– Mogens Jensen, Bornholm

Sorte Muld, en jernalder Byhøj.

En jernalder byhøj og kongeresidens fra 500 f.Kr. til 1.100 e.Kr.  i Ibsker på Bornholm.

Sortemuld bopladserne ca 500 e. Kr. bornholmsoldtid.dk

2 km sydvest for Svaneke by ligger Sorte Muld (se kortet herover) et af Danmarks vigtigst arkæologiske områder. Navnet Sorte Muld har det fået fordi jorden er meget mørk (se luftfoto herunder) som skyldes organiske affaldslag, efterladt for 1.500 – 1000 år siden, affaldslaget kan visse steder er 2 meter dybt og stedet regnes derfor for en Byhøj.

Sortemuld, bornholmsoldtid.dk

Herover ses øverst i centrum centerpladsen Sorte Muld, nederst ses en af satellit pladserne. Alle de mørke felter på luftfotoet repræsenterer en boplads i oldtiden.

 

Byhøje/tell, er en betegnelse for de store høje i Mellemøsten der dækker over oldtidens ruinbyer, høj hedder på arabisk tell. Her skal eksempelvis nævns Tel Megido i Israel, Tel Halaf og Tell Leilan på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, hvor også danske arkæologer har deltaget i udgravninger. Disse mellemøstlige byhøje, ofte 50 meter høje og 500 meter i diameter, nogle er større, er blevet så høje fordi ruinmaterialet fra generationers bebyggelse, består af mursten og enorme mængder af keramik. De danske byhøje, hvoraf vi har en håndfuld, har ingen murrester da husene i Danmarks oldtid var trækonstruktioner og kun stolpehullerne kan findes og give et billede af husenes form og størrelse. Keramik er der til gengæld en del af men ikke i den omfang man ser fremdraget i Mellemøsten.

.

Projekt 2002-2003.

I 2002 iværksatte Bornholms Museum et Sorte Mulds projekt som jeg deltog i og som sluttede i 2003. Projektets formål var at få svar på Sorte Mulds befolkningsantal, infrastruktur, militære forhold, handels forhold og alliancer med andre magtcentre. Mange undersøgelser af gamle kort og tekster samt samtaler med grundejerne, der kunne fortælle om deres jorder og med detektorfolk der gik på Sorte muld pladserne, gjorde at vi fik svar på en del af spørgsmålene. Som i et puslespil kunne kort og beskrivelser af forholdene i Sorte Mulds historie udføres, som kan ses og læses herunder.

.

Sorte Mulds udvikling fra bronzealder til vikingetid

Sorte Muld består ikke kun af en boplads, men af en centralplads og et par ringe af satellitpladser, der tilsammen udgør hele Sorte Muld komplekset. Herunder ses 21 oversigtskort af Sorte Muld pladsernes udvikling fra bronzealderen over jernalderen til vikingetiden, hvor Sorte muld endeligt blev opgivet, muligvis var det på den tid at Svaneke begyndte at tage føringen af søfarten og dermed handelen. Kortene blev udviklet i årene 2002 – 2004 i samarbejde med Claus Thorsen, Fritidsarkæologernes formand, der som detektorfører havde et indgående kendskab hvor fibulaer fra bronzealderen til vikingetiden var fundet (Datidens sikkerhedsnåle som holdt kapperne på plads, de er egnede til at datere på fordi fibulaer har en høj udskiftningsrate i takt med at moden skifter), sammen med daterbar keramik var det muligt at skabe kortene. Nye kort er planlagt, siden kortene blev fremstillet, er der kommet ny viden der vil flytte nogle bopladsers grænser. Klik på det øverste kort til venstre og lad kortene skifte fra bronzealder til vikingetid og se pladserne udvikling i 1.600 år, fra 500 f. Kr til 1.100 e. Kr.

