– Mogens Jensen, Bornholm

Palæolitikum-Old/Gammel stenalder

I slutningen af den sidste istid ca. 12-13.000 f.Kr., hvor isen forsvinder, begynder Palæolitikum i Norden (græsk: Plæo=Old/gammel og litikum=stenalder), som ca. 9000 f.Kr. afsluttes og afløses af Misolitikum med Maglemose-kulturens begyndelse. Tiden er opdelt i 4 perioder: Hamburgkulturen, Federmesser-jægerne, Brommekulturen og Arensburgkulturen, som beskrives individuelt herunder.

Hamburgkulturen 12.800-12.000 f.Kr.

Hamburgkulturens mennesker fra Hamburg-området fulgte rensdyrene nordpå mod bræens isrand, der lå i Mellemsverige, på Bornholm har vi ingen fund fra denne tidsperiode, det er sansynligt, at de kortvarigt har besøgt øen via en landtange, der udgik fra det nuværende Nordtyskland og Rygen, som endte ved Bornholms nordkyst, der ragede ud i Østersøen som et forbjerg  (se kortet herunder).

Yngre Dryas 10.000 f.Kr. bornholmsoldtid.dk.

Det bornholmske landskab så dengang ud som nutidens Grønlandske landskab tæt på indlandsisen med sparsom vækst af pionerplanter som forsynede dyrene med føde, f.eks. rensdyr, af rovdyr fandtes ulv, jærv og isbjørn.

Herover ses et foto fra Polarcirklen i Norge. På Bornholm for 14.000 år siden var plantevæksten den samme, med lav pil og andre hårdføre planter der kunne klare sig i undergrundens permafrost (permanent frost i undergrunden).

Bornholms landskab for 14.000 år siden kaldes steppetundra. Kun i den korte sommer, var der tilstrækkelig med føde, til at rensdyr og få andre hårdføre dyr kunne opholde sig på Bornholm. Om vinteren trak dyrene igen sydpå til varmere egne. Fotoet herover er taget i juni måned i Norges polaregne og omtrent sådan, har det bornholmske landskab dengang set ud i sommermånederne. 

.

Federmesser-jægerne 12.000-ca 11.700 f. Kr.

En kortere frostperiode kaldes ældre Dryas, der satte ind omkring 12.000 f.Kr.og varede til omkring 11.800 f.Kr. hvor Allerød-varmeperioden indtrådte. Fra denne periode er der få fund af Federmesser-bopladser i Sønderjylland, men ingen fund er gjort på Bornholm. Federmesser-jægernes pilespidser ligner meget den senere Maglemosekulturs pilespidser der kaldes mikrolitter.

Brommekulturen. 11.800-10.600 f. Kr.

En varmeperiode kaldes Allerødtiden der satte ind omkring 11.800 f. Kr. indtrådte, hvor sommer-temperaturen steg til omkring 14 grader og steppetundraen blev afløst af åben park og skovtundra med træer som birk, røn, bævreasp og pil. På Bornholm og i Syddanmark var klimaet så mildt, at fyrretræet indvandrede. Rensdyr, ulv og jærv strejfede stadig om på Bornholm, men nye dyr indvandrede med skoven – elg, rådyr, irsk kæmpehjort, elsdyr, bison, bjørn og bæver blev almindelige dyr i landskabet.

Herover ses et foto af park og skovtundra, hvor lavt voksende birk er fremherskende, som det kan have set ud på Bornholm i Brummekulturen. Landskabet præges af mange vandløb og ufremkommelige mosedrag. Fotoet er fra Sameland i Nordnorge i juni måned.

Det var et barskt klima som Brummekulturens mennesker levede i, selv i sommermånederne kunne de blive overrasket af sne. Fotoet herover er fra Sameland Nordnorge i juni måned.

Mellem sne og udsprungne birketræer ligger der i den nordnorske parktundra, to samehytter. Omtrent sådan kunne man have set den bornholmske Brummekulturs bosættelser, hvis det havde været muligt at besøge den tid for 12.000 år siden.

Rensdyrene var formodentlig det vigtigste jagtdyr for Brummekulturens jægere. Herover ses en flok fra Sameland i Nordnorge.

Perioden kaldes Brommekulturen efter stedet, hvor de første fund blev gjort i 1944 ved Bromme på Midtsjælland. På Bornholm viser menneskene sig for første gang, de kom fra det nuværende Nordtyske område ad en landtangen, hvor Bornholm udgjorde et forbjerg, der ragede ud i den Baltiske issø, som dengang udgjorde Østersøen (se kortet ovenfor på siden under Hamburgkulturen). Bopladserne er få og formodentlig af kortvarig karakter, men i den sidste tid er et par ny pladser fundet, så flere gemmer sig sikkert under mulden.

 I det øvrige Danmark optræder hunden sammen med menneskene, fund af hundeknogle viser at racen har lighed med Grønlandske eller Sibiriske hunde, men ingen hundeknogler er fundet på Bornholm.

