– Mogens Jensen, Bornholm

Bøgeholm, en sen tragtbæger-boplads.

Nyt fund fra den sene tragtbæger kultur (3400-2700 f.Kr.)
En boplads syd for Almindingen på Bornholm.

”Bøgeholm„
Åker sogn, Bornholm.
Ejer: Troels Müller, Vallensgård

Den 16. april 2012, var undertegnede Mogens Jensen og Pernille Finne på rekognoscering syd for Almindingen på Bornholm. Jeg havde tidligere fået et kort, hvorpå der var markeret fund af flint et sted i nærheden, beliggende ikke langt fra Ekkodalen. Stedet ville vi undersøge nærmere for at få bekræftet om, der var flint på stedet.

Bøgeholm set mod nordBøgeholm set mod nord. Ekkodalen er til venstre. Mellem træerne til højre i billedet er prøvegravningsfelt 1 .  På toppen til højre for skovvejen er prøvegravningfelt 2.

 Stedet viste sig at være et lille bakkedrag, der i oldtiden var en lille ø, 80×50 meter bred, som dengang hævede sig ca. 3 meter over vandspejl af daværende oldtidssø. Stedet kalder vi Bøgeholm fordi der vokser mange store bøgetræer. 75 meter mod nordvest ser man Ekkodalens stejle klipper rejse sig.

bøgeholm m. udgravningsfelter

På kortet ses Bøgeholms placering i stenaldersøen. De to prøvegravnings-felter er markeret med rød firkant. Ekkodalens klipper ses til venstre.

Øen har ligget for enden af en landtange, der fra nord har raget ud i søen kun adskilt af en 40 meter bred kanal. Landtangen var en ø i oldtiden, den er i nutiden et stort klippedrag. Stedet vi undersøgte, var som sagt en bøgeskov med sparsom undervækst, med ringe muligheder for at gøre fund uden brug af gravemaskiner på stedet. Vi fandt tre rodvæltere/vindfælder hvor skovjorden var blottet der hvor oldtids øens østlige brink har været, og dem besluttede vi os for at undersøge.
Med de bare hænder skrabede vi jorden væk fra den ene trærod og hurtigt var der gevinst. Pernille Finne fremdrog en retoucheret flækkekniv og jeg fandt et stykke håndstort keramik, begge fra den sene tragtbægerkultur (fig. 1 & 2).

B2 pilespidsIMG_2659, X2

Fig. 1. De første fund fra omkring 2.900 f. Kr:  en skafttunge-pilespids type b2 (grubekeramisk pilespids), en flækkeskrabe og en flække.

Det første stk. keramik

Fig. 2. Den første udgravningsdag, fremkom et stort stykke keramik  fra den sene tragtbægerkultur, samme tidsperiode som pilespidsen. Den grubekeramiske-periode var i den sidste del af den sene tragtbægerkultur (3000-2700 f.Kr.).

 

Efter en times udgravning, var solen var ved at gå ned og vi nød til at standse. Vi havde da fundet adskillige stykker flint og keramik såvi besluttede at fortsætte næste dag.
Ejeren Troels Müller samt hans far, den tidligere ejer Ancher Müller, blev underrettet om fundet.

Næste dag havde vi efter en time fundet en fin skafttungepil af den grubekeramiske type B2 (fig. 1) samt et stykke fladt keramik, der viste sig at stamme fra en lerskive med ornamentik bestående af cirkler og halvcirkler = solmotiver (fig. 3a). Lignende lerskiver er fundet på Vasagård (Åker sogn fig 3b), Rispebjerg (Pedersker sogn), Runegård (Åker sogn), Møllebjerg (Rutsker sogn) og ved Vellensåen (Nylars sogn). I det sydlige Sverige er der ligeledes fundet et mindre antal lerskiver.

IMG_2657 X1

Fig. 3a.  Fragment af en lerskive med solmotiv.

.

Vasegård, bornholmsoldtid.dk IMG_2979Fig. 3b. Lerskive med solmotiver fra Vasegård Åker sogn, udstillet på Bornholms Museum, Rønne.

.

Vi kontaktede min tidligere chef, museumsinspektør Finn Ole Nielsen Bornholms Museum, og meddelte fundet, et kvarter senere ankom Finn Ole og besigtigede fundene, hvorefter vi besluttede at fortsætte undersøgelserne. Da undertegnede forfatter var pensionist fra stillingen museumsassistent på Bornholms Museum, blev der aftalt, at Bornholms Museum skulle stå for de kommende prøvegravninger på Bøgeholm med Finn Oles assistent, arkæolog Michal Thorsen, Bornholms Museum, tilknyttet som udgravningsleder. Efter aftale med grundejeren og hans far fik vi den nødvendige tilladelse til at lave prøvegravningerne.
I løbet af 2012 blev der gravet af undertegnede og Pernille Finne samt, nogle dage også af Lene Elling fra Hundige (fig. 4 & 5).