02, Sortemuld bopladserne, bornholmsoldtid.dk03, Sortemuld, bronzealder 500 f. Kr, bornholmsoldtid.dk04, Sortemuld, jernalder 200 f. Kr. bornholmsoldtid.dk05, Sortemuld, 150 f. Kr. bornholmsoldtid.dk06, Sortemuld 100 f. Kr. bornholmsoldtid.dk07, Sortemuld år 0, bornholmsoldtid.dk08, Sortemuld 100 e. Kr. bornholmsoldtid.dk09, Sortemuld 200 e. Kr. bornholmsoldtid.dk10, Sortemuld 300 e. Kr. bornholmsoldtid.dk11, Sortemuld 350 e. Kr. bornholmsoldtid.dk12,Sortemuld 400 e.Kr. bornholmsoldtid.dk13, Sortemuld 450 e. Kr. bornholmsoldtid.dk14, Sortemuld 500 e. Kr. bornholmsoldtid.dk15, Sortemuld 550 e. Kr. bornholmsoldtid.dk16,Sortemuld 600 e. Kr. bornholmsoldtid.dk17, Sortemuld 650 e. Kr. bornholmsoldtid.dk18, Sortemuld 700 e. Kr. bornholmsoldtid.dk19, Sortemuld vikingetid 800 e. Kr. bornholmsoldtid.dk20, Sortemuld 900 e. Kr. bornholmsoldtid.dk21, Sortemuld 1.000 e. Kr. bornholmsoldtid.dk22, Sortemuld 1.100 e. Kr. bornholmsoldtid.dk

.

Sorte Muld var ikke det eneste magtcenter på Bornholm i germansk jernalder. Kortet herunder viser de andre magtcentre.

germansk jernalder bopladser 500 e. Kr. med magtcentrene 1-5. bornholmsoldtid. dk

Germansk jernalder bopladser ca. 500 e.Kr.. Magtcentrene er angivet med numre.
1) Sorte Muld i Ibsker. 2) Agerbygård i Østerlars. 3) Møllegård i Klemensker. Nr. 4) Smørenge i Vestermarie. 5) Sandegård i Åker.

Magthaverne på Sorte Muld havde forbindelse til de andre magtcentre, eksempelvis Møllegård i Klemensker der, som også er en sorte muld boplads, og hvor en matrice til fremstilling af guldgubber er fundet. Matrisen er anvendt  på Sorte Muld ved Svaneke, hvor guldgubber fremstillet af denne matrise er fundet (se nr. 3 på kortet herover). Matricen er skadet og formodentligt sendt til omsmeltning på Møllegård, som en slægtning sandsynligvis var hersker over og ejede et bronzestøberi.

Patrice fra Møllegård, bornholmsoldtid.dk

Herover ses patricen fra Møllegård, Klemensker. Nogle guldgubber som er fundet på Sorte Muld, har aftryk af patricen fra Møllegård, som derved fortæller om den nære forbindelse mellem magtcentrene på Bornholm.

.

Sorte Mulds befolkningsantal.

En del af projektet 2002-3 var at finde ud af hvor mange mennesker Sorte Muld komplekset/bebyggelsen kunne rumme og beregningerne jeg udførte viste at befolkningen omkring år 500 e. Kr. havde svinget mellem 350-400 mennesker. Tallet er fremkommet ved at beregne de enkelte pladsers befolkningsantal for sig, eksempelvis er anslået at der på centralpladsen boede ca. 20 mænd, 20 kvinder og 30 børn i alt 70 personer. På pladserne der omslutter centralpladsen, er tallene fra 8-40 personer afhængig af pladsens størrelse. Befolkningen kan meget vel have været større, formodentlig 500, jeg har ikke beregnet kystbefolkningen med, der nødvendigvis har bidraget med levnedsmidler fra havet, og dermed kunnet øge befolkningstallet til 500 individer, formodentlig flere i gode tider. De voksne frie mænd og kvinder udgør 35% = 125-175 personer heraf 62-88 våbenføre mænd. Resten er børn og ufrie personer = slaver.

Spørgsmålet er om Bornholm med sine 588 km2 overhoved har kunnet ernære en så stor koncentreret befolkning på Sorte Muld, som beregningerne viser. For at få den oplysning har jeg benyttet en regneformel der kaldes/hedder ernæringskm2. og som er brugt blandt andet af militærpersoner, for at planlægge hæres fremryknings veje, hvor landet kunne levere tilstrækkelige forsyninger. Også arkæologer kan bruge den metode i undersøgelser af befolkningsantal. Herunder er nogle beregninger vist.

Beregning udført på basis af Dr. Phil E. Albrectsens skema: Viser at Bornholm har haft en befolkning på 2300 mennesker. Tallet er højere hvor kystfiskeri medtages her skønnet tallet 3.000 personer.

Beregning udført på basis af Prof. Rolf Harckman Slesvig: viser at Bornholm har haft en befolkning på 3000 mennesker, med kystbefolkningens fiskeri supplering, skønnes her 3.900 personer.

Andre beregninger udført af svenske forskere viser, at Bornholm befolkningen var mellem 10.000-14.000 personer, hvad jeg skønner er et overdrevet tal, et befolkningstal vi først kom op på i vikingetiden.

