Mesolitikum (græsk: mesos=mellem/midterste og litikum=stenalder) også kaldet Jægerstenalder og Ældre stenalder, opdeles i 3 perioder: Maglemose kulturen, Kongemose kulturen og Ertebølle kulturen, som herunder omtales separat.
Maglemose kulturen 9.000-6.000 f.Kr
I begyndelsen af Maglemose kulturen 9.000 f.Kr. var Bornholm ved en landtange landfast med det nuværende nordlige Tyskland. Omkring 8.000 f.Kr. efter optøning af isbræen og trykket på landmassen forsvandt, var landhævningen i stegning, samtidig vedblev isbræen der lå over Midtsverige med at tø, med vandstands-stigning til følge. Omkring 7.500 f.Kr. medførte landhævningen og især vandstands-stigningen, at Østersøen der var en ferskvandssø, med afløb igennem nuværende Storebælt og som kaldes Daneelven, gjorde at Bornholm endeligt blev adskilt fra fastlandet og var blevet en aflang ø, den første ø i det senere danske ørige. Omkring 7.000 f.Kr. havde Bornholm næsten fået sin nuværende størrelse, men med et øhav syd for Bornholm med gode fiskemuligheder (se kortet herover, grøn linje er 20 meter under nuværende vandstand, som var kystenlinje for Bornholm, Skåne og Nordtyskland 7.500 f.Kr. Brun linje er 10 meter under nuværende vandstand, som var Bornholms kystlinie 7.000 f.Kr. ).
Vandstands-stigningen fortsatte og kulminerede under Ertebølle kulturen, hvor vandstanden lå 5 meter over nuværende vandstand (se kortet under Ertebølle kulturen nederst på siden).
.
Den stigende temperatur i Maglemosetiden, (14 grader om sommeren) ændrede landskabet. Tundraen forsvandt og skoven overtog gradvis landskabet, træsorter som pil, birk, fyr, bævreasp og røn voksede spredt i en åben skov med mange småsøer, dannet af dødishuller fra istiden. Skovbunden var dækket af mange græsser og urter som tiltrak et mangfoldigt dyreliv. Rensdyrene var stadig at se, men omkring 8.000 f.Kr. var de forsvundet.
Før Bornholm omkring 7.500 f.Kr. blev isoleret fra fastlandet, modtog øen en indvandring af nye vækster og dyr. Hassel, eg og elm trivedes i de åbne skove, det samme gjorde dyr som bison og vildhest som dog hurtigt forsvandt fra de nordiske egne. Elsdyr, kronhjort, urokse, vildsvin, grævling, bæver, bjørn og ulv var almindelige dyr i landskabet. Af fugle var de træk og standfugle som ses i dag.
.
Maglemose kulturen er opkaldt efter Maglemosen=storemose på Vestsjælland, hvor de første fund blev gjort. På Bornholm er der fundet mange bopladser fra Maglemose kulturen. Herunder vises et kort med bopladserne.
På kortet herover er Maglemose kulturens grupper opdelt med henholdsvis gul, grøn, blå og rød markering. Skove og byer er anvist på kortet som det ser ud i nutiden. I Maglemose-tiden var hele øen dækket af skov, datidens søer er påført for at anskueliggøre, hvor bopladserne lå, ofte op ad søer som ikke findes i dag. En af bopladsen der blev benyttet i den længste og hvor det størst fundmateriale er gjort, er Ålyst og Søborg bopladserne ved Bagå, beliggende mellem Rønne og Hasle. Ålyst-Søborg pladsen har været beboet af skiftende omvandrende jægergrupper i hele Maglemose-tiden, ca. 2.500 år i alt. Jeg tolker Ålyst-Søborg som en samlingsplads, hvor grupperne, med års mellemrum, mødtes for at udveksle erfaring samt knytte venskaber f.eks. ved giftemål.
