærkebisp, og forsoner sig med ham. Kongen overgiver de tre bornholmske herreder Hasle-herred, Michling-herred og Hemmings-herred til Lund, som kirkelig ejendom (nordre-herred, øster-herred og sønder-herred). Rødne-herred (vester-herred forblev i kongens eje). Det er formodentlig i denne periode, at bispevejen anlægges fra ærkebispens træborg Hammershus til Kolde Kilde i Almindingen, hvor den herefter løber sammen med kongevejen der løber videre til Åa kirke, hvor ærkebispens hovedkirke ligger. Ærgerligt for ærkebispen, snitter vejen lige det nordøstlige hjørne af kongens Rødne-herred (vestre-herred), hvor Gamleborg ligger  som kongens magtcenter på Bornholm. Man kan undnu i dag mange steder følge den gamle vej som markvej og kommunevej.

Ca. 1140-50: Engang i denne periode bliver formodentlig Gamleborg i Almindingen moderniseret, muligvis i forbindelsen med krigen mellem Oluf 2. og Erik Lam 1140-43, hvor krigen hovedsagligt foregik i Østdanmark og hvor ærkebiskopperne flittigt deltog (i 1140 var der 2 ærkebiskopper).  Mest sandsynligt skete moderniseringen efter, at kong svend Grathe havde forliget sig med ærkebisp Eskild i 1149, og overdraget ham de tre herreder på Bornholm. Den gamle sydport bliver blændet og en ny sydport bliver anlagt, der giver nemmere adgang for trukne vogne, samtidig bliver en ny vestvold etableret, det hele af kampesten lagt i mørtel (se rekonstruktions-tegningen herunder). Også nordporten af træ, bliver erstattet med en kampestens-konstruktion lagt i mørtel (se rekonstruktions-tegningen af den nordlige træporten fra 800-1000 e.Kr. ovenfor på denne side).

.

Gamleborg 1150, bornholmsoldtid.dkHerover ses en rekonstruktions tegning af Gamleborgs stenmur fra tidlige middelalder år 1150 e.Kr., som den kan have set ud efter etableringen af kampestensmuren lagt i mørtel. I nederste venstre hjørne ses en alternativ port-konstruktion med vagttårn.

.

Gamleborg vestvold. bornholmsoldtid.dkVinter fotoet til venstre viser Gamleborgs vestvold, fronten består af en kampestensmur lagt i mørtel, synes ikke på fotoet, men findes under buskene til venstre. Voldbanken bag stenmuren danner en lille bakke, som krigsfolkene kan stå på og kaste spyd hen over bueskytterne, der står ved brystværnet. På tegningen til højre ses to mobile kampgrupper, der rykker frem til undsætning i en kritisk situation.

Dannevirkes kampestens-vold fra 1131, samt Valdemars-muren af munkesten påbegyndt i 1171, har samme profil som vestvolden på Gamleborg og er beregnet til mobile kampgrupper hurtigt kunne føres til det angrebne afsnit. Med et hurtigt modangreb kunne de fordrive de fjender ud over kanten, der havde fået fodfæste på volden. Dette havde en kolossal chokvirkning og fik ofte angriberne til at opgive deres angreb mod borgen. På Gamleborg har det været nødvendigt med 2-3 grupper af tungt infanteri bevæbnet med sværd, økse, spyd og lanse samt skjold, formeret i 3-4 rækker 15-20 mand bred ialt 60 mand. Disse kampgrupper blev kaldt fylking og var placeret 3 steder i midten af borgen, samtidig var let infanteri med bue, spyd og kastesten placeret jævnt langs voldens brystværn. Gamleborg har krævet Krigsstyrken omkring 380-430 mand, det lyder af mange men, hvis volden bemandes med en afstand på 3 m pr. let infanterist, så krævedes omkring 250 krigere, medregnes de 2-3 tunge mobile kampgrupper på 60 mand, forøges styrken med 120-180 krigere, ialt en samlet styrke på 380-430 mand.

Gamleborgs kampestensmur i Almindingen, er det ældste borgbyggeri opført med mørtel på Bornholm og næstældst i Danmark, kun overgået af Bastrup stentårn, formodentlig bygget af Ebbe Skjalmsen i 1131, og Søborgs 8-kantede stentårn fra samme tid, begge beliggende i Nordsjælland. Omkring 1130-1150, foregik ældste kirkebyggerier af sten på Bornholm, og disse er næsten samtidig med Gamleborgs murede forsvar. Det har formodentlig været de samme håndværkere, der har opført både kirkerne og Gamleborg i Almindingen.