Min egen beregning viser, at Bornholms har haft en befolkning  mellem 3500 og 4200 personer, heraf udgjorde frie mænd og kvinder 1250-1500 individer, resten er børn og ufrie slaver.

Mulig magtfordeling

For at brødføde befolkningen i Sorte Muld bebyggelsen, krævede det, ifølge ovenfor fremlagte beregningsmetode (ernærings-km2), at det var nødvendigt med tilførsel af forsyninger fra et område der dækkede Østermarie, Ibsker og Nexø. Området hedder i nyere tid  Øster Herred (se kortet herover). Kongen på Sorte Muld må nødvendigvis derfor have hersket over det meste af Øster Herred. Herskerne i de andre magtområder, har sikkert været lydkonger under Sorte Muld eller hans slægtninge. 

.

Sorte Mulds forsvars kapacitet.

Sorte Muld var rig på guld og sølv, som blandt andet guldgubber og guldskatte, der er fundet på pladsen vidner om. Denne rigdom gør, at  bebyggelsens indbyggere altid kunne påregne, at blive angrebet af sørøvere, griske konger og krigshøvding. Det må antages, at Sorte Muld var bornholmernes religiøse og verdslige hovedcenter, hvor øens befolkning drog hen til, for at foretog religiøse handlinger, ledet af offerpræsten, som også var kongen på Sorte Muld. Guldgubberne indgik formodentlig i handlingerne som votivgaver eller ofre, og det var bornholmerne selv der betalte for guldgubberne, samt de religiøse handlinger. Truslen om plyndring, kan derfor ikke komme fra den  bornholmsk befolkning, men fra fjernere egnes høvdinge og konger i det nordiske område. Disse høvdinge og konger kom for, at røve guld og sølv, så de kunne betale deres stående krigsmandskab, der holdt dem ved magten, og kongen på SorteMuld var nok ikke bedre, og drog formodentlig også på togt i det fremmede for, at hente guld, som kunne understøtte hans egen magt. Ved guldgaver kunne han købe loyalitet blandt sine allierede i de andre magtcentre på Bornholm og derved afstive forsvaret af Bornholm og især Sorte Muld.

Her beskrives angribernes muligheder for et vellykket angreb.

Skibe der anvendtes  i 500 og 600-tallet var ro-fartøjer, der kunne medføre en fuldt rustet styrke på omkring 26-30 mand pr. skib, og normalt opererede de med 2-3 skibe sammen. Sådan en flåde har haft en samlet krigsstyrke på omkring 70- 90 mand, hvoraf 30 er spyd og bue bevæbnede let infanteri , 50-60 er tungt infanteri og er bevæbnet med spyd, lanse, økse og sværd, samt beskyttet af skjold og læder hjelm, høvdingene iklædt ringbrynje og jernhjelm.

Af skibe der er fundet fra jernalderen (300-700 e.Kr.), er Nydam-skibet fra omkring år 350, fundet i Nydam mose i Sønderjylland, og Kvalsund-skibet fra år 690, fundet i Rommadala i Norge. Nydam-skibet var 24 meter langt, 3,5 bredt og blev roet af 28 mand, anslået total besætning på 35 mand. Kvalsund-skibet, der mere lignede et vikingeskib, men ikke førte sejl var 18 meter langt, 3,2 bredt og blev roet af 20 mand, anslået total besætning på 26 mand.

En flåde på 3 skibe af ovenfor beskrevet, kunne i løbet af et døgn bringe 100 mand fra Skåne til Sorte Muld. Mod sådan en angrebs styrke, kunne Sorte Muld stille 62-88 mand, hvoraf 12-28 var bueskytter og spydbevæbnet let infanteri, nogle var også stenkastere, som ikke skal ringeagtes da stene kan forvolde stor skade, selv på krigere iklædt brynje og hjælm. Af tungt infanteri har Sorte Muld kunne stille med omkring 50 mand tungt infanteri, hvad er absolut det mindste antal kriger der er nødvendigt i en svinefylking eller skjoldborg for at være effektivt i nærkamp.

Sorte Mulds befolkning har med den omtalte styrke, alligevel kunnet forsvare sig effektivt, hvis de var forberedt. Et overraskelses angreb vil derimod været katastrofalt, men det har , så hvidt jeg kan se, Sorte Mulds ledere taget højde for, ved at være i forbund med de andre magtcentre på Bornholm. Også placeringen af Sorte Muld bygden, beliggende 2-2,5 km fra kysten og omgivet af slugter med vandløb samt vådområder, der dengang var noget mere fugtigt end i dag, gjorde at forsvarerne fik tid til at reagere på et angreb i tide.

