Hammersholm h37, bornholmsoldtid.dk IMG_1381

Hammersholm h37 er den nordligste af billedfelterne på Hammersholm. Feltet befinder sig på en nordvendt skråning og havde der ikke været skov der dækker for udsynet mod nord, ville man kunne se Skånes kyst i horisonten.

.

Hammersholm h37, bornholmsoldtid.dk IMG_8991

Feltet har 6 skibe, 2 heste, 1 hjulkors og 16 skåltegn hvoraf 5 er arrangeret i en cirkel.

.

Hammersholm h37, bornholmsoldtid.dk IMG_1342

På fotoet herover er vist, at helleristningerne h37 er de mest synlige på Bornholm. Furerne som motiverne består af, er så dybe, at helleristningerne er synlige selv i det stærkeste sollys, hvilket er usædvanligt på Bornholm, hvor furerne ofte er så svage, at de kun kan erkendes af en trænet iagttager.

.

Hammersholm h37, bornholmsoldtid.dk IMG_2962

Mange af Bornholms helleristningsskibe er omhugget i bronzealderen tilpasset tidens ændrede skibsform. På fotoet herover og herunder har jeg separeret huggefurerne, de blå er ældst medens de røde er yngst. De yngste er hugget dybere og overlapper de ældre skibe. De fleste skibe er blot ændret i stævnene, som det ses på det røde skib herover, hvor stævnen er gjort lavere, den høje blå stævn er brudt og efterlades som et mindre vedhæng over stævnen.

.

Hammersholm h37, bornholmsoldtid.dk IMG_2964

Herover ses en ældre blå stævn rage ud fra et yngre rødt skib, stævnen hænger sammen med den ene hests snude, hvad også kan ses på billedet herunder i hvid opmaling, hestene må derfor antages at være lavet samtidig med det ældste skib.

.

Hammersholm h37, bornholmsoldtid.dk IMG_5578

Herover ses de 2 heste og hjulkorset. Den ene hest tolkes som en hingst, medens hesten med skåltegnet mellem benene tolkes som en hoppe. Skåltegnet regnes for et frugtbarhedsmærke, i Sverige ses dyr såvel som mennesker med skåltegn mellem benene, i menneskernes tilfælde er de alle kvindefigurer med hestehaler og kraftige ben, mænd er altid vist med sværd og rejst fallos (se tegning herunder), begge med tydelige frugtbarheds attributter. Hjulkorset er af en ukendt type, dog har jeg set et lignende hjulkors på en dørstolpe, som sidder på Burgund stavkirke, bygget ca. år 1180 e. Kr. i Norge. Det er overraskende, at en helleristning kan have overlevet som symbol blandt den norske almue i 1.700 år, til middelalderens begyndelse, og optræder som bomærke på dørstolpen i Burgund, men utænkeligt er det ikke.

Fossum tanum Sverige. bornholmsoldtid.dk

Herover ses en kvinde og en mandsfigur tydeligt angivet med henholdsvis skåltegn og fallos. Figurerne kan ses på feltet Fossum, Tanum i Bohuslän, Sverige.

.