– Mogens Jensen, Bornholm

Bøgeholm, en sen tragtbæger-boplads.

Nyt fund fra den sene tragtbæger kultur (3400-2700 f.Kr.)
En boplads/samlingsplads syd for Almindingen på Bornholm.

”Bøgeholm„
Åker sogn, Bornholm.
Ejer: Troels Müller, Vallensgård

Den 16. april 2012, var undertegnede Mogens Jensen og Pernille Finne på rekognoscering syd for Almindingen på Bornholm. Jeg havde tidligere fået et kort, hvorpå der var markeret fund af flint et sted i nærheden, beliggende ikke langt fra Ekkodalen. Stedet ville vi undersøge nærmere for at få bekræftet om, der var flint på stedet.

Bøgeholm set mod nordFig. 1a: Bøgeholm set mod nord. Ekkodalen er til venstre. Mellem træerne til højre i billedet er prøvegravningsfelt 1 .  På toppen til højre for skovvejen er prøvegravningfelt 2.

 Stedet viste sig at være et lille bakkedrag, der i oldtiden var en lille ø, 80×50 meter bred, som dengang hævede sig ca. 3 meter over vandspejl af daværende oldtidssø. Stedet kalder vi Bøgeholm fordi der vokser mange store bøgetræer. 75 meter mod nordvest ser man Ekkodalens stejle klipper rejse sig.

bøgeholm m. udgravningsfelter

Fig. 1b: På kortet ses Bøgeholms placering i stenaldersøen. De to prøvegravnings-felter er markeret med rød firkant. Ekkodalens klipper ses til venstre.

Øen har ligget for enden af en landtange, der fra nord har raget ud i søen kun adskilt af en 40 meter bred kanal. Landtangen var en ø i oldtiden, den er i nutiden et stort klippedrag. Stedet vi undersøgte, var som sagt en bøgeskov med sparsom undervækst, med ringe muligheder for at gøre fund uden brug af gravemaskiner på stedet. Vi fandt tre rodvæltere/vindfælder hvor skovjorden var blottet der hvor oldtids øens østlige brink har været, og dem besluttede vi os for at undersøge.
Med de bare hænder skrabede vi jorden væk fra den ene trærod og hurtigt var der gevinst. Pernille Finne fremdrog en retoucheret flækkekniv og jeg fandt et stykke hånd stort keramik, begge fra den sene tragtbægerkultur (fig. 1c & 2).

B2 pilespidsIMG_2659, X2

Fig. 1c: De første fund, som er dateret til omkring 2.900 f. Kr. 1 skafttunge pilespids type b2 (grubekeramisk pilespids), 1 flækkeskraber og en flække.

Det første stk. keramik

Fig. 2: Den første udgravnings dag, fremkom et stort stykke keramik  fra den sene tragtbægerkultur, samme tidsperiode som pilespidsen. Den grubekeramiske-periode var i den sidste del af den sene tragtbægerkultur (3000-2700 f.Kr.).

 

Efter en times udgravning, var solen var ved at gå ned og vi nød til at standse. Vi havde da fundet adskillige stykker flint og keramik, så vi besluttede at fortsætte næste dag.
Ejeren Troels Müller samt hans far, den tidligere ejer Ancher Müller, blev underrettet om fundet.

Næste dag havde vi efter en time fundet en fin skaft-tunge pilespids af den grubekeramiske type B2 (fig. 1) samt et stykke fladt keramik, der viste sig at stamme fra en lerskive med ornamentik bestående af cirkler og halvcirkler = solmotiver (fig. 3a). Lignende lerskiver er fundet på Vasagård (Åker sogn fig 3b), Rispebjerg (Pedersker sogn), Runegård (Åker sogn) og ved Vellensåen (Nylars sogn). I det det øvrige Danmark, er der ligeledes fundet et mindre antal lerskiver.

IMG_2657 X1

Fig. 3a:  Fragment af en lerskive med solmotiv.

.

Vasegård, bornholmsoldtid.dk IMG_2979Fig. 3b: Lerskive med solmotiver fra Vasegård Åker sogn, udstillet på Bornholms Museum, Rønne.

