– Mogens Jensen, Bornholm

Hammershus

Hammershus, Nordeuropas største borgruin

Ærkebispens borg på Nordbornholm.

Fig 1: Luftfotoet herover set mod syd, viser Bornholms vestkyst, med Hammershus borgruin midt i billedet. Borgen er beliggende på en høj klippeknude kun 1 km syd for Hammerknuden, som er Bornholms nordligste punkt og hvorfra i et fly, fotoet er taget, (en del af hammerknuden ses nederst i venstre hjørne). Den lille havn nederst i billedet beliggende i Sæne bugt, var borgens vestlige havn i middelalderen, den østlige havn var Sandvig bugten, beliggende øst for Hammerknuden, 3 km nordøst for borgen, og som ikke kan ses på fotoet.

Hammershus er beliggende på en høj klippe, 74 meter over havet. Borgen optager med centralborg og for borge et areal på ca. 35.911 kvadratmeter, og er omgivet af en 770 meter? lang ydre ringmur, broen og porthuset medregnet. De 3 forborge ligger henholdsvis nord, øst og syd for den ydre slotsgården.

Arealet mod vest ud til havet, har ingen murværker, kun den føromtalte dobbelte jordvold der mod syd forsvarer dette afsnit. En jordvold der løber i en halvbue fra Havporten til Hundetårnet, er formodentlig ældre rester af en palisaden vold. Da skrænterne mod vest næsten er umuligt at forcere, må dette terræn ligeledes regnes for en forborg og borgens vil da dække et areal på 48.000 kvadratmeter.

Fig 2: Herover ses en plantegning af Hammershus fra år 1736. På for terrænet mod vest, er der markeret en jordvold påpeget med røde pile, omtalt ovenfor, og er i nutiden kun svagt synlig hist og her. Hvor gammel denne vold er vides ikke men kan være meget gammel, ja muligvis fra vikingetiden, dog formodentlig fra år 1111, hvor det forlyder, at ærkebiskop Asser opførte et bolværk på stedet, en udgravning vil formodentlig kaste lys over sagen. Tegning: Bornholms Museum/Nationalmuseet, billedredigering: M. F. Jensen.

Fig 3: Herover ses et LIDAR terrænkort af Hammershus med omliggende terræn. Borgen er godt beskyttet af stejle klipper og opstemmede damme, forsvarerne har haft højdefordelen og har kunnet trække sig tilbage fra forborgene til den ydre slotsgårds forsvar. Til sidst har centralborgen udgjort det sidste forsvar med Manteltårnet som sidste mulighed, hvorfra man kunne forhandle om en ære værdig overgivelse. På trods af borgens stærke position, har den på grund af mandskabs mangel, altid hurtigt faldet for en belejring. Kun år 1225 holdt Hammershus en belejres på 16 måneder, som kongens Marsk Peder Vendelbo ledede, og borgens ejer Ludvig Albregtsen måtte overgiver borgen. Bemærk at den ovenfor omtalte vestvold, træder synligt frem som en lys buet stribe. Kortforsyningen DHM-2007/Terræn 1,6Grid LIDAR. Grafik af M.F.Jensen.

Fig 4: Herover ses en grundplanstegning med bygningernes navne på Hammershus.

.

Fig 5: På luftfotoet herover, har man et godt indtryk af hvor god en forsvars mæssig placering Hammershus har haft. Nederst til højre ses Mølledalen, nederst midt i ses den dobbelte jordvold der afskærmede arealet vest for borgen (midt i billedet). Til venstre for borgen ses Paddesænken og øverst til venstre ses Sæne bugten, som var borgens vestlige havn.

.

Fig 6: Nede fra Mølledale, ses borgen beliggende øverst på klippeknuden, overbevisende hvor vanskeligt det var  for en angriber, at forcere terrænet op til borgen. Til venstre i billedet, ses øverst den dobbelte jordvold, som går fra havet og op til borgen. Nederst til venstre ses den ene af 3 dæmninger med mølledamme, som ligger i Mølledalen

.

Fig 7: fotoet herover ses de to jordvolde der går fra skrænterne ved havet og op til borgens hav-port. Voldene funktion har foruden at beskytte terrænet bagved, også givet adgang til havet under en belejring. Bag voldene kunne man hente forsyninger fra havsiden, som blev sejlet ind i joller til klipperne og grotten nedenfor. Bag de beskyttende volde, kunne forsyningerne fragtes op til havporten, som anet i murværket hvor volden ender øverst på bakken.

 

Fig 8: Havporten er placeret 4 meter over jorden, en vindebro og en trætrappe har givet adgang til porten, inddækningen ses stadig hvor vindebroen sad når den var hejst op. Portåbningen er af brændte mursten, der tydeligt er indsat nogle år efter at kampestens ringmuren omkring den ydre slotsgård var etableret, formodentlig under konges strid med ærkebispen (1241-66). Til højre for porten har håndværkerne tilpasset munkestenene ved at mure skråt, som skyldes at en formodet ældre port af kampesten der har siddet lavere, er blevet fjernet og erstattet af en ny havport af munkesten placeret højere oppe. Under den nye port, er kampestensmuren anderledes opbygget end den øvrige del af ringmuren, hvad kan skyldes at murværket blev tilpasse den nye port ovenfor, men sjusket udført. En munkestensmur med krinolering, blev ved samme lejlighed opført øverst på kampestensmuren.  Tårnet til venstre for porten, er en senere tilbygning fra Lybækker tiden, antageligvis af Lybækkernes høvedsmand Berent Knop, der efter 1525 forbedrede borgen med de halvrunde såkaldte lybækkertårne. tårnet ved havporten dækker for noget af inddækningen som gjorde at vindebroen blev uanvendelig, og en alternativ konstruktion må have været anvendt. I Chr. 4´s tid, blev et kanon batteriet etableret over porten, som ved denne lejlighed blev muret til. Kanon platformen blev konstrueret af jordfyld bag porten, som derved gav base for de dengang opstillede kanoner.

.

Fig 9: Herover ses Hammershus set fra terrænet syd for Mølledalen. Fra de yderste mure er dalen 40 meter dyb.

.

Fig 10: Herover et luftfoto set mod vest (Nord er til højre i billedet). Majestætisk på klippeknuden troner Hammershus ved vestkysten som mod havet er beskyttet af stejle skrænter ned mod Østersøen. Mod syd afskærmer Mølledalens stejle skrænter borgen (til venstre i billedet), og nord for borgen findes stejle skrænter ned til paddesænken, som er en inddæmmet sø (er ikke med på billedet). Disse dybe stejle dale afgrænser klippeknuden og udgør en effektiv hindring for en angriber. Øst dalen, der ikke så dyb (nederst i billedet), er der anlagt 2 sæt forsvarsmure og et porthus, hvor adgangen til borgen sker via en stenbro, opført engang i 1400 tallet. Centralborgen med det store Manteltårn, ses midt i slotsgården.

.

 

Fig 11: Herover ses borgbroen og porthuset opført i kampesten og munkesten. Brobuerne er gotiske spidsbuer, en stilart der kom til Danmark omkring 1260 og varede ved til omkring 1530, og det antages at broen er opført engang i 1400 tallet. Arkæologen Hauberg restaurerede broen i slutningen af 1800 tallet, da var det meste af broen styrtet sammen.

.

Fig  12: Fotoet herover ses mod syd. Stejle skrænter og dybe kløfter beskytter borgen effektivt mod angreb fra denne retning. En 2-3 meter høj mur kronede i middelalderen øverst på skrænten. Søen Paddesænke ses på det lille flade areal midt i billedet, formodentlig anlagt som fiskedam og en ekstra hindring.

.

Fig 13: Fra Paddesænke virker borgen meget uindtagelig og har hurtigt frataget enhver i rustningsklædt krigsmand, lysten til at forcere skrænterne.

.

Arkæologi.

Fig 14: Da Nationalmuseets arkæolog Hauberg i 1885 så borgens bro, var den totalt overgroet. Som det ses på fotoet herover, var det nødvendigt med en total restaurering. Foto: P Hauberg, Bornholms Museum/Nationalmuseet, billedredigering:  M.F.Jensen.

 

Fig 15: Middelalderbroen til borgen var i en elendig forfatning. Herover ses hvordan den så ud under restaurerings arbejdet, store mængder jord måtte fjernes og et par af bro hvælvingerne måtte ny opføres. Foto: P Hauberg, Bornholms Museum/Nationalmuseet, billedredigering: M.F.Jensen.

 

Fig 16: Herover ses det omfattende restaurerings arbejde på broen, der blev udført af Haubergs udgravningshold i årene 1885-1928. Foto: P. Hauberg. Bornholms Museum/Nationalmuseet, billedredigering: M.F.Jensen.

