Vikingetiden var en tid hvor de nordiske landes befolkningstal steg voldsomt, mangel på jord gjorde, at især den yngre del af befolkningen søgte jord i andre lande. Hvis de pågældende landes befolkning hindre dem i at slå sig ned, ofte med våbenmagt, greb nordboerne, for ikke at komme tomhændet hjem, i stedet til plyndring og sørøverri. Andre fandt handel mere rentabelt og med tiden blev vikingerne dygtige handelsfolk, hjulpet godt af deres gode sværd og økser. Deres hurtige havgående skibe var årsagen til, at deres voldsomme ekspansion lykkedes, deres skibe kunne flytte flere hundrede mand med fuld udrustning, hurtigt til anden kyststrækning end en hær til lands kunne og derfor var en vikingehær ofte i overtal, som skyldes taktisk bevægelighed. Ved ankomsten til eksempelvis England, var de lokale forsvarere nød til, at fordele hærens styrker langs de truede kyststrækninger, men da de ikke kunne følge med vikingeskibenes hurtighed, endte det ofte med at der hvor vikingerne slog til, var forsvarerne i undertal over for vikingeangrebene, og når forstærkningen ankom, var vikingeflåde sejlet til de kyster der lå ubeskyttet hen.
Bornholmerne deltog flittigt i disse togter, og navnene på nogle af disse personer er kendt via middelalder-forfattere og fra runesten. Disse personer vil blive omtalt i underliggende menuer.