.

Vi kontaktede min tidligere chef, museumsinspektør Finn Ole Nielsen Bornholms Museum, og meddelte fundet, et kvarter senere ankom Finn Ole og besigtigede fundene, hvorefter vi besluttede at fortsætte undersøgelserne. Da undertegnede forfatter var pensionist fra stillingen museumsassistent på Bornholms Museum, blev der aftalt, at Bornholms Museum skulle stå for de kommende prøvegravninger på Bøgeholm med Finn Oles assistent, arkæolog Michal Thorsen, Bornholms Museum, tilknyttet som udgravnings leder. Efter aftale med grundejeren og hans far fik vi den nødvendige tilladelse til at lave prøvegravningerne.
I løbet af 2012 blev der gravet af undertegnede og Pernille Finne samt, nogle dage også af Lene Elling fra Hundige (fig. 4a & 5b).

IMG_2665Fig. 4a: Pernille Finne har netop fundet en pilespids i felt 1.

IMG_3071Fig. 4b: Lene Elling i gang med at solde jorden, på den måde sies jorden fra fundene.

.

Oldtids-søens gamle brink falder brat ca. 0,5 meter, derefter flader den ud mod øst, her blev der frilagt et stenlag, der sikkert stammer fra rydning inde på øen. Et fragment af en gruttekværn/kværnsten beregnet til at male korn, blev fundet nær disse stene. Rydningsstenene og kværnsten antyder, at stenalderfolket har dyrket jorden inde på øen.
I et sort affaldslag i brinken, fandt vi store mængder knogle materiale, hvoraf langt det meste var brændt, men en halshvirvel fra en okse eller en kronhjort samt et par andre knogler var ubrændte. Alle knoglerne var fra pattedyr som svin, får, ged og okse ingen fugleknogler er fundet. En del af knoglematerialet er gennemset af Kristian Murphy Gregersen fra Statens Naturhistoriske Museum (beset under feltforhold, resultatet kan være anderledes, når knoglematerialet bliver studeret nærmere).

På de 9 kvadratmeter der er åbnet, er fremdraget 1,8 kg knoglemateriale, 2,2 kg flint, 91 flintøkse-fragmenter, 14 skrabere af flint og 1,8 kg keramik, hvoraf en del har ornamentik.
En retoucheret flækkekniv (fig 5 til højre herunder) og en lidt skæv skafttunge pilespids, såkaldt c-pil, blev fundet på feltet, der udfra formen og størrelsen kan dateres til ca. 2700 f.Kr. (fig. 5 i midten herunder). En anden knækket flad pilespids (fig 5 til højre herunder) minder om en mikrolit fra Maglemosekulturen (8000 f.Kr.) men er spidsen af en grubekeramisk skafttunge pil. Disse to spidser og flække kniven blev fundet tæt over og i to stenlaget i den gamle sø brink, stenene stammer fra stenopsamling på oldtidsøen, hvad antyder at man har dyrket jorden.

IMG_6939IMG_6958

IMG_3081

 

 

 

Fig. 5. Flækkekniven til venstre og pilespidsen i midten blev fundet i det øverste stenlag lag i felt 1, medens den knækkede spids til højre er fra det nederste stenlag i felt 1.

.

En mikrolit fra Maglemosekulturen fremkom i det nederste lag. I oldtiden lå laget 2 meter ude i søen og ca. i 70 cm dybde, og en meter derfra fremkom endnu en mikrolit. Det er uvist om Maglemose folket, der levede 8000-6000 år f.Kr., har boet på øen eller om fundet af mikrolitterne skyldes de har brugt øen som jagtplads. 200 meter fra øen, på højdedragene over Ekkodalen, findes der flere bopladser fra Maglemosekulturen, så det kan tænkes, at de har færdes på Bøgeholm i deres daglige udfoldelse af jagt og fiskeri.

.

Yderligere 17 stykker keramik, tilhørende omtalte lerskiver med sol ornamentik blev fundet i feltet, i alt er der således 18 fragmenter. Keramikstykkerne stammer fra 9 forskellige lerskiver med hver sit mønster og skivetykkelse, og ifald de manglende stumper bliver fundet, kan alle 9skiver blive samlet (fig. 6a).