 

Fig 17: Foruden mange andre bygninger, var også Manteltårnet, slemt medtaget af tidens tand. Som det ses på fotoet herover, var store dele af tårnet ved at styrte sammen og måtte genopføres. Foto P. Hauberg. Bornholms Museum/Nationalmuseet, billedredigering: M.F.Jensen.

 .

Fig 18-21: 2003 blev det middelalderlige bryghus/bageri, der ligger vest for centralborgen, udgravet. På fotoet til venstre ses Østersøen taget fra bryghuset. De 2 foto i midten viser en fin brolægning med afløbsrender, der blev frilagt, afløbsrenderne var ført under muren mod vest, til det mod havet skrånende terræn. En møllesten var anvendt som trappesten, ses på fotoet til højre.

Michael Thorsen Bornholms Museum foretog i årene 2013-15 flere udgravninger på Hammershus. Tinghuset var et af stederne, her blev der fundet mursten med poteaftryk fra hunde og katte, aftryk sat medens stenene var lagt til tørre i solen. En stenvold blandet med jord, fandtes under og ved tinghuset, formodentlig en vold anlagt tidligt i borgens historie, samtidig blev en ukendt brolagt vej fremdraget, som gik bag om tinghuset og op til vandhullet ved magasinbygningen og den ydre slotsgårds port. Langs den ydre slotsgårds sydmur blev der også anlagt nogle søgegrøfter.

 

Herunder følger en tidsskema. Nutidige arkæologiske fund og begivenheder i middelalderen, samt byggetekniske fremskridt, som kan have haft betydning for Hammershus udvikling og skæbne, er kort beskrevet. Ligeledes er konger, biskopper og ærkebiskopper der har haft betydning, medtaget i tidsskemaet.

 

4.000-1.700 f. Kr. stenalder: Fund af flint fra bondestenalderen, viser at pladsen allerede for 6.000 år siden var beboet. De arkæologiske udgravninger har ikke afsløret huse, men kun flint genstande.

Fig 22: Herover ses et fragment fra en sleben flintøkse fra bondestenalderen, fundet på Hammershus. Foto: P. Hauberg, Bornholms Museum/Nationalmuseet, billedbehandling: M.F.Jensen.

 

1.700-500 f. Kr. bronzealder: Et enkelt skåltegn er fundet på en klippeflade ved dammen tæt ved slotsporten til slotsgården. Skåltegnet er formodentlig fra bronzealderen, men kan også være ældre, fra stenalderen.

500 f. Kr. – 700 e. Kr. Jernalder: Intet et bemærke om denne tid.

700 -1060 e. Kr. vikingetid: Svage rester af volde langs slotsgårdens mure er udateret (er omtalt ovenfor). Forskere har slået til lyds for, at de kan stamme fra vikingetiden, men ingen arkæologiske fund bekræfter dette.

958: Harald Blåtand bliver konge (958-†986). Omkring denne tid bliver Bornholm uigenkaldeligt underlagt den danske konges magt.

1060: Henrik bliver biskop i Dalby i Skåne, og dermed også biskop for Bornholm (1060-65), biskoppen har ingen besiddelser på Bornholm, kun kirkelige anliggender råder biskoppen over. Østre Skåne, Blekinge og Bornholm hører under Dalby Bispedømme, få år senere, i 1065, bliver bispedømmet underlagt Lund bispedømme, der derved bliver bispedømme for hele daværende Østdanmark. Kong Svend Estridsen lader Danmarks ældste eksisterende stenkirke i Dalby opføre. Egino bliver biskop i Lund (1060-1072), fra 1065 også biskop i Dalby.

1080: Harald Hen dør. Knud 3. Hellige bliver konge 1080-86.

Knud den Hellige (1080-86) sejler til Bornholm hvor han afsætter og hænger den bornholmske Jarl kaldet Blod Egil, fordi han havde plyndret og ihjel slagen besætningen på et skib tilhørende den norske konge. Blod Egil må nok betegnes som den sidste viking, på Bornholm var der sikkert en hel del mennesker der ikke helt havde glemt den hedenske tid. Noget tyder på at Egil var den rette høvding for mange bornholmere, der fik lejlighed til udøve det gamle erhverv sørøveri og strandhugst. Egil var også den rette mand til at holde Venderne fra døren, og mange bornholmere var sikkert ked af at Kong Knud hængte Blod Egil. Tilnavnet blod havde han fået under et søslag mod venderne, fordi han fra skibets bund, havde drukket bundvand blandet med blod (J. A. Jørgensen Bornholms Historie). I nutiden mener arkæologerne, at Blod Egil havde sin gård ved Gudhjem.

1086: Knud den hellige myrdes i Odense. Olaf 1. Hunger bliver konge 1086-95.

1089: Asser/Ascer bliver bisp i Lund, (1089-1104) Fra 1104-37 bliver han ærkebiskop i det første nordiske ærkebispesæde i lund. Han er ingen boglært mand men en bonde, vel at mærke en af de rigeste i landet.

1095: Den 27. November holdte pave Urban 2. under et stort kirkemøde i Clermont, en tale. Han opfordrede de kristne at tage korset og drage mod Jerusalem og befri byen fra de vantro. Efter talen begyndte tilhørerne at råbe >>Gud vil det, gud vil det<<. Dette var starten på korstogene.

Under korstogene ser europæeren hvordan Mellemøstens konger bygger stærke borge med tårne og faldgitre. Langsomt breder denne viden sig til Europa, og sidst til Norden. Omkring 60 år sener, i 1159, når borgbyggeri med tårne til Bornholm, hvor først Lilleborg bygges, efterfulgt af Hammershus kort efter.

1098 e.kr: Kong Erik Ejegod fik under en rejse til Rom, paven til at give løfte om, at Danmark skulle få sin egen ærkebiskop. Dette blev indfriet 1104. Der hersker på den tid strid mellem paven og den tyske kejser der støttes af ærkebiskoppen af Bremen-Hamborg. Erik Ejegod kan derfor gå bag om ryggen på Bremens ærkebisp og kejseren, og hos paven få ophøjet bisp Asser til ærkebiskop for hele Norden, til stor ærgrelse for Bremen-Hamborg ærkebispen, der hele sit liv forsøgte at omstøde denne beslutning.

1099: Efter en belejring på kun fire uger, trænger de første korsfarere, fredag den 15 juli over Jerusalems bymur, og startede et blodbad på byens jødiske og muslimske befolkning. Søndag morgen var de hele overstået, ridderne samledes i gravkirken for at fejre og takke for sejren. Efterfølgende blev Godfred af Bouillon valgt til at styre det nye kristne land, han tog titlen Advocatus sancti sepulcri, den hellige gravs forsvarer.

Ca.1100-1104: Formodentlig bliver Gamleborg i Almindingen, i denne periode udbedret med en kampestensmur lagt i ler, den erstatter den ældre jordvold, med palisader. Rester af kampestensmuren lagt i ler, kan ses i nordøst volden.

1104 : Niels bliver konge 1104-34.

1104:  Asser/Ascer bliver ærkebiskop i Lund (1104-1137) og dermed også  Bornholms ærkebiskop. Pavens udsending overrækker Pallatet (lat. Kappe= messehagel) til Asser. Asser var uhyre rig, han stammede fra en velhavende stormandsslægt af hvideslægt. Som ærkebiskop beklædte han det højeste kirkelige embede og indtog samtidig den næsthøjeste politiske post i riget. Han var præget af pavestolens syn på forholdet mellem kirken og den verdslige magt,“gregorianismen´´.  Vi er heldige, at have bevaret en samtidig skildring af ham, nedfældet af nogle udsendinge fra en tysk biskop, som oplevede ham i Lund. ´´En blankpoleret velærværdighed, som sine kolleger i de sydlige europæiske kulturlande, var han ikke. Han var god, retfærdig, kyndig og gudfrygtig, hedder det, men i det ydre lignede han mere en vendisk bonde end en prælat (kirkelig embedsmand). Maden hos ham og klædedragterne var urenlige og ubehagelige, ja delegationens leder, en præst, tog sig mere fornem ud end ærkebiskoppen´´.

1104 >: I Lund lod Asser udenlandske håndværker opføre en prægtig domkirke i sten.

1108: Magdburgbrevene: Biskoppen af Magdeburg udsender et råb om hjælp til fyrsterne i Nordeuropa. ´´De hedenske slaver lemlæster, voldtager, trækker tarmene ud, torteret og halshugger de kristne og samler deres blod i store kar til et skummelt rituel for deres afguder med store fallosser´´ siger han.  ´´Rejs jer fyrster, mod Kristi fjender, spænd sværdet om lændet´´ skriver biskoppen, ´´kæmp for Jerusalem i nord´´.