Hvis vi antager, at angrebet kom fra Skåne, vil hvis flåden afsejlede en sommer morgen kl 4, vil de efter 8-10 timers roning, være fremme ved hammeren mellem 12-14, markeret 1 og 2 på korttegning herunder. Enten vil flåden fortsætte mod øst langs kysten til Sorte Muld markeret 8, her er der 3 gode landingspladser henholdsvis Listed Vigehavnen og ved Årsdale, markeret 4, 6 og 7, den sejlads vil tage ydeligere 6-8 timer og vil da være fremme kl 18 eller 20. Fordelen ved denne manøvre er, at man formodentlig ikke var opdaget og kunne levere et overraskelses angreb. Ulempen er, at krigerne efter 14-20 timers roninger er trætte og da der i denne tidsplan kun er i-regnet hurtige nødtørftige spisepauser, vil de være tørstige og sultne, hvad forringer slagkraften i et angreb. Se korttegning herunder.

Den anden mulighed flådeledelsen kan vælge, er at lejre enten i Sæne bugten, neden for nuværende Hammershus, eller i Osand bugten på stranden ved nuværende Sandvig, markeret 2 på kort herover. Efter et fortjent hvil, er der 3 timers roning til Salene eller Melsted strand og kan være der kl 18, og overnatte der, markeret 3.  kl 4  næste morgenen kan de igen taget afsted og været fremme kl 7-8 om morgen ved Listed, markeret 6, eller i Vigehavnen, markeret 4, begge steder nord for Sorte Muld og velegnede som udgangspunkt for et overraskelses-angreb, især fra Vigehavnen. Ved Årsdale, er der en god naturhavn og alternativ landingsplads der hedder Thygehavn, markering 7,  herfra er der en alternative angrebsruter til Sorte Muld, ligeledes er der en angrebsrute fra Listed, markeret grøn rute 6 og 8.

Fra Vigehavnen, var der mulighed for at rykke frem  ad den 2 km lange Kryblingevejen, mærket 5, som er en oldtidsvej der går fra Vigehavnen direkte til Sorte Muld, mærket 8. Indtrængerne vil kunne  være fremme på centralpladsen i løbet af 20-30 minutter og leveret et overraskelses-angreb omkring kl 8-9, hvis de da ikke var blevet opdaget forinden af indbyggerne, der havde nået at etablere et forsvar.

Indbyggernes muligheder for et vellykket forsvar.

Sorte Mulds indbyggere har på alle måder prøvet på undgået et overraskelses-angreb og har formodentlig haft et varslingssystem. Da alle bornholmere har villet sikre deres tempel på Sorte Muld, har der sikkert været bavne der fulgt kysten rundt. Bål er blevet tændt på bavnene når en angribende flåde søgte indtil øen, og advaret kongen på Sorte Muld.

Var man advaret i tide, kunne der trækkes mandskab fra omegnen til Sorte Muld. Lykkedes det at sammendraget mandskab fra det der i dag er Østre Herred,  har forsvarerne kunnet mønstre omkring 250 mand, hvoraf halvdelen har været let infanteri bevæbnet med buer og spyd med benspidser, få med jernspidser, til nærkamp anvendtes kølle, høtyv, udrettede le på lang stag og økse. som beskyttelse anvendtes simple aflange  træskjolde, samt for bueskytterne vidjeskjolde. Dette lette infanteri var velegnet til at følge flådens færden langs kysten, og efter landgang forsinke fjenden på deres vej til Sorte Muld.

Hvis man var for sent advaret om fjendens ankomst, er det nødvendigt at sinke fjenden så meget som mulig. Den tid forsvarerne får ved at sinke angriberne og som kaldes reaktionstid i militær terminologi, gør det muligt, at organisere et effektivt forsvar. Modsat angriberne, der fra starten har deres slagorden på plads, hvor alle kender deres plads og gøren, er der er mange ting som forsvarernes hærfører skal organiseres i sidste øjeblik. Der skal udsendes spejdere til opklaring af fjendens bevægelser, udsendes løbere med ordrer til underafdelingerne (de omkringliggende gårde), og hovedhæren sendes i den rigtige retning, alt efter de meldinger der løber ind. De der ikke kan deltage aktivt i kamphandlingerne, beordres til at etablere spærringer og diger samt andet der kunne sinke fjenden. Alt der kan få angriberne til at standse eller gå en omvej kan bruges, så forsvarerne får overblik samt får numerisk og psykologisk overtag i det kommende slag.