Fig. 6a. Herover ses 9 fragmenterede, ornamenterede lersskive, fundet på Bøgeholm i felt 1. Lerskiver findes oftest på den sene tragtbægerkulturs samlings-pladser. Den første samlingsplads blev fundet ved Sarup på Sydfyn. På Bornholm findes disse pladser på Rispebjerg i Pedersker, og ved Vasegård i Åker sogn (fig. 3b øverst). Antageligvis er der også samlingspladser ved Vellensåen i Nylars (fig. 6b herunder), Rævekulebakken samt Runegård i Åker sogn, hvor der er fundet fragmenter af ornamenterede lerskiver (fig. 6c herunder).

Vellenså, bornolmsoldtid.dk IMG_9670

Fig. 6b. Herover ses et stort fragment af en lerskive fundet på Vellenså pladsen. Stedet hvor den er fundet er beliggende 9 km sydvest for Bøgeholm og er på grund af grusudvinding bortgravet og fremstår nu som en sø.

.

Fig. 6c: Fragmenter fra en lerskiver med knogleindtryk, fundet på Runegård, Åker sogn, udstillet på Bornholms Museum.

.

Fig 7 a:Under første års prøvegravning, fremkom i felt 1, en slibesten med målene 25x15x12 cm. med ganske flad slibeflade (ses herover), beregnet til slibning af tyk-nakkede flintøkser af B-typen, det passer udmærket med de øksefragmenter der er fundet på stedet, som er med flad slibning. Det passer udmærket med de øksefragmenter der er fundet på stedet, som er med flad slibning af tyk-nakket type . Senere under udgravningen blev der ligeledes i felt 1, fundet en slibesten beregnet til flintøkser af typen hulæg-økse.

Fig 7b: Slibestenen beregnet til hulæg-økser, ses herover pakket ind mellem 7 sandstens fliser. Sandstens fliser forefindes ikke naturligt i området, og de må derfor være indført fra et område 10 km sydøst for Bøgeholm, hvor den type sandsten findes. Da pakningen med slibesten og sandsten lå nederst i feltet, hvor der for 5.000 år siden, var dækket af 1 meter sø-vand, antager jeg, at det hel har været pakket ind i et skind/stof og henlagt som et offer. Kun få cm under pakningen blev der fundet en 5.000 år ældre mikrolit/pilespids fra maglemosekulturen,   hvor spidsen sad fast i undergrunden (fra istiden), og antageligvis er et skud som har gået lodret ned i søbunden og efterladt mikrolitten med spidsen nede i undergrunden. I højde med stenpakningen, blev der fundet et 3 cm langt, rundt, blankpoleret, 7 mm tykt træstykke, som formodentlig er en rest af pileskaftet.

.Fig. 7c og 7d: Herover ses slibestenen til hulæg-økser, henholdsvis side 1 herover og side 2 herunder. Bemærk at de runde ydersider er slebet glat hvor hulæggen er slebet.

Et stykke af slibestenen er brækket af, om brudet er sket ved et uheld eller bevist er usagt, men den måde slibestenen var henlagt mellem sandstensfliser, er den formodentlig bevist ødelagt og lagt i søen som et offer.

Herover ses slibestenen med en hulægs-økse placeret på stenens slibeflade. Øksen er fra en andet lokalitet, men da den passer til slibestenen, kunne den udmærket været slebet på slibestenen.

.

Kortet med lokaliteten Bøgeholm, hvor der var markeret flint fund og som jeg havde fået i min ungdom, har vist sig at stamme fra lærer J. A Jørgensen i Ibsker sogn, han var initiativtager til oprettelsen af Bornholms Museum i slutningen af 1800-tallet. For 100 år siden besøgte han Vallensgård og observerede plantning af bøgetræer ved Ekkodalen, hvorunder arbejderne ofte fremdrog flint og keramik, noget med ornamentik. Han har tegnet et af disse keramik-fragmenter og noteret, at det er fundet på Store Egeholm, et andet sted noteres det fundet på Lille Egeholm, der er derfor usikkerhed om, hvor han har fundet keramikken. Denne oplysning var kendt på Bornholms Museum og museumsinspektør Finn Ole Nielsen har ment, at keramikken stammede fra det nuværende Egeholm beliggende 250 meter sydøst for Bøgeholm ude i den forhenværende sø.