Dette brev får indflydelse på de fremtidige korstog i Østersøen, begivenheder der på grund af Bornholms beliggenhed i Østersøen, på lang sigt påvirker borgbyggeriet på øen. Især får Hammershus, der endnu ikke er bygget, en vigtig rolle som forsyningsbase, og som kontrolpost af trafikken mellem Danmark og de Baltiske lande og det nuværende Polen. På trods af Bornholms lidenhed, bliver Hammershus med tiden en stor borg, som skyldes øens strategiske beliggenhed, hvorfra den tiltagende trafik mellem Skåne og Hammeren kunne kontrolleres. Fra Hammershus kan man se til Skåneland, og herfra behersker al trafik i Bornholmer-gattet.

1111: Ifølge ældre beskrivelser, skulle Ærkebisp Asser dette år have påbegyndt opførelse af et kastel/borg hvor Hammershus findes i nutiden (J. A. Jørgensen, Bornholms historie 1900-1901).

Det er muligt, og forståeligt, at Asser ville have et befæstet anlæg hvor Hammershus ligger i dag.  Som ovenfor skrevet, var farvandet mellem Skåne og Bornholm, efter Magdeburgbrevenes opråb 3 år tidligere, blevet en vigtig sejlrute. Asser har været fremsynet og har fået en aftale med kongen, og formodentlig har de delt toldafgifterne som Ærkebiskoppens skibe opkrævede, og som er den eneste antagelige årsag til, at der blev bygget en borg på stedet. I hele middelalderen blev borgen til stadighed udbygget med yderværker og senere med tårne og kanonskanser, hvad viser hvor vigtigt et farvand Bornholmer-gattet var og stadig er.

 

Fig 23: Langs ydermuren på Hammershus er der rester af en ringvold, denne vold kan anes både indenfor og udenfor muren flere steder, især ud for vest muren ses den (Mag art Finn Ole Nielsen, Hammershus 1997), På en tegning fra 1736, ses vest volden gå fra Havporten mod nord langs kystskrænten til hundetårnet, som findes oven for vigen hvor klippeformationen Kamelhovederne er (volden er markeret på tegningen herover med røde pile). Dette anlæg må stamme fra en periode før nutidens murede Hammershus, og ser ud til at være af typen ringborg med en palisade, med lagerbygninger af bindingsværk og træ på borgpladsen. Ligeledes er der en dobbeltvold og grave der går fra Havporten til grotten Tørre ovn ved havet, den er en spærrevold der sikrer terrænet mellem borgen og havet. Jordvoldene kan være fra vikingetid slut, hvad nogle forskere har foreslået. Tegning: Bornholms Museum/Nationalmuseet, billedredigering: M. F. Jensen.

1123: kong Niels og den norske kong Sigurd Jorsilfar er sammen med kong Boleslav Skævmund af Polen enes om et fælles korstog mod de hedenske Småland og slaverne på den tyske nordkyst. Den norske flåde er forsinket og Niels bliver træt af at vente i Øresund og sender en del af leding-flåden hjem. Kong Nils Søn Magnus den Stærke hærger hedningernes land hvor han bortfører de store torshamre fra deres templer og bliver husket af hedningene længe efter som “Røveren af det himmelske bytte“.    Sigurd Jorsilfar hærger selv Kalmar egnen hvor Høvdingen Blot Svend holder til, og drager hjem med et stort bytte efter, at smålændingene lover at tro på den sande gud. Det kan ikke udelukkes, at nordmændene også har lagt til ved de Bornholmske kyster og, at noget af byttet kom fra Bornholm.

Ca.1130-1150: På Bornholm bliver mange af landsby kirkerne bygget. Peders kirke, muligvis den ældste bevarede kirke på Bornholm (Anglikansk påvirket byggestil), Østerlars kirke (Østeuropæisk byggestil), adskillige rundkirker der er lig rundkirkerne på Bornholm, findes i polen Tjekkiet, Slovakiet og Ukraine, Østermarie kirke (Anglikans påvirket byggestil), Ols kirke, Ibs kirke, Åker kirke m. flere bliver bygget i disse år. I samme periode bliver Gamleborg udbygget med en stenmur lagt i mørtel.

1131: Den 7. januar bliver Knud Lavard myrdet i Haralsted skov nord for Ringsted, udført af fætteren Prins Magnus den stærke, søn af kong Niels. Denne begivenhed er starten på 27 årig strid mellem Svend (søn af Erik Emune), Knud (søn af Magnus) og Valdemar (søn af Knud Lavard) og indirekte bliver mordet årsag til i at Hammershus stenmurede borg bliver bygget 30 år senere, da Svend nødsagen giver en del af Bornholm til ærkebispen i 1149.

1134: I slaget ved Fotevig i Skåne optræder for første gang en 300 mand stor rytterhær i Danmark. Denne rytterstyrke lejet af Erik Emune i Tyskland, sikrer sejren over kong Niels. Erik Emune er Knud Lavards bror. Magnus falder i slaget og kong Niels myrdes efterfølgende i Slesvig.

Med slaget i Fotevig er Riddertiden indledt i Danmark. Den gamle fodfolksordning fra vikingetiden, bruges en tid, men rytteriet bliver den vigtigste spiller på slagmarkerne i Danmark og fremtvinger en ny type borg, der er bedre tilpasset små mobile slagkraftige rytterstyrker. Hammershus og Lilleborg er bygget til at huse den slags rytterenheder, der kan kontrollere et stort område.

1137: Ærkebisp Asser dør den 5. maj, hans brodersøn Roskilde bispen Eskild bliver ærkebiskop i Lund 1137-1177.

1146: Svend med tilnavnet Grathe, bliver konge. 1146-57.

1146-1157: Der opstår bitter uvenskab mellem Kong Svend Grathe og Ærkebisp Eskild. Ærkebispen pågribes og fængsles, iflg. Magn. Mathæi bispekrønikke i et rum over kirkens hvælving i Lunds Domkirke. Historieskriveren Arild Hvitfeld (1546-1609) hævder, at ærkebispen blev hejst op under hvælvingen i en kurv.

1149: Kongen fortryder fængslingen af den magtfulde Ærkebisp og forsoner sig med ham. Kongen overgiver de tre Bornholmske herreder, Hasleherred (Nordreherred), Michlingherred (Østerherred) og Hemmingsherred (sønder-herred) til Lund som kirkelig ejendom. Rødneherred (Vesterherred) forblev i kongens eje. Det er sandsynligvis i denne periode at bispevejen anlægges fra ærkebispens træborg Hammershus til Koldekilde i Almindingen, hvor den herefter løber sammen med den ældre kongevej, der løber videre til Åkirke, hvor ærkebispens hovedkirke ligger. Ærgerligt for ærkebispen, snitter vejen lige det nordøstlige hjørne af kongens Rødne-herred, hvor Gamleborg ligger og som er kongens magtcenter på Bornholm.

Kort over herrederne

Ca. 1140-50: Engang i denne periode bliver Gamleborg i Almindingen moderniseret. Sandsynligvis er moderniseringen sket i forbindelsen med at kong Svend Grathe forligede sig med ærkebisp Eskild og overdrog ham tre herreder på Bornholm. En ny sydport og nordport bliver anlagt samtidig med en ny vestvold af kampesten, alt lagt i mørtel.

1150-60: Näs slot bliver bygget på sydspidsen af øen Vissingsö i den Svenske sø Vättern. Den er Vestgøternes og Østgøternes kongeborg. Borgen består af et rundt tårn et firkantet tårn og en borgmur. Borgen er for den tid en moderne borg, som ellers kun sås i Frankrig, England og Sydtyskland.

Ærkebiskop Eskil udvider Søborg på Sjælland med ringmur, palatie/beboelse og et rundt kapel. Søborg ringmur er konstrueret med afrundede hjørne, og er formodentlig forbillede for det sener opførte Hammershus centralborgs afrundede ringmur, formodentlig bygget efter 1161.

1157: Valdemar den store bliver konge, 1157-82. Efter Svend 3s. mord på Knud 3 Grathe. og Valdemars sejren over sin rival Svend 3 Grathe i Slaget på Grathe Hede i Jylland, kan Valdemar sætte sig på den danske trone.

1158: Absalon bliver bisp i Roskilde.

1157-1159: Gamleborg i Almindingen opgives og man påbegynder planlægningen af Lilleborg. Gamleborg var den store borg, derfor fik den nye borg navnet Lilleborg, i forhold til Hammershus var Lilleborg en stor borg, Hammershus var kun en lille rund palisadeborg med små avlsbygninger bestående af træ og ler klining med stråtag.

