– Mogens Jensen, Bornholm

Sorte Muld, en jernalder Byhøj.

En jernalder byhøj og kongeresidens fra 500 f.Kr. til 1.000 e.Kr.  i Ibsker på Bornholm.

Sortemuld bopladserne ca 500 e. Kr. bornholmsoldtid.dk

2 km sydvest for Svaneke by ligger Sortemuld (se kortet herover) et af Danmarks vigtigst arkæologiske områder. Navnet Sorte Muld har det fået fordi jorden er meget mørk (se luftfoto herunder) som skyldes 1.500 års organiske affaldslag, der visse steder er 2 meter dybt og derfor regnes for en Byhøj.

Sortemuld, bornholmsoldtid.dk

Herover ses centerpladsen Sorte Muld øverst i centrum, nederst ses en af satellit pladserne. Alle de mørke felter på luftfotoet repræsenterer en boplads i oldtiden.

 

Byhøje/tell, er en betegnelse for de store høje i Mellemøsten der dækker over oldtidens ruinbyer, høj hedder på arabisk tell. Her skal eksempelvis nævns Tel Megido i Israel, Tel Halaf og Tell Leilan på grensen mellem Tyrkiet og Syrien, hvor også danske arkæologer har deltaget i udgravninger. Disse mellemøstlige byhøje, ofte 50 meter høje og 500 meter i diameter, nogle er større, er blevet så høje fordi ruinmaterialet fra generationers bebyggelse, består af mursten og enorme mængder af keramik. De danske byhøje, hvoraf vi har en håndfuld, har ingen murrester da husene i Danmarks oldtid var trækonstruktioner og kun stolpehullerne kan findes og give et billede af husenes form og størrelse. Keramik er der til gendgæld en del af men ikke i den omfang man ser fremdraget i Mellemøsten.

.

Projekt 2002-2003.

I 2002 iværksatte Bornholms Museum et Sorte Mulds projekt som jeg deltog i og som sluttede i 2003. Projektets formål var at få svar på Sorte Mulds befolkningsantal, infrastruktur, militære forhold, handels forhold og alliancer med andre magtcentre. Mange undersøgelser af gamle kort og tekster samt samtaler med grundejerne, der kunne fortælle om deres jorder og med detektorfolk der gik på Sorte muld pladserne, gjorde at vi fik svar på en del af spørgsmålene. Som i et puslespil kunne kort og beskrivelser af forholdene i Sorte Mulds historie udføres, som kan ses og læses herunder.

.

Sorte Mulds udvikling fra bronzealder til vikingetid

Sortemuld består ikke kun af en boplads, men af en centralplads og et par ringe af satellitpladser, der tilsammen udgør hele Sorte Muld komplekset. Herunder ses 21 oversigtskort af Sorte Muld pladsernes udvikling fra bronzealderen over jernalderen til vikingetiden, hvor Sortemuld endeligt blev opgivet, muligvis var det på den tid at Svaneke begyndte at tage føringen af søfarten og dermed handelen. Kortene blev udviklet i årene 2002 – 2004 i samarbejde med Claus Thorsen, Fritidsarkæologernes formand, der som detektorfører havde et endgående kendskab hvor fibulaer fra broncealderen til vikingetiden var fundet (Datidens sikkerhedsnåle som holdt kapperne på plads, de er egnede til at datere på fordi fibulaer har en høj udskiftningsrate i takt med at moden skifter), sammen med daterbar keramik var det muligt at skabe kortene. Nye kort er planlagt, siden kortene blev fremstillet, er der kommet ny viden der vil flytte nogle bopladsers grænser. Klik på det øverste kort til venstre og lad kortene skifte fra bronzealder til vikingetid og se pladserne poppe op og igen forsvinde.

02, Sortemuld bopladserne, bornholmsoldtid.dk03, Sortemuld, bronzealder 500 f. Kr, bornholmsoldtid.dk04, Sortemuld, jernalder 200 f. Kr. bornholmsoldtid.dk05, Sortemuld, 150 f. Kr. bornholmsoldtid.dk06, Sortemuld 100 f. Kr. bornholmsoldtid.dk07, Sortemuld år 0, bornholmsoldtid.dk08, Sortemuld 100 e. Kr. bornholmsoldtid.dk09, Sortemuld 200 e. Kr. bornholmsoldtid.dk10, Sortemuld 300 e. Kr. bornholmsoldtid.dk11, Sortemuld 350 e. Kr. bornholmsoldtid.dk12,Sortemuld 400 e.Kr. bornholmsoldtid.dk13, Sortemuld 450 e. Kr. bornholmsoldtid.dk14, Sortemuld 500 e. Kr. bornholmsoldtid.dk15, Sortemuld 550 e. Kr. bornholmsoldtid.dk16,Sortemuld 600 e. Kr. bornholmsoldtid.dk17, Sortemuld 650 e. Kr. bornholmsoldtid.dk18, Sortemuld 700 e. Kr. bornholmsoldtid.dk19, Sortemuld vikingetid 800 e. Kr. bornholmsoldtid.dk20, Sortemuld 900 e. Kr. bornholmsoldtid.dk21, Sortemuld 1.000 e. Kr. bornholmsoldtid.dk22, Sortemuld 1.100 e. Kr. bornholmsoldtid.dk

.