Jeg mener at stedet som J. A. Jørgensen omtaler, er stedet vi nu kalder Bøgeholm fordi bøgetræerne på Bøgeholm, netop er ca. 110 år gamle. Ligeledes er noget af ornamentikken på keramik-stykker fra Bøgeholm, tilsvarende J. A. Jørgensens gamle tegninger af den keramik han fandt. Jeg mener derfor at det er lærer J. A. Jørgensens lokalitet vi har genfundet.

I 2014 åbnede vi midt på holmen en ny søgegrøft felt 2 og første, kaldet felt 1 blev lukket. Arbejdet lå stille på grund af det fugtige vejr i vinteren 2014–2015. Da foråret kom, startede udgravningerne, og noget af det første vi fandt, var nakken af en økse, hvor flinten typen var ukendt og som ligner marmor (fig. 8). Et stolpehul hørende til et hus dukkede op og vi fandt et ildstedet formodentlig tilhørende huset (fig. 9). ildstedet var uforstyrret som da det blev forladt i oldtiden. Afslagsblokke og en mikrolit fra maglemosekulturen 8000 f.Kr. blev også fundet i nærheden.

IMG_1251     Fig. 8: Her ses nakken af den marmorerede flinteøkse.

 

IMG_2054                                                     Fig. 9:  Ildstedet fra felt 2. fotoet viser det halve af ildstedet, fremdraget den første dag.

I en periode måtte vi forlade udgravningen, andet presserende arbejde kaldte på os en boplads i nærheden, der skulle afsøges med detektor. Pladsen er en vikingetids-boplads, og Lene Elling førte detektoren (fig: 10). Hun fandt en del nagler, som kan stamme fra en kiste, ligeledes fandt hun noget som muligvis stammer fra et bidsel. Det hele skønnes at være fra sen vikingetid omkring 1000 e. Kr.

WP_20150409_002                     Fig. 10:  Lene som detektor-fører på vikingetids bopladsen.

.

2016-2017.

I 2016 havde Georg Nyegaard (Mag. art., Ph.d.) alt knoglemateriale fra prøvegravnings felt 1 og en mindre mængde fra felt 2 til gennemsyn og artsbestemmelse. Georg Nygård har i mange år artsbestemt knogler fra Grønland, hvor han udgravede bopladser. En meget detaljeret rapport med artsbestemt skema, blev afleveret og her er et uddrag af rapporten.

Af knoglematerialet der for det meste var brændt, er artsbestemt! 99 fragmenter svin, 16 kvæg, 2 får/ged og 2 sæl. Af hornstejle er der! 1 fra kvæg og 1 fra får/ged. Af tænder er der! 8 svin og 4 kvæg. 1 hælben fra får/ged. 4 hovedskal fragmenter fra svin. 2 knogler fra sæl luffer. Resten af de bestemte knogler (98 stk), var fra forskellige dele af dyrene, mest fra for og bagbenene.

Fig. 12: Herover ses en ubrændt svinetand. Foto: Georg Nyegaard (Mag. art., Ph.d.). billed-redigering M. F. Jensen.

Fig. 13: Herover ses øvre del af en nedre tåledsknogle af sæl, som er anbragt ved siden af den tilsvarende knogle fra en grønlandssæl. Foto: Georg Nyegaard (Mag. art., Ph.d.). billed-redigering M. F. Jensen.

Fig. 14: Herover ses den øvre del af en fingerknogle af sæl, anbragt ved siden af den tilsvarende knogle fra en grønlandssæl. Foto: Georg Nyegaard (Mag. art., Ph.d.). billed-redigering M. F. Jensen.