1159: Lilleborg Opføres i Almindingen på en klippe i en sø kaldet Borresø, det er kong Valdemar der er bygherre (nogle forskere foreslår Svend Grathe som bygherre i 1149, andre at det var Knud 3. der byggede Lilleborg, i tidsrummet hvor han formodentlig  havde havde Rønne herred i forlening, 1152-1157). Borgen opføres som en ringmursborg af kløvede kampesten uden tårn, tårnet ved indgangen i øst som det ses i dagens ruin, blev først bygget omkring 1241, hvor borgen blev forstærket under striden mellem kongemagten og ærkebiskoppen.

1160: Korsridderordenen Johanniterne kommer til Danmark. Valdemar d. Store bevilger dem ret til at inddrive en skat på en penning pr. husstand, som bruges på korstogene i østen og i Østersø området. Danmark er det første land, hvor et helt land bliver sat i korstogsskat.

1160: St Bendts kirke i Ringsted ombygges af Valdemar d. store og for første gang bliver munkesten/teglsten benyttet i Danmark. St. Bendts kirke er det ældste munkestens byggeri i Danmark, indviet 1170. Valdemars kirke erstattede den af Svend Nordman byggede frådstens kirke fra 1080.

1161: Omkring 1161 opstår der en strid mellem kongemagten og kirken, dette skyldes en fejde mellem to paver, Alexander 3 og Victor 4. Kongen er stemt for Victor 4, medens Ærkebisp Eskild holder på Alexander 3. Eskild må flygte til sin ven Bernhard i klostret Claivaux i Frankrig og kommer først hjem i 1168. Kong Valdemar besætter Ærkebisbens borg Søborg i Nordsjælland. Absalon forsøger at mægle. Eslild går i landflygtighed.

Ifølge antagelser skulle Valdemar den store dette år have bygget Hammershus mod Vendernes anfald. (Jørgensen Bornholms historie) Byggeriet har nok mere været en forbedring af de i forvejen eksisterende anlæg på Assers Hammershus af trækonstruktion fra år 1111.

Det er meget tænkeligt at beretningen er rigtig, kongen har under striden med ærkebiskoppen lagt beslag Søborg og formodentlig også Hammershus tillige med andre af ærkebispens besiddelser, og starter et byggeri på Hammershus. De planlagte korstog til Venden (nu Nordtyskland) og den kongelige politik i Østersøen, krævede at kong Valdemar var nødsagen til, at inddrages Bornholm i den planlagte erobrings politik af Rugen, dertil ligger Bornholm for centralt placeret og medens Eskild i syv år er i Frankrig, må øen nødvendigvis være i kongens hænder.

Fig 24: Det nye udbygninger på Hammerhus er sikkert den indre centralborgs ringmur opført i granit og mørtel, uden det senere opførte Manteltårnet ( se tegning herover). Byggeriet skal ses som et magasinbyggeri, beregnet til at opmagasinere skatter og fødevarer inddrevet på Bornholm, der skulle benyttes som forsyninger til de planlagte korstog mod Venderne i Nordtyskland. Palatiet/beboelsen langs sydmurens inderside er formodentlig bygget samtidig.

Fig 25: Ringmuren med afrundede hjørner på Hammershus centralborg (til venstre herover), er magen til den samtidig opførte ringmur på Lilleborg i Almindingen (til højre herover), Hammershus er blot spejlvendt med indgang i nordøst, hvor Lilleborg har indgangen i sydøst og, at Hammershus er mindre end Lilleborg, der dengang var den stærkeste borg. Det er tydeligt at Hammershus grundplan har et mere rektangulært og moderne udseende, det skyldes at Lilleborgs mure var nød til at følge klippe plateauets form, hvad ikke var nødvendigt på Hammershus der ligger på et jævnt terræn. Kun der hvor port på Hammershus er placeret, er der et stejlt klippeparti der gør, at der kun er adgang til porten fra en retning, nemlig fra øst. Senere omkring 1241-1255 blev Manteltårnet placeret over den gamle indgang.

 

På en klippe få meter øst for Manteltårnet er der et solur. Soluret ligger så tæt på Manteltårnet, at uret ligger i skygge efter kl 2 om vinteren. Det er uhensigtsmæssigt at placere et solur der kun viser tiden den halve dag, det beviser at uret er hugget ind i klippen før tårnet blev etableret, muligvis også før centralborgens ringmur blev etableret, altså før 1159-61. Sandsynligvis er soluret indhugget mellem 1111-1159, medens Hammershus var en palisade ringborg, med lave bygninger af træ og ler klining, der ikke kunne skygge for solen.

 

Kongen sikrede sig foruden Lilleborg midt på øen og en base på Nordbornholm (Hammershus) beliggende over for Skåne, Hammershus har to udmærkede ankerpladser, en i Sandvig bugten der ligger i læ for vestenvinden og en i Sæne bugten der ligger i læ for østenvinden.

1162: Valdemars teglstensmur i Dannevirke bliver bygget. Valdemar får aldrig set muren færdig, det er hans søn Knud 4. der gør byggeriet færdigt. Anvendelsen af dette nye byggemateriale tages hurtigt i brug rundt om i Danmark. På Lilleborg er der fundet rester af teglsten, formodentlig er de øverste etager af borgen bygget med mursten. Senere er murstenene muligvis genanvendt på Hammershus.

1162: Absalon bygger Roskilde Domkirke. Han lader den af biskop Nordman byggede frådstens katedral ombygge og erstatte med den nuværende teglstenskirke. Det tager adskillige år at gøre den færdig.

1167-70: Absalon bygger borg i Havn (københavn), borgen er en ringmursborg uden tårne, årtier senere bliver tårnene bygget. Esbern Snare bygger Kalundborg (Allike Lundeborg) samt Tårnborg v. Korsør med en firkantet ringmur og med tårnet solitært midt på borgpladsen. Tårnborg var en særdeles stærk fæstning konstrueret efter lignende anlæg i det tyske kejserrige og i Normandiet. Valdemars søstersøn Knud Prislavsøn bygger Nyborg. Ved Øring Næs bygger Valdemar Vordingborg også Sprogø bliver befæstet, her med et rundt tårn. Flere af disse byggerier er teglstens byggerier. Bjarnede kirkes øverste etage er ligeledes af teglsten, halvfærdig har hvideslægtens bygherre besluttet at anvende dette nye vidunder byggemateriale.

1168:Ærkebiskop Eskild vender hjem fra udlændighed, Pave Alexander 3. sidder nu sikkert på pavestolen. Kong Valdemar giver alle Ærkebispens rettigheder og besiddelser tilbage. Kongen får ingen grund til utilfredshed med Eskild loyalitet, samarbejdet bliver upåklageligt.

1169: Rugen og Arkona indtages af Valdemar den store og Biskop Absalon. Rugen kommer under Roskilde bispedømme. Her kan Hammershus have været en vigtig brik i dette felttog som forsynings base.

1170: Kurlænderne og Esterne angriber Øland og en tid har de en base på øen. Kurlænderne hjemsøger de sjællandske kyster, hvorvidt Bornholm blev angrebet af Kurerne og Esterne er uvist. Et dansk ledingstog driver dem det samme år ud fra Øland. Den danske kong Valdemar den store, har øjensynligt betragtet Øland som dansk territorie. Sverige er endnu ikke et samlet rige men delt i tre riger Vestergøtaland, Østergøtaland og Svealand. Småland var et stor ufremkommelig skovområde, kaldet jernskoven, der naturligt skilte Danmark fra rigerne nord for skoven. Den sydlige del af Småland op til søen Bolmen havde siden vikingetiden været et dansk grænseland.

1177 Ærkebisp Eskild nedlægger sit embede, og Absalon bliver Ærkebiskop i Lund.

1182: Knud 4/6. bliver konge, 1182-1202.

1184: Absalon fører den danske leding flåde mod Venden. Ved Stralsund slår han den vendiske flåde og tager 500 skibe, kun 35 skibe undslipper.

1185: Kong Knud fulbyrder Vendens erobring og hertug Buggislav må hylde den danske konge

1186: Den norske konges bror, Erik Sigurdson, sejler med en flåde til Østersøen hvor han plyndrer kysterne ved Dvinas munding. Derefter kaprer han to saksiske kogger syd for Gotland. Om Bornholm berøres af denne flådes plyndring er der ingen beretninger, de mange skatte nedlagt i jorden fra denne tid, kan skyldes nordmændenes tilsynekomst på havet.

1191: Kong Knud fører et korstog mod Finland, hvor et område strategisk beliggende nord for Estland, besættes. D.23. juni observeres en solformørkelse i Danmark.

1202: Valdemar 2. Sejer bliver konge, 1202-41. Ryd-årbøgerne omtaler et korstog mod Finland ledet af Anders Sunesøn Hvide.