Maglemose kulturen strakte sig geografisk fra den Baltiske kyst til Irland og fra Polen -Tysklands Østersøkyst til Skåne, Halland, Blekinge og sydlige Norge. Da jeg i 2005 var til en kongres i Irland, så jeg på Dublin Museum en stammekano fra Maglemose tiden, den var 18 x 2 meter og den havde 2 ildsteder ombord. Formodentlig har Maglemose-mennesker fra Skåne benyttet lignende havgående kanoer og besøgt samlingspladsen ved Muleby-Bagå, eller datidens bornholmere har taget turen modsat. Denne formodning skyldes at mikrolitterne, små flækker af flint (der blev brugt til pilespidser og som var datidens højteknologi), var ensartet for hele kulturområdet, når stilarten ændrede sig, skete det samtidig i hele kulturområdet. Hvis Bornholm var isoleret, ville jægerne upåvirket have udviklet deres egen selvstændige stil. Det er imidlertid ikke tilfældet, øens befolkning fulgte med i udviklingen på lige fod med det øvrige Nordeuropa. Bornholms befolkning var dengang mellem 150-500 mennesker og hvis de var isoleret fra den omkringliggende Maglemose kultur, ville der have været fare for indavl. Tallet 150-500 personer kommer jeg frem til ved at beregne ernærings-kvadratkilometeren på øen, der dengang var dækket af skov. En person, der ernærede sig som samler og jæger, krævede ca. 3-4 kvadratkilometer og med Bornholms 588 kvadratmeter giver det 150-200 mennesker, men da øen var 2½ gange større i starten af Maglemose-tiden, kunne der leve op til 500 mennesker, Kortet ovenfor viser fund fra Melsted-gruppen (grøn markering), hvor gruppe efter få måneders ophold på en plads, var nødt til at skifte område da jagttrykket på dyrene samt fortærede bær, rødder og nødder gjorde en flytning nødvendig.
Omkring 7500 f.Kr. var Bornholm en aflang ø der strakte sig sydpå mod den nuværende tyske kyst (se det øverste kort her på siden) og et dobbelt så stort område var til rådighed for jægersamfundene. De ca. 1250 kvadratkilometer som det langstrakte Bornholm dengang bestod af, har kunnet rumme en befolkning på mellem 300-500 personer.
På kortet herover er markeret hvor der er fundet flintredskaber og træstubbe fra skove i Maglemosekulturen 7.500 f.Kr, nu på Østersøens bund. Især øerne og de nuværende kystnære skær, der dengang var land, har været flittigt benyttet til boplads, her markeret med rød farve. Grafik: M. F. Jensen efter Anders Fischer 2001 og Finn Ole Nielsen 1986.
Havfiskeri er ikke medregnet i beregningen, fangst af fisk skaldyr og sæler har naturligvis hævet befolkningstallet, beregning af denne fødekilde er vanskelig da man ikke kender udnyttelsesgraden, men rigtigt udnyttet kan befolkningen have været på 400-600 personer. Hvis befolkningen dengang kendte til svidjejagt, som jægersamfund op til nutiden har benyttet sig af, kan befolkningstallet have været 500-800 personer eller flere. Læs om svedjejagt på denne hjemmeside >>Mesolitikum-Svedjejagt<<.
Modsat de de tidligere rensdyrjæger samfund, der på grund af rensdyrenes vandring var tvunget til at vandre fra sted til sted, og var et jægersamfund, var Maglemosekulturens befolkning en jæger-samler kultur og mere stationære. Det var hvor ferskvand/kilder var til stede man valgte som boplads, men også jagt tillige fiskeri, såvel som bær nødder og rodfrugter var vigtige fødekilder der bestemt hvor man slog sig ned. Mange bopladser på Bornholm, findes på tørre veldrænede steder tæt på dyre passager, der stadig bryges af rådyrene, samt hvor der er kilder i nærheden. Ofte er der bopladser på begge sider af en dyre pasage og i de åbne lyse skove, der dengang dækkede Bornholm, havde jægerne gode muligheder at nedlægge byttet med de mandshøje kraftige buer.
Om sommeren opsøgte menneskene de kystnære bopladser, hvor fiskeri var hovedkilden, Jagt på den lille østersø sæl, på Bornholm kaldet Robben, som trives fint i brakvand, blev også nedlagt når det var muligt. I efteråret og vinteren søgte de til indlands bopladserne, hvor der var lunere og hvor de høstede rødder, frugt, bær og nødder. På en maglemoseboplads, Ålyst syd for Hasle, blev der under en udgravning fundet store mængder forkullede nøddeskaller, der viser at de har ristet nødderne over bålet. Laksen der om efteråret skal gyde, har formodentlig gået op igennem Daneelven – Storebælt og op ad åerne på Bornholm til gydede bankerne, og både bjørne og mennesker har ivrigt konkurreret om de gode fiskepladser, et par gode pile kunne ved samme lejlighed sikre jægerne et godt bjørneskind og kød.
I den sidste del af maglemosetiden stig temperaturen til over 16 grader om sommeren, hvad er det samme som i nutiden.
.
Kongemose kulturen 6400-5400 f.Kr.
Kongemose kulturen blev opkaldt efter Kongemosen på Midtsjælland, hvor de første fund blev gjort. Der er kun fundet få spor af mennesker fra Kongemose kulturen på Bornholm.
Af fund på Bornholm, er nogle flækker og en pilespids fundet ved Sandemandsgård, øst for Rønne (Finn Ole Nielsen Bornholms Museum. I havet syd for Boderne, er der på 4 meters dybde fundet flintflækker fra Kongemose-kulturen (Finn Ole Nielsen), som antyder at der har været en boplads på stederne. Ingen bopladser er fundet, men hvis der findes bopladser fra Kongemose kulturen, formodes det, at kulturen på Bornholm vil være fra 6.000-5.400 f.Kr.