Sorte Muld var ikke det eneste magtcenter på Bornholm i germansk jernalder. Kortet herunder viser de andre magtcentre.

germansk jernalder bopladser 500 e. Kr. med magtcentrene 1-5. bornholmsoldtid. dk

Germansk jernalder bopladser ca. 500 e.Kr.. Magtcentrene er angivet med numre.
1) Sorte Muld i Ibsker. 2) Agerbygård i Østerlars. 3) Møllegård i Klemensker. Nr. 4) Smørenge i Vestermarie. 5 Sandegård i Åker.

Magthaverne på Sorte Muld havde forbindelse til de andre magtcentre, det ses bl.a. ved at en matrice der er anvendt til fremstilling af guldgubber på Sorte Muld ved Svaneke, er fundet på Møllegård i Klemensker (nr. 3 på kortet herover), som også er en sorte muld boplads. Matricen er skadet og formodentligt sendt til omsmeltning på Møllegård som en slægtning sandsynligvis var hersker over.

Patrice fra Møllegård, bornholmsoldtid.dk

Herover ses patricen fra Møllegård, Klemensker. Nogle guldgubber som er fundet på Sorte Muld er aftryk af patricen fra Møllegård som derved fortæller om den nære forbindelse mellem magtcentrene på Bornholm.

.

Sorte Mulds befolkningsantal.

En del af projektet 2002-3 var at finde ud af hvor mange mennesker Sorte Muld komplekset/bebyggelsen kunne rumme og beregningerne jeg udførte viste at befolkningen omkring år 500 e. Kr. havde svinget mellem 350-400 mennesker. Tallet er fremkommet ved at beregne de enkelte pladsers antal for sig, eksempelvis er anslået at der på centralpladsen boede ca. 20 mænd, 20 kvinder og 30 børn i alt 70 personer. På pladserne der omslutter centralpladsen, er tallene fra 8-40 personer afhængig af pladsens størrelse. Befolkningen kan meget vel haveværet større, formodentlig 500, jeg har ikke beregnet kystbefolkningen med, der nødvendigvis har bidraget med levnedsmidler fra havet, og dermed kunnet øge befolkningstallet til 500 individer, muligvis flere i gode tider. De voksne frie mænd og kvinder udgør 35% = 125-175 personer heraf 62-88 våbenføre mænd. Resten er børn og ufrie personer = slaver.

 

Spørgesmålet er om Bornholm med sine 588 km2 overhoved har kunnet ernære en så stor koncentreret befolkning på Sorte Muld, som beregningerne viser. For at få den oplysning har jeg benyttet en regneformel der kaldes/hedder ernæringskm2. og som er brugt blandt andet af militærpersoner, for at planlægge hæres fremrykningsveje, hvor landet kunne levere tilstrækkelige forsyninger. Også arkæologer kan bruge den metode i undersøgelser af befolkningsantal. Herunder er nogle beregninger vist.

Beregning udført på basis af Dr. Phil E. Albrectsens skema: Viser at Bornholm har haft en befolkning på 2300 mennesker. Tallet er højere hvor kystfiskeri medtages her skønnet tallet 3.000 personer.

Beregning udført på basis af Prof. Rolf Harckman Slesvig: viser at Bornholm har haft en befolkning på 3000 mennesker, med kystbefolkningens fiskeri supplering, skønnes her 3.900 personer.

Andre beregninger udført af svenske forskereviser, at Bornholm befolkningen var mellem 10.000-14.000 personer, hvad jeg skønner er et overdrevet tal, et befolkningstal vi først kom op på i vikingetiden.

Min egen beregning viser, at Bornholms har haft en befolkning  mellem 3500 og 4200 personer, heraf udgjorde frie mænd og kvinder 1250-1500 individer, resten er børn og ufrie slaver.

Mulig magtfordeling

For at brødføde befolkningen i Sorte Muld bebyggelsen, krævede det, ifølge ovenfor fremlagte beregningsmetode (ernæringskm2), at det var nødvendigt med forsyningstilførsel fra et område der dækkede Østermarie, Ibsker og Nexø. Området hedder i nyere tid  Øster Herred (se kortet herover). Kongen på Sorte Muld må nødvendigvis derfor have hersket over det meste af Øster Herred. Herskerne i de andre magtområder, har sikkert været lydkonger under Sorte Muld. 

.

Siden er under opbygning, mere materiale er under udarbejdelse.

.