1203: Øselboerne som havde nær kontakt med Kurlænderne, hærger Danmarks og Sveriges kyster med 16 skibe. Da øselboerne vil afsætte byttet i Visby, overfaldt Albert af Bremen med sin korshær øselboernes skibe og fik et stort bytte. Sandsynligvis er Bornholm ikke gået fri af øselboernes plyndring selv om der ingen oplysninger er herom.

1206: Anders Sunesøn hvide fører en hær mod Estland.

1208: Sværdridderne tvinger Ærkebisp Albert at overlade det halve af Livland til dem.

Dannebrog skulle under et slag dette år have faldet ned fra himlen og sikret en dansk hærafdeling, der hjalp Sværdridderne, sejren, begivenheden fandt sted i året 1208 på et sted, som kaldes Fellin (Viljandi) i nutidens Estland. Fortællingen findes i en samling notater, Collectanea, til Danmarks historie og menes at være skrevet omkring 1527 af Historikeren Peder Olsen der var Chr. 4.s kansler. men beretningen stammer antageligvis fra en ældre kilde, hvis alder er ukendt. År 1219 er det annerkendte år hvor Dannebrog viste sig i slaget ved Lyndanise i Estland. Der er uvist hvorfra Dannebrog stammer og der er mange muligheder at vælge imellem.

1219: Kong Valdemar opbyder en vældig hær og sejler til Estland, det er østersøvældet der tager sin udvidelse og Bornholm må have været inddraget i denne ekspansion. Bornholms kirker og borge har sikkert været oplagrings stationer med fødevarer til invasionsstyrken. Hammershus har været en vigtig brik i kongens planer, og det er ikke utænkeligt at nogle bygninger er opført i den tid, for eksempel er et ældre fondament i den sydlige ende af den store magasinbygning, en mulig bygningsrest fra Valdemar sejers tid.

Det er tænkeligt at Johanitterne i Anvorskov har været behjælpelig med transport af forsyninger og tropper. En del af forsyningerne fra Bornholm og Skåne og Blekinge kan være transporteret af Johanniterne, eskorteret af deres krigsfolk. I Middelhavet var Johanniterne kendt som søfarende korsriddere, hvor de transporterede krigsfolk og forsyninger til det hellige land, hvad også tempelherrerne gjorde, men de har antageligvis aldrig været i Danmark. Det nordligste sted tempelherrerne nævnes, er i slaget mod Mongolerne i 1241 ved Lignitz i det sydlige Polen, hvor en håndfuld observatører fulgte slaget.

Ved Lyndanise står et stort slag mellem danskerne og esterne og under slaget falder et rødt flag med et hvidt kors ned fra himlen (Dannebrog). Det går i begyndelsen dårligt for danskerne og under det tumultagtige slag hvor esterne nåede ind i danskernes lejer, har adskillige telte sikkert væltet eller gået op i luer. Muligvis har Johanniternes ordensmester fra Antvorskov været med ved Lyndanise, et af teltene kan være Johanniternes telt med deres banner, et rødt flag med et hvidt kors. Dette flag kan have revet løs og blafret hen over danskerne på slagmarken, en oplevelse der for de trængte danskere opfattes som et under, der kom ned fra himlen. I 1130 proklamerede paven at krigen mod de vantro og hedninger skulle føre et rødt banner med et hvidt kors, og mange tyske hjælpetropper havde også år 1219 røde flag med hvidt kors. Johanniterne havde allerede år 1150 i Jerusalem en rød Gonfanon/Standard med et hvidt kors, først i 1259 fik Johannitter-ordenen af paven eneret på det røde flag med hvidt kors.

Ærkebisp Anners Sunesen var med i slaget og Dannebrog kan derfor også stamme fra hans flagprydede telt. Ærkebispens flag var en rød dug med et gult kors, som det ses i nutidens Skånske regionsflag, så det er nærliggende, da det gik dårligst for danskerne, at ærkebispen har haft en finger med i Dannebrogs blafren hen over slagmarken. Under kong hans mislykkede forsøg år 1500 e. Kr. i at undertvinge befolkningen i Ditmarsken, i nuværende Holdsten, mistede vi Lyndanise flaget. Ditmarskerne der var sejrherrer, hængte flaget op i Meldorf kirke i Ditmarsken. Hundrede år senere var flaget der stadig hang i kirken falmet og korset var en snavset hvid farve og alle troede at korset oprindeligt havde været hvidt.

1241: Valdemar sejr dør. Erik 4. Plovpenning bliver konge, 1241-50. 1210-40:

1210-1240: Kastelsborgene kommer som type til Danmark, den borgtype har været anvendt syd for Danmark siden 1190. De er stærkt befæstet med såkaldte tovreller, der er små runde tårne åbne bagtil og som følger muren med fast interval (Visby, som dog er noget senere opført). Også hjørnerne bliver befæstet med firkantede tårne, ofte beskyttede de indgangen eller var selve porttårnet, som det kan ses på Lilleborg og Hammershus. Faldgitre i portåbningen er ikke indført endnu, det bliver først almindeligt fra omkring 1260.

Fig 26: Omkring 1241-1255 bliver Hammershus antageligvis udvidet med et lavt tårn over indgangen, Manteltårnet opført af kløvede kampesten (se tegningen herover), samtidig gøres østmuren syd for det ny opførte Manteltårnet 1 meter tyndere. Byggeriet sker formodentlig på foranledning af, at kong Erik plovpenning eller Cristoffer 1. forstærker Lilleborg med et tårn ved indgangs-porten.  I et rustnings kapløb mellem kongen og ærkebispen bliver Hammershus også forstærket med Manteltårnet. Det var de urolige tider, hvor ærkebispen konstant var i strid med kongen, der ansporer ærkebispen til at følge med udviklingen. I takt med Lilleborgs udvidelse, udvides Hammershus derfor også med tårn.

Fig 27: Da Manteltårnet blev inkorporeret i østmuren og over Centralborgens port, blev muren bevaret inde i tårnet som skillemur mellem vagtstuen og fanghullet, ligeledes blev muren bevaret i en tyndere udgave mellem portrummet og vagtstuen. På tegning herover ses den bevarede mur markeret rød prikket og som det ses er skillemuren unødvendigt tyk i tårnet ind til fangehullet, hvad antyder, at det er den oprindelige ydermur, bevarede som skillemur og er samtidig fundament for hvælvingen i fangehullet. Syd for tårnet er der rester af murens fundament (markeret rødt), og i tårnets ydermur er der rester, som stikker ud, hvor den oprindeligt har været forbundet med muren inde i tårnet.

Fig 28:Herover et foto af fangehullet i Manteltårnet. Hvælvingen er romansk, fra før 1260 opført af munkesten, medens sidevægene er af kampesten. Vægen til højre er en rest af den gamle ringmur, nu fungerende som skillevæg mellem fangehullet og tårnets vagtstue.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

.

Fig 29-30: På fotoet herover til venstre ses Manteltårnet. Det var kun den nedre del kampesten der blev opført i 1241- 55. På fotoet til højre ses resterne af den gamle østmuren i Manteltårnets murværk, østmuren er i forbindelse med tårnes etablering, genopført i en tynder udgave (se grundplans tegning ovenfor markeret rødt). Døråbningen der anes i hjørnet, er etableret engang under lybækkertiden, i årene 1525-1576.

Fig 32:På fotoet herover af Manteltårnets, ses vindue åbninger med Romanske halvbuer, det bekræfter at kampestens tårne med 2 nederste etager af kampesten, er bygget før Gotikken med spidse buer kom til Danmark omkring 1260, på Bornholm antageligvis først efter 1270.

 

.

Fig 33-34: I årene 1885-1928 restaurerede Hauberg Manteltårnets port. Herover til venstre ses manteltårnet som det så ud før restaureringen. Til højre ses porten under restaureringen, en del af murværket er nedtaget og diskussionen har gået på, om Hauberg lod porten opføre som den oprindelig så ud. Studier har vist, at generelt blev den genopført nogenlunde korrekt, dog var portens gamle bue i en fladere form end den ny opførte (se porten på fotoet til venstre), og fik en romansk halvbue. Dette er formodentlig valgt af æstetiske grunde,  fordi vindues åbningerne var med romanske halvbuer og facaden dermed fik et smukkere udseende. Porten er antageligvis ændret engang i 1500 tallet, men den har formodentlig oprindeligt haft en Romansk portåbning. Vindues åbningerne er derimod korrekt restaureret.