At der findes knogler fra sæl må betyde, at Bøgeholms beboere har været på sælfangst ved havet. Formodentlig var det Grønlands sælen eller den lille Østersø sæl (på bornholmsk Robben), der blev jagtet. At der kun er fundet knogler fra sælens luffer skyldes, at man for at lette transporten til Bøgeholm, har parteret sælen ved havet og kun taget skind samt kød med sig, hvor luffen formodentlig var en delikatesse.

Fig. 15: Herover ses Bøgeholm felt 2 set i fugleperspektiv. Ildstedet ses i midten. 3D foto af Michael Thorsen.

I 2016 og 2017 blev felt 2 udvidet, areal omkring ildstedet blev frilagt med 2 meter til alle sider. Nogle stensamlinger der var placeret i en cirkel omkring ildstedet blev fundet (se foto ovenfor fig 15), de kan være en slags markering af ildstedet som et centralt sted, hvor man samledes omkring.

Fig. 16: Herover ses ildstedet med stene arrangere omkring ildstedet. det skal bemærkes at sten over 10 cm er sjældne på Bøgeholm, det antages derfor at stene af den størrelse, der blev fundet omkring ildstedet, er placeret med forsæt. Af en eller anden grund har man renset  pladsen på Bøgeholm for større sten og kastet ud langs øens søbred, hvor vi i nutiden fandt hele stenlag som er opsamlet på Bøgeholm. Bemærk det lille sorte stolpehul under det hvide plastikmærke, som ses i kanten af feltet øverst til venstre, her blev senere fundet en sol ornamenteret lerskive (omtales senere på siden i fig. 19-20-21).

Fig 17: Herover set i fugleperspektiv er ildstedet frilagt.

Fig. 18: Profilen viste at askelaget var ca. 15 cm tykt under stenlaget, kun få flintafslag og brændte benstumper samt trækul blev fundet.

.

Fig. 19: Sids i året 2017 blev et stolpehul, der lå tæt på vestkanten af udgravnings felt 2, udgravet. En profil viste sammen med keramik, at stolpen kort efter anlæggets etablering var fjernet, og en sønderbrudt lerskive med sol ornamentik derefter nedlagt i hullet, formodentlig som et offer (er omtalt ovenfor i fig 16).

Fig. 20: Herover ses halvdelen af den solornamenterede lerskiven, som blev fundet i stolpehullets udgravede halvdel. den anden halvdel af lerskiven ses i profilen, som senere blev udtaget.

Fig. 21: Herover ses lerskiven med solornamentik samlet, et stykke mangler. Lerskiven er på størrelse med en kagetallerken og er en af de bedst bevarede lerskiver som er fundet på Bornholm. På Rispebjerg i Pedersker og Vasegård i Åker er der også fundet lignende bevarede lerskiver (se fig: 3b her på siden). På Bøgeholm er der ved årets udgang 2017, i alt fundet fragmenter fra 15 forskellige lerskiver, nogle af skiverne med flere fragmenter der kunne samles til et større stykke, samt den næsten hele lerskive, vist ovenfor.

Ingen kender skiverne s anvendelse, men de fleste eksemplarer der er fundet på Bøgeholm, er meget ødelagte på undersiden, hvad formodentlig skyldes, at skiverne har været opvarmet og afkølet mange gange, hvorved undersiden er blevet porøs og nemt smuldrer. Det antages derfor, at lerskiverne har fungeret som bageplader til fremstilling af rituelle brød (knækbrød) med hellige solmotiver, som blev delt og spist under ceremonierne på stedet. Lerskiven der blev fundet i stolpehullet (fig.21), har aldrig været opvarmet, og er uden skader på undersiden, den er sikkert lavet med ofring som formål og knust så ingen mennesker kanne bruge den. Kun guderne de dengang troede på kunne bruge den, og efter ødelæggelsen er den lagt i et stolpehullet fra en nedtaget hellig bygning. At ofre ting i stolpehuller kendes også fra Vasegårds pladsen beliggende 3 km syd for Bøgeholm, hvor der ligeledes er nedlagt ødelagte kar, flintøkser og lerskiver i stolpehuller fra runde anlæg. disse anlæg kaldes Woodhange og er et rundt anlæg/bygning med 8-10 stolper der også er kendt i Sydengland hvor Stonehange findes.