IMG_2665Fig. 4. Pernille Finne har netop fundet en pilespids i felt 1.

IMG_3071Fig. 5. Lene Elling i gang med at solde jorden, på den måde sies jorden fra fundene.

.

Under første års prøvegravning, fremkom en slibesten på 25x15x12 cm. med ganske flad slibeflade, beregnet til slibning af tyknakkede flintøkser af B-typen, det passer udmærket med de øksefragmenter der er fundet på stedet, som er med flad slibning.

 

Oldtids-søens gamle brink falder brat ca. 0,5 meter, derefter flader den ud mod øst, her blev der frilagt et stenlag, der sikkert stammer fra rydning inde på øen. Et fragment af en gruttesten/kværnsten beregnet til at male korn, blev fundet nær disse stene. Rydningsstenene og kværnsten antyder, at stenalderfolket har dyrket jorden inde på øen.
I et sort affaldslag i brinken, fandt vi store mængder knogle materiale, hvoraf langt det meste var brændt, men en halshvirvel fra en okse eller en kronhjort samt et par andre knogler var ubrændte. Alle knoglerne var fra pattedyr som svin, får, ged og okse ingen fugleknogler er fundet. En del af knoglematerialet er gennemset af Kristian Murphy Gregersen fra Statens Naturhistoriske Museum (beset under feltforhold, resultatet kan være anderledes, når knoglematerialet bliver studeret nærmere). Ligeledes blev der fundet to hornbaser fra rådyr samt tandemalje fra en fortand tilhørende et stort dyr.

På de 9 kvadratmeter der er åbnet, er fremdraget 1,8 kg knoglemateriale, 2,2 kg flint, 91 flintøkse-fragmenter, 14 skrabere af flint og 1,8 kg keramik, hvoraf en del har ornamentik.
En retoucheret flækkekniv (fig 5 til højre herunder) og en lidt skæv skafttungepil, såkaldt c-pil, blev fundet på feltet, der udfra formen og størrelsen kan dateres til ca. 2700 f.Kr. (fig. 5 i midten herunder). En anden knækket flad pilespids (fig 5 til højre herunder) minder om en mikrolit fra Maglemosekulturen (8000 f.Kr.) men er spidsen af en grubekeramisk skafttungepil. Disse to spidser og flækkekniven blev fundet tæt over og i to stenlaget i den gamle søbrink, stenene stammer fra stenopsamling på oldtidsøen, hvad antyder at man har dyrket jorden.

IMG_6939IMG_6958

IMG_3081

 

 

 

Fig. 5. Flækkekniven til venstre og pilespidsen i midten blev fundet i det øverste stenlag lag i felt 1, medens den knækkede spids til højre er fra det nederste stenlag i felt 1.

.

En mikrolit fra Maglemosekulturen fremkom i det nederste lag. I oldtiden lå laget 2 meter ude i søen og på ca. en 70 cm dybde – en meter derfra fremkom endnu en mikrolit. Det er uvist om Maglemose folket, der levede 8000-6000 år f.Kr., har boet på øen eller om fundet af mikrolitten skyldes de har brugt øen som jagtplads. 200 meter fra øen, på højdedragene over Ekkodalen, findes der flere bopladser fra Maglemosekulturen, så det kan tænkes, at de har færdes på Bøgeholm i deres daglige gøren.

.

Yderligere 17 stykker keramik, tilhørende omtalte lerskiver med sol ornamentik blev fundet i feltet, i alt er der således 18 fragmenter. Keramikstykkerne stammer fra 8 forskellige lerskiver med hver sit mønster og skivetykkelse, og ifald de manglende stumper bliver fundet, kan alle 8 skiver blive samlet (fig. 6a).

IMG_7707IMG_39863 stk fra samme skive

Fig. 6a. Tre eksempler af ornamentik på lersskive-fragmenterne fundet på Bøgeholm. Lerskiver findes oftest på den sene tragtbægerkulturs samlings-pladser. Den første samlingsplads blev fundet ved Sarup på Sydfyn. På Bornholm findes disse pladser på Rispebjerg i Pedersker, og ved Vasegård i Åker sogn. Antageligvis er der også samlingspladser ved Vellensåen i Nylars (fig. 6b herunder), Møllebjerg i Rutsker, Rævekulebakken og Runegård i Åker sogn hvor der er fundet fragmenter af ornamenterede lerskiver (fig. 6c herunder).

Vellenså, bornolmsoldtid.dk IMG_9670

Fig. 6b. Stort fragment af en lerskive fundet ved Vellenså-pladsen. Stedet er ved grusudvinding bortgravet og fremstår nu som en sø.

.