Fig 35-37:Manteltårnets port ind mod den indre slots gård (herover til venstre), og hovedporten mod den ydre slotsgård (herover i midten og til højre), er formodentlig konstrueret samtidig med, at den nederste del af tårnet blev opført af kampesten. Gårdporten på fotoet til venstre har en bue af munkesten der hviler på et fondament af smukt tilhuggede kalkstens kvadrer, udvundet i Limensgade syd for Åkirkeby. Hovedporten ud til den ydre slotsgård (billedet i midten og til højre), er af munkesten og har muligvis haft en tidligere port magen til gårdporten. Efter 1255 er porten ombygget og et faldgitter er blevet etableret, faldgitre sås for første gang i Danmark efter 1255-60. Åbningerne er med romanske buer, og begge porte er konstrueret efter 1241, hvor munkesten formodentlig første gang bliver anvendt på Bornholm, og før1270 hvor gotiske spidsbuer indførtes i Danmark. Studier af haubergs foto fra 1885-1928 har dog vist, at portens yderside var blevet ombygget senere, formodentlig engang i 1500 tallet, og det kan ikke udelukkes, at faldgitteret først da blev indført i Manteltårnet (se haubergs foto og omtale ovenfor). På fotoet til højre ses rillen til faldgitret i hovedporten, det kvadratiske hul i karmen var leje for tværbommen der kunne skydes for og dermed blokere porten effektivt, et godt værn mod rambukke, som var meget anvendt på denne tid.

Alle de ovenfor omtalte detaljer peger på at tårnets nederste kampestensdel er bygget i tidsrummer 1241- 1255. En del af de ældste munkestene er antageligvis produceret på et teglværk beliggende syd for Langebjerg, 2 km øst for Hammershus. Hvornår teglværket blev etableret er uvist, men fund tyder på, at det er anlagt med formål, at levere teglsten til Hammershus i middelalderen, formodentlig allerede mellem 1241-55. Disse tidligt producerede stene, findes i nutidens Manteltårnets vinduer samt i noget af brystværnet langs murene i centralborgen og i den ydre slotsgårds murs brystværn med krenelering. Teglværket var i brug mange hundrede år og har leveret sten til borgens skiftende byggerier og ombygninger. Andre munkesten kan være hentet på Lilleborg efter, at borgen blev indtaget af ærkebispens broder Anders Erlandsen og Rugen fyrsten Jaromar, år 1259.

Manteltårnet nederste mure er tykkest ud mod den ydre slotsgård, ved hovedporten er den ca. 1,70 meter tyk, medens ind til indre slotsgård er den ved porten knap 1 meter tyk. Det viser klart, at tårnet er bygget senere end Slotgårdens indre ringmur (centralborgen). Var tårnet ældst og bygget som et solitært tårn på slotspladsen, ville alle mure, for ikke at have svage steder i forsvaret, nødvendigvis være af samme tykkelse. Desuden er Manteltårnets mure generelt tyndere en indre slots ringmure, hvad kan tyde på, at håndværkerne i tidsrummet mellem ringmurens opførelse og Manteltårnets, var blevet dygtigere.

1252: Chrisstoffer 1. bliver konge, 1252-59, død 29. maj 1259.

1253: Jacob Erlandsen bliver ærkebiskop, (1253-1274) Han er af hvideslægt

1259: Lilleborg ødelægges:  Efter en længere strid Lykkedes det Frue nat, (5. febr.) Kong Christoffer 1. at pågribe Jacob Erlandsen i Gislaborg ved Landskrona, og føre ham som fange til kongsgården Hagenskov på Fyn. Dette afstedkommer, at Rygen fyrsten Jaromar sammen med Jacob Erlandsens bror Anders Erlandsen gør landgang på Bornholm og indtager og ødelægger Lilleborg i Almindingen. Dette må have sket engang i marts eller begyndelsen af april måned, for efter bornholmer togtet gør Jaromar d.17 april landgang på Sjællands østkyst og stormer København, som derefter hærges (Jarmers plads og tårn viser hvor Jaromar brød ind i byen med sin hær).

I en gammel bispekrønike fortælles der følgende: ´´Han(Fyrst Jaromar)drog med Ærkebispens broder Anders Erlandsen til Bornholm og belagde Hammershus slot. Besætningen måtte overgive sig og 200 mand blev fangne af hvilke en del blev henrettet og resten blev med ham fangen bortført til at ransoneres. Ærkebispens broder, Anders Erlandsen, blev tilbage på Bornholm´´. En senere forfatter har fejlskrevet denne beretning og påstået, at alle 200 mand blev henrettet, som senere forfattere kritikløst har videreformidlet og forårsaget, at den oprindelige tekst blev glemt.

Pave Urban, der ellers havde holdt med Jacob Erlandsen, skriver til sin stridbare Ærkebisp i norden og bebrejdede hans onde gerninger, særlig det, ¨ at han havde tilskyndet fyrst Jaromar og sin broder Anders Erlandsen til at foretage sådanne onde gerninger mod kongens folk på Bornholm, ødelægge fæstningen og slottet siden indtage og besidde¨.(Magn. Mathæi Bispekrønike, opbevaret i Bornholmiana, 5. bind (Rigsarkivet).

I første beretning omtales Hammershus som værende den borg der blev indtaget, i den anden beretning omtales en fæstning og et slot som værende involveret. Noget tyder på at Kong Christoffer havde erobret Hammershus kort tid efter at Ærkebispen var taget til fange. Det passer godt med, at den første beretning omtaler Hammershus som den borg der tages og, at Anders Erlandsen bliver tilbage på borgen, medens Jaromar drager videre, hvorhen omtales ikke.

I den anden beretning tales der at først ødelægges en fæstning og sener et slot indtages, det er gammel kendt på Bornholm, at Hammershus altid har været omtal som slottet. Fæstningen som omtales i den sidste beretning må derfor være Lilleborg, dertil drog Jaromar med sine folk og erobre borgen og lagde den øde, medens Anders blev på Slottet med sine folk. Fra hvilke af borgene de 200 folk kom fra er usikkert, at alle 200 døde som det ofte påstås er ikke rigtigt. Som det omtales i første beretning, blev nogen henrettet, medens resten blev frikøbt af slægtninge (ransoneres=løskøbes. Fr. Lat.), det var almindeligt i middelalderen, at spare de værdifulde fanger så man kunne tjene løsepenge på dem.

Jeg formoder at både Hammershus og Lilleborg måtte erobres.  Hammershus som kongen havde i sin besiddelse, har sikkert hurtigt overgivet sig uden kamp, hvad også står skrevet i den første beretning “Belagde Hammershus slot“ Lilleborg har bidt fra sig, den var en kongeborg og stærkere end Hammershus. Høvedsmanden på Lilleborg har kæmpet for sin ære, om han overlevede er uvist, hvis han gjorde kan han være en af dem der blev sparet for, som der står skrevet, “bortført til at ransoneres“.

1259: Erik 5. klipping bliver konge og krones juledag 1259, (1259-56).

1260-1265: Foruden den før omtalte skrivelse fra paven til Jacob Erlandsen, omtales Hammershus første gang i et kongebrev fra 1260’erne. Kongen anklagede ærkebisp Jakob Erlandsen for uretmæssigt at have opført borgen. Jakob Erlandsen forsvarede sig med, at han kun havde udbygget en ældre borg. Det var ærkebispens bror, Anders Erlandsen, der da sad på Hammershus, og den nederste etage af munkesten med krenelering på Manteltårnet, kan være bygget medens Anders styrede borgen. Manteltårnets 2 etager med krenelering og Kirkesalen samt en ringmuren af kampesten som indesluttede den ydre slotsgård, og som erstattede en ældre palisade, er formodentlig byggerierne kongen klagede over. Jakob Erlandsen forsvarer retfærdigvis sit byggeri med, at der blot er en forbedring. På Lilleborg er der fundet rester af teglsten og det er muligt, at nogle af de ældste munkestene på Hammershus, stammer fra Lilleborg. I så fald har Anders og Jacob Erlandsen sikkert hentet det værdifulde byggematerialer på det ødelagte Lilleborg og genanvendt det til at udbygge Hammershus. Det kan forklare hvorfor der er fundet mønter på Lilleborgs areal fra tiden efter at borge var erobret, det skyldes sikkert aktiviteten, hvor borgen blev nedrevet og transporteret til Hammershus. Lilleborgs murstene kan være anvendt i Manteltårnets nederste munkestens etage, trappen til Manteltårnet, i Palatiet, i kirkesalen samt i Havportens munkestens indsætning. Munkesten blev i udstrakt grad genanvendt i middelalderen, Kalø slot var f. eks. Leverandør til flere herregårde i Jylland samt til palæer i København.

 

Fig 38-39: På fotoet herover til højre, taget af Hauberg omkring 1900, ses Manteltårnets nordvæg der viser de to etager der formodentlig blev opført i midten af 1200 tallet. På tegningen til venstre er kreneleringen/brystværnet tydeliggjort, henholdsvis rød opført kort efter 1255 og grøn omkring 10 år senere, vindues åbningerne er med romanske buer, og må være etableret før 1270. Etagen over grøn krenelering er opført engang i 1500 tallet, formodentlig af Lybækkerne, vindues åbningerne er med lav halvbue som normalt blev benyttet efter den gotiske stil var afløst af renæssancens stilart. Sammenligner man tegningen med fotoet kan kreneleringen anes på Haubergs foto, i nutiden er det vanskeligere men dog anes.