Mængden af lerskiver der er fundet på Bøgeholm og specielt fundet af den ofrede lerskive i stolpehullet, samt mængden af ubrændte og brændte knogler fra okse, får, ged og svin=offerdyr der er rituelt spist, antyder at stedet muligvis er en kultplads/Sarup-Vasegårdsanlæg fra stenalderens sene tragtbægerkultur, og ikke en boplads som øverst annonceret. Det eneste der mangler, er palisader og systemgrave, hvad vi håber at finde i det kommende år 2018.

Som ovenfor omtalt, er der på Bornholm også fundet ornamenterede lerskiver på Rispebjerg, Vasegård, Runegård og Hjorteskoven/Vellenså, alle på Sydbornholm. I det øvrige Danmark er der fundet få Fragmenter af lerskiver på pladserne! Bognæsgård på Bognæs i Lejre, Græsted præstegård Nordsjælland, Jersi mose ved Køge, Lisbjerg – Lystrup nord for Århus, Nederhede nord for Viborg, Starup-Øsby ved Haderslev, Strandholm syd Lolland og Ågerup nord for Roskilde. Ingen af disse lerskiver er hele, men af mindre stykker og op til en halv skive. De jyske, sjællandske og lollandske lerskiver adskiller desuden fra de bornholmske ved ikke at have sol ornamentik, men tand-indtryk, zigzag linjer, negleindtryk samt andre motiver, og er formodentlig 2-4 hundrede år ældre en de bornholmske.

 

På Bøgeholm er fundet over 60 kg materiale bestående af brændt og ubrændt flint, brændte og ubrændte øksefragmenter, større stykker samt halve flintøkser, brændt og ubrændt ben fra pattedyr, keramik med og uden ornamentik, kvarts, pilespidser, samt fragmenter fra 16 lerskiver med sol-ornamentik samt en lerskive der kunne samles og som var ofret i et stolpehul (beskrevet ovenfor, fig. 16, 19, 20 og 21). Arealet, hvor materialet er fundet, er på 37 kvadratmeter og dybden svinger mellem 30-60 cm. Materiale der er fundet på Bøgeholm er stort i forhold til arealets størrelse, og dette forhold viser sig også andre steder på øen. Hist og her er der forsøgsvis taget et spadestik, og en skovl fuld af jord indeholder generelt mellem 4-10 stykker flint og ofte 1-4 stykker keramik. Der fremkommer flint alle steder på Bøgeholm, og det samme er tilfældet på den landtange, der ligger nord for Bøgeholm, som hedder Bøgeskoven (se kortet øverst på siden, fig. 1b), hvor der også fremkommer flint ved hvert spadestik.

 

 

 

Bopladsen Bøgeholm ser at været benyttet i en relativ kort periode, på omkring 100-200 år i tidsrummet omkring 2900-2700 f.Kr.  I forhold til det korte tidsrum pladsen har været i brug, og den store mængde materiale der er fundet, hvoraf en del er brændte flintøkser, antyder  det, at der har været en stor aktivitet på pladsen. Det kan derfor antages, at stedet har været brugt som en samlingsplads/Sarupanlæg af tragtbægerkulturens mennesker. Pladsen er ren for andre perioders forstyrrelser, og derfor en unik lokalitet for større undersøgelser/udgravninger.

Bøgeholm Bornholmsoldtid.dk IMG_2935Under prøvegravningerne er det nødvendigt nøje at registrere og dokumentere-på billedet er udgravnings ansvarlig ledet Michael Thorsen i gang med at foto registrere en profil i en søgegrøft.

Bøgeholm. bornholmdoldtid.dkIMG_2930

Michael Thorsen i gang med omhyggeligt at indføre data i lommebogen.

 

Prøvegravningen vil fortsætte i årene 2018 – 2019.

 

Mogens F. Jensen.

Forhenv. arkæologisk assistent Bornholms Museum.

 

Udgravningsleder Michael Thorsen.

Cand. Mag. Arkæolog Bornholms Museum.