– Mogens Jensen, Bornholm

Storløkke Bakken helleristningen. Allinge

Storløkke Bakke helleristningerne findes 1 km syd for Allinge øst for vejen mellem Allinge og Olsker. Feltet består af 2 klipper, 1a som er hovedfeltet og 1b som er en lille klippe få meter nord for hovedfeltet. På kortet herunder ses placeringen af helleristningsfelterne.

Storløkke Bakke. bornholmsoldtid.dk

Fig. 1: Hvor henvisningsskiltet (fig. 2) med turistsløjfen er,  kan der parkeres på indkørslen til markvejen der går op til helleristningerne, der er lige plads til en enkelt bil eller to.

JohanneskorsFig. 2: Der er offentlig adgang til feltet men vis hensyn, du bevæger dig på privat grund.

.

Storløkke Bakke 1a

Storløkke Bakke, bornholmsoldtid.dk IMG_5341

Fig. 3: Herover vises feltet Storløkke Bakke 1a, set mod syd.

Storløkke Bakke helleristningerne blev fundet af nogle stenbruds-arbejdere i 1929. De havde tidligere sprængt klippen øst for feltet og gjorde klar til at sprænge resten af klippen, da de opdagede helleristningerne på klippen. Det er uvist, hvor mange helleristninger der var på den bortsprængte østlige del. I forbindelse med jordarbejde fremkom 3 urner med menneskeknogler fra yngre bronzealder 900-700 f.Kr. som er tidsmæssigt med helleristningerne. Urnerne er formodentlig nedsat ved helleristningerne med forsæt for, at knytte dem til det sakrale felt, som helleristningsfeltet antageligvis blev betragtet.

.

Storløkkebakken, bornholmsoldtid.dk IMG_1185

Fig. 4: Herover ses et foto i fugleperspektiv af helleristningen 1a, som det fremtræder for tiden.

.

storløkke Bakke, fodtegn. bornholmsoldtid.dk

 Fig. 4: På feltet findes 4 skibe, et fodtegn samt 11 skåltegn. Læg mærke til at fodtegnet herover kun har 4 tæer.

Fodtegnet tolkes som en guds fodaftryk. Guden Njord er en mulig kandidat, han var guden med de smukke fødder, han var en af Vanernes vigtigste guder. Vaneguderne var natur og frugtbarhedsguder i bronz- og jernalderen. Senere overtog Aseguderne i jernalderen Njord sammen med Frøja=Freja og Frø=Frej samt Uller som frugtbarhedsguder. Njord styrede skibets køl igennem bølgerne og han styrede ploven under forårspløjningen, han var de rejsendes, handlendes og agerbrugernes gud som de anråbte. Symboler tilskrevet Njorder: Plovmanden, som det ses et par stedet i Sverige, skibet med mandskabsfigurer, han var selv en af roerne, samt fodtegnet, vandringsmandens symbol.

.

Storløkkebakke, bornholmsoldtid.dk DSCF0006

Fig. 5: På kalkeringen herover ses skibene tydeligt. På det lille skib i midten ses en svagt svungen stævn, som ikke pt. er opmalet på feltet (se de øverste foto her på siden) . Herunder er stævnene imidlertid vist opmalet med kridt.

Storløkke Bakke, bornholmsoldtid.dk IMG_5333Fig. 6; Det lille skib herover sejler mod solens opgang (til venstre) ved midvinter d. 21 december. Skibet har en høj krøllet agterstævn, som det store skib (fig. 9:) også har.

.

Storløkke Bakke, bornholmsoldtid.dk IMG_5331

Fig. 7: Skibet herover har bagenden rettet mod øgruppen Ertholmene, der ligger til venstre uden for fotoet i horisonten. Skibets forende er til højre. Ertholmene betyder jordholmene og har formodentlig været tilegnet den store oldtidsgudinde Moder Jord (hendes latinske navn er Nertus og på oldgermansk og keltisk hed hun Erte/Herte=jord). Et lignende skib findes i Norge på feltet Skebjerg i Østfold, se tegning herunder (fig.8).

Skebjerg, Norge. bornholmsoldtid.dk

Fig. 8: Skebjerg-skibet herover har stor ligheden med skibet på Storløkke Bakke bortset fra, at det norske skib sejler i modsat retning mod venstre og har 18 mandskabsstreger, 10 mere end det bornholmske skib.

.

Storløkkebakken, bornholmsoldtid.dk DSCF0025

Fig. 9: Herover ses et af skibene opmalet i rød maling, det sejler til venstre og væk fra solens nedgang den 21, juni, som finder sted til højre bag bakkerne, uden for fotoet. Skibet har 5 mandskabsstreger, høje krøllede stævne og en lang høj køl-forlængelse, skibet dateres til ca. 900 f.Kr. Tilsvarende skibe med krøllede stævne findes også i Sverige og Norge, herunder vises tegninger af skibene (fig. 10, 11 og 12).

Hede, Tanum. bornholmsoldtid.dk

Fig. 10: Skibet herover fra Hede i Tanum i Sverige har ingen mandskabsstreger og må derfor tilegnes Gudinden Nertus, idet hun var gudinde over vind og vejr, hun havde ikke brug for mandskab og styrede selv skibet med vinden hun skabte. De lodrette streger mellem kølen og dækket er spanter, der holder skibet udspændt, formodentlig er skibet en afbildning af et skindskib, der sejler mod venstre. Grønlandske konebåde var også skindskibe og når solen skinnede bag skibet, kunne spanterne ses som skygger.

Østfold, Norge. bornholmsoldtid.dk

Fig. 11: Skibet herover fra Østfold i Norge har en krøllet stævn og en høj kølforlængelse i stævnen, samt 21 mandskabsstreger. Skibet har ingen synlige spanter, så her er muligvis et billede af et træskib, hvor spanterne ikke ses igennem skibets sider.

Bro, Tanum. bornholmsoldtid.dkFig. 12: Skibet fra Bro i Tanum i Sverige ses herover,  formodentlig en afbildning af et træskib. På dette skib sidder den krøllede stævn i agter medens der i stævnen er en høj kølforlængelse,  Skibet har en forholdsvis stor besætning med 26 mandskabsstreger, der indikerer, at det har været et stort havgående prestige-skib.

.

Storløkke Bakke 1b.

Storløkke Bakke 1b. bornholmsoldtid.dkFig. 13: Storløkke Bakke 1b findes på en lille klippeflade ca. 8 meter nord for hovedfeltet 1a. Skibet består af to furer med en enkelt tværfure til højre på skibet, der sikkert er en spante. Skibet har retning mod nord, formodentlig mod stjernen Koshab i stjernebilledet Ursa Minor (Lille bjørn), der dengang var tæt på kosmisk nord, grækerne kaldte Koshab for Polos=polarstjerne. Den nuværende nordstjerne Stella Polaris, var mange grader fra nord, og er først gledet ind på nuværende plads i nord, de sidste 1000 år.

.

bornholmsoldtid-dk-img_6788Fig. 14: Den 17 august 2016 blev helleristningerne permanent opmalet med rød maling. Herover ses Marianne og Pernille i gang med afvaskning af feltet forud for malearbejdet.

.