 

Fig 40-41: På 2 fotoet herover taget i nutiden, ses nordsiden til venstre og sydsiden til højre, af Manteltårnets 3 øverste munkestens etager. De to nederste etager er opført over 2 gange mellem 1255-65, adskillelsen mellem faserne ses tydeligt i fotoet til venstre, de 2 store kvadratiske vindues åbninger i den nederste etage, er formodentlig fra 16 hundred tallet, hvor de romanske mindre vindues er udskiftet med store åbninger fordi man krævede lys i rummene, de 2 romanske vinduer der ses i etagen over, sidder på deres oprindelige plads. På fotoet til højre ses etage adskillelsen ikke så tydeligt, men i den øverste etage ses, at der oprindeligt var en vægtergang med krenelering/brystværn med takker, sener er brystværnet muret til og vinduer isat hvorved en ekstra etage blev indført, antageligvis af Lybækkerne da de havde Hammershus (1525-1576), vinduerne i øverste etage har en flad bue som var almindelig fra 1500 tallet.

 

Fig 42: Adgangen til Manteltårnets indre gik via en trappe opført af kampesten og munkesten, en bro der formodentlig kunne hejses op, gik hen til en dør i etagen over porten. Da munkestenene er af den ældre type og størrelse, kan de være hentet på Lilleborg, trappen er formodentlig bygget omkring 1255-1265. Før da har trappen sikkert været en tømmer-trappe.

Mange munkestene på Hammershus kan være hentet på Lilleborg i årene efter at Jaromar havde erobret den. Herunder følger en liste med mål på munkesten henholdsvis fra Lilleborg og Hammershus.

Munkestens mål af fundene munkesten fra Lilleborg:  27-28  X  12-14  X  7-9 cm.

Munkesten på Hammershus måler:

Manteltårnet:  27½  X  12-13  X  7½-9 cm.

Kirken: 26-28  X  12  X  8½cm.

Trappen: 27½-28  X  12-13½  X  7½-9cm.

Manteltårnets portåbning: 27½   X  13  X  8½cm.

disse mål ligger inden for det tidlige byggeri i middelalderen fra omkring 1160 til midt middelalder og stenene kan være hentet på Lilleborg.

Hammershus søjle i køkkenet: 30-32  X 15  X  9-10 cm.

disse mål svarer ikke til sten der er brugt i den tidlige fase af munkestensbyggeri i Danmark og må tilskrives senere i middelalderen.

Munkestenene i st. Bents kirke apsis, bygget 1160-80 i Ringsted, har målene: 26½-28½  X 10½-12½  X 8-9 cm.

Munkestenene i Valdemarsmuren, Dannevirke, bygget omkring 1170- 85, måler: 27-28½  X 12½  X 8½-9 cm

Malteltårnets nederste del af granit på Hammershus, er bygget efter 1241.

 

1260: Gotisk stilart: Omkring 1250 kommer den gotiske byggestil til Danmark. Stilen er kendetegnet ved spidsbuede vinduer og døråbninger, højt stræbende spidshvælvinger og takkede gavle, kamtakker. Ligeledes er det almindeligt at give kirkerne tårne, hvor de romanske kirker med rundbuede vinduer, døre og lave hvælvinger, forsynes med kirketårne der ofte har kamtakkede gavle. Stilen slår først igennem på Bornholm efter 1260. Hammershus kirkefløj var først uden hvælvinger men med et træloft, men efter 1260 bliver kirken forsynet med spidsbuede gotiske hvælvinger. Under kirkens gulv er der et indfyrings sted til en slags centralvarme/gulvvarme, som varmede kirkerummet op. Hvornår dette opvarmningssystem er etableret er ukendt, men formodentlig samtidig med at hvælvingerne blev opført. Røg kanalerne fortsatte i vægen op forbi kongesalen over kirkerummet til et huller i murens yderside, uden skorsten, en metode set i mange af middelalderens borgtårne. Varmesystemet må ikke forveksles med det centralvarmesystem, som romerne havde i deres badeanstalter og paladser, og som varmede hele gulve og væge op af et utal kanaler. På Hammershus var varmekilden kun i gulvets nordvestlige hjørne af kirkerummet, og må mere betragtes som en slags bilæggerovn, som blev fyret fra et fyringssted i mellemgangen til kirkesalen.

1265-1275: Kong Erik Klipping indtager Hammershus. Kort efter må han gå ind på at give borgen tilbage. Adskillige gange indtager kongemagten borgen men altid med samme korte besættelser.

 

Fig 43-44: Engang mellem af 1241 og 1265 er den ydre slotsgårds ringmur og Hundetårnet opført i kampesten med en krenelering af munkesten øverst på murene, sidst i perioden er Blommetårnet (herover) opført i munkesten og kampesten, med sadeltag og takkede gavle, som blev indført med den gotiske byggestil efter 1260.

1273/74: Rønne herred overlades til Rügenfyrsten Vitslav Jarmersen (faderen Jaromar døde i krig år 1261). Vitslav var kong Erik Klippings drost.

1274: Jacob Erlandsen dør på Rügen

1276: Trugot Torstensen bliver ærkebiskop(1276-1280). Da Jacob Erlandsen nu er død, forliger kongen sig med den nye ærkebisp og Hammershus stadfæste som bispeborg og de tre herreder Hasle, Øster og Sønder herred overdrages til ærkebispen.

1278: Den norske søhane Alf Erlingson hærger på Bornholm med udplyndring drab og brand.

1280: Jens Drost bliver ærkebiskop (1280-1289).

1280: Dansk korstog føres mod Kurland.

1286: Erik 6. Menved bliver konge(1286-1319) (Menved=den kraftfulde skytsværge)

1289/90: Jens Grand bliver Ærkebiskop. (1289-1302/3)  f.1254  d1327. Han er af hvideslægt og en søstersøn af Roskildebispen Peter Bang.

1294: Jens Grand fængsles den 9. april på Søborg slot, men undslipper senere.

1299: Kong Erik Menved hærger Jens grands besiddelser i skånelandet, Jens Grand sidder magtesløst på Hammershus.

1301: Jens Grand kommer til Bornholm

1302/3: Isarnus bliver Ærkebiskop (1303-10). Jens Grand bliver fjernet og forlader Danmark

1303: Rønne herred overdrages til ærkebispesædet af kongen.

1310: Esger Jul Bliver Ærkebiskop. (1310-1325)

1315: Esger Jul må gå i landflygtighed, han kommer i strid med kongen, der vil indsætte en kongelig høvedsmand på Hammershus

1319: Erik Menved dør sidst på året

1319: Marsk Ludvig Albregtsen erobrer Hammershus og efter Erik Mendveds død, beholder han selv borgen

1320: Christoffer 2. bliver konge den 25 januar. (1319-26, 1330-32).

1321: Ærkebisp Esger Jul vender hjem fra landflygtighed og forlanger Hammershus udleveret, men Ludvig Albregtsen har ikke i sinde at give borgen fra sig.

1324: Kong Christoffer beordrer sin marsk Peder Vendelbo til at kaste Ludvig Albregtsen ud af Hammershus. Ludvig Albregtsen har siddet på Hammershus siden han i 1319 indtog borgen.

1325: Hammershus belejres i 16 måneder, hvorefter Ludvig Albregtsen overgiver borgen til Peder Vendelbo mod, at få sit tilgodehavende hos kronen bekræftet, beløbet var på 10.000 mark.  Iflg. J. A. Jørgensens ´´Bornholms Historie´´ skyldes miseren, ´´at forliget mellem kongen og Ærkebispen i Roskilde året før, hvor kongen skulle modtage 5000 mark sølv var udeblive. Kongen sendte sin Marsk Peder Vendelbo til øen og belejrede borgen som derefter overgav sig. Borgen blev givet tilbage året efter da Carl med tilnavnet Den Røde, havde afløst Esger Jul som Ærkebiskop´´

1325: Carl Eriksen den Røde bliver ærkebiskop (1325- 1334)

1326: Hammershus gives tilbage til kirken.

1326: Valdemar 3. bliver konge (1326-30) efter, at Christoffer 2. er blevet afsat.