.

På kortet herover vises lokaliteter på Bornholm, hvor der er fundet redskaber af flint og hjortetak fra Brommekulturen, som er de tidligste fund af menneskelig aktivitet på Bornholm. Pladserne knytter sig til søer og vandløb på tørre og grusede bakker. Den dengang største sø på Bornholms var Vallensgårdmosen og  den har på grund af gode jagtbetingelser, tiltrukket jægerne, 3 pladser er fundet i søens nærhed.

.

Thoruppegård, bornholmsoldtid.dk IMG_5589Ved Thoruppegård i Klemensker er der funder en tværøkse af elsdyrtak. Neders på øksen er der et hul beregnet til montering af en flinteskærpe. Udstillet på Bornholms museum.

Tegning Bornholms MuseumTegning fra Bornholms Museums udstilling. Illustrationen herover viser hvorfra på elsdyr-takken, øksen er taget.

.

Brommekulturflint. bornholmsoldtid.dkVed udgravning  omkring Vallensgårdmosen i Åker, blev der fundet en flækkeblok, en skrabe beregnet til at rense skind med og flintafslag. Udstillet på Bornholms Museum.

.

Brommepil, bornholmsoldtid.dk

Pilespidsen herover, er et løsfund fra samme plads ved Vallensgårdmosen. Udstillet på Bornholms Museum.

.

Vallensgård-harpuner. bornholmsoldtid.dkFire harpuner blev under tørvegravning fundet i Vallensgårdmosen. Den dobbelttandede til venstre er ældst, de 3 til højre er yngst og har formodentligt indgået i en lyster-en slags Ålejern. Udstillet på Bornholms museum.

.

Gyldenså, stikkel, bornholmsoldtid.dk IMG_7542

Herover ses en stikkel, fundet under en udgravning af en maglemoseboplads (8.000 f. Kr.) ved Gyldensåen på Nordøst-bornholm. At stiklen blev fundet på en 2.000 år yngre boplads, viser at stedet også var atraktivt for rensdyrjægerne i Brummekulturen, se kortet ovenfor.

I slutningen af maj måned 2016 blev der, af en lokal fritidsarkæolog, fundet en palæolitisk stikkel ved Smaragdsøen i Muleby nord for Rønne.

Smaragdsø-stiklen. bornholmsoldtid.dk IMG_5705Herover ses Pernille, den glade finder af det sjældne flinteredskab. Stikkelens spids holdes opad. Herunder ses et nærbillede af den nyfundene stikkel. Stikkelen blev anvendt som et universalværktøj,  den venstre ende (se fotoet herunder) blev anvendt som kniv og har spor af slidtage, den højre ende blev anvendt som høvl, til skrabning og som bor.

Palæolittisk midterstikkel fundet ved Smaragdsøen syd for Hasle, Bornholm.

Palæolittisk midterstikkel fundet ved Smaragdsøen syd for Hasle, Bornholm.

Palæolitikum, syikkel, Smaragdsøen, bornholmsoldtid.dkHerover ses en tegning af stikkelen fra Smarsgdsøen, se kortet ovenfor.

.

to tilsvarende stikkel samt en mulig knækket zinken fra brommekulturen ca. 11.000 f.Kr, er tidligere fundet af arkæologerne Lasse Sørensen og Claudio Casati under en udgravning ved Ålyst. Stedet er beliggende ca. 1 kilometer øst for Smaragdsøn.

Palæolittikum, Ålyst, foto Lasse Sørensen. bornholmsoldtid.dkHerover ses et foto af stiklerne og den mulige knækkede zinken fra Ålyst bopladsen. Foto: Lasse Sørensen.

.

En zinken-lignende pren blev i februar 2017 fundet øst for Øster Bedegadegård i Klemensker, Nordbornholm. Finderen var Arkeolog Finn Ole Nielsen, der krydsede en mark og var heldig at støde på det 12.000 år gamle værktøj.

Herover ses den zinken-lignende pren fra Øster Bedegadegård. Bemærk den kraftige retoucheringen langs værktøjets kant som viser at flinthuggeren var omhyggelig med udformningen.

Herover ses en tegning af den zinken-lignende pren fra Øster Bedegadegård i Klemensker. Se kortet ovenfor.

.

Arensburgkulturen 10.600-9.000 f.Kr.

Omkring 10.600 f.Kr. indtrådte en 1.000 årig kuldeperiode. Sommertemperaturen faldt med 5-8 grader – vintrene blev meget kolde med store mængder af nedbør i form af islag og sne, som medførte at skoven blev udslettet af frosten så tundraen igen blev det dominerende landskab. Syd for Bornholm i det Nordtyske område, opererede Arenburgjægerne, men på Bornholm er ingen menneskelige efterladenskaber fundet fra denne tid.

M. F. Jensen.