Herover ses et udsnit af Sorte Muld og dets kyster. Landingspladser og angrebsveje er markeret, tekst forklaring findes herunder.

Kryblingevejens markeret 1 herover, er en oldtidsvej, der formodentlig er over 2000 år gammel, den går fra Vigehavnen til tæt ved Sorte Mulds centralplads markeret S, og benyttes stadig. Tæt op ad vejen ved Sorte Muld er der et synligt dige, markeret med blå farve og 4, som formodentlig har været en vold, der beskyttede indgangen. Volden og bopladsen ligger højere end terrænet foran volden, som er et lavtliggende fugtigt eng-areal, som vejen går over, forsvarerne har haft et bedre udgangspunkt og angrebet har derfor krævede en dobbelt så stor styrke, for at overvinde voldens forsvarere.

Hvis angrebsstyrken var landet ved Listed eller ved Årsdale, hvor der også er en god landingsplads, vil adgangsvejen til Sorte Muld gå ad delvis uvejsomt terræn med dybe slugter, vandløb og sumpet område, markeret 2 og 3. Lykkedes det dem at nå frem til den yderste ring af gårde som omkranser Sorte Mulds central plads (se Kortet herover), vil de der møde den første væbnede modstand i form af tung bevæbnede mænd. At forcere en boplads der forsvares, sinker meget, og efter pasage er en del af mandskabet forsvundet, dels dem der søger plyndring, faret vild eller ligger såret tilbage, forsinkelsen sker igen ved næste gårde, og ved næste igen. Den tid det tager for at komme igennem bebyggelsen, kan sagtens være en time, og det har igen givet forsvarernes hærfører reaktionstid. Da så endeligt angriberne kommer frem til hovedpladsens mærket S, står en kampklar tungt bevæbnet styrke på 50-60 mand i en angrebsformation (svinefylking). Den fjendtlige styrke er antageligvis decimeret og er nu kun 50 eller kun 30 mand stor og de er trætte efter, at have tilbagelagt 2 km i kamp mod lette styrker, der fra kysten har forsøgt at standse dem ved stødvis hurtige angreb med spyd og pileregn, disse lette fodfolk vil hvis det var muligt, stadig angriber dem fra afstand i flanker og ryg.

Forsvarerne derimod har ventet deres ankomst og er friske klar til kamp. hvis lederen har formået at vise klarsyn, mod og selvsikkerhed over for sine krigere, og givet dem selvtillid til en endelig sejer, da er krigslykken i forsvarernes favør og kampen vil sikkert vindes.

Hvis angrebet på bopladsen lykkedes, da  vil forsvaret hurtigt kollapse, med flugt tilfølge. Taberen tager da op til 75 % af tabene, som bliver hugget ned bagfra eller af egne kammerater, der for selv at komme fri af fjenden, nedhugger dem der står i vejen. Vinderne tager kun ca 10-20 % tab, og det sker dels under marchen til bopladsen og i de første voldsomme nærkamps-minutter af slaget, derefter, når panikken breder sig, er det kun taberne der falder. Det er kendt fra adskillige slag siden oldtiden, hvor nærkamp på blanke våben blev anvendt, at den slagne hær tager de største tab. Slaget ved Gannæ mellem den romerske hær på 80.000 mand og Hanibals hær på 40.000 mand, hvor romerne tabte, var tabene blandt romerne over 60.000 mand og nærkampen varede kun få timer.

Den ovenfor beskrevne krigshandling er en tænkt situation, som anskueliggør hvad enhver hersker over et rigt samfund i jernalderen, ja selv i dag, tvinges at overveje hvordan et forsvar skal udføres i tilfælde af et angreb. Sorte Muld har formodentlig aldrig været under angreb, og som kort-serien øverst på denne side viser, har bygden som følge af udflytning til andre steder, langsomt blevet mindre. Magtcenteret antages at være blevet flyttet til Østerlars, hvor en bebyggelse nord for kirken omkring Agerbygård, i begyndelsen af vikingetiden, har vokset i størrelse. Fra år 1000-1100 er Sorte Muld fuldstændigt forladt, og fra da vokser fiskerlejet Svaneke til en mindre havneby, som i middelalderen overtager Sorte Mulds funktion som havn og administrativ center for Østre Herred på Bornholm.

 

Siden er under opbygning, mere materiale er under udarbejdelse.

.