1327: Rønne-Herred bliver overdraget af Jens Uffesen til ærkebispen i Lund og forbliver under kirkens styre indtil Christien 2. i 1522 overtager hele øen, dog havde Valdemar Atterdag Bornholm og Hammershus i sin besiddelse et år fra 1361-62. Iflg. J. A. Jørgensen, havde Rønne Herred været i forskellige panthaveres hænder og endelig solgt, ´´I august måned 1327 solgte den sidste Uffesøn, som havde ejet herredet, endelig dette til Ærkebisp Carl for 1000 Rdl. (nye skånske penge). Hele Bornholm var således nu på lovligt vis i Ærkebispens hænde. I den lovløse tid fra 1332-40 styrede Ærkebisperne øen, uden at nogen forsøgte at gøre dem besiddelsen stridig´´.

1330: Kong Chrisstoffer 2. bliver igen indsat som konge (1330-32). Valdemar 3. får sit hertugdømme Slesvig tilbage.

1332: Kong Chrisstoffer dør. De næste otte år er Danmark uden konge og kastet ud i elendighed under tyske panthavere, Danmark synes færdig som en nation, delt mellem de tyske Grever og den svenske krone.

1332-40. Danmark er uden en konge. Bornholm styres af ærkebispen

1340: Valdemar 4. Atterdag bliver konge. (1340-75)

1334: Peder Jensen er ærkebiskop, (1334- 1355)

1361: Valdemar Atterdag er en kort tid herre over Bornholm og Hammershus, men leverer øen og borgen tilbage til ærkebispen mod at kronen til hver tid kan forlange det tilbage,

1418: Peder Lykke bliver ærkebiskop, (1418-1436.)

1436: Hans Laxman bliver ærkebiskop, (1436 1443

1443: Tuve Nielsen bliver ærkebiskop, (1443-1472)

1513: Kong Christian 2. bliver konge (1513-23). Ifølge aftalen fra 1361 med ærkebispestolen, kræver kongen Bornholm med Hammershus udleveret.

1522: kong Christian 2. overtager hele Bornholm.

  1. Kongen pantsætter Bornholm i 50 år til Lybækkerne, pantsætningen var en erstatning for et skyldigt beløb til Lybæk. I 1525 tiltræder rytterofficeren Berent Knop som lübeckernes høvedsmand på Bornholm og Hammershus, og begynder uden kongens tilladelse at udbygge Hammershus, så det igen bliver en brugbar fæstning. Byggeriet er de såkaldte Lybækkertårnene, som er halvrunde tårne med kanon stillinger, der kan skyde hen langs murene og bestryge terrænet foran. Det er tidens krav og den militære udvikling, hvor kanoner mere og mere kommer i anvendelse, der kræver at disse tårne bliver etableret. Den øverste etage i Manteltårnet er formodentlig også hans værk og samtidig får bygningen et dobbelt saddeltag, som det ses på Åkirke i nutiden. I beretninger fra den tid, omtales det, at en del af byggematerialerne blev hentet på Lilleborg i Almindingen. For at finansiere byggeriet opkræver han flere skatter end lovligt og pålægger bønderne meget mere arbejde end han må ifølge aftale med kongen, i kontrakten stod at intet byggeri uden kongens tilladelse måtte ske. Lybækkerne forsvarede sig med at det var reparationer efter ødelæggelser, som Lybæks egne soldater havde pådraget borgen, da de erobrede den 2 gang, henholdsvis i august og oktober, år 1522.

 

Fig 45: De halvrunde tårne langs den ydre slotsgårds ringmur, er bygget af Lybækkerne. Inde i tårnene var der posteret kanoner, der kunne skyde langs muren.  

1600: Gennem de næste århundrede blev borgen til stadighed udbygget i takt med de militære krav, indtil teknikken løb fra den gamle borge og det skete allerede i løbet af 1600 tallet.

1645: Den 17 juni måtte Holger Rosenkrans overgive Hammershus til den Svenske Admiral Carl Gustav Wrangel, som gik i land ved Sandvig og derefter belejrede og beskød borgen med kanoner, der var opstillet et stykke vej fra porten i en skanse, der i nutiden kaldes Wrangel skanse. Før erobringen havde Wrangel brandskattet Neksø. Den 13. august sluttedes en for Danmark ydmygende fred i Brømsebro hvor Jæmtland og Hærjedalen i Norge, samt Gotland og Øsel ved Letland må afgives til Sverige. Bornholm skulle dog gives tilbage til Danmark.

 

Fig 46: På kortet herover ses Wrangels skanse (markeret med rød), hvorfra Hammershus blev beskudt. Wrangel skanse var uden for borgens forældede kanoners rækkevid, medens svenskernes moderne kanoner nemt rakte Hammershus der lå 675 meter derfra. I magasinbygningens øst mur, ses skader efter kanonkugler, formodentlig forårsaget af Wrangels kanoner. Kortforsyningen. DTK/4cmKORT(trykt 1977-1993). Grafik M. F. Jensen.

1657: Den 1. juni erklærer Danmark krig mod Sverige og rykker ind i det svensk besatte Bremen Verden ved Elben. Den Svenske kong Carl 10. rykker øjeblikkelig mod Danmark fra Det polske område, hvor den svenske hær var kørt fast. Den 24. oktober falder Frederiksodde/Fredericia.

1658: Den 30. januar går Carl 10. over isen med 12.000 mand til Fyn og videre til Lolland-Falster og kort efter står han på Sjælland. Den 28. februar underskrives freden i Roskilde , hvor Bornholm sammen med Skåne, Halland, Blekinge, Bohus len og Tronheim len gives til Sverige. Johan Prinsenskjold kommer til øen som svenskekongens kommandant.

Bornholms befrielse: I december rejser bornholmerne sig mod okkupationsmagten. Under ledelse af Haslepræsten Poul Anker, landsdommeren Peder Olsen og kaptajn Jens Pedersen Kofoed, samles de og tager til Rønne, hvor Johan Prinsenskjold bliver taget til fange og skudt under et flugtforsøg. Garnisonen på Hammershus overgiver sig til bornholmerne. Sagnet fortæller at en bornholmer var klædt i den døde Prinsenskjolds uniform og bagbundet ført frem foran broen til Hammershus. Under trusler af at dræbe ham, besluttede Prinsenskjolds hustru, at overgive borgen da hun troede, at manden hun så var Prinsenskjold. En delegation bliver derefter sendt til København, hvor de skænkede Kong Frederik 3. deres befriede ø, til evigt arv og eje.

I 1700 tallet er borgen allerede brøstfældig og den opgives til sidst for, at ende som et  stenbrud/byggemarked, hvor Bornholms befolkning hentede bygge materialer til gårde og husbyggeri. Til sidst blev borgen fredet i 1822.

Fig 47: I nutiden findes der mange hulveje syd for Hammershus, hulvejene angivet med sorte linjer på højde reliefkortet herover. Hulvejene er spor i landskabet, som når der i middelalderen med vogne og anden trafik, blev fragtet forsyninger til Hammershus, skabtes dybe hulveje. Alle hulvejene har retning mod borgen og nogle er op over 1 meter dybe, i middelalderen har de været dybere. Når en hulvej var blevet for dyb og ufremkommelig, kørte man ved siden af det gamle spor, og med tiden skabtes flere spor ved siden af hinanden. Et par spor som er meget dybe, fordi de er brugt over lang tid, går fra Sæne bugten mod Hammershus. Sæne bugten findes nord for borgen og var Hammershus nærmeste havn. Kortforsyningen, DHM-2007/terræn(1,6m Grid) LIDAR. Grafik M. F. Jensen.

 

Kilder:

Hammershus, udgivet, af Bornholms Historiske Samling, 1997.

Bornholms Historie, af J. A. Jørgensen. 1980.

Bornholms Historie af, M. K. Zartmann. Colbergs Boghandels forlag 1934.

Hammershus, Udgiver af Bornholms Historiske Samling 1997.

Hammershus værns historie, af J. W. Gordon Norrie. Colbergs Eftf. Bogtrykkeri 1969

Hammershus i tekst og tegning. Udgivet 1986 af Fredningsstyrelsen.

Bornholms Militære Domiciler, Østre Landskommando 1985, H. E. Skaarup.

Verdenshistorisk opslagsbog Hvornår skete det, af Kaj Petersen. Politikkens forlag

Danmarkshistoriens hvornår skete det, af Kaj Petersen. Politikkens forlag.

Danmarks kirkehistorie, af Martin Schwarz Lausten. Gyldendal 1989.

Krigen kring Östersjön, Med blod och svärd 1000-1520, af Lena Huldén. Keuru 2008.

Leding og landeværn, middelalderens danske forsvar, af Ole Hedegård. Egen udgivelse.

Middelalderens Bornholm, af Fin Ole Nielsen. Bornholms Amtsråd 1998.

Danske Korstog, krig og mission i Østersøen, John Lind, C. Selch Jensen, K. V. Jensen, Ane Bysted. Høst og Søn 2004.