En af 3 teorier der kan være årsagen til de manglende fund fra Kongemose kulturen er:
1) Bopladserne ligger ikke på de steder, hvor de normalt findes i det øvrige Danmark.
a) Bopladserne er skjult eller ligger dybt, at de ikke er fremkommet ved normal aktivitet som f.eks. ved pløjning, byggeri m.m.
b) Bopladserne findes i havet langs Bornholms kyster, især syd for Bornholm, hvor havet dengang var dækket af flere lavtliggende øer, der i nutiden ligger på 5- 7 meters dybde (se kortet ovenfor under Maglemose-kulturen).
2) Der har været så få mennesker på Bornholm, at kontakten med omverden er ophørt. Befolkningen er derved uddød ved indavl og Bornholm blev først igen befolket, da Ertebølle-tidens kystnære og sejlende mennesker kom fra Skåne omkring 5400 f.Kr.
3) Bornholms befolkning kom aldrig med i Kongemose kulturen, men fortsatte med Maglemose-kulturens redskaber og livsform, hvad kan skyldes, at kontakten til resten af Norden ophørte og at Bornholm var isoleret i 500 år. Det diskuteres til stadighed mellem forskere, om Maglemose kulturen forsvandt på Bornholm i overgangen til Kongemose kulturens begyndelse, og nogle forsker er fortaler for, at Maglemose kulturen på Bornholm sideløbende fortsatte med Kongemose kulturen i øvrige Norden. Andre forskere mener, at Kongemose kulturen blot var en samtidig videreudvikling af Maglemose kulturen, og at befolkningen på Bornholm ikke har fundet det nødvendigt, at ændrede den gamle livsførelse og først under Ertebølle-kulturens påvirkning, ændredes befolkning til en kystnær fangerkultur, med en anden udformning af redskaberne.
.
Ertebøllekulturen, Køkkenmøddingtiden 5.400-3.900 f.Kr.
Herover ses et kort over Ertebølle kulturens bopladser på Bornholm. Den blå linje der går øen rundt, var datidens kystlinje, der lå 5 meter højere end i dag. Nogle forskere mener at kystlinjen gik højere, vurderet til omkring 7 meter over nuværende niveau, det gør at de fleste af bopladserne dengang lå få meter fra havet, hvad også er tilfældet andre steder i Danmark.
Herover ses et LIDAR højdekort som viser Østersøens niveau i Ertebølle tiden for 6.000 år siden syd for Nexø. Det meste af kysten fra Nexø og syd om Dueodde har været oversvømmet og bopladsen ved Snogebæk, der i nutiden ligger 500 meter fra kysten, var dengang en kystnær boplads, beliggende i en bugt med adskillige småøer og laguner. Stedet har været et ideelt bosted for en fanger og fisker befolkning, der hovedsagelig levede af sælfangst og fiskeri, fisk fanget ved ruser og fiskegærde stukket ned i havbunden i den lave lagune. Det skulle være muligt øst for bopladsen, at finde disse fiskegærde i datidens havbund som nu er mark og mose. DTK/4-cmKORT(trykt 1977-1992).
Perioden bliver også kaldt Køkkenmødding-tiden fordi de Nordjyske bopladser langs Limfjorden, f.eks. limfjords-pladsen Ertebølle, hvor de første fund blev gjort, indeholdt tykke lag af møddings-affald, bestående af skaller fra østers og muslinger, selv begravede dyr og mennesker er fundet i skaldyngerne. På Bornholm finder man ikke skaldyrs dynger på Ertebølle kulturens bopladser, det skyldes at Østersøen var og stadig består af brakvand med et lavt saltindhold, derfor fandtes der ikke østers i havet. Menneskene ernærede sig hovedsageligt ved fiskeri og sælfangst samt jagt dels på havfugle og tildels skovens dyr.
Temperaturen var steget til 18-20 grader om sommeren, hvad er 4 grader højere en i nutiden. Lind og Elm havde fortrængt den lyse skov og var blevet en mørk urskov men ringe undervækst, som græssende dyr krævede. Jagtmulighederne var ringe og kun langs åer og bække, hvor lyset kunne trænge ned, var der dyr at nedlægge. Det er forståeligt at menneskene har søgt til kysten og ernærede sig af maritime dyr. Nødder og bær kunne stadig findes i skovbrynet langs åløb og søer.
Ærtebølle befolkningen kan, hvis de kendte til svedjejagt (læs siden Svidjejagt – Mesolitikum), have skabt kunstige lysninger i skoven og forøget deres jagtmuligheder, men ingen arkæologiske udgravninger har vis svedjejagt områder fra stenalderen.