Runegård, bornholmsoldtid.dk IMG_3016

Fig. 6c. Fragmenter fra forskellige lerskiver med ornamentik, fundet på Runegård, Åker sogn, udstillet på Bornholms Museum.

.

 Kortet, hvorpå der var markeret flintefund på lokaliteten Bøgeholm har vist sig stamme fra lærer J. A Jørgensen i Ibsker, han var initiativtager til oprettelsen af Bornholms Museum i slutningen af 1800-tallet. For 100 år siden besøgte han området og observerede plantning af bøgetræer, hvorunder arbejderne ofte fremdrog flint og keramik, noget med ornamentik. Han har tegnet et af disse keramik-fragmenter og noteret, at det er fundet på Store Egeholm, et andet sted noteres det fundet på Lille Egeholm, der er derfor usikkerhed om, hvor han har fundet keramikken. Denne oplysning var kendt på Bornholms Museum og museumsinspektør Finn Ole Nielsen har ment, at keramikken stammede fra det nuværende Egeholm beliggende 250 meter sydøst for Bøgeholm ude i den forhenværende sø.

Jeg mener at stedet som J. A. Jørgensen omtaler, er stedet vi nu kalder Bøgeholm fordi bøgetræerne på Bøgeholm, netop er ca. 110 år gamle. Ligeledes er noget af ornamentikken på keramik-stykker fra Bøgeholm, tilsvarende J. A. Jørgensens gamle tegninger af den keramik han fandt. Jeg mener derfor at det er lærer J. A. Jørgensens lokalitet vi har genfundet.

I 2014 åbnede vi midt på holmen en ny søgegrøft felt 2, og første felt blev kaldt felt 1. Arbejdet lå stille på grund af det fugtige vejr i vinteren 2014–2015. Da foråret kom, gik vi igang med at grave. Noget af det første vi fandt, var nakken af en økse, hvor flinten den var lavet af, var ukendt og ligner marmor (fig. 7). Et stolpehul hørende til et hus dukkede op og vi fandt ildstedet formodentlig tilhørende huset (fig. 8). ildstedet var uforstyrret som da det blev forladt i oldtiden. Afslagsblokke og en mikrolit fra maglemosetiden 8000 f.Kr. blev også fundet.

IMG_1251                                                Fig. 7. Her ses nakken af den marmorerede flinteøkse.

 

IMG_2054                                                     Fig. 8.  Ildstedet i et hus fra felt 2.

I en periode måtte vi forlade udgravningen, andet presserende arbejde kaldte på os en boplads i nærheden, der skulle afsøges med detektor. Pladsen er en vikingetids-boplads, og Lene Elling førte detektoren (fig. 9). Hun fandt en del nagler, som kan stamme fra en kiste, ligeledes fandt hun noget som muligvis stammer fra et bidsel. Det hele skønnes at være fra sen vikingetid omkring 1000 e. Kr.

WP_20150409_002                                                     Fig. 9.  Lene som detektorfører på vikingetids-bopladsen.

Fra Bøgeholm er fundet materiale over 35 kg ialt . Arealet, hvor materialet er fundet, er på 24 kvadratmeter og dybden svinger mellem 30-60 cm. En stor mængde materiale i forhold til arealets størrelse, dette forhold viser sig også ved, at en skovl fuld af jord generelt indeholder mellem 4-10 stykker flint og ofte 1-4 stykker keramik. Vi har hist forsøgsvis taget et spadestik, og vi får flint med op alle steder på Bøgeholm, det samme er tilfældet på den landtange, der ligger nord for Bøgeholm (se kortet), hvor vi også kan fremdrage flint ved hvert spadestik. Den mængde materiale der er fundet, hvoraf en del er brændte flintøkser, tyder på stor aktivitet på pladsen. Det kan derfor antages, at stedet har været brugt som en samlingsplads/Sarupanlæg af tragtbægerkulturens mennesker.

Bopladsen Bøgeholm ser ud til at have været benyttet i en relativ kort periode på omkring 1-200 år omkring 2900-2700 f.Kr. Hvis stedet kun har været brugt i en enkelt periode, er pladsen formodentligt ren for andre perioders forstyrrelser og derfor en unik lokalitet for større undersøgelser/udgravninger,

Bøgeholm Bornholmsoldtid.dk IMG_2935Under prøvegravningerne er det nødvendigt nøje at registrere og dokumentere-på billedet er udgravningsleder Michael Thorsen i gang med at fotoregistrere en profil i en søgegrøft.

Bøgeholm. bornholmdoldtid.dkIMG_2930

Michael Thorsen i gang med omhyggeligt at indføre data i lommebogen.

 

Prøvegravningen vil fortsætte i årene 2015 og 2016.

 

Mogens F. Jensen.

Forhenv. arkæologisk assistent Bornholms Museum.

 

Udgravningsleder Michael Thorsen.

Cand. Mag. Arkæolog Bornholms Museum.