Gamleborg, bornholmsoldtid.dk IMG_4324Gamleborg, bornholmsoldtid.dk IMG_4321Gamleborg, bornholmsoldtid.dk IMG_4322Gamleborg, bornholmsoldtid.dk IMG_4323

Herover ses en række foto af middelalderens vestlige kampestensmur på Gamleborgs. Under en restaurering fremkom ca. 1,60 meter over murens fundament en række huller ca. 10×10 cm. Da hullernes form er runde, kvadratiske og skæve, antager jeg, at de stammer fra rundholter og diverse stokke, anvendt til stilladset, som murerne benyttede under opførsel af murens øverste del. Hullerne kan ikke stamme fra en udvendig vægtergang, tømmeret har været for klejnt til formålet. En lavt placeret vægtergangen, har været uanvendelig til forsvar, en angriber kunne for let skjule sig under den, og pludselig dukke overraskende op, desuden ville den være for nem at sætte i brand (klik på billederne og se en større udgave).

.

I årene 1900-1950-erne verserede et gammelt sagn, som især gamle mennesker fra Vestermarie huskede. Det forlød, at nogle kongelige embedsmænd blev sendt til Bornholm for at se, hvor der kunne anlægges en borg. De så på to steder, det ene sted var der, hvor Hammershus ligger i dag, der skulle dengang have ligget et gammelt bolværk på stedet sagde man (formodentlig biskops Assers træborg), det andet sted var i Vestermarie, nogle udpeget  Bjærrebakkens østlige knude, andre sagde at det var, hvor Lilleborg ligger, andre igen sagde, at det var Gamleborg. I gammel tid var der et gammelt bolværk, sagde man. Ifølge historien blev Hammershus-lokaliteten fravalgt og borgen blev opført i Vestermarie men uden oplysning om hvor.

Jeg tror at historien stammer fra perioden, hvor Gamleborg skulle renoveres, idet det var kongelige embedsmænd, der undersøgte lokaliteterne på Nordbornholm og i Vestermarie. Alle herreder var indtil 1149 kongens magtområde. Undersøgelserne må have fundet sted før kong Svend Grathe overdrog Hasle-herred til ærkebispen. Hammershus-lokaliteten ligger netop i Hasle-herred og hvis besigtigelsen var sket efter overdragelsen, ville det have været en torn i øjet på ærkebispen, at se kongens folk rende omkring hans domæne ved Hammershus. Derfor kunne dette sted kun komme i betragtning før overdragelsen.

Man har dengang søgt efter et sted, hvor en moderne borg kunne opføres, men jeg tror ikke det var Bjerrebakken kongens mænd havde for øje, derimod har det sikkert været der, hvor Gamleborg ligger i dag. Jeg tror de kongelige embedsmænd har anbefalet kongen, at renovere Gamleborg med en ny forsvarsmur af kampesten mod syd og vest samt en ny sydport, også en ny nordport af kampesten blev etableret, det hele lagt i mørtel. (Gamleborg i Almindingen samt Bjerrebakken ligger i Vestermarie=Vester/Rotne-herred, medens Hammershus ligger i Nordre/Hasle herred).

1154: Valdemar den Store bliver medkonge. Fra 1154-1157 er der 3 konger i Danmark og først efter blodgildet i Roskilde i 1157, hvor kong Knud 3. bliver dræbt og efter slaget på Grathe Hede i Jylland samme år, hvor kong Svend Grathe bliver dræbt, kan kong Valdemar den Store, 26 år gammel, samle Danmark til ét rige.

1157: Valdemar den Store, konge 1157-1182.

1157-1159: Gamleborg i Almindingen opgives og man påbegynder planlægningen af Lilleborg som placeres 800 m nord for Gamleborg. Gamleborg var utidssvarende, skønt den blev moderniseret få årtier tidligere, tidens militære taktiske krav pegede mere og mere i retning af små mobile slagkraftige rytterstyrker, og Gamleborg var et levn fra vikingetiden, hvor man benyttede store hærskarer af fodfolk.

.

Gamleborg, Almindingen, bornholmsoldtid.dkPå kortet herover vises, hvor der er kan parkeres, når man vil besøge Gamleborg i Almindingen. Kort: DTK/4cmKORT(trykt 1977.1992)

Der er 2 muligheder:    1: Kør til Ekkodalen, ses nederst på kortet, et skilt viser hvor stien begynder til Gamleborg, som ikke er for gangbesværede, da den sidste strækning går ad en stejlt trappe op til højdedraget, hvor borgen ligger. Strækningen er 335 m.

                                          2: Kør til Lilleborg, ses øverst på kortet, følg skiltet til Gamleborg ad skovvejen, der har et par lave stigninger. vejen kan bruges af kørestolbruger med hjælper. Strækningen er 890 m. Besøg også Lilleborg der ligger 100 m vest for parkeringspladsen.